Marmaris er en gammel handelsby i den sydvestlige del af Tyrkiet og en populære turist destination.
Marmaris er en by, hvor en uges ferie oftest kan føles som én lang fantastisk dag.
I dette rejseblogindlæg har jeg lavet en rejseguide med vigtig information til din rejse og en oversigt over de bedste seværdigheder i Marmaris, som alle bør se, når de holder ferie i Marmaris.

Lidt om Marmaris historie
Marmaris ligger på Bozburun-halvøen. Som en vigtig havneby fra karierne til Alexander den Store, og fra romerne til osmannerne, rummer Marmaris og omegn rester af 12 antikke byer. Ifølge Herodot fandtes der spor af civilisation i Marmaris allerede i 3000 f.Kr.
Byen er omgivet af den brede bugt, smukke bjerge og velduftende pinjeskove.
Oprindeligt blev byen bygget oppe i bjergene, men den har med tiden bevæget sig ned af bjergsiden, ned til havet.
Byen er de seneste årtier vokset meget, pga. den voksende turisme. Udenfor sæsonen er indbyggertallet i Marmaris ca. 94.000, men i sæsonen bliver indbyggertallet femdoblet p.g.a de mange turister, som besøger byen.


Marmaris ligger på sydsiden af Gökova bugten og byen grænser op til Muğla mod nord, Küyçeğiz mod øst og Datça halvøen mod vest.
Lufthavne nær Marmaris
Fra Marmaris til Dalaman Lufthavn er der 110 km.

Transport
Dolmus
Man kommer billigt og nemt omkring med Dolmus. Det er en minibus, der kører i rutefart mellem blandt andet Içmeler og Marmaris. Dolmusen har et skilt i forruden som fortæller, hvor den kører hen.
Taxa
Kan du enten praje på gaden eller finde ved en taxaholdeplads. Det er generelt billigt at køre i taxa i Tyrkiet, særligt hvis man er en familie, som rejser sammen.
Taxabåd
Den måske behageligste måde at komme ud til de små badestrande er at tage en taxabåd. Der findes flere forskellige taxabåde og de er som regel meget billige.


Marmaris borgen
Borgen i Marmaris ligger ved byens store marina, ophævet på en lille bakketop, omgivet af den gamle bydel.
Marmaris borg, hvis første konstruktion går tilbage til det 2. årtusinde f.Kr., og som blev renoveret i perioderne under Alexander den Store og Suleiman den Prægtige er Marmaris største seværdighed.
Borgen er den eneste historiske attraktion i Marmaris, og elsker man historie så skal man uden tvivl besøge borgen mens man holder ferie i Marmaris.
Den nuværende Marmaris borg blev bygget i 1545 af Sultan Süleyman den Store. Borgen beskyttede tidligere byen mod ubudne gæster fra hav- og land siden.
Sultan Süleyman brugte borgen i 1522, da han forsøgte at erobre den græske ø Rhodos, som ligger ca. 1 times sejllads fra Marmaris.
De vigtigste skriftlige kilder om Marmaris-borgen blev skrevet af den franske arkitekt og arkæolog Charles Texier i det 19. århundrede. Han beskrev borgen og murene, der strakte sig mod bjergene, kendt som Physkos i antikken.
I dag huser borgens fire skjulte sale Arkæologisk Museum, hvor man kan finde antikke lysestager, mønter, glasgenstande, buster, steler samt forskellige typer sarkofager og keramik, der blev fundet ved udgravninger i Knidos, Burgaz, Hisarönü og Loryma.
Blandt artefakterne fra hellenistisk, romersk og byzantinsk tid er de mest iøjnefaldende statuetterne, forløberne til den verdenskendte Løve fra Knidos, samt samlingen af amforaer, som vidner om Marmaris’ dybt rodfæstede søfartshistorie.
I 1914, under første verdens krig, blev dele af borgen ødelagt af kanon skud fra den franske flåde.
Borgen blev i 1983 restaureret og ført tilbage, så tæt på den oprindelige konstruktion som muligt.
I 1991 blev borgen åbnet et museum, hvilket også er den funktion borgen har i dag. Inde på museet kan man se genstande fundet på Datça halvøen fra bronzealderen.
Borgen er en af de mest populære seværdigheder i Marmaris!

Marmaris marina
Marmaris har i dag en af Tyrkiets største marinaer. I vandet vugger hundredvis af flotte både. Langs marinaen er der et utal af butikker, guldsmede, restauranter, barer og diskoteker.
Det er også ved havnen, der er mulighed for at købe en bådtur, så man kan nyde Marmaris fra søsiden.
Når du besøger marinaen, så snyd ikke dig selv for en lækkert frokost med havudsigt på marinaen i Marmaris. Efter en god frokost kan man med fordel gå ned til havnen og nyde den smukke udsigt.


