Der er efterhånden ikke længe til det første Alanya.Dk magasin i 2016 kommer “på gaden”.
Og derfor løber vi lige nu utrolig stærkt for at nå og få alle aftaler, designs og få alt korrektur på plads, så magasinet kan leve op det flotte ry, vi heldigvis fik sidste år.
Men den type stress er naturligvis også hårdt på vores parforhold. Taner og jeg er heldigvis stærke både som par og som virksomhedspartnere, men når hovedet er fyldt med ideer og gøremål, så bliver de små kindkys nedprioriteret i hverdagen.
I lørdags var det børnenes dag i Tyrkiet, så derfor var kontorene lukket, inklusiv vores.
På Booking.com havde vi fundet det søde lille Sempati Motel. Turist krisen gør priserne er HELT i bund, og vi kunne booke 2 nætter, for 2 personer inklusiv morgen for utrolige 30€!
Vi ankom til Side fredag aften og da hotellet lå helt inde i centrum af Side, smed vi bare vores tasker ind på værelset og gik ud for at nyde dem lækre smukke aften.
Det er allerede at lunt nu, at man kun behøver en tynd trøje om aften.
En hyggeligt hotel i Side centrum
Sempati hotellet er et hyggeligt gammelt hus, med en frodig have til. Vi havde endelig ikke forventet os det store af morgenmaden, da de ikke kan tjene meget på vores overnatning, men denne fine tallerken ↑ bliv serveret lørdag morgen- Vi klager ikke!
Efter morgenmaden var det ud og nyde Side. Jeg er med jævne mellemrum i Side, pga min veninde bor her, men det var Taners første gang.
Havde det stået til Taner, skulle vi havde kigget på folk fiske hele dagen – Gaaaaab.
Heldigvis får Taner ikke altid sin vilje, så vi så på ruiner også fik en tur i centrum.
En sjov plante
Taner kendte denne sjove plante, og nu har jeg hele min kamera taske er nu fyldt med dem. Taner har lovet mig, at han vil lave en halskæde til mig af dem.
Kort efter han havde plukket dem, så han IGEN en slange – Jeg så IGEN IKKE slangen (tror han lyver for at gøre mig sur) Taner ser altid en slange, og jeg ser dem aldrig.
Eftermiddagen blev brugt med denne lille smiletrold og min svenske veninde Sonya, som bor i Side med hendes kæreste.
Han får uden tvivl enhvers hjerte til at smelte, se bare så de skønne øjne.
Søndag i Manavgat
Søndag tjekkede vi tidligt ud af hotellet.
Derefter kørte vi til Manavgat, hvor vi besøgte Manavgat vandfaldet (som har været lukket i en periode pga renovering i området, men åben i dag) derefter kørte vi op til Oymapinar Dæmningen og Green Canyon.
Alle bådene til Green Canyon var desværre ude at sejle, så det blev ikke til nogen sejlturer denne dag.
Ved siden af dæmningen fandt vi en stejl grotte, så den skulle vi naturligvis ind i. Selvom det er svært at se på billederne, var der en god vind ind igennem grotten.
Et lift til en fremmed
På vej hjem fandt vi en “amca” (tyrkisk ord for onkel), som vi tilbød et lift.
Han levede af at fiske, selv om han tidligere havde været biavler. Mange af hans fisk solgte han til universitetet, som brugte dem til forskning.
Han fortalte også han havde været med til at bygge dæmningen som, som stod færdig i 1983 og som havde taget 8 år at bygge.
“Amca” viste os hen en grotte, hvori der var en sø med masser af store fisk.
Tidligere havde vigtige mænd fra den tyrkiske regering besøgt denne grotte, og besluttet den skulle laves til turist attraktion – indtil de fandt ud af at vandstanden inde i grotten ændrede sig med minutters varsel, og derefter oversvømmede.
“Amca” fortalte at når grotten begyndte at oversvømme, så skyndte han og hans venner sig hen til grotten for at fange de store fisk, som svømmede med ud med oversvømmelsen.
Efter køreturen med “amca”, var vi ved at være trætte, så vi kørte ind til Manavgat igen for at spise frokost, og derefter kørte vi hjem til Alanya.
INDHOLD I ARTIKLEN: OPLEVELSER I SIDE, REJSER TIL SIDE, SEVÆRDIGHEDER I SIDE, OPLEVELSER I SIDE, GODE REJSERÅD, FIND REJSEN TIL TYRKIET, FIND FLYBILLETTER TIL TYRKIET, MINE REJSERÅD, REJSER I TYRKIET REJSEBLOG, REJSEBLOGGER, MINE BEDSTE REJSERÅD, FIND REJSEN, BLOG OM TYRKIET, BLOG OM AT REJSE, BLOG OM ALANYA, ALANYA BLOGGEN, TYRKIET BLOGGEN.
Flotte bilder fra det som ser ut til å ha vært en fin tur!! Godt med slike avbrekk en gang i mellom!
[…] Da mig og Taner var i Side plukkede Taner en mærkelig snurretop lignede plante (læs historien her) […]
[…] Det er 1,5 år siden jeg sidst besøgte Side. Dengang var det på en kærestetur med Taner. Læs om det her. […]