Sejlturen igennem Jernporten på Donau Flodkrydstogt

Jernporten, Iron Gate, Jernporten på Donau, Donau-kløften, seværdigheder ved Donau-floden, naturlige vidundere i Europa, oplevelser ved Donau, historiske steder på Donau, smukke flodlandskaber, krydstogter på Donau, Donau-flodens kløfter, grænsen mellem Rumænien og Serbien, sightseeing på Donau, must-see i Østeuropa, historiske fæstninger ved Donau, nationalparker ved Donau, rejseoplevelser i Balkan, Europas dybeste flodkløft, berømte klipper ved Donau, Rejseleder på Donau-floden, guidede ture på Donau, flodkrydstogt med rejseleder, oplevelser på Donau, historiske seværdigheder ved Donau, sightseeing med guide, kulturrejser i Centraleuropa, flodrejser i Østeuropa, ekspertguide på Donau, must-see steder langs Donau, Donau-krydstogt med historiefortælling, rejseoplevelser i Budapest, Wien og Beograd, flodsejlads med lokal guide, UNESCO-seværdigheder langs Donau, rejseinspiration til flodkrydstogt, natur- og kulturhistorie ved Donau, oplevelser på vandet med guide.

Drømmer du om at komme på et flodkrydstogt?

Hvis du gerne vil sejle fra Rumænien til Østrig eller fra Østrig til Rumænien, så er der ingen vej udenom en dags sejlads igennem den verdenskendte Iron Gate, så dansk kaldet Jernporten.

For nogle er en dag udelukkende med sejlads en drøm, for andre er den kedeligste dag på turen.

Om Donau Flodkrydstogt serien

Jeg er dansk flodkrydstogtsrejseleder og i en serie af rejseblog indlæg deler jeg fakta og hverdagen på et Donau floden fra Rumænien til Østrig.

Indlæggende er en blanding af gode historier og brugbar viden fra livet som rejseleder, men masser af information til jer derude, som ønsker at komme på et flodkrydstogtskib.

Turen fra Bukarest i Rumænien til Wien i Østrig tager i alt 11 dage og man bor under hele rejsen ombord på sit skib. Rejsen går igennem 7 lande og undervejs besøger vi 5 hovedstæder, besøger en lokal vingård i Serbien og ser tydelige spor fra området sovjetiske fortid.

Læs også >> Sådan ser et flodkrydstogtskib ud indefra

Dette er tredje indlæg i Donau flodkrydstogt serien og i dette indlæg fortæller jeg om rejsen igennem The Irongate.  

Da indlægget er ret langt, har jeg gjort det nemt for dig at springe ned til de forskellige emner:

Sejler vi igennem Jernporten hele dagen?

Ja det gør vi. Den eneste dag på den 11 dage lange tur, hvor man ikke ligger til havn nogle steder. Vi sejler non-stop hele natten og hele dagen hvoraf en del af dagen gik med de ca. 120 km, som Jernporten strækker sig over.

Jeg vil dog lige nævne, at nogle skibe jeg har sejler med, gør et lille stop ved Golubac Fortress når man kommer i retningen fra Østrig til Rumænien, men det stop består ikke af mere end en tur ud på molen.

Tidligere var Jernporten meget vanskelig og ofte også utrolig farlig at sejle igennem, da Donau floden på denne strækning løber igennem Karpaterne bjergkæden.

Det der gjorde en så farlig og vanskelig var, at under vandoverfladen lurede sten og skær, som danner farlige strømhvirvler.

Det var også derfor at strækningen fik navnet “Jernport”, fordi kaptajner sagde, at det var ligesom at sejle igennem en jernport – især hvis man sejlede modstrøms.

Før dæmningen blev bygget, varede sejladsen igennem kløften 4-5 dage og det var forbudt at sejle om natten. Den rejse har blandt andet H.C. Andersen skrevet om i sin rejsefortælling; ”En Digters Bazar”.

I dag tager det ca. 10 timer at sejle modstrøms igennem Jernporten, som også byder på lidt seværdigheder undervejs.

Djerdap slusserne i jernporten

Man skal igennem de to Djerdap sluser for at komme ind i Jernporten.

Djerdap 2 (863 km) slusen passer man efter midnat, når man rejser fra Vidin i Bulgarien mod jernporten.

Den næste sluse, Djerdap 1 (Km 941), passerer man omkring morgenmadstid.

