Belgien er et lille land med en stor personlighed og en masse overraskelser.
Her kan du spise vafler i over 30 varianter, besøge en kirke med en dråbe af Jesu blod og støde på hele tre tissende statuer i Bruxelles – inklusiv en hund og en pige.
Vidste du, at belgierne spiser over 25.000 tons muslinger om året? Eller at de mener, de opfandt pomfritterne? Eller at du kan finde lilla vingummi-næser på hvert gadehjørne i Ghent?
I denne artikel har jeg samlet mine yndlings-fakta og finurligheder om Belgien, både de historiske, de lækre og de helt skæve.
Velkommen til et land, hvor øllen har sit eget glas, og hvor selv en statue kan få skiftet tøj flere gange om dagen.
Belgien er hjemland for verdens mest berømte vafler.
De fleste lande har vafler, inklusiv Danmark, men kongerne af vafler er de belgiske vafler.
Du kan finde mere end 30 forskellige slags vafler i et almindeligt belgisk supermarked (jep, jeg har talt).
Overalt i Belgien, særligt i storbyerne, kan du også finde vaffel-restauranter som laver forskellige typer af vafler. De to mest populære typer vafler er Bruxelles-vafler og Liège-vafler.
Bruxelles-vaflerne laves af en flydende dej, som gør dem luftige. Bruxelles-vaflerne ikke så søde, rektangulære og serveres ofte med forskelligt tilbehør som flødeskum, frugt, chokolade eller is. Liège-vaflerne laves af briochedej og er meget tykke, fyldige og proppet med perlesukker – og ikke andet tilbehør.
De “belgiske vafler”, du finder i udlandet, ligner som regel mest Bruxelles-vaflerne.
Hvis du gerne vil lave dine egne Bruxelles-vafler, så kan du se min opskrift på de bedste belgiske vafler her.
Navnet ‘Belgien’ stammer fra romerne
Romerne kaldte deres nordlige provins i Gallien for Gallia Belgica, som er opkaldt efter de tidligere indbyggere, de keltiske og germanske belgere.
Belgiens officielle navn i dag er Kongeriget Belgien, som på landets tre officielle sprog hedder: Koninkrijk België (hollandsk), Royaume de Belgique (fransk) og Königreich Belgien (tysk).
Belgiens hovedstad er de facto-hovedsæde for Den Europæiske Union.
Bruxelles, hovedstaden i Belgien, er et vigtigt centrum for internationalt diplomati og regeringsførelse, da det er hjemsted for NATO og sæde for EU.
Bruxelles er en central EU-hovedstad, men euroen administreres af Den Europæiske Centralbank, som har hovedsæde i Frankfurt, Tyskland.
Belgien er hjemsted for den berømte “tissende dreng”-statue
Den tissende dreng (Manneken Pis) er en lille bronzestatue i det centrale Bruxelles, der forestiller en dreng, der tisser. Den er et symbol på belgisk kultur og identitet og den største seværdighed i Bruxelles.
Statuen er det belgiske nationalsymbol og Bronzestatuen stammer fra 1600-tallet, men ifølge arkiverne stod der allerede en lignende fontæne her i 1300-tallet.
Originalen fra 1619 befinder sig på Bruxelles Bymuseum og en nyere version står nu til udstilling. Manneken Pis bliver ofte klædt ud i særlige kostumer fra sin store garderobe, som inkludere hundredvis af kostumer. Nogle gange bliver hans kostume udskiftet i løber af dagen, andre gange er han bare nøgen.
Hele idéen bag Manneken Piskommer fra en legende om en lille dreng, som stoppede en brand i Bruxelles ved at tisse på den. Byen blev reddet, og den lille tissende dreng blev byens symbol. Det er dog blot én af mange legender.
Manneken Pis findes også i en (mindre kendt) kvindelig version
Intet slår Manneken Pis popularitet men hvis du gerne opleve Bruxelles små skjulte skatte, så skal du gå på jagt efter Jeanneke Pis, som er den kvindelige version af Manneken Pis.
Jeanneke Pis blev lavet i 1987 som et moderne modstykke til den berømte Manneken Pis. Skulpturen blev opstillet af en lokal restaurantejer, der mente, at piger også skulle have en plads i byens ikoniske billedkunst. Så han fik Jeanneke lavet, med bukserne nede og i samme positur som sin berømte ”bror”.
