Grækenland er hjemsted for nogle helt utrolige historiske steder.
På halvøen Pellonopese, som er en del af det græske fastland ligger helligdommen Olympia.
Stedet historie er lang men nok mest kendt for at være fødestedet for de Olympiske lege forgænger.
Jeg har haft fornøjelsen af at se helligdommen og det nærlæggende museum flere gange som rejseleder med en græsk lokalguide. Den viden jeg har derfra vil jeg gerne dele med jer her på min rejseblog, så I kan besøge Olympia Helligdom i Grækenland med en masse viden om stedet.
Før jeg starter, vil jeg lige for en god ordens skyld nævne at jeg også har skrevet 19 spændende fakta, om de antikke olympiske lege i Olympia, Grækenland, som giver både et sjovt og lærerigt indblik i Olympia.
Kort om Olympia Helligdommen
Olympias helligdom ligger i Elis på Peloponnes.
I oldtiden blev stedet kaldt Altis, som betyder “lund”.
Olympias historie er lang og der blev bygget i langt det meste af den tid, helligdommen var aktiv. Man mener der har været beboelse i området mere end 1000 kør.kr.
I begyndelsen blev helligdommen viet til ur-guder forbundet med frugtbarhed, men senere overtog Olympens Zeus.
Olympia, hvor legene fandt sted, var ikke en by, hvor folk boede. Det var udelukkende en religiøs helligdom, helliget Zeus. Det var et sted for rituelle handlinger, sportslige konkurrencer og mytisk betydning, men ikke for hverdagsliv.
Der var bygget et stort tempel til Zeus og indeni det tror man, der har stået en 13 meter høj Zeus figur af guld og elfenben.
Arkæologiske fund bekræfter, at der har ligget en bosættelse, en kultpraksis og blevet udført lokale sportslege her, allerede fra forhistorisk tid.
De Olympiske Lege blev første gang afholdt i 776 f.Kr. og blev fejret hvert fjerde år uden afbrydelse indtil 393 e.Kr., hvor de blev forbudt af kejser Theodosius den Store og kristendommen efterfølgende blev indført.
Man ‘genopdagede’ Olympia i 1766 – og i 1829, da franske videnskabsmænd på rov i ruinerne.
Det meste af Olympia er blevet udgravet af tyske arkæologer i flere omgange; den første gik fra 1875 – 1881. Siden har man arbejdet i udgravningerne i flere omgange, og gør det faktisk stadig.
Under udgravninger tog man en unik beslutning og byggede et museum på stedet, hvor alle fund fra Olympia nu kan ses på. Der er 5 min gåtur mellem helligdommen og museet men den ene kan ikke opleves uden den anden.
Olympia musseum
Nogle af verdens vigtigste antikke kunstværker er udstillet på Olympia museet.
Udstillingerne præsenterer den lange og fascinerende historie om antikkens mest berømte helligdom, det panhellenske Zeus-helligdom.
Udstillingen indeholder også store mesterværker fra den lange historie om de Olympiske Leges fødested og tusinder af års kunst.
Genstandene er udstillet i kronologisk og tematisk rækkefølge fra forhistorisk tid og frem til romersk tid.
Blandt de mange kostbare udstillinger er især skulptursamlingen, som museet er mest kendt for, bronzesamlingen, den rigeste af sin slags i verden, samt den store samling af terrakottafigurer særligt bemærkelsesværdige.
Antikkens olympiske lege
De olympiske lege kendes fra to perioder i historien: de antikke olympiske lege og de moderne olympiske lege.
De antikke lege begyndte i år 776 f.Kr. og blev afholdt hver fjerde sommer i næsten 1.000 år. I begyndelsen bestod legene kun af én disciplin – et enkelt løb på cirka 190 meter. Med tiden blev der tilføjet flere konkurrencer som brydning, længdespring og hestevæddeløb. I dag er der over 26 discipliner ved de moderne lege.
I oldtiden var konkurrencerne forbeholdt frie mænd, der kunne tale græsk, og legene tiltrak deltagere og tilskuere fra hele Middelhavsområdet og Sortehavskysten. Den første dokumenterede vinder af de olympiske lege var Coroebus, en kok, som sejrede i sprintløbet i 776 f.Kr. I modsætning til i dag fik han ikke en guldmedalje, men en olivengren – et symbolsk tegn på ære.
Kunst spillede også en stor rolle ved de antikke lege. Grækenlands dygtigste kunstnere deltog i konkurrencer, og kunst blev betragtet som en lige så vigtig del af begivenheden som sport. En af de mest specielle discipliner var hoplitløbet, også kaldet Hoplitodromos, som blev introduceret i 520 f.Kr. Her løb deltagerne i fuld krigsudrustning som en øvelse i at overraske fjenden – det var ikke ualmindeligt, at løberne væltede over sig selv og hinanden, hvilket gjorde løbet til en både dramatisk og underholdende begivenhed.
