Jeg synes jeg var velforberedt til mit bryllup.
De dele jeg selv stod for, havde jeg planlagt grundigt. Alt det jeg ikke selv ville eller kunne stå for under mit bryllup havde jeg betalt mig fra at andre gjorde for mig.
Mit bryllup blev også bedre end jeg nogensinde havde drømt om det kunne blive. Alt var perfekt, fra vejret, til maden, til musikken og til stemningen mine gæster bedrog med.
Læs også >> Mit eventyrlige bryllup i Tyrkiet
Også vågner jeg næste dag og skal pludselig ikke noget. Alt planlægning er slut. Ingen forstyrrer mig, alt stress og panik er overstået. Der er larmende stille.
Og set i bakspejlet forstår jeg nu, hvorfor folk rejser på bryllupsrejse direkte efter deres bryllup. For så har man noget at se frem til efter brylluppet og noget til at holde endorfinerne i hjernen glade.
Vi havde ikke planlagt noget til efter brylluppet. 48 timer efter vores bryllup kørte Taner og jeg min familie i lufthavnen. Også var der meget meget tomt. Det var tydeligt ingen ville forstyrrer os for vi var jo nygifte. Så hvad skal vi så lave?
Jeg kunne mærke endorfinerne manglede i min hjerne. Jeg havde næsten følelsen af at være blevet deprimeret over natten. Jeg følte mig meget forkert, for jeg husker ikke nogle andre nogensinde har nævnt for mig, hvor meget man crasher i energi efter sit bryllup. En efter-bryllups depression.
Bryllupsrejse til landsbyen
Vi havde før brylluppet planlagt at bruge de penge vi fik i gave, på at købe avokadotræer til vores land, så det sidste plato kunne blive beplantet. Det er på ingen måde romantisk, men det er en fremtidsinvestering som vi er meget seriøse omkring.
Marts måned hvor vi blev gift er også den periode som er bedst at plante nye træer i.
Så i 14 dage efter mit bryllup endte jeg med at bo i vores hus i landsbyen. Normalt bor vi 50/50 i landsbyen og i Alanya, men fordi jeg følte mig så rastløs og trist, var det nok meget godt for mig at komme ud i naturen og nyde nogle stille aftner med ild i pejsen og nogle hårde dage hvor vi plantede i alt 250 avokadotræer.
Læs også >> Gift i Tyrkiet – Alt du skal bruge + prisen for at blive gift i Alanya
Jeg var ikke klar til at dele
Som dagene gik fik efter mit bryllup fik jeg også mere og mere dårlig samvittighed. Folk havde bedte om billeder fra dagen, men jeg havde ikke delt noget som helst på de sociale medier. Her på bloggen havde jeg også lovet jer alle at jeg ville fortælle om dagen. Men jeg gik total offline og følte mig ikke klar til at dele, selvom dagen var overstået og jeg havde delt alle andres opslag. Til dato har jeg aldrig delt mine egne billeder fra dagen på hverken Instagram eller Facebook.
Der gik flere uger før jeg overhovedet havde lyst til at kigge billederne fra vores bryllup. Det var så vigtigt for mig at mindet om mit bryllup var stærkt i mit hovede før jeg så billederne, for jeg frygtede at sjove og skører billeder fra brylluppet ville overtage min egen opfattelse, da jeg ville få et andet perspektiv på mig selv (jeg ville selv blive synlig, hvilket jeg jo ikke er inde i mit hoved) – det er lidt svært at forklare det bedre, så enten giver det mening for jer det læser det eller også gør det ikke.
Hvad er min pointe?
Ja hvad er det egentlig jeg prøver at sige?
Jeg tror at jeg prøver at sige, at hvis du skal giftes, så hver opmærksom på du måske føler dig deprimeret bagefter. Og hvis du gør, så er du ikke alene.
Og til dig der er gift og ligesom mig led af masser af dårlig samvittighed efter; jeg kender følelsen og forstår hvor hårdt det er.
Læs også >> Guide til at ryge vandpibe som en tyrker