Når man nævner Serbien, tænker mange måske på Balkan, Beograd eller tidligere Jugoslavien
– men landet gemmer på langt flere overraskelser, end man umiddelbart forestiller sig.
Vidste du for eksempel, at Serbien har sin egen regnskov? Eller at verdens dyreste ost laves her, af æselmælk?
I denne artikel har jeg samlet 15 spændende, sjove og fascinerende fakta om Serbien, som jeg er stødt på under mine rejser, både som turist, som veninde til en serber og som rejseleder på Donau-krydstogter.
Artiklen byder på alt fra konger, der blev munke, og ortodokse juletraditioner, til historiske personligheder, du måske ikke vidste var af serbisk baggrund.
15 spændende fakta du (måske) ikke vidste om Serbien
Serbien har grænser til mange andre lande
Serbien er en indlandsstat, som ligger i hjertet af Balkanhalvøen og grænser op til hele otte lande. Mod nord støder landet op til Ungarn, mens det mod nordøst har grænse til Rumænien. I øst ligger Bulgarien, og mod syd grænser Serbien til Nordmakedonien. I sydvest deler Serbien desuden grænse med Albanien via den omstridte grænse til Kosovo – et område Serbien ikke anerkender som en selvstændig stat, men som af mange andre lande betragtes som uafhængigt.
Derudover grænser Serbien til Montenegro mod sydvest, Bosnien-Hercegovina mod vest og Kroatien mod nordvest. Sammen danner disse nabolande en kompleks politisk og geografisk ramme omkring Serbien
Serbiens har en regnskov
Serbien har, ukendt for mange, sin egen regnskov, som hedder Vinatovača-regnskoven.
Den serbiske regnskab er et særligt naturreservat med over 350 år gamle bøgetræer. Her er det forbudt at fælde træer, plukke planter og flytte væltede træer. Et unikt sted, uberørt af menneskelig indgriben.
Serben er hindbærrens land
Serbien er i øjeblikket en af de tre største producenter af hindbær i verden, med en årlig høst på 60.000 til 85.000 tons hindbær. Af den høst eksporteres mere end 95 % og kun små mængder sælges friske. I mere forståelige tal svare det til at hvert fjerde kilo hindbær i verden kommer fra Serbien.
Udover hindbær er Serbien den førende eksportør af blommer, svesker, æbler og pærer i Europa.
Europas næste længste flod løber igennem i Serbien
Igennem dele af Serbien løber Donau floden, Europas næste længste flod efter Volga i Rusland. Donau floden er 2857 km lang og 1,5 km på sit bredeste punkt, mens Volga floden i Rusland på 3530 km.
Floden løber gennem Østrig og forbinder 10 andre lande: Tyskland, Østrig, Slovakiet, Ungarn, Kroatien, Serbien, Bulgarien, Rumænien, Moldova og Ukraine. Blandt de mange byer langs floden ligger fire nationale hovedstæder: Wien (Østrig), Bratislava (Slovakiet), Budapest (Ungarn) og Beograd (Serbien).
Du kan tage på et flodkrydstogt, som dem jeg er rejselder på også opleve flere af landene på en sammenhængende rejse. Det har jeg skrevet mere om her.
Verdens største kløft, Jernporten, er en del af Serbien
Serbien og Rumænien deler verdens største kløft, Jernporten.
Jernporten grænse mellem Rumænien i nord (Højre) og Serbien i syd (venstre), når man rejser fra Østrig til Rumænien. I mit meget deltajeret rejseblog indlæg “Sejlturen igennem Jernporten på Donau Flodkrydstogt” kan du læse mere om Jernporten og de seværdigheder som befinder sig på strækningen.
Landet er også hjemsted for den næstdybeste kløft i Europa: Drina-flodens kløft i det vestlige Serbien.
De romerske kejsers fødeland
En femtedel af de antikke romerske kejsere blev født på det, der i dag er serbisk jord. Mindst 16 (nogle kilder siger 17 og andre siger 18) romerske kejsere blev født i Serbien, som også kan prale af at have hele syv vigtige romerske arkæologiske steder fra nord til syd.
Den mest bemærkelsesværdige af de romerske kejsere, født på det der nu er serbisk territorium, er uden tvivl Konstantin den Store, den første kejser, der konverterede til kristendommen. Han blev født i år 274 e.Kr. i Naissus, det nuværende Niš i det sydøstlige Serbien.