Tag på bådtur i Marmaris – Gökova bugten
Når solen har bagt i flere dage, og I trænger til lidt ro væk fra bylivet, så er det oplagt at tage på bådtur.
Vil man gerne på bådtur, kan man enten henvende sig til den ønskede båd, eller købe turen online til en fast pris (med garanti og mulighed for at klage, hvis noget ikke lavet op til det aftalte). Hvis du køber turen på gaden, så husk at få sælgeren til at gennemgå, hvad turen inkludere, som f.eks afhentning på hoteller, hvad i skal se, frokost og/eller drikkevare samt varighed af turen på skrift.
De fleste ture er inklusiv frokost på båden, men drikkevarer skal man nogle gange betale separat. Har man små børn eller ønsker ro, er det også en god ide at forhører sig om båden spiller høj musik.
Som regel starter turen 10.30 og er i havn igen omkring kl 17.30.
På en bådtur i Marmaris sejler man på Gökova bugten, og hele dagen er der mulighed for en dukkert i det lækre Middelhav. Er man heldig er der også mulighed for at opleve den sjældne Caretta caretta skildpadder også kaldt Uægte Karette-skildpadder.
På sejlturen kan du opleve paradis øen, hvor du kan se Phosporus grotten og Aquarium Bay, hvor mange eksotiske fisk lever.
Under turen vil der være flere stops, hvor det er muligt at springe i det lækre hav og blive kølet ned fra solens varme. Husk at medbringe solcreme, håndklæde og dykkerbriller på turen.
Hvis du gerne vil købe turen online (og dermed have klage mulighed) så har jeg fundet disse ture hos Getyourguide.
- Marmaris: Familievenlig piratbådstur med transport (Pris. ca. 180 kr. pr. person)
- Marmaris: Pirat krydstogt, frokost, sodavand (Pris. ca. 170 kr. pr. person)
- Marmaris: Bådtur med frokost, transport og ubegrænset drikkevarer (Pris. ca. 150 kr. pr. person)
- Marmaris: Big Boss Diamond Piratbådstur (Pris. ca. 270 kr. pr. person)



Bådtur til kongegravene ved Kaunos
Det kræver en køretur at komme til Dalyan-floden, men derfra kan man tage på en fantastisk bådtur ud og se de utrolig unikke Lycian Rock Tombs ved Kaunos. Gravene som er hukket ind i klipperne er en uforglemmelig oplevelse.
Der er også stor sandsynlighed for at se havskildpadder på turen, faktisk næsten skildpadde garanti. Bådene gør også stop ved et sted, hvor der er mulighed for at tage et vaske ægte mudderbad.
Jeg tog på denne tur da mig og Taner først blev kærester og jeg husker det stadig som en af de bedste oplevelser vi har haft sammen.
På Getyourguide har jeg fundet flere bådture, ligesom den jeg var på med Taner:
- Marmaris: Dalyan-krydstogt, skildpaddestrand og mudderbade med frokost (Pris. ca. 230 kr. pr. person)
- Marmaris: Dalyan Turtle Beach Tour med mudderbad og frokost (Pris. ca. 250 kr. pr. person)

Tag en tur til Rhodos
Marmaris-Rhodos færgeruten forbinder Tyrkiet med Dodekaneserne. Det er færgeselskabet Sea Dreams, som har ruten. Der er op til 14 afgange hver uge med sejltid fra ca. 45 minutter med en hurtig katamaran. Prisen er ca. 400 kr og du kan booke din færgebillet her hos min samarbjedspartner Getyourguide. Prisen er inklusiv afhentning ved sit hotel/nær dit hotel.
Den græske ø Rhodos er den største af den Dodekanesiske øgruppe og er en populær destination for turister, især da den hvert år har omkring 300 solskinsdage.
Øens vigtigste by, Rhodos (både øens og en by´s navn), er en meget charmerende og her kan man som gæst opleve middelalderlige befæstninger og smalle gyder, som er fyldt med stemning.
Hvis du vil videre fra Rhodos, så er øen forbundet med færge med daglige ruter til Piræus (havnen nær Athen). I sommermånederne er Rhodos også forbundet med resten af de Dodekanesiske øer, herunder Kreta.

