Hvis du leder efter interessante fakta om Eiffeltårnet, er du kommet til det rette sted!
Eiffeltårnet er en af Paris største, hvis ikke den største, seværdighed og et ikon for den franske hovedstad.
Men det blev ikke født som et ikon. Og flere gange i historien var Eiffeltårnets fremtid usikker.
Gennem sine 136 år har tårnet, også kendt som Jerndamen, været vidne til en verden i forandring – fra verdenskrige til pandemier.
Der er så mange fakta om Eiffeltårnet, der fortjener at blive nævnt. Men lad os være ærlige, de fleste detaljer ryger hurtigt i baggrunden, når man står foran tårnet. Alligevel er et par pralle informationer den perfekte måde at gøre indtryk på din rejsemakker.
Jeg vil gerne dele med min begejstring for Paris ved at dele de bedste fakta om Eiffeltårnet. Husk jeg også har skrevet 12 interessante fakta du (måske) ikke vidste om Paris, Frankrig og 14 spændende fakta du (måske) ikke vidste om Frankrig.
I stedet for blot at lave en lang liste, har jeg i stedet valgt at samle 12 spændende fakta om Eiffeltårnet. Forhåbentlig gør de indtryk! Men lad os springe småsnakken over og komme til sagen!
Hvis du gerne vil besøge Eiffeltårnet, så vil jeg anbefale at købe din billet online, så du ikke behøver stå i kedelig kø i Paris. Hos min samarbejdspartner Getyourguide kan du finde følgende billetter:
- Paris: Entrébillet til Eiffeltårnet med valgfri adgang til topmødet – Pris pr. person fra 175 kr (ofte udsolgt, så køb i god tid)
- Paris: Adgang til Eiffeltårnets top eller anden etage – Pris pr. person fra 319 kr (ofte udsolgt, så køb i god tid)
- Adgang til Eiffeltårnets top eller 2. etage og sightseeing-tur – Pris pr. person fra 265 kr.
- Paris: Billet til Eiffeltårnets øverste etage og krydstogt på Seinen – Pris pr. person fra 635 kr (ofte udsolgt, så booke i god tid)

Historien om Eiffeltårnet
Eiffeltårnet blev opført i 1889 for at fejre 100-årsdagen for Den Franske Revolution. 1889 var også det år, hvor Paris var vært for Exposition Universelle (Verdensudstillingen). Verdensudstillingen blev og bliver afholdt i forskellige lande med nogle års mellemrum og fungerede som en mulighed for nationer til at fremvise deres teknologiske, ingeniørmæssige og kulturelle bedrifter.
I 1880érne var Frankrig desværre i økonomisk krise og befolkningens moral var lav. For at genoprette den nationale stolthed, besluttede man sig for at bygge verdens højeste bygning og præsentere den på Verdensudstillingen. De første skitser blev tegnet i 1884, og i 1886 blev projektet endeligt foreslået og godkendt. Byggeriet begyndte for alvor den 26. januar 1887 og stod færdigt den 31. marts 1889. I alt tog det to år, to måneder og fem dage at opføre Eiffeltårnet.
Eiffeltårnet endte med at være 312 meter – senere 330 meter med antennen, hvilket er dobbelt så højt som den hidtil højeste struktur på det tidspunkt, som var Washington Monumentet på 169 meter. Det krævede 300 arbejdere, over 18.000 jernkomponenter og 2,5 millioner nitter at opføre det parisiske vartegn.
Det var verdens højeste bygning i 41 år, indtil Chrysler Building i New York overtog titlen i 1930. Da en ny antenne tilføjet i 1957, og tårnet blev igen højere end Chrysler Building.
Det nye Eiffeltårn tiltrak så mange besøgende, at Paris oplevede et økonomisk opsving på grund af turiststrømmen – og selv den dag i dag bidrager Eiffeltårnet til den Franske økonomi.
Den centrale skikkelse bag opførelsen af Eiffeltårnet
Gustave Eiffel, en civilingeniør, tilskrives æren for tårnets design (og naturligvis også dets navn). Den mængde overvejelser og beregninger, der lå bag skabelsen af et sådant mesterværk, var ikke blot imponerende, det var uden sidestykke.
Der fandtes intet, der strukturelt mindede om Eiffeltårnet i hele verden på det tidspunkt. Gustave Eiffels talent og banebrydende konstruktion blev senere en skabelon for mange andre varige bygningsværker som f.eks. Tokyo Tower, AWA Tower i Australien og selvfølgelig Eiffeltårnet i Las Vegas.