Jeg glemmer aldrig første gang, jeg tog turen. Jeg vågnede og kiggede ud af vinduet, hvor der var en stor betonvæg foran mig. Det tog mig et øjeblik at forstå, at hvad mine øjne så.

Og derefter gik det op for mig vi var i en sluse og min side af skibet var mod muren.

Mens jeg stod og kiggede ind i betonvæggen kravlede 3 af skibets matroser forbi mit vindue på siden af skibet. Den ene fik øje på mig, såvel som jeg gjorde på ham og om aftenen fik vi os alle en øl på dækket og et godt grin af min grimme pyjamas.

Djerdap 1 slusen rammer man som sagt omkring morgenmadstid og det er den mest interessante af sluserne.

Dæmningen er 1278 m lang, med en dobbeltsluse på hver ende som ligger imellem Serbien på den ene side og Rumænien på den anden side. Hver sluse er 310 m lang, 35 m bred, 4,5 m dyb, med en højdeforskel på 34 m.

Hver sluse er udstyret med 6 turbiner i hvert land, så altså 12 i alt, som blev produceret i Skt. Petersborg, og var de mest moderne i verden på daværende tidspunkt. Turbinerne er forbundet med en generator som fremstiller elektricitet. Årlig el-produktion ligger på 10-12 mill. kWt.

Byggeriet af Djerdap sluserne

Fra Kejser Trajans tid i år 100 har man noter om at kejseren ønskede at gøre passagen mere sikker, men den romerske kejser formåede ikke at gøre noget ved det.

Siden 1890érne har der været lagt op til at bygge en dæmning, da man sprængte man en 3 km lang kanal forbi de mest vanskelige passager. Dog var det først i 1964 at der skrevet kontrakt.

Kontrakten blev underskrevet ombord på m/s Oltenita, der med de 2 præsidenter, Ceausescu og Tito, om bord var sejlet til det sted, hvor dæmningen skulle bygges. Ifølge historien siges det at Ceausescu boede i kahyt nr. 1 og Tito i kahyt nr. 2.

Ca. 10.000 personer arbejdede på dæmningen, som hævede vandstanden på Donau 34-35 m med store oversvømmelser til følge. Dæmningen blev kendt som Europas mest imponerende styk­ke ingeniørarbejde.

Omkring 24.000 mennesker måtte genhuses: 15.000 på den rumænske side og 9.000 mennesker på den serbiske side. Deres landsbyer, flere veje, jernbaner, telefonlinjer og el ledninger ligger nu under vandoverfladen i jernporten og nye er blevet bygget.

Da dæmningen skulle indvies i 1972, kom de to præsidenter, Ceausescu fra Rumænien og Tito fra Jugoslavien, sejlende fra hver sit land for at være en del af åbningen.

I dag er der en 135 km lang sø, som har gjort det muligt for skibe på op til 5000 tons at sejle fra Sortehavet til Beograd.

Total kostede projektet 500 millioner Dollars, men værket har over de sidste 40 år produceret elektricitet for over 14 milliardær euro, så pengene er for længst tjent hjem igen.

Med kraftværkets anlæggelse lykkedes det endeligt at gøre den svære strækning gennem Jernporten sejlbar hver dag året rundt og man var ikke længere nødt til at vente, når der var lavvande.

Kort og hurtigt om Jernporten

Jernporten, som vi kalder Irongate på dansk, er også kendt som Djerdap slugten og Djerdap gorge. Udtrykket “Iron Gate” blev første gang brugt af The Times of London i 1853.

Den lange kløft laver grænse mellem Rumænien i nord (Højre) og Serbien i syd (venstre), når man rejser fra Østrig til Rumænien. Jernporten er den længste og dybeste kløft i Europa.

Floden adskiller de sydlige Karpater bjerge fra de nordvestlige ved foden af ​​Balkanbjergene.

Jernporten er rig på fisk – 68 fiskearter, især Donau-laks, forel, karpe og stør.

På Donau angives afstande langs bredden for hver km. med tal, der angiver hvor langt man er fra Donaus udløb i Sortehavet. Der er 4 tal – to øverst og to nederst, når der altså er 4 tal.

Donau Jernportens seværdigheder

Igennem Irongate er den nemmeste måde at forklare hvor de forskellige seværdigheder er, med KM tallet.

Her giver jeg dig en oversigt over alle de seværdigheder, som er på dagens sejlads. Disse seværdigheder fortæller jeg mine gæster om via et speaker-system, mens vi sejler igennem Jernporten.