Mens Manneken Pis står frit fremme, skal du ind i en lille gyde ved Rue des Bouchers for at finde Jeanneke Pis. Hun er gemt bag tremmer, både for at beskytte hende og skabe lidt mystik.
Folk smider mønter ned foran Jeanneke Pis og ønsker sig held og kærlighed. Mange tror, at hun bringer lykke, især hvis man ønsker sig ægte kærlighed.
Jeanneke Pis er lavet i blågrøn bronze og er kun omkring en halv meter høj, så det tager et øjeblik at finde hende.
Vidste du, at der også findes en tissende hund i Bruxelles?
Nu vi er ved temaet om tissende statuer, så er der jo også Zinneke Pis, som er den tredje figur i Bruxelles’ skøre, tissende trio!
Hvor Manneken Pis (drengen) er kendt i hele verden og Jeanneke Pis (pigen) er en semi-kendt seværdighed, så er Zinneke Pis en lidt mere lokal hemmelighed.
Zinneke Pis er en bronzestatue af en hanhund, der løfter benet og “lader vandet” op ad en pullert midt i byen.
Han blev opstillet i 1998, som en hyldest til byens humor og multikulturelle sjæl. Ordet “zinneke” er faktisk et slangudtryk for en blandingshund og bruges kærligt om indbyggerne i Bruxelles.
Belgierne mener, at de opfandt pomfritterne
Ifølge belgisk overlevering opfandt gadesælgere i Namur, Belgien, de dobbelt-friterede kartofler under en hård vinter ved Meuse-floden i 1680. Franskmændene begyndte først at fritere kartofler i 1788, altså 108 år senere end den belgiske metode.
Forvirringen omkring om pomfritter er belgiske eller franske, kommer fra det engelske navn ”French fries” som betyder ”Franske fritter”. Der er forskellige teorier omkring navnets oprindelse. F.esk er der historien om de amerikanske soldater, som under Første Verdenskrig gav retten navnet “French fries” fordi belgierne som serverede for soldaterne snakkede fransk. En anden og mere ”korrekt” forklaring er at Pommes frites kaldes “franske” på grund af en specifik kulinarisk skæreteknik. Udtrykket “to french” henviser til at skære mad i lange, tynde stave, som man gør med kartofler, inden de friteres.
Udover at belgierne har opfundet pomfritterne, så er de også verdens mestre i at lave dem til perfektion, det kan jeg selv bevidne, for jeg spiste pomfritter dagligt i Belgien. Det er nemt at finde pomfritter i Belgien, man skal bare kigge efter en ‘fritkot’, som er en vogn, der serverer belgiske fritter, lidt ala en pølsevogn, som kun sælger pomfritter.
Læs også >> Madguide: 5 retter du skal smage i Belgien!
Belgien har produceret chokolade i næsten 400 år
Belgierne er lidt snobbede, når det kommer til chokolade og de mener selv de er verdens mestre i det. Den første dokumenterede produktion af chokolade i Belgien stammer fra 1635.
I dag producerer Belgien over 173.000 tons chokolade om året og har anslået 2.000 chokoladebutikker.
Overalt i Belgien finder du chokolade butikker og også caféer, hvor du kan sidde og nyde varm chokolade og chokolade i alverdens afskygninger.
Antwerpen er verdens diamant-hovedstad
Med en årlig omsætning på over 20 milliarder euro, cirka tre gange mere end den næststørste konkurrent, USA, er Antwerpen er verdens absolutte diamant-hovedstad i verden.
I Antwerpen har man handlet med diamanter siden 1447, og byen står i dag for over 80 % af verdens rå diamanter og 50 % af alle slebne diamanter.
Den flamske juveler Lodewyk van Bercken krediteres for at have opfundet den første pæreformede diamant og slibeskiven (scaif), som bruger diamantstøv til at skære diamanter med større præcision og skabe mere komplekse slibninger. Hans statue står i nærheden af Antwerps diamantkvarter.
Belgien er fædreland til Smølferne og Tintin
Belgien har flere tegneseriekunstnere pr. kvadratkilometer end noget andet sted i verden
Smølferne er en belgisk tegneserie skabt af den belgiske tegner Peyo (Pierre Culliford) i 1958. Lidt ligesom The Simpsons, der debuterede 30 år senere, blev Smølferne oprindeligt skabt som bipersoner i en anden tegneserie, men deres popularitet overgik hurtigt hovedpersonernes. Den blå gruppe af Gargamel-bekæmpere fik derfor deres egen spin-off-serie.
