Seværdighed: Voksmuseet i Eskisehir, Tyrkiet

En voksfigur skal være lige i øjet for den ligner personen, som den forestiller.

Jeg har besøgt den tyrkiske by Eskisehir to gange. Begge gange i forbindelse med byens populære Latin festival EDF.

Selvom jeg hovedsageligt kommer til Eskisehir for at danse, har jeg også taget mig lidt tid til være lidt turist i byen.

Eskisehir er nemlig en utrolig fed by. Miljøet er ungt, der er masser af seværdigheder, det er billigt og helt vildt hyggeligt. For tyrkere er det en populær backpacker destination, med både billige hostels (for omkring 4€ pr. nat) og backpacker cafeer, hvor du kan hænge ud og møde andre rejsende.

Læs også 20 interessante fakta om Tyrkiet, du (måske) ikke vidste (part 2)

Eskisehirs voksmusem

Eskisehir har også et voksmuseum, på tyrkisk kendt som Balmumu Heykeller Müzesi. Entréen var billig, så jeg det museum har jeg naturligvis besøgt og vil her fortælle dig lidt om.

Det sjove ved at besøge voksmuseer udenfor Europa er det faktum, at deres voksfigurer er af personligheder, der for tyrkerne er utrolig kendte – og for mig komplet ukendte.

Sådan var det også på Eskisehirs voksmuseum. En god 40% af voksfigurerne var af personligheder, som jeg aldrig før har hørt om (og her gik jeg og troede, jeg vidste alt der var at vide om Tyrkiet).

Hvor må jeg tage billeder og hvor må jeg ikke?

Via højtalerne bliver der løbende sagt en masse halløj på tyrkisk. Jeg hører som altid ikke efter, men jeg erfarer senere at det handler om at tage billeder.

Jeg regnede aldrig helt deres regler ud, omkring fotografering. Nogle steder måtte jeg tage alle de billeder, jeg ville. Andre steder fik jeg en “æhh” lyd og en løftet pegefinger af sikkerhedsvagten, men andre andre steder var fotos med voksfigurende mod betaling.

Læs også 10 skønne fordele ved at bo i udlandet

Efter at være kommet igennem delen af museet med gamle statsoverhoveder, sultaner, en masse voksfigurer i militær uniformer og Atatürk voksfigur, man åbenbart ikke må tage billeder af, så kom jeg ind til nogle (voks) ansigter jeg kunne genkende.

Jeg er ikke på Madame Tussauds

Og her blev det tydeligt vi ikke var på Madame Tussauds i Amsterdam. Oka jeg kunne godt genkende Angela Jolie, Brad Pitt, Prinsesse Diana, m.m, meeeen de var ikke helt ligeså livagtige eller “lige i øjet”, som jeg synes de pleje at være. Jeg siger ikke, de var ukendelige, men de var mere komiske end smukke i deres udførsel.

Museet viste sig at være meget større end jeg havde forstillet mig og jeg hyggede mig faktisk rigtig godt i museet. Uden tvivl var jeg den eneste udlænding på museet, men det fik bare MIG til at føle mig unik (eller hvad vi nu skal kalde mig).

Og Hvem kunne have vidst jeg skulle møde Einstein i Eskisehir, Tyrkiet?