Året hvor alt kunne være gået galt!

Nordcypern, oplevelser på nordcypern, dansk guide på nordcypern

Nogle gange er en “fokuseret periode” ikke kun en uge eller to. For mig har hele 2017 været en fokuseret periode.

Så mange ting kunne være gået galt, chancen for det IKKE ville gå galt var kæmpe stor. Alligevel kastede jeg mig ud med lukket øjne og et hovedspring. Alt dette har jeg ikke talt om i løbet af året, for ikke at jinx mit held, men nu er året næsten slut, og derfor vil jeg gerne fortælle jer om ÅRET JEG OVERLEVEDE.

For 12 måneder siden: Jeg sidder hos mine forældre i Danmark, og tanken “Kan det her overhovedet lykkes? Chancen for succes er lav! Chancen for total kaos er meget meget stor! Hvad er min plan B, hvis alt går galt”.

Inde afrejse havde jeg startet et nyt samarbejde med Hello Alanya, om at lægge vores magasiner sammen til et, og et nyt stort samarbejde skulle derfor begynde. 

Næsten samtidig havde jeg havde sagt ja til at lave større dele af Eurodan tur materiale og være guide “numero uno” når Gitte og Anders ikke selv kunne tage på udflugterne.

Med de 2 store nye samarbejder fik jeg meget nyt arbejde, mens  jeg stadig skulle holde Alanya.Dk opdateret på dansk og vedligeholde mine mange søde kunder som jeg laver marketing, sociale medier eller grafisk materiale til. Kunne det lykkes? Det handler dagens blogindlæg om. 

Sammenlægningen med Hello Alanya

Det var tilfældighedernes spil der gjorde Cindy og jeg kom i snak. Begge vores mænd ønskede ikke at lave magasiner længere, og dermed stod vi begge og manglede en ny partner. Det taktiske i at slå sig sammen var også at gå fra at være konkurrenter til at være samarbejdspartnere, og dermed få mulighed for at skabe noget større, nå længere ud og dele succeserne.

Det var bare lige det lille faktum, at Cindy og jeg faktisk ikke kendte hinanden. Vi havde aldrig spist en frokost sammen, aldrig brugt en 8 timers arbejdsdag sammen eller holdt et professionelt møde med kunder. Derudover var vi fra hvert sit land. Cindy er hollandsk og bosat 10 år i Tyrkiet. Hun er 20 år ældre end jeg, og driver en ejendomsmægler ved siden af sit magasin.

Der kørte mange tanker som “Skal vi være veninder fordi vi driver det her sammen” “Kan vi overhovedet samarbejde”, “Hvad hvis vi bliver uvenner”, “Hvem bliver hvems chef i samarbejdet”, “Vil hun blande sig for meget i designet, så min glæde forsvinder”. Tankerne var utrolig mange, og nogle dage troede jeg de ville æde mig op.

Jeg var 26 år gammel, i et land langt væk fra Danmark, med en partner fra et andet land, engelsk som fællessprog og 1 produkt vi begge havde som hjertebarn. Jeg er stædig og ikke god til konflikter.

magasin design, sådan designet du et magasin, design et magasin
Sushi og magasin passer godt sammen i min verden 🙂

Da samarbejdet gik i gang skulle jeg vende mig til at hendes arbejdsgang var anderledes end min. Hun havde andre kreative processer, følte ikke stress når jeg gjorde og arbejde i et andet grafisk program end jeg. Jeg lærte i den første periode meget om mig selv, og jeg lærte meget om at samarbejde, selv når jeg ikke havde lyst til det. Vi var 50/50, og jeg kunne ikke længere få alt som jeg gerne ville have det. Jeg måtte vælge mine kampe, og det blev jeg god til i 2017.

Begge vores magasiner blev skabt med stor ros fra omverden. De udkom til tiden og vi fik en fælles succes. Det var også skønt at have en at dele reklamesalg, brainstorme, gode og dårlige ideer og frustrationerne i hverdagen med.

Mange af mine tanker blev gjort til skam, mens andre viste sig at besvare sig selv undervejs. Vi fik aldrig et stort skænderi, og vi fandt en måde at være veninder og samarbejdspartnere på, som passer rigtig godt ind i de liv vi har, når vi ikke laver magasin. Vores sammenlægning gjorde også Hello Alanya og Alanya.Dk magasinet til Alanya´s største (ikke-tyrkiske) magasin. 

Det nye store samarbejde med Eurodan

Jeg har kendt til Eurodan længere end de har kendt til mig 😛

Jeg besøgte deres kontor første gang 2 måneder efter jeg var flyttet til Alanya i 2014. Jeg besøgte dem for at få deres transfer priser, så jeg kunne bestille en transfer til min mor. Jeg opsøgte dem, fordi Eurodan havde et rigtig godt ry blandt danskerne i Alanya, og ejerne Gitte og Andres blev altid rost for deres venlighed af alle omkring dem.

Der skulle gå længe før jeg mødte dem igen. Det gjorde jeg i 2015. Vi var kommet i god snak over nogle gange, og jeg var pavestolt, da de spurgte om jeg ville hjælpe dem med at kører udflugter til verdens udstillingen EXPO i Antalya. Det var den perfekte kombination af at komme på udflugt, møde danskerne jeg skrev nyheder til og tjene penge.

expo antalya, antalya expo, expo, expo antalya, antalya udstilling expo

EXPO blev min nye onsdags aktivitet, og jeg må havde gjort mit arbejde godt, for indenfor kort tid stod jeg også som guide på Eurodans landsbytur og i det fantastiske Pamukkale. Fra starten af fik vi et godt samarbejde og stærkt personligt venskab.