Serberne fejrer jul i januar
Serberne er ortodiokse og fejre ikke jul i december ligesom vi kender det i Danmark. I Serbien fejere man i stedet julen den 7. januar. Julehøjtid er meget vigtig for serberne, der som regel fejrer den hjemme med familien og spiser enorme mængder mad.
I forbindelse med den serbiske jul, er en af de vigtigste traditioner er česnica (også kendt som Božićna pogača), som er et hjemmebagt brød, der indeholder små genstande som en mønt eller små figurer af træ, som siges at bringe held til den, der finder dem.
Verdens dyreste ost
Ville du nogensinde betale over 7000 kr. for ost? Hvis ja, så kan du gøre det i Serbien.
Her koster ét kilo ost omkring 7000 kr i Zasavica, et særligt naturreservat.
Så hvad gør denne ost så speciel? Jo, denne specielle ost, Pule, er lavet af æselmælk. Æslerne malkes i hånden tre gange om dagen, så mælken kan blive til den kostbare ost, lavet efter en 300 år gammel opskrift.
En anden vigtig faktorer som er med til at presse prisen op, er de sundhedsmæssige fordele. Pule er nemlig rig på C-vitamin og lav på fedt. Så hvis du er til luksuriøse souvenirs, så prøv den!
To skriftsystemer som bruges lige meget
Serbisk er et digrafisk sprog. Det betyder, at serbere bruger to skriftsystemer; det latinske (Latinica) og det kyrilliske (Ćirilica) alfabet.
Takket være internettet er det latinske alfabet blevet det mest populære overtiden, og de fleste serbere foretrækker det. Men hvis du bor i Serbien, er du også nødt til at lære kyrillisk, da det bruges i officielle dokumenter og i skolerne.
Begge alfabeter består af 30 bogstaver. Det latinske alfabet ligner det engelske, men nogle bogstaver adskiller sig, såsom š, ć, č osv. Til gengæld findes bogstaver som w, y, q og x ikke på serbisk. Det kyrilliske alfabet er derimod meget anderledes. For at illustrere det, her er den samme sætning i begge skriftsystemer:
Ifølge min veninde Jelena så skifter skolerne mellem at give tests lavet på de to alfabeter, så eleverne bliver lige dygtige til begge to.
Serbien var den største af de tidligere jugoslaviske delrepublikker.
Før Jugoslaviens opløsning i 1990’erne var Serbien den største og mest indflydelsesrige af de seks delrepublikker, der udgjorde Den Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien. Med både et stort geografisk areal og den største befolkning spillede Serbien en central rolle i det politiske og militære samarbejde i forbundsstaten.
Serbien var hjemsted for landets hovedstad, Beograd, som fungerede som hovedstad for hele Jugoslavien. Derudover havde Serbien en dominerende position i hæren og det kommunistiske parti, hvilket bidrog til både dets betydning og senere spændinger med de øvrige delrepublikker.
Efter opløsningen af Jugoslavien i begyndelsen af 1990’erne blev Serbien først en del af Forbundsrepublikken Jugoslavien (sammen med Montenegro), og senere, i 2006, en selvstændig republik.
Stefan Nemanja valgte at blive munk fremfor konge
Stefan Nemanja var ikke kun Serbiens første store konge, men også en dybt religiøs mand, der trak sig tilbage som munk på Athos og blev helgenkåret som Sankt Simeon Myrrhstrømmeren.
Stefan Nemanja levede i 1100-tallet og var grundlægger af den serbiske middelalderstat, kendt som Nemanjić-dynastiet, som skulle blive Serbiens mest magtfulde kongeslægt. Han regerede som storfyrste over Serbien fra ca. 1166 til 1196 og styrkede landet både politisk og religiøst. Han var en stærk forsvarer af den ortodokse kristendom og bekæmpede kætteri i sin tid.
I 1196 overraskede han sit hof og folk ved at abdicere til fordel for sin søn Stefan den Førstekronede og trække sig tilbage til et munkeliv. Han blev munk på Athosbjerget – et ortodokst klosterfællesskab i det nordlige Grækenland, også kendt som Den Hellige Bjerg Athos (Sveti Gora).
Her tilbragte han sine sidste år sammen med sin yngste søn, Sankt Sava, som også blev munk og senere grundlagde den serbiske ortodokse kirke.