Tintin er også belgisk skabt. Tintins Eventyr er en tegneserie skabt af den belgiske tegner Hergé (pseudonym for Georges Remi). Figuren Tintin blev første gang introduceret i 1929 i Le Petit Vingtième, et ugentligt ungdomstillæg til den belgiske avis Le Vingtième Siècle.
Hvis du elsker tegneserier, så skal du besøge Museo de Figuras de Cómic, også kendt som MOOF Museum. Det er et museum i Bruxelles for tegneserieentusiaster, især dem der elsker belgiske tegneserier som Tintin, Smølferne og Lucky Luke. Museet rummer kunst, bøger, figurer i naturlig størrelse, samlerobjekter og spændende udstillinger.
En anden god seværdighed for dem som elsker tegneserier, er tegneserieruten i Bruxelles, hvor farverige vægmalerier hylder Belgiens rige tegneseriekultur.
Belgiske mænd er de næsthøjeste i verden
Med en gennemsnitshøjde på 181,7 cm er de belgiske mænd de næsthøjeste i verden, kun overgået af nabolandet Hollands mænd, som er 182,5 cm. Det samme gælder dog ikke for belgiske kvinder, som ligger på en 21. plads med en gennemsnitshøjde på 165,5 cm.
Belgien var det 2. land i verden til at legalisere samme køns ægteskaber
Belgien indførte ægteskab for par af samme køn i 2003, som det andet land i verden efter nabolandet Holland. Samkønnet ægteskab blev først lovligt i Danmark den 15. juni 2012.
En belgiske arkitekt var frontfigur for Art Nouveau-bevægelse.
Den belgiske arkitekt Victor Horta var en frontfigur i 1800-tallets Art Nouveau-bevægelse.
I dag er fire af hans byhuse i Belgien udpeget som UNESCO-verdensarv; ét fungerer som museum, mens de øvrige tidligere var hoteller. Horta spillede også en rolle i udviklingen af Art Deco-stilen.
Andre spændende steder i verden du kan se Art Nouveau bygninger, er i Baku i Azerbaijan og Ålesund i Norge.
Der findes ikke et belgisk sprog, men der tales 3 sprog i Belgien
Belgien har tre officielle sprog og ingen af dem hedder “belgisk”. Folk taler henholdsvis nederlandsk (hollandsk), fransk og tysk i forskellige dele af landet.
I de nederlandsk-talende skoler begynder børn at lære fransk senest i 5. klasse. Derfor taler størstedelen af den flamske befolkning også fransk. Omvendt har skolerne i Vallonien ikke obligatorisk undervisning i nederlandsk, så meget få fransktalende valloniere kan tale nederlandsk.
De fleste flamlændere taler også engelsk. Børn lærer ofte engelsk gennem tv allerede før de får det i skolen. Det er ikke tilfældet i den fransktalende del af landet, da alle deres tv-programmer er synkroniserede (dubbede).
Der brygges over 1000 forskellige slags øl i Belgien og de har ofte deres egne glas
Du kan drikke en belgisk øl hver dag i fire år, uden at få den samme to gange.
Det præcise antal belgiske øltyper er lidt usikkert, men ifølge de fleste kilder findes der mindst 1.000-1.200 originale belgiske øl, som brygges i Belgien.
Dertil kommer, at mange ølmærker har flere varianter under samme navn. Det forklarer, hvorfor du kan finde en caféer, som Café Délirium i Bruxelles, der serverer over 1.700 forskellige belgiske øl.
Det er også meget almindeligt at hver eneste belgiske øl har sit eget særlige glas. Det kan være svært at forestille sig, hvordan en café kan opbevare over 1.000 forskellige øltyper med tilhørende glas men på en eller anden måde lykkes det for de fleste.
Et stykke af Berlinmuren står ved Europa-Parlamentet i Bruxelles
I anledning af 25-årsdagen for murens fald i 2014, blev denne del af Berlinmuren permanent placeret i Rue Wiertz, tæt på indgangen for besøgende til Europa-Parlamentet.
På tavlen på stenen står der: Til ære for ofrene af det diktatoriske regime og som et symbol på det europæiske folk forpligtelse til fred, frihed og demokrati.
Berlinmuren ved Europa-Parlamentet i Bruxelles er kun ét af ret mange steder, som jeg har set Berlinmuren rundt i verden. Se hele listen med alle de steder jeg har set Berlinmuren her.