Sjove fakta om Eiffeltårnet
Sammenfatning: 12 fakta om Eiffeltårnet oversigt
- Eiffeltårnets vægt, højde og form
- Gustave Eiffel designede det faktisk ikke selv og navnet skulle have været et andet
- Eiffeltårnet skulle oprindeligt rives ned efter 20 år
- Pariserne hadede Eiffeltårnet i starten
- Lysshowet har over 100 år på bagen og var verdens største reklameplads
- Der er en hemmelig lejlighed i toppen
- Eiffeltårnet ændrer størrelse alt efter vejret og årstiderne men er vindresistent
- Tårnet skal males hvert 7. år
- Nogen har giftet sig med Eiffeltårnet
- Eiffeltårnet er og har været hjemsted for forskellige virksomheder
- Eiffeltårnet og 2. verdenskrig
- Det er dækket med 72 videnskabsmænds navne
Eiffeltårnets vægt, højde og form
Den samlede vægt af Eiffeltårnet er omkring 10.100 tons, det svarer cirka til 1.600 afrikanske elefanter.
Det består af hele 18.038 individuelle jernstykker, alle samlet med 2,5 millioner nitter. De fire piller i tårnet danner en kvadrat på 410 kvadratfod
Der er 5 elevatorer fra jorden til 2. sal og 4 duolifte videre op til toppen.
Første sal ligger i 57 meters højde og dækker 14.485 kvadratfod
På tredje sal, hele 276 meter oppe, er området 820 kvadratfod
Gustave Eiffel designede det faktisk ikke selv og navnet skulle have været et andet.
Selvom det bærer hans navn, var det ikke Eiffel, der tegnede det. To ingeniører fra hans firma – Maurice Koechlin og Emile Nouguier – stod bag det oprindelige design. Eiffel syntes dog først, det var for funktionelt og hyrede arkitekt Stephen Sauvestre til at forbedre æstetikken.
I dag er tårnet kendt som Eiffeltower, men oprindeligt blev det kaldt “det 300 meter høje jerntårn” lidt af en mundfuld, selv på fransk og derfor blev det mere almindeligt kendt som “Eiffeltårnet”.
Projektet vandt over 100 andre forslag og blev valgt som hovedattraktion til verdensudstillingen i 1889. Gustave Eiffel blev tårnets største fortaler og beskytter, men ikke dets designer.
Bonus fakta: Inden Gustave Eiffel var en del af Eiffeltårn projektet, lavede han skelettet til Frihedsgudinden i New York, som jo var en gave til USA fra Frankrig. Han benyttede samme tekniske principper, der senere blev brugt i tårnet.
Bonus info – Gustave Eiffels fyrtårn i Azerbaijan
Gustave Eiffel tegnede 1891 et fyrtårn til Sangi-Mugan øen i Azerbaijan. Det 50 meter høje fyrtårn blev lavet af jern og væggene var 1,27 cm tykke. Ligesom Eiffels andre bygninger var fyrtårnet smukt. Men i 1932 begyndte en vulkan på øen at spy brændende gas i 150 meters højde, hvilket fik fyrtårnets struktur til at smelte og styrte sammen. Det lykkedes brandmændene med stor besvær at slukke branden i 1933.
Selvom Sangi-Mugan fyrtårnet ikke eksisterer længere, byggede Eiffel et lignende på Dzharylgach-øen i Kherson-regionen ved Sortehavet. Dette fyrtårn eksisterer stadig og giver os et billede af, hvordan Sangi-Mugan fyrtårnet så ud.
Eiffeltårnet skulle oprindeligt rives ned efter 20 år
Det er svært at forestille sig Paris uden Eiffeltårnet, men det var faktisk kun tænkt som en midlertidig konstruktion med en 20-årig lejekontrakt. I 1909 skulle tårnet egentlig demonteres og sælges som skrot.
Eiffel forudså dette og udstyrede tårnet med en radioantenne og trådløs telegraf, som gjorde det nyttigt for militæret, hvilket blev tårnets redning. Det gav tårnet en forlængelse på 70 år og inden den udløb i 1980, var det allerede blevet et ikonisk symbol på Paris.
Antennen på tårnet bruges stadig i dag til radio- og tv-sendinger.
Pariserne hadede Eiffeltårnet i starten
Da Eiffeltårnet blev opført, blev det mødt med stor modstand af Pariserne. Mange mente, det ødelagte byens æstetik og romantik. Nogle valgte at spise under tårnet eller i restauranten i tårnet, bare for ikke at skulle se på det!
Flere kendte kunstnere hadede det også, bl.a. arkitekt Charles Garnier, forfatter Alexandre Dumas og dramatiker Guy de Maupassant, som i 1887 skrev et åbent brev, hvor de kaldte tårnet for “en gigantisk sort fabriks-skorsten”.
I dag er det en af verdens mest genkendelige bygninger og der findes over 50 replikaer rundt om i verden.

Lysshowet har over 100 år på bagen og var verdens største reklameplads
Hver aften lyser 20.000 pærer op og får tårnet til at glitre i 5 minutter hver time, et spektakulært syn, som er elsket af turister.
Det første lysshow fandt sted i 1925 under en international kunst- og industrimesse. Bilproducenten André Citroën finansierede en kæmpe lysinstallation med bl.a. stjernetegn, kometer og Citroëns firmanavn. Det kunne ses 32 km væk!