Grand Bazaar i Marmaris
Der er rig mulighed for at gå shop-amok i Marmaris, hvad enten det er (falsk) mærkevare tøj eller lokale varer fra basaren, man er på udkig efter.
Måde i byens mange moderne butikker og i Grand Bazaar kan du shoppe alt det bedste, Tyrkiet har at byde på.
I Marmaris Grand Bazaar er der omkring 1000 små butikker, der sælger alt, hvad hjertet begærer af turkish delight, tasker, sko, tøj, lædervarer og andre souvenirs. Langt størstedelen af varerne i Grand Bazaar er kopivarer.
Det er fuldt ud accepteret at prutte om prisen på de varer, man ønsker i Bazaaren (med undtagelse af de små kiosker, der sælger cola også videre, der allerede har en pris).
Også selv om du ikke er på udkig efter noget specielt, så er turen rundt i de lange hyggelige passager en rigtig sjovt oplevelse.

I Grand Bazaaren er der er også flere små caféer, hvor man kan nyde en tyrkisk kaffe eller en traditionel the, når man trænger til en pause fra shoppingen.
Størstedelen af bazaaren er overdækket, hvilket også gør det til et hyggeligt udflugtsmål, hvis der en dag skulle være overskyet eller regne lidt i Marmaris.
Hver opmærksom på, at mange af gadesælgerne kan være ret anmassende og typisk råber efter forbipasserende for at få dem ind i deres butikker, også selv om der er regler for, at de ikke må tage fat eller stille sig ind foran dig.

Tag på stranden
Marmaris har en af de bedste strande i Tyrkiet, og er man til sand mellem fødderne og roligt havvand, så er en dag på stranden et af de helt store must under ferien.
Stranden er 8 km lang strand. Stranden i Marmaris består af grovkornet sand, grus og rullesten. Solsenge og parasoller er mod betaling.
Pak et par dykkerbriller i tasken inden du rejser, og få dig en skøn undervandsoplevelse, mens du er på stranden i Marmaris.
Læs også: De 9 bedste badebyer i Tyrkiet
Atlantis Waterpark – Marmaris sjove badeland
På strandpromenaden i Marmaris ligger Atlantis Waterpark vandlandet. Vandlandet har et godt udvalg af sjove og vilde vandrutsjebaner for hele familien og et sjovt sted at bruge en dag med vand.
Atlantis waterpark byder på vandrutsjebaner, som er lige fra superstejle proptrækkere til mindre rutsjebaner, der passer til de små. I badelandet finder du også liggestole og et bølgebassin.
Du kan købe billetter til Atlantis Waterpark her.

En tur i Hamam / Tyrkisk bad i Marmaris
En hver ferie til Marmaris, bør starte med en tur i Hamam, eller som vi kalder det på dansk: Tyrkisk bad. En af de bedste seværdigheder i Marmaris er den luksus, man oplever i et hamam!
I Hamam kommer man i sauna, hvorefter man kommer ind i det store vaskerum. Her får man skrubbet de gamle hudceller af og derefter får man en skummassage. Når man er færdig i tyrkisk bad, er du helt klar til at nyde din ferie, og give de nye hudceller mulighed for at suge en masse sol.
Hos vores samarbjedspartner Getyourguide kan du komme i tyrkisk bad for 150 kr, inklusiv olivemassage. Book dit tyrkiske bad her.

Dagstur fra Marmaris til Ephesus
En dagstur til Ephesus et af de bedste valg, du kan træffe. Selvom turen tager et par timer hver vej, er oplevelsen så stor, at de fleste rejsende beskriver den som et af feriens absolutte højdepunkter.
Ephesus er en af de bedst bevarede oldtidsbyer i hele Middelhavsområdet og giver et unikt indblik i livet i antikkens Rom. Når du går gennem de gamle gader af marmor, kan du næsten høre lyden af handel, filosofi, teater og dagligliv, som udfoldede sig her for over 2.000 år siden.
Hvis du ikke selv vil køre turen, så kan du tage på en guidet tur fra Marmaris. Prisen ligger på omkring 300 kr inklusiv frokost.
Hvis du vil vide mere om Ephesus, så har jeg lavet denne video, fra da jeg selv besøgte denne smukke og historiske by.

PIN IT

INDHOLD I ARTIKLEN: BYER I TYRKIET, POPULÆRE TURISTBYER I TYRKIET, OPLEVELSER I TYRKIET, REJSER TIL MARMARIS, REJSEGUIDE TIL MARMARIS, SEVÆRDIGHEDER I MARMARIS, DEN TYRKISKE BY MARMARIS,MARMARIS BY TYRKIET, OPLEVELSER I MARMARIS, GODE REJSERÅD, BÅDTUR TIL RHODOS, MARMARIS BORGEN, REJSEBLOG, REJSETIPS, REJSER I TYRKIET, REJSEBLOG, REJSEBLOGGER, MINE BEDSTE REJSERÅD, BLOG OM TYRKIET, BLOG OM AT REJSE, BLOG OM MARMARIS, MARMARIS BLOGGEN, TYRKIET BLOGGEN.