Belgierne spiser over 25.000 tons muslinger om året
Muslinger og pommes frites (moules-frites) er Belgiens nationalret og det smager himmelsk.
Når muslingesæsonen starter i juli, fyldes restauranterne med dampende gryder af muslinger i hvidvin, fløde eller øl, altid serveret med sprøde fritter og gerne med mayonnaise.
Det siges, at retten blev populær i 1800-tallet som vintererstatning for fisk – men i dag er det en ægte sommerklassiker i Belgien!
Jeg har selv spist rigtig rigitg mange musliner i Belgien og så lavet 2 opskrifter på belgiske muslinger her på bloggen. Se opskrift: Musling gryde med asparges, champignon og edamame bønner og Opskrift på Belgiske muslinger – Moules Marinieres.
Atomium er en kæmpe jernkrystal, forstørret 165 milliarder gange
Atomium i Belgien er en kendt seværdighed, som blev bygget til verdensudstillingen i Bruxelles i 1958 og forestiller en jernkrystalstruktur, hvor hver af de ni kugler repræsenterer et atom.
Det hele er forstørret i en skala, der er så vild, at det svarer til 165 milliarder gange dets naturlige størrelse!
Selvom det var meningen, at bygningen kun skulle stå midlertidigt, blev den så populær, at den stadig står der i dag, som et ikon for Belgien og en kæmpe turistattraktion. Du kan tage rulletrapper og elevator mellem kuglerne og få en fantastisk udsigt over Bruxelles fra toppen.
Den belgiske kongefamilie bor i Laeken og deres have kun er åben for offentligheden én gang om året.
Laeken er den kongelig bydel i det nordlige Bruxelles, kendt for det storslåede slottet i Laeken, hvor den belgiske kongefamilie bor.
Her finder man de spektakulære kongelige drivhuse (Serres Royales de Laeken) et imponerende kompleks af glashuse fyldt med eksotiske planter og palmer.
Disse grønne vidundere er normalt lukket for offentligheden, men hver forår åbnes dørene i et par uger og i den periode er det en populær seværdighed. Laeken rummer også Belgiens kongelige gravplads.
Brugge kirke siges at opbevare en dråbe af Jesu blod
Basilica of the Holy Blood (Heilig-Bloedbasiliek) er en lille, men imponerende kirke, der rummer en af Belgiens mest mystiske relikvier, en krystalbeholder med, hvad der hævdes at være, en dråbe af Jesus’ blod, opsamlet efter korsfæstelsen og bragt til Brugge i 1100-tallet.
Som turist har jeg selv set krystalbeholderen, som man står i kø til at komme op til også står der en præst og holder krystalbeholderen som man så kan give til tilbedelse til. Det er gratis, men kirken gør deres for at man ligge en donation.
Derudover holdes der hvert år i maj en stor og farverig procession gennem byen, hvor relikviet bæres gennem gaderne, en tradition, der har fundet sted siden middelalderen og er optaget på UNESCO’s liste over immateriel kulturarv.
Læs også >> Opskrift: Tyrkisk vaniljebudding – Muhallebi
I Ghent spiser man slik “næser”?
De berømte Gentse Neuzen, eller Ghent Noses, er små, kegleformede vingummier med en sprød skal og blød men fast hindbærfyld indeni.
De ligner små lilla næser og det er lige præcis derfor, de har fået det navn.
De små slik næser er også kendt som cuberdons, og de skal nydes i Ghent (eller som minimum i Belgien) for de kan være svære at finde uden for Belgien, fordi de kun holder sig friske i få uger.
I Ghent er der “næsekrige” mellem konkurrerende slikvogne og da jeg var i Ghent brugte jeg det meste af dagen på at smage forskellige slags næser.
PIN IT!
INDHOLD I ARTIKLEN: SPÆNDEDE FAKTA OM BELGIEN, FAKTA OM BELGIEN, FAKTA OM LANDET BELGIEN, GUIDE TIL BELGIEN, BRUXELLES SEVÆRDIGHEDER, REJSEGUIDE TIL BELGIEN, OPLEVELSER I BELGIEN, SEVÆRDIGHEDER I BELGIEN, MANNEKIN PIS, OPSKRIFTER PÅ MUSLINGER, ANTWERPEN, CHOKOLADE LAND, REJSEBLOG, BLOG OM AT REJSE, BLOG OM REJSER, TRAVELBLOG, DANISH TRAVEL BLOG, TRAVEL BLOGGER