Eiffeltårnet i sig selv er offentlig ejendom, men lysinstallationen er stadig underlagt ophavsret.
Det betyder, at kommercielle fotos af tårnet om natten er ulovlige, med mindre profesionelle fotografer har indhentet tilladelse til at tage billeder eller video. Det samme gælder teknisk set for turister men det håndhæves aldrig, da det ville skade Frankrigs turisme.
Der er en hemmelig lejlighed i toppen
Gustave Eiffel byggede et lille privat rum tæt ved toppen af tårnet, med køkken, badeværelse og dagligstue.
Han brugte det som kontor og til eksperimenter, og modtog bl.a. Thomas Edison som gæst.
Lejligheden findes stadig, men kan ikke lejes. Dog kan man kigge ind ad vinduerne og se voksfigurer af Eiffel, hans datter Claire og Edison.
Eiffeltårnet ændrer størrelse alt efter vejret og årstiderne men er vindresistent
Tårnet kan vokse op til 15 cm om sommeren, og skrumpe tilsvarende om vinteren, alt efter temperaturen. Jern udvider sig i varme og trækker sig sammen i kulde.
Når solen varmer jernet om sommeren, udvider det sig, og tårnet bliver nogle få millimeter højere og hælder en smule væk fra solen.
Til gengæld gør tårnets gitterstruktur og trekantede form, at vinden kan strømme igennem og rundt om tårnet, hvilket gør det stabilt, selv ved hård vind.
Tårnet skal males hvert 7. år
For at beskytte ”jerndamen” mod rust og bevare tårnets skønhed, males det ca. hvert 7. år. Det males i hånden og kræver omkring 60 tons maling.
Tårnet har haft mange farver gennem tiden: rød, gul og nu den nuværende bronzefarve, som den har haft siden 1968. Før OL i 2024 var der rygte om at det ville blive malet guld, men det skete (heldigvis) ikke.
Erika har giftet sig med Eiffeltårnet
I 2007 giftede kvinden Erika Eiffel (tidligere LaBrie) sig symbolsk med Eiffeltårnet og ændrede endda sit efternavn til Eiffel efterfølgende. Da hun blev spurgt, hvorfor hun havde giftet sig med tårnet, sagde hun, at hun følte en stærk forbindelse og blev styrket af det.

Eiffeltårnet er og har været hjemsted for forskellige virksomheder
Gennem årene har Eiffeltårnet huset flere virksomheder. Blandt andet har avisen Le Figaro, et posthus, en radiostation og et træteater haft adresse i tårnet.
Særligt mini-postkontor på første etage var populært, fordi man kunne sende breve med et særligt Eiffeltårns-stempel.
I dag finder man restauranter, souvenirbutikker og en Champagnebar i tårnet.
Eiffeltårnet og 2. verdenskrig
For at forhindre nazisterne i at bruge tårnet til propaganda, klippede den franske modstandsbevægelse elevatorens kabler.
Det var dog Hitlets plan at hejse et flag i Tårnet, selvom elevatoren ikke virkede. Han forsøgte at bestige de 1.665 trin med det tyske nazi-flag men til alt held blæste flaget væk og blev derfor aldrig hejst.
Mod slutningen af 2. verdenskrig, da Paris var ved at slippe ud af nazisternes kontrol, beordrede Hitler sine generaler til at jævne byen og ødelægge monumenter, herunder Eiffeltårnet.
Heldigvis nåede de allierede tropper frem, inden ordren blev ført ud i livet. På øverste etage findes i dag en mindeplade for Paris’ befrielse.

Det er dækket med 72 videnskabsmænds navne
På første etage er navne på 72 franske videnskabsfolk og ingeniører skrevet med guld, bl.a. fysiker Léon Foucault, kemiker Jean-Baptiste Dumas og matematiker François Perrier. Navne længere end 12 bogstaver blev udelukket – pladsen var begrænset.
Det blev lavet fordi Gustave Eiffel ville ære dem, der havde banet vejen for hans eget arbejde. Navnene blev overmalet i begyndelsen af 1900-tallet, men blev genskabt i 1980’erne.
PIN IT!
INDHOLD I ARTIKLEN: SPÆNDEDE FAKTA OM PARIS, FAKTA OM PARIS, SJOVE FAKTA OM PARIS, FAKTA OM HOVEDSTADEN PARIS, GUIDE TIL PARIS, PARIS SEVÆRDIGHEDER, REJSEGUIDE TIL PARIS, OPLEVELSER I FRANKRIG, EIFFELTÅRNET, OL I PARIS, LOUVRE MUSEUM, SEVÆRDIGHEDER I FRANKRIG, REJSEBLOG, BLOG OM AT REJSE, BLOG OM REJSER, TRAVELBLOG, DANISH TRAVEL BLOG, TRAVEL BLOGGER