De mest prestigefyldte discipliner var hestevæddeløb og vognløb, som kun de rigeste havde råd til at deltage i. En særlig, og lidt komisk, historie knytter sig til den romerske kejser Nero, som deltog i vognløbet ved OL i 67 e.Kr. Han blev kastet af sin vogn og gennemførte ikke løbet, men blev alligevel kåret som vinder, med den begrundelse, at hvis han var kørt hele løbet, ville han naturligvis have vundet.
De antikke lege varede i fem dage. De tre første var dedikeret til sportsbegivenhederne, mens de to sidste blev brugt til religiøse ritualer og festligheder. På finaledagen deltog alle i en stor fest, hvor man spiste kød fra de 100 okser, der var blevet ofret til Zeus på legens første dag.
Kvinder måtte ikke deltage i legene, med undtagelse af præstinden. Dog havde kvinder deres egen version af legene, Hera-legene, som blev afholdt til ære for gudinden Hera. Her deltog unge kvinder i et løb, som foregik halvnøgne, i modsætning til mændenes helt nøgne konkurrencer. Vinderen fik som regel et portræt opstillet i Heras tempel. Det var kun mænd, der måtte overvære kvindernes lege , kvinder havde derimod ikke adgang til mændenes.
Læs også >> Guide til Akropolis i Athen – Athens største seværdighed
Brydere og boksekæmpere smurte sig ind i olivenolie, både som solbeskyttelse og for at gøre sig sværere at få fat i under kampene. Efter kampene blev olien skrabet af med en særlig skraber. Reglerne krævede, at man skulle overgive sig før man døde. Alligevel findes der en berømt historie om en kæmper, der døde i kamp, men som nåede at vinde, fordi hans modstander overgav sig, uden at vide at han var død – og efter den hændelse blev der indført strengere regler.
Tilskuerne til de antikke olympiske lege sad direkte på græs- og jordbakkerne omkring stadion. Der fandtes ingen opstillede tilskuerrækker. Kun dommerne og præstinden for den tilknyttede gudinde havde stole at sidde på. Alle sportsgrene foregik i stadion, med undtagelse af hestevæddeløb og vognløb, som blev afholdt i et særligt stadion, der var fem gange større end det almindelige. I dag er dette område oversvømmet af en flod og kan ikke længere ses i sin oprindelige form.
At deltage i hestevæddeløb var for de velhavende. En enkelt hest kostede omkring 1500 drakmer, mens en almindelig arbejder blot tjente 2 drakmer om dagen. Rytterne i disse væddeløb bar tøj, i modsætning til de øvrige deltagere ved legene, som konkurrerede nøgne. Tøjet beskyttede rytterne, hvis de faldt under løbene.
Når der blev afholdt olympiske lege, trådte alle deltagende bystater ind i en fredsaftale, der varede under selve legene og i tre måneder efter. Det var verdens første dokumenterede fredsaftale, og en tradition man forsøgte at videreføre, da man senere genindførte de moderne olympiske lege.
I Olympia finder man stadig resterne af Heras tempel, hvor den olympiske ild i dag tændes ved hjælp af solen og et spejl. Lige ved siden af lå templet for gudinden Rhea, Zeus’ mor.
Selvom der brændte en flamme under legene i Amsterdam i 1928 og i Los Angeles i 1932, var det først i forbindelse med OL i Berlin i 1936, at man indførte den ceremoni, hvor flammen blev tændt i det antikke Olympia. Denne tradition blev introduceret som en del af nazistisk propaganda for at fremhæve idéen om den ariske races overlegenhed.
Detaljeret historisk gennemgang af Olympias historie
Fra det 7. århundrede f.Kr. nåede helligdommen sit højdepunkt og blev berømt i hele Grækenland.
Der blev opført mange bygninger for at imødekomme religiøse, administrative og organisatoriske behov, og også faciliteter til atletik og andre aktiviteter blev konstrueret.
Stedet er domineret af: Zeus-templet (hvor den berømte guld-og-elfenbensstatue af Zeus, udført af Pheidias), Hera-templet og det store Stadion
I romersk tid gik helligdommen ind i en periode med forfald, dog med korte genopblomstringer.
Efter kristendommens etablering ophørte dyrkelsen af de gamle guder, monumenterne blev ødelagt, og området bosattes af kristne. Senere blev der også opført en basilika kirke i området.
Et religiøst centrum for hele den antikke verden
Den panhellenske helligdom i Olympia spillede en vigtig religiøs rolle både i Grækenland og udenfor, og tjente som bro mellem øst og vest.
