Man kan ikke sige Belgien uden at sige vafler.
Og man kan ikke sige vafler uden at sige Belgien.
Jeg har rejst solo i Bruxelles i Belgien af flere omgange og landet har rigtig meget at byde på. Men seværdighederne i Belgien er ikke hvad dette indlæg handler om, men derimod VAFLER.
Der findes utallige opskrifter på vafler, men der er ikke noget der slår en ægte Bruxelles belgiske vafler og opskriften på dem, finder du lige her på dansk.
Opskrift på De bedste Bruxelles belgiske vafler
Til: 4 personer. Tid: 20 min Kategori: Dessert Land: Belgien
INGREDIENSER
- 250 g hvedemel
- 4 spsk. sukker
- 1 1/2 spsk. bagepulver
- 3/4 tsk salt
- 4 æg
- 80 g smør
- 4 dl mælk
TIL ANRETNING:
FREMGANGSMÅDE
Bland hvedemel, sukker, bagepulver og salt sammen i en skål.
Adskil æggehviderne fra æggeblommerne. Tilsæt æggeblommerne til melblandingen.
Smelt smørret. Tilsæt mælken og smør langsomt, mens det røres i blandingen.
I en ren skål piskes æggehviderne stive. Tilsæt æggehviderne langsomt til blandingen.
Forvarm vaffeljernet til 220°C.
Smør vaffeljernet med en pensel med smør. Bag hver vaffel indtil de er gyldenbrune, ca. 3-4 minutter.
Se inspiration til tilbehør nedenfor.
Velbekomme!
Historien om Bruxelles-vaffler
Bruxelles-vaffler er den ældste type belgiske vafler og kan spores tilbage til 1842. Den schweiziske bager, Florian Dacher, der kom fra Bruxelles, lavede vaflerne i den belgiske by Ghent.
Den første skriftlige opskrift blev offentliggjort i 1864 af Philippe Cauderlier i hans bog “La Pâtisserie et la Confiture” (Konditori og Marmelade).
I Belgien kan man få vafler med et utal af forskellige former for fyld og der er ingen regler for hvad man kan putte på sine vafler.
Derfor vil jeg gerne give jer inspiration til hvad I kan putte på deres vafler, ud fra de ting jeg putter på mine belgiske vafler.
Belgiske vafler med vaniljeis og mørk chokolade
En af de mest traditionelle ting at putte på vafler er Is og chokolade. Min favorit er vaniljeis og hakket mørk chokolade. Det er nemt fyld som smager godt. Hvis der er børn, så drys lidt farverigt krymmel på også bliver der med sikkerhed en fest.
Belgiske vafler med ahornsirup, bananer og granatæble kerner.
Jeg elsker frugt på mine vafler og 2 af mine favoritter er bananer og kernerne fra et granatæble. Ofte putter jeg også ahornsirup på mine vafler, da jeg synes det giver en perfekt helhed med frugterne.
Belgiske vafler med bananer, mandler og hasselnødder.
Bananer fungerer bare super godt på vafler men de også bløde. Så for at tilføje lidt ”knas” kan jeg godt lide at tilføje hakket nødder, helst mandler og hasselnødder. Du kan bruge de nødder, du elsker mest.
Belgiske vafler med ahornsirup, mandariner, granatæbler og kokos
En af de mere kreative fyld på mine vafler er en personlig kombination bestående af ahornsirup, friskpillet mandariner, kerner fra granatæblerne og kokos. Den perfekte kombination af frisk, sød, knas og klister. Tror du mig ikke, så prøv det!
INDHOLD I ARTIKLEN: OPSKRIFT PÅ BELGISKE VAFLER, OPSKRIFT PÅ BRUXELLE VAFLER, AUTENTISK VAFFEL OPSKRIFT, ÆGTE BELGISKE VAFLER OPSKRIFT, MAD DU SKAL SMAGE I BELGIEN, MADGUIDE TIL BELGIEN, BELGISKE VAFLER, REJSEBLOG, OPLEVELSER I BELGIEN, VISIT BELGIEN, BLOG OM BELGIEN, BLOG OM AT REJSE, BELGIEN MAD