Kroatien er et land af en sjov størrelse og facon.
Faconen minder mest om en croissant og landet indeholder omkring 4 millioner indbyggere.
Landet består af en stor gryderet af Kroatere og utrolig mange andre minoritetsgrupper. Sådan er det blevet efter Jugoslavien, balkankrigene, osv osv osv…. Seriøst, kroatisk historie er så kompliceret at en kroatisk bekendt engang sagde til mig “Kroatisk historie starter i 1991 – fordi det er før er for kompliceret”.

Som et lille afbræk i min rejseblog serie om Donau floden vil jeg gerne dele 10 ting du (måske) ikke vidste om Kroatien, fordi vi gjorde stop på vores sejlads i Vukavor i Kroatien, men gåturen i Vukavor ikke er så interessant på tekst, som den er i virkeligheden…
10 ting du (måske) ikke vidste om Kroatien

1: Kroatien opnåede sin uafhængighed i 1991
Kroatien kæmpede i fire år for at få sin uafhængighed fra Jugoslavien. Det skete d. 25. juni 1991.
Efter at have erklæret uafhængighed blev Kroatien kastet ud i en brutal konflikt kendt som den kroatiske uafhængighedskrig. Krigen handlede primært om territorial kontrol og selvbestemmelse og medførte betydelige tab for Kroatien. På trods af de enorme udfordringer lykkedes det dog Kroatien at afslutte krigen med sin suverænitet fast etableret, hvilket markerede begyndelsen på en ny æra præget af selvstyre og en stærk national identitet.

2: Kroatien grænser op til fem nabolande
Kroatien deler grænser med fem nabolande. Nabolandene til Kroatien er Slovenien mod nordvest, Ungarn mod nord, Serbien mod nordøst, Bosnien-Hercegovina – mod øst og sydøst (den længste landegrænse) og Montenegro mod sydøst.
Derudover har Kroatien en lang kystlinje ud til Adriaterhavet mod vest, hvor landet har maritime grænser med bl.a. Italien.

3: Kroatien har en rig vintradition
Kroatien har en lækker og varieret vintradition med mere end 130 oprindelige druesorter.
En særlig bemærkelsesværdig vinregion er Pelješac-halvøen, der er kendt for Dingač-vinen fremstillet af Plavac Mali-druer.
Denne region af Kroatien betragtes som en af landets fineste vinområder.

4: Slipset blev opfundet i Kroatien
Slipset, eller kravatten, menes at stamme fra det 17. århundrede, hvor kroatiske lejesoldater bar et unikt stykke stof omkring halsen.
Det franske ord for slips, cravate, stammer faktisk fra det kroatiske ord hrvatska.
5: Dalmatinerhundens oprindelse kan spores tilbage til Kroatien
Fra Dalmatiens solrige kyster i Kroatien mener man at dalmatinerhunden kommer fra. En hund der er kendt for sin plettede pels, som alle kender, især fra berømte Disney tegnefilm 101 Dalmatinere.
Gennem tiden har disse hunde haft mange roller, herunder som trofaste vagthunde, glade maskotter på brandstationer og pålidelige ledsagere under karetture.
Dalmatinerhunden kendetegnes ved sin uregelmæssigt plettede pels og er en velkendt hunderace. En mindre kendt detalje er dog, at racen har fået sit navn efter Dalmatien-regionen i Kroatien, der ligger ved Adriaterhavskysten.

6: Kroatien var en af hovedlokationerne for optagelserne til Game of Thrones
Tv-serien Game of Thrones er verdensberømt og har gjort meget for turismen i Kroatien, da flere lokationer i landet er blevet brugt under optagelserne.
Især byen Dubrovnik fungerede som den ikoniske kulisse for King’s Landing og mange turister kommer til Dubrovnik for at se området hvor Game of Thrones blev filmet. Man kan blandt andet komme på guidet Game of Thrones turer rundt i byen (reklamelink til Getyourguide).
7: Kroatien har været beboet siden palæolitisk tid
I 1895 blev der fundet rester af mere end 20 neandertalere på en arkæologisk lokalitet nær byen Krapina. Disse rester blev dateret til at være 130.000 år gamle.
8: 10 % af Kroatien er bevaret som nationalparker
Kroatiens har en skøn naturlige skønhed, som er godt beskyttet gennem 8 nationalparker, 11 naturparker og 2 naturreservater.
Den ældste og mest ikoniske af Kroatiens nationalparker er uden tvivl Plitvice-søernes Nationalpark, som er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste.

9: Kroatien har et væld af øer
Kroatiens øhav er elsket for sin betagende naturskønhed og består af hele 1.244 øer, holme og rev.
Blandt dem er kun 48 beboede, hvilket efterlader størstedelen uberørte og klar til at blive udforsket af naturentusiaster.
10: Verdens mindste by ligger i Istrien, Kroatien
Ifølge Guinness Rekordbog er verdens mindste by Hum, der ligger i det centrale Istrien. Ved folketællingen i 2021 havde Hum en befolkning på blot 52 personer.
På trods af sin lille størrelse har Hum en lang historie. Den blev første gang nævnt i dokumenter fra 1102, hvor den gik under navnet Cholm.
Hums kirke rummer et af de ældste eksempler på kroatisk glagolittisk skrift. Denne tidlige skrift udviklede sig senere til at blive det primære skriftsystem brugt af de istriske slaver i det 11. og 12. århundrede.
Læs også >> Turkish Delight: Historie, smag og souvenir
INDHOLD I ARTIKLEN: FAKTA OM KROATIEN, SJOVE FAKTA OM KROATIEN, VÆRD AT VIDE OM KROATIEN, VÆRD AT VIDE OM JUGUSLAVIEN, DANISH TRAVEL BLOG, OPLEVELSER I KROATIEN, DANSK REJSEBLOG, GUIDE TIL KROATIEN, REJSEBLOG OM KROATIEN, REJSEBLOG OM KROATIEN, BLOG OM AT REJSE, REJSEBLOGGER ANBEFALING.


