Jeg har rejst i Armenien flere gange og lært utrolig meget om landet.
Et land skabes af de unikheder som det her og Armenien har mange.
Landet har både sit eget alfabet, en unik plads i kristendommens historie og en dansk heltinde.
I denne artikel fortæller jeg dig om 15 intressante fakta om Armenien, som vil give dig indblik i landets mangfoldighed og rige kulturarv.
1: Armenien er verdens skakhovedstad
Armenien kaldes ofte for ”verdens skakhovedstad”, da landet har både en lang historie med skakspillet og er utrolig dygtige til at spille skak. Og fremtidens for skak spillet i Armenien bliver endnu bedre, for de har nemlig spillet på skoleskemaet.
Ifølge kilder har skak eksisteret i Armenien siden det 9. århundrede. På museet i Matenadaran kan man se et manuskript, der er fra det 12.-13. århundreder, som refererer til skak, som et spil man spillede i landet.
I 1920, efter dannelsen af armensk SSR fik skak en mere organiseret karakter. Spillet blev meget populært blandt folket og berømte skakbøger blev oversat til armensk samtidig med der kom specielle skaksektioner i forskellige armenske aviser.
Armenien har givet verden en masse talentfulde skakspillere, for at nævne få er: Tigran Petrosyan, Rafael Vaganyan, Smbat Lputyan, Garry Kasparov.
I 1934 var Jerevan vært for det første al-armenske skakmesterskab, hvor vinderen blev anerkendte G. Kasparyan, som senere vandt mesterskabet i Sydkaukasus, og også blev tidoblet mester i Armenien og tredobbelt mester i Tbilisi.
I nyere tid er Armenien blevet det første land i verden, til at inkludere skak på skoleskemaet. Det betyder at alle elever fra 8-10 år har skak i skolen. En af begrundelserne for at have skak på skoleskemaet er at det fremmer logisk tænkning, samt lærer børn at visualisere og planlægge strategisk, eller sagt mere børnevenligt; Se konsekvensen af deres handleringer.
For de børn (eller forældre) som ønsker deres børn skal have endnu mere skak i deres liv, end det som er tilbudt i skolen, er der mulighed for at deltage i mesterklasser eller blive medlem af forskellige skakklubber. Alt den ekstra træning i skak tilbydes gratis og afholdes af landets bedste trænere.
I DR programmet Nul Stjerner kan du i sæson 6 afsnit 6 se værterne Morten Kirckhoff og Jan Elhøj på Roadtrip i Armenien. På den tur besøger de en skole midt i skakundervisningen og de to voksne herrer for hurtigt bank af eleverne fra anden klasse. Morten taber f.eks. et spil efter kun 3 træk.
2: Ararat bjerget er Armeniens symbol
Ararat bjerget, der består af to udslukte vulkaner, er et vigtigt symbol for Armenien og ses også på landets våbenskjold.
Ararat bjerget er 5.165 meter højt og ligger nordøstlige hjørne af Tyrkiet, 16 km vest for den iranske grænse og 32 km syd for den armenske grænse. Så bjerget ligger altså ikke i Armenien, selvom de elsker bjerget højt.
Bjerget har også en vigtig plads i kristendommen, man mener nemlig at Noas Ark efter fem lange måneders sejlads på syndflodens vand til sidst strandene og gik i land på Ararat bjerget.
I Første Mosebog kapitel 8 (1. Mosebog 8 vers 4) beskrives det, hvordan Noa strander på Ararats bjerge, efter at jorden var blevet oversvømmet ved syndfloden. Den første latinske oversættelse af bibelen fra græsk og hebraisk, Vulgata, taler om montes Armeniae, altså ”de armenske bjerge”. Der hvor bjerget ligger var en del af Armenien indtil 1920.
Første Mosebog endte her efter syndfloden: ”På den syttende dag i den syvende måned sad arken fast på Ararats bjerge”.
Et utal af ekspeditioner er blevet foretaget siden 1955 i forsøg på at finde spor af arket. Der i 2008 fundet forstenet træ på bjerget, som man mener stammer fra Noas ark. Det blev fundet af en kinesisk-kurdisk gruppe på toppen af Ararat bjerget. I maj 2010 offentliggjorde en kurdisk-kinesisk gruppe, at de havde fundet en stor konstruktion af træ i 4200 meters højde.