Inden nytår 2016 blev jeg tilbudt at blive ansvarlig for at lave materialet til deres udflugter. Et arbejde jeg hurtigt takkede JA til. Det er ingen hemmelighed, at jeg har rigtig meget viden om den tyrkiske kultur, men når jeg en gang har skrevet om tyrkisk kaffe eller ramadanen på Alanya.Dk, kunne jeg ikke rigtig gentage den viden, uden at irriterer mine læsere. På udflugter kan man dele ens viden hver gang man er afsted, fordi deltagerne altid er en ny gruppe, som gerne vil hører alt den viden man har, og den mulighed benyttede jeg mig hurtigt af.

Mixx Travel, ferie for alle messen Herning, ferie for alle messe, ferie for alle messe 2018
Matador på Ferie for alle messen

Det fulde tur program til 2017 var planlagt og kalenderen gennemgået med Cindy, så der var tid til både magasin og udflugter.  I februar besluttede Gitte, Anders og jeg derfor i fællesskab at tage til Ferie for alle messen i Herning, så vi kunne få inspiration til, hvad andre firmaer gør på rejsedestinationer rundt om i verden. Planen var at undersøge MTB og aktive ferier.

Vi fandt alt det og meget mere! En lille, næsten usynlig stand, med Nordcypern endte med at ændre alle planer for 2017. Damen der sad i standen hed Tina og hun inviterede os til Nordcypern som hendes gæst.

Det var Gittes long lost dream at lave udflugter fra Alanya til Nordcypern og på ingen tid stod vi på Nordcypern. Gitte og Anders holdte forretningsmøder for at finde ud af, hvordan man kunne lave rejser “Fra os over til dem”. Imens de gjorde det jeg terpede kulturen i alle rejsebøger, i flyers og på Girnes skønne turistkontor. Jeg ville skrive en artikel om byen Girne til årets første magasin, samt samle materiale til de kommende udflugter fra Alanya til Cypern.

Green line cypern
Mit første møde med Green line på Cypern var denne unikke park.

I oktober besøgte jeg øen for sidste gang i år, og 8 flyturer frem og tilbage til den tyrkisk besatte ø var det blevet til i 2017. Bloggen blev også brugt til at skrive om om de mange turer til Nordcypern, og jeg har blandt andet skrevet indlæggende Tea´s mini guide til Nordcypern, En tur til Grækenland og tilbage igen og 7 punkter hvor Tyrkiet og Cypern er ens og SLET ikke ens.

“Nordcypern ekspert” blev skrevet på listen over selvudnævnte specialer og når jeg ikke var på Cypern, så lavede jeg magasin, eller var på udflugter i Tyrkiet, hvor jeg blandt andet har været på Olympos, Kappadokien og Pamukkale.

2017 blev et skønt år sammen med Eurodan, og forhåbentlig gentages succesen i 2018.

Alanya.Dk og mine grafiske kunder

Alanya.Dk blev er i 2017 blevet opdateret efter bedste evne. Det er år nummer 3 med Alanya.Dk som hjemmeside og magasin, og rigtig mange emner er allerede blevet skrevet om, og mange af de emner bliver gentaget år efter år.

Heldigvis er det blevet nemmere at opdatere Alanya.Dk med tiden. Jeg er blevet dygtigere til hjemmesider, jeg har skrevet over 600 artikler og efterhånden lært, hvad danskerne gerne vil læse om. Hjemmesiden slog alle rekorder i 2017, med 70,000 besøgende på siden i september!

År nr 3 betyder naturligvis også jeg kender årets gang i Alanya. Jeg ved ca. hvad måned hvilken festival kommer, jeg ved hvordan de tyrkiske helligdage er i Tyrkiet, og jeg ved hvad folk gerne vil læse hvornår. De fleste vil f.eks gerne læse om solcremer, vejret og oplever i Alanya før solernes sommerferier, mens sensommeren er god til interviews som f.eks det jeg lavede med Johnny Hansen.

Mens Alanya.Dk er blevet et nemmere arbejde, så må ens grafiske kunder aldrig blive det. Jeg minder mig selv om, jeg altid skal yde mit bedste når folk betaler for min tid, og at kunden altid har ret!

Mine 2 største kunder var 2Base og BeFit Fitness center. 2base laver jeg alle typer opgaver for; Magasiner, køberguides, flyers, nyhedsbrev osv osv. Jobbet der er altid noget nyt, og opgaverne er aldrig kedelige.

Hos BeFit Fitness var min hovedopgave design af kampanger og strategier for hvordan de skulle markedsføres, oftest på Facebook. Ingerlise var en glad kunde, for de strategier vi lavede virkede og mange nye kunder kom til.

I 2017 blev Befit solgt og lukket, men heldigvis blev skønne Ingerlise i Alanya, og allerede nu er vi i gang med hendes næste projekt, hvor jeg er grafiker på hele balladen!

Nye kunder er også kommet til i 2017, blandt dem er blandt andet Juice & Friends, En Vie beach, EV restaurant og Ocean palm view. Om nye kommer til i 2018 er svært at sige, men jeg krydser fingre for nogle spændende kunder finder deres vej til mig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Indholdet er beskyttet af TeaTougaard.dks copyright !! Ønsker du adgang til teksterne, så tag skriftlig kontakt til mig.