Nu har jeg været i Danmark en lille uges tid, og flyveturen hjem tog jeg sammen med en af mine alle bedste veninder.
På vej snakkede vi meget om hvad “der ventede os i Danmark”, og det var tydeligt meget forskellige hverdage vi skulle hjem til.
For mit vedkommende er det julehygge med mine familie, besøg hos venner og veninder samt god mad så jeg med sikkerhed hurtigt tager alt for mange kilo på.
For hendes vedkommende ventede der også en familie, der savnede hende, men der ventede også fordomme og forventninger om hun snart permanent ville vende tilbage til Danmark, og starte et voksenliv. Hendes familie og omgivelser var ikke rigtig afklaret med at hun planlagde en fremtid i Alanya, og at det var der hun følte sig hjemme.
Vi er i tæt kontakt og hun har allerede fortalt om hvor mange gange hun har hørt ordet “krakkemutter” og sætningen “skal du ikke snart hjem til Danmark og have dig et rigtigt arbejde?”
Læs også >> Gæsteblogger: Hvor er du fra?
Mine oplevelser kunne ikke være mere modsatte. Først vil jeg gerne understrege at folk i mit liv godt ved jeg bliver rasende hvis man udtrykker sig racistisk eller intolerance, og jeg starter aldrig en diskussioner, hvor jeg ikke ved jeg har mine argumenter i orden. Jeg anerkender gerne ikke alt er perfekt i Tyrkiet, men det er det fanme heller ikke i Danmark.
Men når jeg er i Danmark er alle søde, og vi har samtaler som om jeg altid var her, men vigtigst af alt (for mig) er at ingen stiller spørgsmålstegn ved, hvordan jeg lever mit liv eller hvor jeg skal være i min fremtid.
Første gang Taner og jeg besøgte Danmark kan jeg huske den frygt der sad i min krop. Jeg kommer fra et lille landsby samfund, hvor alle kender alle, og alle har “hvid” baggrund. Jeg var sikker på jeg skulle beskytte Taner mod mange racistiske kommentarer, og at folk ville stille spørgsmålstegn ved han, hans mad vaner og hans region.
Men HELDIGVIS, og på aller lykkesligste vis blev alle mine frygte gjort til skamme. Hele byen tog imod ham med åbne arme, og Taner var inviteret med til alting alle steder. 2. år gik ligeså lykkeligt, og han fik mange nye venner i Danmark og på Facebook.
Læs også >> 1 års krisen i Alanya
Jeg ved fra andre danske piger i Alanya, at der er meget ubehag forbundet med forholdet mellem deres familier og deres tyrkiske kæreste, ligesom det at besøge Danmark med deres kæreste. Jeg ved også mange skal forsvare deres valg om at bo i Alanya, og de få der flytter til Danmark skal derefter kæmpe med danskernes forekomme og samfundets hårde regler efterfølgende.
Generelt har mine 2. verdner tager godt imod hinanden, og det er jeg taknemlig for.
God jul!