Ararat var ubesteget indtil midten af det 19. århundrede og den første bestigningen af bjerget blev udført af russeren Dr. Frederich W. Parrot i 1829.
Fra det 16. århundrede indtil 1828 var området en del af den osmannisk-persiske grænse.
Efter den russisk-persiske krig 1826-1828 og Turkmantsjaj-traktaten blev det persisk kontrollerede område afstået til det russiske imperium. Lille Ararat blev det punkt, hvor de tyrkiske, persiske og russiske kejserlige grænser mødtes.
De nuværende internationale grænser blev dannet gennem det 20. århundrede. Bjerget kom under tyrkisk kontrol under den tyrkisk-armenske krig i 1920. Det blev formelt en del af Tyrkiet i henhold til Moskva-traktaten fra 1921 og Kars-traktaten.
3: Armenien har deres eget unikke alfabet
Armenien har skrevet i deres eget alfabet siden 405/406 e.Kr. Alfabetet blev skabt af St. Mesrop Mashtots med hjælp fra Sahak Partev og kong Vramshapuh.
Det armenske alfabet bestod oprindeligt af 36 originale bogstaver. De har også numeriske værdier. Senere blev Օ օ [ō] og Ֆ ֆ [f] tilføjet, sandsynligvis i det 11. århundrede. Et 39. bogstav findes også, և, men dette er snarere en ligatur: ե + ւ (e + w) = և․
De 38 bogstaver er fordelt på 31 konsonanter og 7 vokaler og anses som værende godt tilpasset det armenske sprogs krav.
Selvom det sandsynligvis var mønstret efter pahlavi-skriftet, som i sig selv var en efterkommer af det aramæiske alfabet, viser den armenske skrift tydelig græsk indflydelse ved tilstedeværelsen af bogstaver til vokaler og i skriftretningen (fra venstre mod højre).
Det græske alfabet er prototypen på tidlige kristne skriftlige systemer. I tilfældet med det armenske alfabet vises den græske kilde i rækkefølgen af bogstaver, hvorimod bogstavernes form er anderledes med undtagelse af nogle få af dem.
Græsk og syrisk var sprogene der blev talt i den armenske kirke fra dagen for dens oprettelse (301 e.Kr.) til 405 e.Kr., hvor det nye alfabet var færdiggjort.
Armensk er nu det officielle sprog i Armenien og tales som et førstesprog af størstedelen af befolkningen. Armensk er et pluricentrisk sprog med to moderne standardiserede former: østarmensk og vestarmensk. Armeniens forfatning specificerer ikke en sproglige standard. I praksis dominerer det østarmenske sprog regeringen, erhvervslivet og hverdagen i Armenien.
Armensk blev generelt anerkendt som en separat gren af den indoeuropæiske familie. Armenien blev anset for at være en del af det persiske sprog af vestlige lærde indtil 1870’erne, hvorefter det blev anerkendt som et separat indoeuropæisk sprog.
4: Danske Karen Jeppe er armensk heltinde
Danske Karen Jeppe er i Armensk historie en heltinde. Under det armenske folkedrab i 1915-1917 reddede hun mange armeniere fra dødsmarcher, slavearbejde og henrettelser.
Det hele startede med lærerinde Karen Jeppe i februar 1902 en avisartikel af den danske forfatter Åge Meyer Benedictsen. Artiklen handlede om de lidelser, som det kristne armenske folk gennemgik som undertrykt minoritet i Osmannerriget, efter at 100.000-200.000 armeniere i årene 1894-96 var blevet slået ihjel ved organiserede massakrer.
Karen Jeppe nærede et stort ønske om selv at gøre noget og opsøgte foreningen ”Danske Armeniervenner”. Der blev hun øjeblikkeligt tilbudt ansættelse, da man havde brug for en lærerinde for armenske forældreløse drenge på et børnehjem i Urfa. I 1903 ankom Jeppe og den første tid brugte hun på at lære armensk, tyrkisk og arabisk. Derefter blev hun hurtigt forstander for den tyske Orientmissions store børnehjem.
