Det var ikke mange dage jeg kunne sidde stille i 2019, før jeg igen måtte ud og opleve noget.
Derfor går turen nu til København.
Det er efterhånden blevet en tradition at besøge vores danske hovedstad når jeg besøger Danmark i vinterhalvåret og i år skal ikke være nogen undtagelse.
Sidste år besøgte jeg København med min mor og efter det skrev jeg flere rejseblog indlæg om København, Christiania, Kirker og kirketårne i København og gratis museer i København. Se alle rejseblog artikler om København her.
I år skal jeg til København og besøge min ”Alanya” veninde Birthe. Birthe og hendes mand Flemming har i mange år kommet som turister i Alanya. Jeg lærte dem at kende igennem min veninde Sanne (se hendes blog her) og de er de sødeste mennesker. Efter jeg sidste år havde været i København med min mor, fik jeg en ægte mormor-skideballe af Birthe, om hvorfor jeg ikke var kigget forbi til kaffe. Derfor tager jeg nu til København til 48 timers kaffe og hygge hos Birthe.
Parret har boet mange år i København og derfor glæder jeg mig også til at opleve København sammen med en lokal, som sikkert kender nogle fede steder, som en lille jyde som mig aldrig selv ville have fundet.
Kunsten at minimere sig
Jeg bliver nok aldrig helt vildt god til at pakke super minimalt, men jeg vil gerne være god til det.
Da jeg var i Marmaris med Bahri og Volkan ankomme begge drenge til den internationale Bachata festival med en plastik pose med deres tøj til 3 dage mens jeg rejste med en lille kuffert med alt for mange sæt tøj. Jeg beundrede dem for deres minimalisme, selvom jeg aldrig kommer til at være minimalist når det kommer til danse festivaller.
Men på denne tur har jeg givet minimalisten et skud og besluttede mig på forhånd for, at jeg kun måtte pakke det, der kunne være i en rygsæk.

En rygsæk lyder måske for mange som meget, men dertil skal man lige vide, at jeg rejser med computer, kamera, harddisk og 2 opladere for at kunne arbejde, mens jeg rejser.
Det tilbageværende er ca . ½ rygsæk, som jeg har pakket et par ekstra jeans, en striktrøje, en undertrøje, nattøj, strømper, underbukser, makeup, tandbørste og tandpasta, makeup fjerner og hårbørste til 3 dage og 2 nætter ned i. Om det er nok, eller om jeg faktisk har pakket for meget må tiden vise!
Er du god til at minimere dig? Smid gerne et par gode råd i kommentarfeltet!
INDHOLD I ARTIKLEN: OPLEVELSER I KØBENHAVN, SEVÆRDIGHEDER I KØBENHAVN, MUSEUMS I KØBENAHVN, GRATIS MUSEUM I KØBENHAVN, REJSEBLOG, OPLEVELSER I DANMARK, GRATIS OPLEVELSER I KØBENHAVN, VISITDENMARK, BLOG OM KØBENHAVN, BLOG OM AT REJSE.