Wow er der allerede gået 5 år?
Følelses som jeg kom i sidste uge og samtidig har jeg de sidste 5 år fået flere oplevelser, men mange får på et helt liv!
Jeg startede først min blog EFTER jeg var flyttede til Alanya, og siden har jeg hver år gjort status på livet og hverdagen på min Alanya-årsdag.
Se mine øvrige Alanya-årsdag indlæg:
- 2 år: Tankerne før jeg flyttede til Tyrkiet
- 3 år: Sådan planlagde jeg at flytte
- 4 år: Hvad har jeg lært af at bo i Tyrkiet?
I år har jeg besluttet mig for at dele 5 ting, jeg har lært på de 5 år, jeg har boet i Alanya.
1. Tyrkerne er et alsidigt folk
Jeg tror vi alle har en stereotype af hvad en tyrker er (og de sikkert har en på os danskere 😂) og stereotyper opstår som regel ud fra en gruppe markante personligheder, som opføre sig sådan. Men med en befolkning på 82 millioner indbyggere, så er det måske kun 0,1% af befolkningen, som passer på den indsnævret stereotype.
Jeg bliver gang på gang forbløffet over hvor alsidig tyrkerne er, og hvordan de formår at leve side om side og/eller i den samme familie uden de store problemer.
Mange har nok mødt Hr. og fru. Tyrkiet som for mange er et fint muslimsk par i simpelt (ofte farverigt) tøj og lidt gammeldags levevis. Mine tidligere svigerfamilie er et godt eksempel på dette. Mens de var meget gammeldags, havde de alligevel formået at opdrage 2 super moderne drenge, med universitets uddannelser, smartphones, starbucks kaffe afhængighed og store motorcykler.
Efter jeg blev single og begyndte at danse en masse latin har jeg mødt endnu flere alsidige tyrkere, som er helt anderledes fra de tyrkere, jeg mødte, da jeg kom for 5 år siden. Disse tyrkere er “usynlige” for turisterne, fordi de simpelthen aldrig kommer de steder turisterne kommer.
Jeg møder veganer tyrkere, super højt uddannede moderne personligheder af begge køn, jeg møder tyrkere som bærer tørklæde og har hele ryggen tatoveret og jeg møder hippie tyrkere såvel som punkere tyrkere.
2. Tyrkisk er et svært sprog
Da jeg flyttede til Tyrkiet var min plan super hurtigt at lærer at snakke tyrkisk og gerne være fuldstændig flydende indenfor to år.
To år blev til fem og jeg snakker desværre ikke flydende. Jeg har deltaget i 2x 3 måneders sprogskole for at få basis på plads, men siden da har jeg lært mit tyrkisk fra hverdagen i Tyrkiet.
Bliver jeg nogensinde flydende? Det må tiden vise!
3. Internationale venskaber skaber en farverig hverdag.
Forleden inviterede min argentinske ven mig med til hans private danseundervisning. Underviseren var fra Cuba og fremmødt var også min ukrainske veninde fra dans. 4 personligheder, 4 meget forskellige kulturer og 3 timers dans, hvor vi alle bare var sammen som venner.
Til hverdag arbejder jeg alene med Alanya.dk, men for at det hele ikke skal blive for ensomt, mødes jeg ofte med min russiske veninde Emilia, også sidder vi sammen og arbejder online.
Jeg har tidligere skrevet et blog indlæg om mine internationale venskaber, så i stedet for at uddybe mere her, vil jeg opfordre dig til at læse indlægget her.
4. Jeg bliver træt af tyrkisk mad
Jeg forstår godt turisterne elsker tyrkisk mad, det er virkelig velsmagende.
Ligeså er en god bøf og sushi. Men hvis man får det hver dag bliver man træt af det.
Nu sidder du sikkert og tænker “tyrkisk mad er da mange forskellige retter?” – og ja det er det, men basen af meget af maden er det samme. Tomatpure, bønner og boullionvand. Om det er grønne bønner i tomatsauce eller hvidebønner i tomatsauce og kyllingeboullion gør altså ikke den store forskel, hvis man får det hver dag.
Du er naturligvis velkommen til at være uenig med mig, men en af grundene til jeg elsker at rejse, er for at få nye smagsoplevelser og en pause fra det tyrkiske køkken. Læs f.eks om mit Paella madlavningskursus i Madrid her.
5. Et liv i paradis er muligt, hvis du kæmper for det
Jeg var 20 år, da jeg fik stress og måtte sygemeldes fra mit job som radiovært på Skala.fm. (Læs mere om den historie her)
Jeg er til dato aldrig kommet mig over det chok det er, når ens krop og mentalitet bare giver op og man bliver noget ala en menneskelig pandekage.
Jeg flyttede til Tyrkiet med en plan. En plan næsten ingen troede på. Ærligt talt troede jeg heller ikke altid selv på den.
Det første arbejdsår var en bobbel. Folk omkring kan fortælle mig, hvor hårdt det var, men jeg husker selv meget lidt. Da alt det hårde grundlæggende arbejde omkring magasinet, hjemmeside og facebook var overstået, kom jeg “op efter luft” og mit arbejde bar heldigvis frugt, så jeg kunne leve af min drøm.
Hvert år sker der ændringer i mit arbejdsliv. Med tiden er jeg blevet bedre til at sige JA til arbejdsopgaver jeg elsker, og NEJ til arbejdsopgaver, der ikke giver mening for mig at lave, selvom jeg kan tjene pengene på det. Igen i år er der også sket forandringer, og jeg har planlagt mit arbejdsår helt anderledes end sidste år.
Jeg håber, jeg fortsat kan leve mange år i paradis med et drømmeliv.
Tak fordi du læste med i års “Alanya-Fødselsdags indlæg”. Jeg vil rigtig gerne høre fra dig, hvis du har nogle kommentarer til dagens indlæg! ↓
INDHOLD I ARTIKLEN: VISITTURKEY, BLOG OM ALANYA, BLOG OM AT REJSE, ALANYA, REJSBLOG, DANSIH TRAVELBLOG, VISITALANYA, DANSK I TYRKIET, EXPAT TYRKIET.