I Urfa mærkede Karen Jeppe, hvordan situationen for armenierne blev forværret i begyndelsen af 1. Verdenskrig. Børnehjemmet, hvor hun arbejdede, blev lukket og lavet om til en kaserne for tyrkiske soldater, og hendes armenske plejesøn, Misak, blev indkaldt til militærtjeneste. I 1915 blev det regnet som en dødsdom for armenske mænd, da de risikerede enten at blive skudt eller arbejdet ihjel af de tyrkiske og kurdiske soldater i den osmanniske hær. For at forhindre dette gjorde Jeppe alt for at løskøbe Misak fra militærtjeneste, hvilket til alt held lykkedes.
I mellemtiden var Karen Jeppe flyttet til et mindre hus lidt uden for byen, hvortil armenierne fra Urfa søgte skjul for at undgå den døden. Blandt dem var nogle drenge fra børnehjemmet, plejesønnen Misak og hans kone Lucia. Efterhånden var de mere end tyve flygtninge, og Jeppe turde ikke skjule flere – hvis tyrkerne opdagede skjulestedet, ville både hun og armenierne være sikre på at blive henrettet. Efter de skjulte armeniere var flygtet videre, vendte Karen Jeppe i begyndelsen af 1918 tilbage til Danmark, stærkt nedbrudt.
I slutningen af 1921 skete der noget, der gav Jeppe autoritet til bedre at udføre og udvide sit hjælpearbejde: Hun blev udnævnt til Folkeforbundskommisær for Beskyttelse af Kvinder og Børn i det Nære Orient. Hendes hovedopgave for Folkeforbundet – datidens FN – var at lede arbejdet med at få frigivet armenske kvinder, der i forbindelse med folkedrabet var blevet tvunget til giftermål med tyrkiske og arabiske mænd, og nu levede med deres børn som slaver i haremmer.
Det lykkedes at få befriet 2000 armenske kvinder og børn i perioden 1921-27.
Karen Jeppes portræt og en lille biografi kan ses på Genocide Museet. Jeg kan personligt også varmt anbefale bogen ” Karen Jeppe : at tænde lys i mørket: dokumentarisk roman” som kan låses på E-reolen og som er utrolig god læsning.
5: Armenierne kalder sig selv Hayastan
Armenierne kalder Armenien for Hayastan og dem sig selv for Hay, hvilket er afledt af deres mytiske stamfar Hayk.
Ifølge legenden var Hayk efterkommer af Noah gennem hans sønnesøn Togarmah og bror til Kartlos, stamfaren til georgierne.
Efter syndfloden boede Hayk og hans familie oprindeligt i Babylon under kong Bel, som var en mægtig hersker og ønskede at dominere alle folkeslag. Hayk, som var en stolt og frihedselskende leder, nægtede at underkaste sig Bel og besluttede at forlade Babylon sammen med sin store familie og sine tilhængere.
Hayk og hans folk migrerede nordpå og slog sig ned i et frugtbart område ved foden af Ararat-bjerget, i det, der nu er Armenien. Her grundlagde han sin egen nation og byggede en landsby, som han kaldte Haykashen.
Efter at Hayk og hans folk havde slået sig ned, sendte Bel en besked til Hayk og krævede, at han vendte tilbage til Babylon og underkastede sig hans styre. Hayk afviste blankt denne ordre og erklærede, at han og hans folk ville leve frie og uafhængige.
Bels vrede voksede, og han besluttede at marchere mod Hayk for at tvinge ham til underkastelse. Bel samlede en stor hær og drog nordpå for at underkue Hayk og hans folk.
Hayk, som var kendt for sin styrke og krigeriske dygtighed, samlede sine mænd og forberedte sig på kamp. De mødtes med Bels hær ved et sted kaldet Dyutsaznavar, som menes at ligge i nærheden af Van-søen (i det nuværende Tyrkiet).
I slaget viste Hayk sit mod og sine evner som bueskytte. Han bevægede sig mod Bel, trak sin bue og sendte en pil direkte mod den mægtige konge. Pilen ramte Bel i brystet, og han faldt død om. Med Bels død blev hans hær spredt, og Hayk sejrede.
Hayks sejr over Bel sikrede friheden for hans folk og etablerede ham som den første leder af det armenske folk. Han grundlagde en nation, der senere blev kendt som Hayastan, opkaldt efter Hayk.
Historien om Hayk og Bel symboliserer kampen for frihed og modstanden mod undertrykkelse, og den spiller en central rolle i armensk kultur og identitet. Hayk er blevet en nationalhelt og symbol på Armeniens stræben efter uafhængighed og selvbestemmelse.
