For 2 år siden kørte Taner og jeg forkert på vej hjem fra Antalya, og kørte tilfældigvis forbi et hus der stod på hovedet, i bydelen Muratpasa i Antalya.
Huset lå midt ude i ingenting. Kun et skilt ved vejen gjorde os opmærksom på, at huset faktisk var en seværdighed der SKULLE stå på hovedet, og ikke bare et hus der havde været uheldig i blæsevejr.
Da Sanne og jeg fornyelig skulle til Antalya, planlagde vi at vi hver skulle finde en seværdighed i Antalya, som vi gerne ville se. Sanne fandt Legetøjsmuseet i Kepez (bydel i Antalya) mens jeg gerne ville se Reverse house/ Ters Ev i Muratpasa (en anden bydel i Antalya).
Hvor ligger huset, der lægger på hovedet
Siden jeg så huset sidst, er der blevet bygget en del i Muratpasa. At Google Maps sagde huset lå 3 gader forkert, gjorde heller ikke huset nemt at finde igen. Men det gode ved huset er, at når du ser det, så er du ikke i tvivl om, at du er det rigtige sted.
Entreén kostede 20 tl for voksne og 15 tl for børn. En smule dyrt set med tyrkiske øjne, men med danske er det billigt, og jeg var forberedt på prisen hjemmefra.
Efter at have købt vores billet, fik vi hen foran huset, hvor der også var en lille cafe. Vi sad ved cafeen, til det var vores tur til at komme ind i huset.
Vi bliver lukket ind i huset i hold. Det bliver uden tvivl gjort sådan, for at der er plads til alle i huset, for den store seværdighed ved huset er det faktum, at det er sjovt at tage billeder i huset.
Efter ca 10 minutter blev det vores tur, og huset var en helt unik oplevelse at træde ind i. Alt var utrolig gennemført. Mens man står der er det nemt “bare” at se at tingene er klisteret fast på loftet, men når man ser på de efterfølgende fotos man har taget, så er illusionen om man står på loftet perfekt.
Fotografen i huset
Efter et par minutter kom en ansat fra “huset” og sagde han var fotograf. Det var vi først lidt skeptiske omkring, men han fik da lov at låne min iphone til at tage fotos af mig.
Han guide mig igennem, hvordan jeg skulle stå på billederne, og selvom jeg følte mig som en total idiot mens jeg stod der, så kan jeg igen godt se på de efterfølgende billeder, at jeg slet ikke ville have fået det samme sjove foto med hjem, hvis han ikke havde guidet mig til de skøre positioner.
Vi var i huset ca 20-25 minutter, og havde det hyle morsomt mens vi var der. Hele vejen hjem i bilen grinte vi af billederne vi havde taget, og den (set i bakspejlet) søde “fotograf”.
Her er fotografens pletskud på “huset der er helt på hovedet”.
(find praktisk information om Ters Ev Antalya under fotos)
Praktisk information om Ters Ev / Upside Down house Antalya
Entre: 20 tl, Børn 15 tl.
Telefon: +90 538 416 98 18
Mail: info@tersevantalya.com.tr
Adresse: Güzeloba Mahallesi 2384 No.40 Lara Turizm Yolu Muratpaşa Antalya. 07230 Muratpaşa/ Antalya