10 skønne fordele ved at bo i udlandet

Flyt til udlandet, gode grunde til at flytte til udlandet, udlandet flytning, derfor skal du flytte til udlandet, derfor skal du flytte til Alanya, expat, dansk expat,

Siden jeg startede min blog, har jeg hvert år skrevet en ”status på livet i udlandet”.

I år har jeg boet i Alanya, Tyrkiet, i 6 år og selvom jeg er en måned forsinket (jeg flyttede i april 2014), så skal I ikke snydes for et indlæg, om jubilæet for mine 6 år med at bo i udlandet.

Jeg har besluttet mig for at lave et indlæg om 10 skønne fordele ved at bo i udlandet, i håb om at inspirere andre til at gøre det samme, hvad enten det er 6 måneder eller 60 år.

Livet i udlandet kan man nemlig ikke snyde sig til. Du kan kun opleve det ved at pakke dine ting, flytte og tage oplevelsen ind i dit liv.

Før jeg starter indlægget, så vil jeg lige gøre opmærksom på indlæggende fra de øvrige år, som du kan finde her:

Seværdigheder i Hobro, Seværdigheder i midtjylland, Seværdigheder i Jylland, Verdenskortet, Verdenskortet Hobro, Verdenskortet Midtjylland, seværdigheder i Danmark, rejseblog, rejseguide, danish travelblog, Rejsebloggen

1. Man lærer en ny kultur på en helt unik måde.

Hvis du vil HELT under huden på en kultur og et land, så skal du leve og ånde i det, på fuldtid, både det gode og det dårlige.

Selv efter 6 år i Tyrkiet, lærer jeg stadig noget nyt om den tyrkiske kultur hver eneste dag.

Over 2136 dage har jeg lært noget nyt hver dag. Stort og småt. Om madlavning, sprog, historie, blomster i naturen og de bitte små tanker langt inde i hovedet på folk, som gør os forskellige. Jeg har lært om sjov overtro og skøre ordsprog, som jeg ellers aldrig var kommet til at lære.

Jeg nyder alt den nye viden jeg får, og jeg elsker at rejse til nye lande og have muligheden for at se DERES kultur både med en dansk viden og en tyrkisk viden på rygraden og se hvor vi er ens og forskellige.

Paella madlavningskursus, oplevelser i Madrid, spansk madlavningskursus, Airbnb oplevelser, oplevelser Airbnb madrid, madrid spanien, spamsk mad, paelle, seværdigheder i madrid, seværdigheder i Spanien, rejseblog spanien, rejseblog madrid,

2. Lærer om nye madkulturer og andres lokalretter

Lige meget om du ”bare” flytter ned over grænsen til Tyskland eller over Øresund til Sverige, så åbner der sig en nye madkulturer og lokalretter. Jo længere væk fra Danmark, du flytter, jo mere anderledes bliver maden fra det vi kender i Danmark.

Jeg elsker at smage nye retter og hvis du også gør, så er dette en af de skønneste fordele ved at flytte til udlandet.

Jeg har forelsket mig så meget i tyrkisk mad, at jeg har lavet en helt hjemmeside, med navnet tyrkiskeopskrifter.dk

3. Du får nye venner

Nye venner er en af de største fordele ved at flytte til udlandet. Venner kan man aldrig få for mange af og jeg tror at enhver ny ven, som kommer ind i ens liv er en velsignelse.

(Jeg undlader at nævne, hvor svært det er, at flytte fra sine venner i Danmark, men er de ægte venner, så forbliver de også i dit liv)

Læs også: Frygteligt: Man mister noget af sig selv i udlandet

karantæne med kæresten, undgå at slå kæresten ihjel, tyrkisk kæreste, hverdagen i Tyrkiet, ironiske gode råd

4. Du får mere selvtillid

Efter 6 måneder i udlandet, så tror jeg, at min selvtillid var øget med 50%. Og jeg tror også dette gør sig gældende for mange andre, som flytter til udlandet.

For mig tror jeg, det handlede om at alle de mennesker, som var i mit liv og som fik mig til at føle mig usikker på mig selv, blev fjernet på en gang  fra mit liv. En befrielse jeg først indså senere. Samtidig gav mig flytning mig en masse fornyet energi efter mange år på universitet, med frivillig arbejde og fritidsarbejde samt de 10.000 andre ting, jeg lavede i Danmark. Der var aldrig tid nok.

I Alanya var der pludselig tid til gode ideer og til at afprøve disse ideer, samtidig med at alle de ”dårlige” mennesker, som fik mig til at tvivl på mig selv, var væk og igen nye var blevet tilføjet. Der er naturligvis flere lag til denne historie, men pointen er jeg fik mere selvtillid og det tror jeg også andre kan få, ved at flytte til udlandet.

Ramadanen i Tyrkiet, Ramadanen dagbog, hvordan er det at faste, hvordan overlever du din kæreste faster, dansker i Tyrkiet, Islamsk ramadan, dansker i udlandet

5. Du øger din selvstændighed

At flytte til udlandet, bliver måske den største test på din selvstændighed nogensinde. Og klare du denne test, så vil du få følelsen af, at du kan klare hele verden.

Når du har bestået den første test: flytningen, så kommer der mange flere. Men med tiden bliver det nemmere og nemmere og de små ting i livet bliver ligeså nemme som at fylde et glas med vand.