De mange dedikationer og variationen i deres typer, den høje kvalitet, og det faktum at de kom fra hele Grækenland – også fra østlige og vestlige egne, vidner om den respekt og anerkendelse helligdommen nød overalt.
Dedikationerne stammer fra peloponnesiske værksteder (Eleian, Korinthisk, Argiv og Lakonisk) og også attiske værksteder, samt mere kunstneriske centre – fx på øer som den berømte samiske skole – og i Østen.
Fund og offergaver til guderne
Fundene omfatter fremragende eksempler på fornemt metal- og bronzearbejde.
Selvom tidsrammen spænder fra geometrisk til romersk tid, stammer de fleste fra 8.–5. århundrede f.Kr. Trekantede gryder fra 8.–7. årh. f.Kr. udsmykket med figurer af krigere, nøgne mænd, heste, dæmoner og griffer var almindelige, om end kostbare.
Fra 6. årh. f.Kr. og frem var dedikationerne talrige og meget varierede.
Blandt offergaverne var statuetter af Zeus – i starten som gud i epifani, senere som tordengud og beskytter af orden.
Et imponerende stort antal våben blev også fundet. Disse blev ophængt som trofæer, både for at minde om vigtige kampe og som taksigelse til guderne for sejre og beskyttelse.
De fleste af disse metalfund opbevares nu i Grækenlands Nationalarkæologiske Museum i Athen.
De stammer fra de første udgravninger udført af det Tyske Arkæologiske Institut i Olympia mellem 1875–1881.
De vigtigste bygninger i Olympia helligdommen
Zeus Templet (470–457 f.Kr.)
Zeus tepmplet er et doriskt tempel med en periferal søjleopstilling med seks søjler i de smalle ender og tretten søjler langs de lange sider (64,12 x 27,68 m og højde 20,25 m). Det blev betragtet som model (“kanon”) for den doriske tempelorden. Libon fra Elis var arkitekten bag monumentet.
I cellaen var den kolossale kultstatue af Zeus placeret. Zeus statuen var lavet af guld og elfenben og var 12 meter høj. Det var en af den antikke verdens syv vidundere, skabt af den berømte athenske billedhugger Fidias.
De to gavle var dekoreret med marmorskulpturer, der afbildede mytologiske scener:
- Østgavlen: Konkurrencen mellem Pelops og Oinomaos.
- Vestgavlen: Kampen mellem lapither og kentaurer.
Herkules’ arbejder var afbildet på de tolv indvendige metoper (relieffelter). Templet blev ødelagt af jordskælv i år 522 og 551 e.Kr.
Genopbygningen af det nordvestlige hjørnesøjle i Zeus’ tempel blev udført i forbindelse med de Olympiske Lege i 2004 af det Tyske Arkæologiske Institut med generøs sponsorstøtte fra A.G. Leventis Fonden og Foreningen af Venner til det Tyske Arkæologiske Institut, Theodor Wiegand-Gesellschaft.
Stadion (midt i det 5. århundrede f.Kr.)
Stadionets nuværende placering stammer fra den klassiske tid. Banens mål mellem start- og mållinjerne er: 192,27 x 28,50 m. Voldene havde ikke stensæder, undtagen den bevarede platform “exedra” for dommerne og præstinden ved de olympiske lege. Stolene er stadig synlige på station.
På den nordlige vold er Demeter Hamynes alter er også stadig synligt. Stadionets kapacitet anslås til at være til 45.000 tilskuere. En monumental indgang “Krypte” blev opført i den vestlige ende af stadionet i den sene hellenistiske periode og det er stadig den indgang man går ind ad i dag.
Gymnasion (2. århundrede f.Kr.)
Stort rektangulært bygningsværk (120×220 m) med en central gårdsplads omgivet af søjlegange. Det var et træningsområde til løb, spydkast og diskoskast. Et monumentalt forrum kaldet “propylaion” blev tilføjet i det sydøstlige hjørne i slutningen af det 2. århundrede. Som en del af projektet “Forbedring af Gymnasion – Opførelse af en ny indgang ved det arkæologiske område i Olympia” blev en del af den østlige stoa mod nord og den centrale gårdsplads afdækket, hvilket gav besøgende en bedre forståelse af bygningens oprindelige form. Den nordlige del af bygningen er stadig uudforsket.
Palaistra (3. århundrede f.Kr.) ved siden af Gymnasium
Firkantet bygning (66,35 x 66,75 m) med en indre gårdsplads omgivet af en søjlegang “peristyl” og omgivet af overdækkede områder, opdelt i særlige rum til omklædning, indsmøring af kroppen med olie “eleothesion”, pudring med støv “conisterion”, bade osv.
