Det skal Tyrkiet og Danmark adoptere af hinanden

tyrkiet, danmark, alanya blog, dansk blog i udlandet, udenlands blog, blog om Tyrkiet, tyrkisk politik, dansk tyrkisk

Jeg er i Danmark, hvor jeg nyder den kolde danske vinter med min (biologiske danske) familie.

Men i Danmark kommer man også hurtigt til at tænke over forskellene de 2 lande man pendler imellem, og jeg har allerede sagt sætningen “I Tyrkiet bla bla bla” alt for mange gange.

Jeg forventer naturligvis at vigtige statslige personer naturligvis læser min blog (ironi kan forekomme på bloggen) og til dem vil jeg gerne lige give et par gode adoptions råd.

Det skal Danmark adoptere fra Tyrkiet

  • Nedtælling ved lyskrydsene – det er død smart, og skaber mindre kø-stress.
  • Solskin – helt simpelt bør Danmark adoptere noget mere solskin fra Tyrkiet.
  • At flytte sig og gøre plads for gamle, syge og gravide i f.eks busser. Det er en fin respekt at give til folk omkring sig.
  • Tolerance for andre nationaliteter og religioner – Alanya’s befolkninger er utrolig tolerante overfor de tilflyttere der er i byen, og det kan mange byer og lande lære meget af.
  • Çiğ köfte er verdens bedste Take away. Jeg ved at dele af Sjælland allerede har adopteret Çiğ köfte men resten af Danmark bør også gøre det.
  • Tolerance omkring tørklæder. Personligt har jeg ikke den store holdning til muslimske tørklæder, men af en eller anden grund har alt for mange danskere det. HOLD NU OP, og lad folk gøre hvad de vil med deres hår, hat og tørklæde.
Yummi Çiğ köfte!
Yummi Çiğ köfte!
Det skal Tyrkiet adoptere fra Danmark
  • Fagforeninger – dem er jeg stor fan af, og jeg mener tyrkerne kunne få godt gavn af at forene sig mere, og lærer evnerne ved fællesskab, og det at kæmpe for retfærdige forhold på arbejdspladsen.
  • Gratis sygesystem, så ingen kommer i klemme i systemet og ikke får den hjalp de skal bruge, mens de skal bruge den.
  • Lakrids – Tyrkiet bør få lakrids, og gerne så stærk som muligt!
  • Billigere alkohol for alkohol er simpelthen blevet for dyrt i Tyrkiet, så de burde købe et par flasker slavevodka ind de kan sælge lidt ud af.
  • Engelske film med engelsk tale. Jeg er død træt af Hollywood film, hvor man har lavet en halvhjertet dubbing. Film bør være på deres originale sprog, med mindre det er en film til børn. Hvis tyrkerne så flere film på engelsk, så ville deres engelsk måske også blive mindre “The julekalender med tyrkisk accent.
  • Gummistøvler. Jeg har ledt efter et par flotte sorte gummistøvler i Alanya, stort siden jeg flyttede derned og fandt ud af, at det regner utroligt meget om vinteren. Man kan godt få gummistøvler i Metro, men jeg ligner desværre alt for meget Bamse, fra Bamse og kylling, hvis jeg tager de gule gummistøvler på de sælger i Metro (selvom bamses gummistøvler er røde).

2017-01-24 20.49.12

Note: jeg gad ikke skrive en romantisk politisk indlæg om hvordan Tyrkiet skal have mere bla bla bla og hvordan Danmark bør gøre dit og dat. Jeg har valgt at skrive et helt lavpraktisk, med ting jeg savner, eller mener få gavn af af hinanden – SÅ KEDELIG ER JEG NEMLIG.




Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.