Navnet “Armenien” stammer muligvis fra det antikke kongerige Urartu (Ararat).
6: Lake Sevan er Armeniens største sø
Lake Sevan er den største sø i Armenien og en af de største højlandssøer i verden. Den ligger i en højde af omkring 1.900 meter over havets overflade og dækker et areal på cirka 1.242 km², hvilket gør den til en af de vigtigste naturlige ressourcer i regionen. Søen er kendt for sin fantastiske blå farve, der ændrer sig afhængigt af vejret og tidspunktet på dagen.
Søen er hjemsted for flere fiskearter, herunder den berømte Sevanørred (Ishkhan), som er unik for søen og en vigtig kilde til i det ellers indlandsbeliggende land, som ikke har adgang til havet.
Den mest berømte seværdighed ved Lake Sevan er Sevanavank-klosteret, som ligger på en halvø i søen. Klosteret blev oprindeligt bygget i det 9. århundrede og er et af landets mest ikoniske vartegn. Klosteret blev etableret af kong Ashot I og var engang et vigtigt religiøst center for Armeniens kristne tradition.
7: Verdens ældste sko
I Armenien har man fundet det, der er kendt som verdens ældste sko. Skoen er kendt som Areni-1-skoen og den blev opdaget i 2008 i en hule i Areni-1-komplekset i Armenien.
Denne sko er en lædersko, der stammer fra omkring 3500 f.Kr., hvilket gør den over 5.500 år gammel.
Detaljer om Areni-1-skoen:
- Materiale: Skoen er lavet af ét enkelt stykke læder, sandsynligvis fra ko- eller oksehud, og er syet sammen med lædersnøre. Den blev fundet med fyld af græs, som måske blev brugt til at bevare formen eller give ekstra varme.
- Størrelse: Skoen er relativt lille, svarende til en nutidig størrelse 37, hvilket antyder, at den kunne have tilhørt en kvinde eller et barn, selvom kønnet på ejeren ikke kan bestemmes med sikkerhed.
- Bevaret: Skoen blev bevaret utroligt godt takket være de tørre, kølige forhold i hulen, hvilket har gjort det muligt for forskere at studere grundig.
Fundet af skoen giver værdifuld indsigt i tidlige menneskelige livsstil. Det viser, at mennesker allerede for mere end 5.000 år siden havde udviklet avancerede teknikker til at fremstille fodtøj, der både var funktionelt og tilpasset deres miljø.
Skoen blev fundet sammen med andre artefakter, herunder keramik, værktøj og rester af vinproduktion, hvilket tyder på, at området var en vigtig bosættelse i den neolitiske periode. Areni-1-skoen er nu udstillet på Armeniens Historiske Museum i Jerevan.
8: Farverne på Armeniens flag
Armenien var længe uden en selvstændig stat, og i det 19. århundrede havde landet ikke engang et nationalt flag, som de kunne samles om.
Armeniere i eksil i Frankrig henvendte sig i 1885 til en professor ved det armenske institut i Venedig, Ghevont Alshin, for at få et flag.
Professoren anbefalede “regnbueflaget”, der blev givet til armenierne, da Noas ark gik i land på Ararat-bjerget.” Han foreslog striber af rød, grøn og blå, men der var forskellige fortolkninger blandt armeniere om, hvad de nøjagtige farver skulle være.
Armenien proklamerede sin uafhængighed den 28. maj 1918 efter den russiske revolution. Den 1. august samme år var det rød-blå-orangestribet flag officiel i den nye forfatning og flaget fortsatte med at flyve højt indtil den 2. april 1921, hvor Ruslands Røde Hær erobrede Armenien.
De 3 farver for flaget har forskellige symbolske betydninger. Rød står for det blod, der blev udgydt af armeniere i fortiden. Blå er for det uforanderlige armenske land, og orange er for mod og arbejde. Der er også givet historiske fortolkninger til farverne. Der er dog mange forskellige fortolkninger af farverne.
Flaget blev officielt genoptaget den 24. august 1990, da nationens hensigt om igen at proklamere uafhængighed blev annonceret.