Nationalparkerne i Jernporten

På begge sider af Jernporten i Donau ligger der nationalparker.

På den Serbiske side findes Djerdap Nationalpark, som er 636 km² og oprettet i 1974. På den rumænske side er Portile de Fier Nationalpark som blev oprettet 2001.

Ada Kaleh  (950 km)

Ca. 40 meter under vandoverfladen ligger øen, som blev oversvømmet i forbindelse med opførelsen af Djerdap I og II. Dette var en ø med tydelig tyrkisk præg med sin moské og sine snoede gader, hvilket gav en smag af orienten midt i Donau.

Øen var også kendt som en frihavn og et yndet sted for smuglere.

Her boede mellem 600 og 1000 mennesker med deres familier, hovedsageligt efterkommere af tyrkiske soldater, der kom til øen, da tyrkerne overtog den i 1739.

Orsova byen (955 km)

Et af de smukkeste steder på strækningen er ved indgangen til Kazan-kløften, mellem byerne Donji Milanovac og Orșova. Floden er på dette punkt kun 150 meter bred og dermed på sit smalleste gennem hele Jernporten, mens dybden er 80-90 meter.

Orsova er en by ved den gamle habsburgske militærgrænse, hvor H C Andersen lå i karantæne i 1841, da han sejlede på Donau. Det hele er beskrevet i ”En Digters Bazar”.

Som dansker vil jeg sige man får stor glæde af at læse ”En Digters Bazar” mens man sejler igennem jernporten. Jeg læser også historien højt for mine gæster, mens vi sejler. Du kan finde ”En Digters Bazar” nederst på siden.

Trajans tavle (Tabula Traina) (Venstre) (964 km)

Trajans tavle er en marmormindeplade rejst for at markere afslutningen på vejbyggeriet i år 102 og ære Kejser Trajan. Tavlen er 4 m bred og 1,75 m høj

I 1972 var man nødt til at flytte den 35 meter op. Det oprindelige sted blev oversvømmet ved konstruktionen af ​​en vandkraftdæmning i slutningen af ​​1960’erne, og monumentet blev bragt op lige over vandlinjen.

Trajans tavle er placeret på den serbiske side med retning mod Rumænien overfor Djerjap Decebal’s hoved.

Trajan var en romersk kejser som levede fra 98-117 e.kr og du kan blandt andet finde en statue og en byste af ham på Glyptoteket i København. Man siger han var den sidste store romerske kejser.

Hemmeligheden bag det romerske imperiums militære succes var at alting var omhyggeligt planlagt, før hvert felttog. Romerne byggede et netværk af veje for at sikre den hurtige og effektive bevægelse af dets tropper. I år 105 blev den længste og største vej i Romerriget bygget her, som også inkluderede en bro, der stod på 18 søjler og var 1079 meter lang. Broen blev enten ødelagt eller kollapsede i år 275.

Erobringen af ​​Dacia, regionen, der dækker det meste af det nuværende Rumænien, under kejser Trajans regeringstid, var en stor sejrer for romersk militær magt.

For at forsyne sine tropper i Dacia fik Trajan anlagt en militærvej. Den krydsede hårdt bjergrigt terræn. Nogle steder måtte romerske ingeniører hugge vejen ind i næsten lodrette klipper for at bane vejen for militæret.

På tavlen er der indmejslet tekst på latin, om den romerske kejser Trajan, som byggede den militærvej igennem slugten, og senere byggede den lange bro over Donau.

En oversættelse af inskriptionen lyder:

“Kejser Nerva, søn af den guddommelige Nerva, Nerva Trajan, Augustus, Germanicus, Pontifex Maximus, investerede for fjerde gang som Tribune, Fader til Fædrelandet, Konsul for tredje gang, udgravning af bjergklipper og ved hjælp af træbjælker har lavet denne vej.”

Trajans travle er som sagt lavet for kejser Trajan, som også har Trajans søjle i Rom. Trajans tavle er en 38 meter høj marmorsøjle i Rom, rejst i 113 e.Kr. På tavlen kan man se søjleskaft udsmykket med relieffer, der viser scener fra Trajans felttog mod dakerne. Det forbinder altså Trajans søjle direkte med Jernporten.

Decebal Rex (Djerdap Decibel) (Højre) (967 km)

Den dakiske kejser Decebalus (87-106 e.kr) herskede i 2. århundrede. Kejser Decebalus ville ikke acceptere romerne indtog hans land og derfor begik han selvmord i bjergene.