Far og søn grundlagde sammen det serbiske Hilandar-kloster på Athos i 1198, som blev Serbiens åndelige centrum og et af de vigtigste klostre for den serbiske ortodokse tradition. Klosteret eksisterer stadig i dag og fungerer som et levende centrum for ortodoks spiritualitet.
Efter sin død i 1199 blev Stefan Nemanja helgenkåret af den serbiske kirke. Hans relikvier blev senere ført tilbage til Serbien og placeret i Studenica-klosteret, hvor de ifølge traditionen udskiller myrra – deraf tilnavnet “Myrrhstrømmeren”.
Nikola Tesla var serber
Selvom Nikola Tesla blev født i det nuværende Kroatien i 1856, var han etnisk serber og er i dag en af Serbiens største nationalikoner. I Beograd er Serbiens største lufthavn opkaldt efter ham, Nikola Tesla Lufthavn, og byen huser også et imponerende Nikola Tesla-museum, hvor du bl.a. kan se hans personlige ejendele og urne!
Sankt Sava-kirken i Beograd er en af de største ortodokse kirker i verden
Sankt Sava-kirken er bygget præcis der, hvor Osmannerriget i 1595 brændte resterne af Sankt Sava, Serbiens skytshelgen. Kirken kan rumme op til 10.000 mennesker og har en kuppel, der er næsten lige så høj som Hagia Sophia i Istanbul!
Byggeriet af kirken begyndte i 1935, men blev afbrudt under Anden Verdenskrig og genoptaget i 1985. I dag står Sankt Sava-kirken som en af verdens største ortodokse kirker og et centralt vartegn i Beograd.
Serbien har et aktivt kloster samfund
Der er et meget aktivt klostersamfund i Serbien, og det spiller en vigtig rolle i landets religiøse, kulturelle og historiske liv. Serbien har utrolig mange ortodokse klostre, hvor mange stadig er i funktion med munke eller nonner, daglige bønner og fællesskabsliv.
Nogle af de mest kendte klostre i Serbien er:
Studenica Kloster (UNESCO): Grundlagt i 1100-tallet af Stefan Nemanja; et af de vigtigste og smukkeste middelalderklostre i Serbien.
Žiča Kloster: Her blev de første serbiske konger kronet. Stadig aktivt kloster med nonnefællesskab.
Sopoćani Kloster (UNESCO): Kendt for sine velbevarede byzantinske freskoer.
Manasija Kloster: Et befestet kloster med en aktiv munkeorden og betydningsfuld for ortodoks teologi.
Kovilj Kloster: – Et moderne og åbent kloster i Vojvodina-regionen med mange unge munke.
Krušedol Kloster: Klosteret blev grundlagt i begyndelsen af 1500-tallet og er begravelsessted for flere serbiske adelige og kirkefolk. Det er stadig aktivt og besøges af både pilgrimme og turister (ses på billederne ovenfor). Læs mere om klosteret her.
Mileva Marić, som voksede op tæt på Novi Sad og gik i skole i Novi Sad. På billedet ses rådhuset i Novi Sad.
Albert Einsteins første kone var serbisk
Hun hed Mileva Marić og var en serbisk fysiker og matematiker.
Født i 1875 i Titel, som dengang lå i Østrig-Ungarn og i dag er en del af Serbien. Hun var en af de første kvinder, der blev optaget på det prestigefyldte Polyteknikum i Zürich – hvor hun mødte Einstein. De blev gift i 1903 og fik tre børn sammen (hvoraf ét døde som spæd). Einstein og Mileva blev skilt i 1919, og hun beholdt forældremyndigheden over deres to overlevende sønner.
Mileva Marić er i dag en national stolthed i Serbien og et symbol på kvinders bidrag til videnskab i en tid, hvor det var ekstremt svært at få anerkendelse som kvinde i akademiske kredse.
PIN IT!
INDHOLD I ARTIKLEN: SPÆNDEDE FAKTA OM SERBIEN, FAKTA OM SERBIEN, FAKTA OM LANDET SERBIEN, GUIDE TIL SERBIEN, SERBIEN SEVÆRDIGHEDER, REJSEGUIDE TIL SERBIEN, SAINT SAVA, KLOSTER KULTUR, DOANU FLODEN, OPLEVELSER I SERBIEN, SEVÆRDIGHEDER I BEOGRAD, REJSEBLOG, BLOG OM AT REJSE, BLOG OM FLODKRYDSTOGT, TRAVELBLOG, DANISH TRAVEL BLOG, VISIT BEOGRAD, TRAVEL BLOGGER.