9: Producerer Armenien vidunderlig brandy
Brandy er blevet destilleret i Armenien i over 150 år. De eksporteres hovedsageligt til Rusland, hvor den kaukasiske spiritus betragtes som en high-end “cognac”.
Af historiske årsager er navnet “Kanyak” stadig nævnt på etiketterne. Dette giver dog store uenigheder med EU og Cognac-regionen, der begge presser Armenien til at opgive navnet.
Armensk brandy har altid været produceret med metoderne til cognac produktion, herunder dobbelt pot still destillations. I 1900 gav en juryen enstemmigt Yerevan Brandy Company ret til at kalde sin brandy “armensk cognac”, efter at produktet blev enstemmigt tildelt Grand Prix i en international udstilling i Paris.
Desværre blev dette privilegium kortvarigt, og blev tilbagekaldt et par år senere. I dag kan de ikke engang bruge det russiske udtryk af Kanyak til at mærke deres brandy, da dette er en direkte oversættelse af ordet cognac.
Efter Sovjetunionens fald og genetableret Armenien i 1991 mistede Jerevan Brandy Company sit monopol. I 1998 blev det tidligere statslige selskab privatiseret og segmenteret. Tre store spillere; Ararat, Noy, Proshyan og et dusin mellemstore spillere og små producerer nu armensk brandy samt andre frugtbrandies (ofte kaldet frugt vodka), vodka og likør.
Selvom de er meget ens i deres produktionsteknikker, skiller de armenske brandy sig fra den franske cognac på en række karakteristika.
Den vigtigste forskel er at man producere armensk brandy med de lokale druesorter: Voskehat, Garan Dmak, Mskhali, Kangun og Rkatsiteli (som både er georgisk og armensk). Der bruges ikke Ugni Blanc, som er den mest populære druesort i Cognac-regionen.
Omkring 40 millioner liter brandy produceres i Armenien hvert år, og omkring 90% eksporteres. De officielle kvaliteter er almindelige (minimum 3 år), Branded (seks år minimum), Collection (ni år).
Note: Cognac er en beskyttet betegnelse (PDO – Protected Designation of Origin), så kun brandy fra Cognac-regionen kan kaldes “cognac.” Brandy har ingen geografisk beskyttelse og kan derfor produceres af alle lande og regioner.
10: Armenien er verdens første kristne land
Armenien var det første land i verden, der antog kristendommen som statsreligion. Det skete i år 301 e.Kr.
Men faktisk blev det kristne samfund grundlagt i Armenien længe før kristendommen blev erklæret som statsreligion. Siden år 40 e.Kr. har Thaddæus og Bartholomæus, to af de 12 apostle, prædiket i Armenien og efterladt deres aftryk.
St. Gregorius Lysbringeren, eller Saint Gregory the Enlightener, betragtes som grundlæggeren af den kristne identitet i Armenien og er den dag i dag skytshelgen for den armenske apostolske kirke.
Gregory blev født i år 257 (ca.) i Valarshabad, hovedstaden i den armenske provins Ararat. Han er kendt som en religiøs leder, som krediteres for at have skabt den kristne identitet i Armenien ved at omvende folket fra den hedenske tro (Paganisme) til kristendommen.
11: Verdens første kirke blev bygget i Armenien
Etchmiadzin Katedral bygget i det tidlige 4. århundrede, er verdens første statskirke. Det menes at kirken blev bygget oven på et Venus-tempel, hvilket symboliserer skiftet fra hedenskab til kristendom. Den betragtes som den første katedral bygget i det gamle Armenien og sandsynligvis den ældste i verden.
Etchmiadzin står stadig den dag i dag og er et af de mest betydningsfulde valfartssteder i Armenien og et af landets mest besøgte seværdigheder. Etchmiadzin Katedral fungerer som moderkirken for den armenske apostolske kirke
Katedralen blev opført af Sankt Gregory Lysbringeren efter, at Armenien officielt adopterede kristendommen som statsreligion under kong Tiridates III. Gennem tiden har katedralen været udsat for ødelæggelse, blandt andet under en persisk invasion i år 483, hvorefter den blev genopbygget.
Etchmiadzin var sæde for den øverste leder af den armenske kirke indtil anden halvdel af det 5. århundrede, og igen fra 1441, hvor katedralen blev restaureret og genvandt sin betydning. Arkitektonisk er katedralen en blanding af forskellige stilarter, primært armensk, byzantinsk og hellenistisk arkitektur. Den har en korsformet grundplan med fire fremspringende apsis og en central kuppel, der giver bygningen dens karakteristiske udtryk.
