Jeg, mere end nogen anden, har lyst til at skrige af enhver gadesælger, der siger “Excuse me, can I ask You something” NEJ GU KAN DU EJ!
De vil jo ikke stille spørgsmål, de vil havde mig ind i deres dumme butik for at kigge på deres dumme varer!
Selvom det helt teknisk er ulovligt at være “indsmidder” som det så fint bliver kaldt, så ved alle der kommer i Alanya at man ikke skal gå mange meter før endnu en tumpe spørg “Excuss me, where are you from”. Hvis jeg ville havde, du skulle vide, hvor jeg er fra, så gik jeg nok rundt med en t-shirt hvor der stod “Jeg er dansk”.
Normalt elsker jeg at gå rundt i Alanya, hvor jeg lytter til musik og bruger mine ben til gratis transport fra A-B. Med musikken i ørerne og mit lidt tyrkiske udseende slipper jeg for at blive råbt helt så meget af (og resten ignorere jeg, fordi jeg nyder musikken).
MEN….
I denne uge besøger mine skønne forældre mig i Alanya. Men de forstærker desværre min “Du ligner en turist” effekt, og faktum at vi snakker dansk sammen hjælper heller ikke.
Læs også: 5 ting, jeg har lært på min 5 år i Alanya
En hård uge er i gang!
Allerede på dag et måtte jeg sige til en gadesælger “Gider du ikke godt være lidt stille, vi står faktisk og snakker (og ikke med dig)”.
Det ødelægger simpelthen mine samtaler med mine forældre, at de konstant afbryder. Jeg mister fokus og bliver i stedet vred, hvilket er en træls måde at bruge tiden med mine forældre.
Min fars dårlige humor
Min far, han har jysk far humor (I ved den der humor, hvor de selv synes de er sjove, mens vi andre er flove over at kende dem)
Han stopper når gadesælgerne kalder på ham. Jeg tror det er en refleks og når det obligatoriske spørgsmål “snakker du dansk” bliver sagt på gebokken dansk, svare min far “Parlez-vous français” og med et stort grin nyder han når gadesælgerne bliver mundlamme over spørgsmålet om de snakker fransk, på fransk.
Læs også: Min fars gæsteblog indlæg på bloggen
En lysere fremtid!
Med tiden er der HELDIGVIS kommer færre gadesælgere på hovedgaderne. Butikkerne er i stedet blevet erstattet af etableret tøjbutikker og restauranter, der som udgangspunkt ikke råber efter mig på gaden.
Hvis man gerne vil råbes lidt af er der dog stadig masser af dumme råbe-mennesker nede i det gamle bazar område…
Hvad er din holding til indsmidderene og deres råben efter folk? Kan du lide det? Er du imod det? Går du ind i butikkerne hvor de råber efter dig?
Del din mening med mig i kommentarfeltet her eller på facebook, jeg vil gerne hører hvad DU synes! ↓
INDHOLD I ARTIKLEN: VISITTURKEY, BLOG OM ALANYA, BLOG OM AT REJSE, ALANYA, REJSBLOG, DANSIH TRAVELBLOG, VISITALANYA, DANSK I TYRKIET, EXPAT TYRKIET.
Hej Lea. Jeg har også boet der og havde det lige som dig. Jeg havde en pisse irriterende en der blev ved hver gang jeg kom gående forbi, 10 gange om dagen. Blev ved med at sige jeg ikke skulle have noget og jeg boede her. Meeeen en dag tog jeg mig tid og kom forbi igen, så spurgte han om jeg ikke bare havde lyst til en kop te. Det endte med at vi blev rigtig gode venner og den dag i dag er vi faktisk forlovede og skal giftes om lidt. Tiden med ham har lært mig, at de gør det for at få mad på bordet til hele familien og der kan være mange at føde skal jeg fortælle dig. De kender mig det nede nu, så bliver ikke rigtig stoppet så meget mere. Men kan godt følge dig, men har også forståelse for dem. Går den så går den ikke 🙂 Julie
Hej Julie
Sikke en god historie om et lidt træls emne.
Stort tillykke med du snart skal giftes!
Det er det værste jeg ved 😔. De første dage tror jeg at jeg pr refleks høfligt afviser dem. Som dagene og ugerne går bliver jeg mere og mere døv. Sidst på ferien finder jeg mig selv direkte uhøflig hvilket jeg egentlig ikke bryder mig om. Faktisk har deres råben direkte modsatte effekt på mig – kunne aldrig drømme om at købe noget i disse butikker. Derudover er jeg vild med Tyrkiet og de fleste tyrkere er faktisk utrolig gæstfrie og hjælpsomme
Elsker det, jeg ignorerer tilråb eller svarer at jeg er Russer, når de spørger om min nationalitet, smiler, og nyder stemningen.
Jeg synes det er blevet bedre, med IKKE at råbe efter turister. Jeg har ALTID mørke solbriller og måske kasket på, nå jeg er på “marked” Bazar” mm. VED som regel hvor jeg vil hen og handle, og med den attitude, finder “de” hurtigt ud af jeg ikke gider høre på dem….selvom jeg “KUN” er turist fra DK.