Det var et træningsområde til øvelse i brydning, boksning og spring. Her plejede også filosoffer, talere og digtere at holde forelæsninger og kommunikere deres idéer.
Philippeion
Dets opførelse blev påbegyndt af Filip II efter hans sejr i slaget ved Chaeronea i 338 f.Kr. og blev dedikeret til Zeus. Efter Filips død blev det færdiggjort af hans søn, Alexander den Store.
Det er den eneste runde bygning i Altis og er omgivet af en søjlegang. De ydre søjler i jonisk stil med baser i attisk jonisk stil bar en jonisk overligger af kalksten, mens der i interiøret, fastgjort til væggen, stod ni korinthiske halvsøjler, og i midten, over for indgangen, en halvcirkelformet piedestal. Tagets top, som var dækket med tegltag, endte i en bronzevalmue, der holdt bjælkerne sammen.
Philippeion var et heroon (helligdom for en hero) opført for at glorificere den makedonske dynasti, og fem chryselephantinske statuer (af guld og elfenben) blev opstillet i interiøret, skabt af den berømte billedhugger Leochares.
Heras tempel (slutningen af det 7. århundrede f.Kr.)
Det ældste tempel i helligdommen og et af de bedste eksempler på arkaisk dorisk tempelarkitektur. Det var et peripteralt tempel med seks søjler på de smalle sider og seksten søjler på de lange sider (50 × 18,75 m og højde 7,80 m).
De oprindeligt træbaserede søjler blev gradvist udskiftet med stensøjler. Ifølge legenden blev kontrakten for den Hellige Våbenhvile opbevaret her. I romersk tid blev statuen af Hermes, udført af billedhuggeren Praxiteles, placeret i cellaen (templets indre hellige rum).
Heras alter (foran Heras tempel)
Ved Hera Alter findet tændingen af den olympiske flamme sted. Ceremonien har været fast tradition siden 1936 (Olympiaden i Berlin) og markerer den officielle begyndelse på de moderne olympiske lege (læs mere om det længere oppe i indlægget).
Nymphaion (2. århundrede e.Kr.)
Monumental fontæne /akvædukt skænket af Herodes Atticus og hans hustru Regilla til helligdommen. Nicherne i den halvcirkelformede, toetagers bygning var prydet med statuer af Herodes Atticus, kejserne Antoninus Pius, Hadrian, Marcus Aurelius og medlemmer af deres familier.
Metroon (4. århundrede f.Kr.)
Matroonen er et dorisk, peripteralt tempel (10,62 × 20,27 m) med seks søjler i gavlene og elleve langs siderne. Det var dedikeret til Gudernes Moder, Rhea eller Kybele. I romersk tid blev templet brugt som kultsted til ære for de romerske kejsere, og cellaen var udsmykket med deres statuer.
Zanes baser (4.–1. århundrede f.Kr.)
Zanes, som er flertalsformen af navnet Zeus, var bronzestatuer af Zeus placeret på de seksten bevarede baser. De blev rejst med bøder, der var pålagt atleter, som havde begået forseelsen at snyde. Indskrifterne på baserne nævnte atleten og arten af overtrædelsen, som han blev straffet for. Zanes’ placering langs vejen til stadion tjente som en advarsel til alle konkurrenter.
Praktiske informationer om Olympia museum og Olympia Helligdommen
Entré: 20 €
Dage med gratis entré for alle: 6. marts, 18 april, 18 maj, den sidste weekend i september (European Heritage Days), 28 oktober og hver første søndag fra 1. november til 31. marts.
Åbningstider for Olympia: April til oktober: kl 08.00 til 20.00. November til marts: kl 08.30 til 15.30
Lukket: 1. januar, 25. marts, 1. maj, påskedag, 25. december, 26. december.
Website: ancientolympiamuseum.com
Telefon: +302624022742
Offentlig transport: M2 Red line til Akropoli station.
Parkering: Der er parkeringspladser tæt ved både museet og helligdommen.
Adresse: Archaia Olympia 270 65, Grækenland
PIN IT
INDHOLD I ARTIKLEN: HISTORISKE STEDER I GRÆKENLAND, OLYMPIA, OLYMPIA GRÆKENLAND, DE ANTIKKE OLYMPISKE LEGE, OL I GRÆKENLAND, GUIDE TIL GRÆKENLAND, FAKTA OM GRÆKENLAND, DE ANTIKKE OL, REJSEGUIDE TIL GRÆKENLAND, SEVÆRDIGHEDER I OLYMPIA, SEVÆRDIGHEDER PÅ PELOPONNESE, REJSEBLOG, BLOG OM AT REJSE, TRAVELBLOG, DANISH TRAVELBLOGGER, TRAVELBLOGGER.