I år 2000 blev Etchmiadzin Katedral optaget på UNESCO’s verdensarvsliste på grund af sin historiske og arkitektoniske betydning. Ifølge traditionen siges det desuden, at Jesu disciple Thaddæus og Bartholomæus missionerede i Armenien mellem år 40-60, hvilket har haft stor indflydelse på landets kristne arv.
12: Landet tilhører den armenske apostolske kirke
I dag er omkring 94 % af armenierne medlemmer af den armenske apostolske kirke. Denne gren af den ortodokse kirke har fået sin tro direkte fra apostlene Thaddæus og Bartholomæus, som prædikede i Armenien i det første århundrede. Den kristne tro har formet den armenske kultur så dybt, at den præger landets landskab, med kirker spredt over selv de mest fjerntliggende dale og gamle klostre beliggende på bjergtoppe omgivet af betagende natur.
Den armenske kirkes mission er at bevare den armenske identitet og kultur. Mens den armenske kirke har status som national kirke, og det er også vigtigt at nævne at staten og kirken fungere uafhængigt af hinanden.
13: Den lyserøde hovedstad Jerevan er ældre end Rom
Hovedstaden i Armenien er Jerevan. Byen bliver ofte kaldet ”Den rosa by” fordi mange bygninger i Jerevan er lavet af vulkansk tufsten, som giver byen en karakteristisk rosa farve.
Udover sit lyserøde skær, så er byen også gammel. Jerevan blev grundlagt i 782 f.Kr., hvilket gør den 29 år ældre end Rom. Det betyder også at Jerevan er en af verdens ældste kontinuerligt beboede byer.
14: En diaspora større end nationen selv
Der bor omkring 3 millioner mennesker bor i Armenien, men det menes at over 5,5 millioner armeniere lever i udlandet. Denne store diaspora skyldes blandt andet folkemordet i 1915, hvor 1,5 millioner armeniere blev dræbt af det Osmanniske Rige, hvilket førte til massiv emigration til udlandet. Mange med armensk stamtavle har aldrig boet i Armenien og mange har ligeså heller aldrig besøgt landet.
15: Armensk hilsen i det ydere rum
Siden 1977 har Armensk hilsen fløjet rundt i rummet, som en del af Voyager Golden Records projektet.
NASA-videnskabsmændene, der organiserede Voyager Golden Records projektet, var meget optaget af muligheden, eller nærmere chancen for, at der kunne eksistere liv uden for Jorden. Hvis der gør, og hvis det kunne kontaktes, har NASA forsøgt at sende et symbol fra menneskelivet på jorden med de kalder “vores lyde, vores videnskab, vores billeder, vores musik, vores tanker og vores følelser” på et album, der nu er kendt som Voyager Golden Records.
Armenien har en af de 55 sproglige hilsner, der blev sendt op med rumsonderne Voyager I og II den 20. august og den 5. september 1977. Albummet indeholder udover de 29 sange også 116 billeder og en række lyde fra naturen.
På hilsenen bliver der på armensk sagt ”Til alle dem, der eksisterer i universet, hilsner.”
På den ene side er Voyager-pladen som en tidskapsel fra det 20. århundrede, der potentielt kunne overleve en milliard år ud i fremtiden. På den anden side er det som en flaske kastet i havet i håbet om, at nogen, et sted, vil finde og læse dens budskab. Men denne gang er havet en galakse, så stor at den overgår fantasien, og chancerne er yderst små for, at nogen udenjordisk, hvis en sådan livsform findes, kunne eller nogensinde ville finde den.
INDHOLD I ARTIKLEN: FAKTA OM ARMENIEN, SJOVE FAKTA OM ARMENIEN, VÆRD AT VIDE OM ARMENIEN, VÆRD AT VIDE OM LANDET ARMENIEN, DANISH TRAVEL BLOG, OPLEVELSER I ARMENIEN, DANSK REJSEBLOG, GUIDE TIL JEREVAN, REJSEBLOG OM KAUKASUS, REJSEBLOG OM ARMENIEN, BLOG OM AT REJSE, REJSEBLOGGER ANBEFALING.
PIN IT!