Århus rejseblog, rejseblog århus, blog om århus, tea tougaard, rejseblogger, rejsebloggen, danish travelblog, hverdag i tyrkiet, hverdag i Alaya, blog om Alanya, Alanya blog,

6. Du får et helt andet perspektiv på Danmark

Jeg har efterhånden mødt mange danskere, som er flytte til udlandet, af den simple grund, at de var trætte af Danmark. For nogle er Danmark et slaraffenland, mens det for andre er et fængsel.

Jeg tænkte ikke meget over ”Danmark” mens jeg boede i Danmark. Jeg flugte bare med flokken. Nu står jeg på den anden side af muren og kigger ind på flokken. Jeg behøver ikke følge den og jeg har pludselig fået øjnene op for, hvor mange fjollede ting, Danmark gør og ikke gør.

Og selvom det lyder underligt, så er det faktisk skønt at få lidt afstand til Danmark. Du skulle prøve det.

Antalya, oplevelser i Antalya, blog om Alanya, blog om Antalya, Hadrians port,
Hadrians port i Antalya, kun 2,5 time fra Alanya.

7. Du får mulighed for at opleve nye steder og byer

En ny adresse i udlandet betyder også at du pludselig bor tæt på nye steder og byer, som du kan udforske.

I Silkeborg, som jeg kommer fra, kunne jeg kører en time og være i Århus på shoppingtur eller ARoS kunstmuseum. Fra Silkeborg kan jeg på 2,5 time være på grenen i Skagen.

I Alanya kan jeg kører en time og være i Side, blandt ruiner som er over tusind år gamle. Kører jeg 2,5 time fra Alanya, kan jeg være på havnen i den gamle bydel i Antalya.

Det jeg prøver at sige er, at de nye hjem i udlandet med sikkerhed er skønne og sammen med dit nye hjem, kommer der nye oplevelser i køre afstand til dit nye hjem.

budget hverdag i Tyrkiet, tyrkiet budget, alanya budget, hvad kan man leve for i Alanya, hverdags budget alanya, hvad koster det at bo i Tyrkiet

8. Du kan bo i udlandet på et meget lille budget

Hvis du vælger det ”rigtige” land at bosætte dig i, så kan du få et liv i luksus, for få meget få penge. Tyrkiet er et billigt land at bo i. Det samme er Bali, Thailand, Filippinerne, Georgien og Nordcypern.

Jeg lever for 2000-3000 tl om måneden i Alanya og jeg spare ikke på noget ( men spare modsat en masse op til rejser). Jeg tror snart det er tid til at lave mit månedlige budget igen men indtil da kan du læse mit månedlig budget fra 2018 her. Der er ikke store forandringer i mit budget fra 2018 til nu, men mit boligkøb har blandt andet elimineret udgift til husleje og transport, da jeg nu bor i gåafstand til 80% af de ting, jeg bruger i min hverdag.

Når det er nævnt, så gælder dette punkt ikke for alle lande. Særligt lande i Europa er der ikke meget at vinde økonomisk på at flytte og du skal nok også have et mellemstort budget før at bosætte dig i USA eller Dubai.

Tyrkiet, hverdagen i Tyrkiet, livet i udlandet, lev i udlandet, flyt til udlandet, udlandet flytning

9. Du øger dine sprogkundskaber

Well… Vi snakker kun dansk i Danmark. Sverige og Norge er forståelig for os, men der skal stadigvæk læres nye ord, for at gøre os forståelige i hverdagen i de lande.

Når du flytter til udlandet og til en ny kultur, så bliver hverdagen omkring dig også på et nyt sporg. Kassedamen i supermarkedet, buschaufføren, de lokale nyheder og alt andet, der er omkring dig, er på et nyt sprog.

Og du vil elske og hade det. Når du forstår noget nyt eller har lært at sige en bestemt sætning fejlfrit, så føler du sig som en superhelt. (og når du siger noget forkert, så føler du dig som en klovn i et cirkus).

At lærer et nyt sprog er en kæmpe gave, som du giver dig selv. Du kan ikke snyde dig til det og derfor får du også hele æren, når du snakker sproget!

tyrkisk bryllup, bryllup i tyrkiet, tyrkisk brud, tyrkisk gom, tyrkisk ægtepar, bryllup i alanya. rejseblog tyrkiet, tyrkisk rejseblog, rejseblog alanya, tyrkisk kultur, alanya blog, tyrkiet alanya
Et par af mine smukke danske venner i Alanya; Susanne og Trine, til vores dansk/tyrkiske veninde Bilges bryllup.

10. Du bliver medlem af en hemmelig klub

Når du bor i udlandet eller har boet i udlandet, så bliver du medlem af en hemmelig klub af danskere, som har boet andre steder end Danmark.

De mennesker som har boet i udlandet, hvad end det er Tyrkiet, USA eller Thailand, de forstår hinanden. Vi har en masse usagt imellem os og danske expats kan ifølge min erfaring altid finde noget at snakke om.

Flyt til udlandet også kan du være med i snakken 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Indholdet er beskyttet af TeaTougaard.dks copyright !! Ønsker du adgang til teksterne, så tag skriftlig kontakt til mig.