Jeg har igennem årene besøgt mange julemarkeder rundt omkring i verden.
Personligt vil jeg godt kåre Tyskland, som landet med de bedste julemarkeder.
Jeg har besøgt julemarkeder i Berlin, Hamborg, Köhl og Düsseldorf, og ud fra det kan jeg konstatere, at tyskerne har helt styr på det der med, at få en julestemning frem!
Men dagens rejseblog indlæg skal ikke handle om Tysklands hyggelige romantiske julemarkeder, det skal handle om Tysklands FRÆKKESTE!
Læs også >> Eventyrlige julemarkeder i Tyskland
Du hørte rigtig! I Hamborg er der et julemarked, hvor små kravlenisser er erstattet med plushåndjern og håndlavet mintbolsjer har form som mandelige kønsdele!
Note: Husk også at læse mine gode råd til julemarkeder i Hamborg nederst i artiklen.
St. Pauli´s frække julemarked
Dette X-rated og meget frække julemarked afholdes i red-light district af St. Pauli i Hamborg, tæt ved den verdens kendte Reeperbahn. Det markedsfører sig selv som ‘Det mest liderlige julemarked i Tyskland’.
Udefra ligner St-pauli julemarkedet et normalt tysk julemarked, hvor jule-træboder sælger deres varer, et pyntet juletræ midt i markedet og gløgg sælgere. Men der er en stor forskel; sex-juleudstyr er overalt – I ægte St. Pauli-stil.
Læs også >> GUIDE: Gode råd og hotte steder at holde nytår i Berlin
Santa Pauli Christmas Market, også kendt som St. Pauli Weihnachtsmarkt, blev etableret i 2006. Dermed er markedet 18 år gammelt i 2024.
Og det føleses næsten som om at det hvert år bliver det vildere og vildere. Julenisse strip, en gigantisk diskokugle, bartender i selvlysende julesweatre og sexlegetøj i lange baner er bare nogle af de ting der kan opleves på dette utrolig unikke julemarked. Der er endda en spåkone på julemarkedet, der kan spå om du ”får noget” i julen.
Og selvom du måske sidder og tænker ”jeg er ikke til den slags”, så vil jeg vædde med du alligevel vil finde dette julemarked utrolig underholdende!
Du kan gå hurtigt fordi de boder, som sælger ting der ”ikke er i din smag” også gå ned til scenen, stil dig ved bålet og nyde en tysk fadøl og live musik fra den store scene. Stemningen er fantastisk og det samme er de boder, der sælger mad.
Læs også >> Et traditionelt og et erotisk julemarked i Hamborg
Tyske pølser i lange baner, vafler, tysk Glühwein (Gløgg) og honningkager, hvor citater som ”Jeg elsker dig” og ”du er dejlig” er blevet udskiftet med ”Skal vi knalde” og ”Du er fræk” – smagen er dog den samme som de traditionelle honningkager.
Jeg kan naturligvis ikke anbefale du tager din børn med på dette julemarked, hvor aldergræsen er 18+. Men hvis du er i Hamborg med nogle der er ”af alder”, så SKAL i altså opleve dette julemarked.
Praktisk information om St. Pauli julemarkedet i Hamborg
Entré: Gratis!
Datoer: 11.11.24 – 23.12.24
Dage | Åbningstider |
---|---|
Mandag – onsdag | kl. 16:00 – 23:00 |
Torsdag | kl. 16:00 – 24:00 |
Fredag & lørdag | kl. 13:00 – 01:00 |
Søndag | kl. 13:00 – 23:00 |
Offentlig transport: Stadthausbrücke S-Bahn stationen
Hjemmeside: spielbudenplatz.eu/en
Læs også >> Jul og julemarkeder i Köln (Cologne)
Gode råd til julemarkeder i Hamborg:
- Parker bilen, og gå eller tag U-Bahn. Hamborg er en stor by, og parkering er besværligt i centrum af byen. Derfor anbefaler jeg, at du parkerer bilen ved dit hotel eller udenfor byen også tager den meget velfungerende U-Bahn eller går rundt i Hamborg. Mellem julemarkedet ved rådhuset og julemarkedet ved St. Pauli anbefaler jeg du tager U-bahn, da der er lidt langt mellem de to julemarkeder. Hvis du vil direkte hent il St. Pauli skal du med U3.
- Søg mod toiletter i god tid. Der er ikke mange toiletter stillet op omkring julemarkederne, og derfor er det en god ide at du søger mod et toilet i god tid. Er du ved julemarkedet ved rådhuset kan du gå på toilettet i shopping centeret Europa Passage. Er du ved St. Pauli må du se om du kan liste ind i en af de omkringliggende teaters eller stille dig i kø til et af festivals toiletterne.
- Hav kontanter med. Stort set inden steder tager internationale kreditkort, så hav kontanter med dig, så du kan shoppe uden problemer.
Find Flixbus billetten til Hamborg her:
PIN IT!
INDHOLD I ARTIKLEN: OPLEVELSER I HAMBORG, JULEMARKEDER I TYSKLAND, JUL I TYSKLAND, JUL I HAMBORG, JULEMARKED I HAMBORG, JULEMARKEDER I HAMBORG, JULEMARKEDER I HAMBURG, JUL I HAMBURG, JULEMARKED I HAMBURG, ST. PAULI JULEMARKED, FRÆKT JULEMARKED I HAMBORG, GUIDE TIL HAMBORG, REJSEGUIDE TIL HAMBORG, REJSEBLOG, BLOG OM AT REJSE, TRAVELBLOG, DANISH TRAVELBLOGGER, TRAVELBLOGGER, AFFILIATELINK I ARTIKLEN.