Rumænerne anser ham for at være landsfaderen og mener at alle rumænere er hans efterkommere. Han er så elsket af der rumænske folk, at man stadig synger om ham i folkesange.

I dag, 2000 år senere, fortsætter den sidste daciske konge med at holde vagt på grænserne af de lande, han forsvarede til døden i form af en gigantisk stenskulptur.

Stenskulpturen af Decebals blik vender mod det sted, hvor romerne banede sig vej gennem klipperne for at nå hjertet af Dacia fra den jugoslaviske bred af Donau, hvilket kan bekræftedes af Trajans tavle.

Byggeriet af Decebal Rex stenskulpturen

Den smukke store stenskulptur, som nu står på den rumænske side af Donau floden, er en hyldest til den sidste Dacian-konge fra prof. Dr. Giuseppe (josef) Costantino Dragan, grundlæggeren af ​​Dragan European Foundation. Dragan er en succesrig og højtuddannet mand, men også en dedikeret historiker.

I 1985 valgte Dragan klippen, der rejser sig til omkring 55 m. I 1992 købte ham klippen. Arbejdet af skulpturen startede dog først i 1994.  De første 6 år gik med at springe formen med dynamit, og derefter 4 år med at forme figuren. 12 skulptører har arbejdet på projektet, som tog omkring 10 år (færdig omkring 2004). Dragan døde i 2009.

Statuen af ​​Decebal Rex kaldes af nogle for Donau´s Mount Rushmore. Det er den højeste stenmonoment i Europe med sine 40 meter.

Efter stenskulpturen var bygget færdig udtalte Dragan

”Den uovervindelige konge Decebal, som valgte at tage sit liv snarere end at overgive sig til den romerske kejser, fortjener en stolthed i dette lands landskab, som han forsvaret med en sådan tålmodighed og stolthed. Kejser Trajan selv genkendte den daciske kongens vovemod ved at dedikere Trajans søjle i Rom til de blodige kampe, der blev udkæmpet imod ham. Trajan kan betragtes som Decebals efterfølger”

Skulpturen bærer også inskriptionen:“Dacebalus Rex Dragan fecit,” hvilket betyder, at Dragan gjorde dette over Decebalus, og på den måde blev forretningsmandens også en del af historien.

Det er kun ganske kort man kan se stenskulpturen når man sejler på Donau floden igennem Jernporten, da den befinder sig inde i en slugt. Skibene plejer at sænke farten, så de rejsende kan opleve den storslået skulptur så lange som muligt.

Mraconia kloster (Højre) (967 km)

Det er det eneste rumænske ortodokse kloster bygget mellem Donaus klippebredder og dens farvande. Mraconia klosteret ligger 15 km vest for den rumænske by Orsova.

Hvis man oversætter Mraconia, så betyder det noget ala “skjult sted” eller “mørkt vand”.

Mraconia klosteret har eksisteret siden mindst 1453, men den blev ødelagt under den russisk – østrigske – tyrkiske krig mellem 1787 og 1792.

Den blev genopbygget også revet ned igen i 1968 og til sidst genopbygget igen i 1993.

Fra den oprindelige bygning, som ligger i ruiner på bunden af floden, var de eneste ting, der blev fundet, de kongelige døre og en lysestage, der i øjeblikket opbevares i sognemuseet i den rumænske by Eselnita.

Historisk set er klosterets kirke blevet brugt af sømænd, som ønskede at bede en bøn, før de skulle igennem den farlige jernport.

Signalhuset (venstre) (969 km)

Signalhuset er et lille gult hus på klippen, med en kugle, som man brugte til at signalere om det var medstrøm eller modstrøm kunne sejle igennem Jernporten, da der ikke var plads til at to skibe kunne sejlede forbi hinanden på samme tid. Kuglen er sølvfarvet og kan ses på lang afstand.

Når bolden var oppe var det modstrøm, der kunne sejle (Wien – Bukarest) og når den var nede, så var det medstrøm (Bukarest – Wien)

Kuglen har man ikke brugt siden 1972, da sluserne blev indviet, men den hænger der stadig, som en lille seværdighed og historisk minde på turen.

Veteran hulen (Højre) (972 km)

Hulen har fået sit navn efter den østrigske general ved navn Veterani, som blev fanget sammen med 400 af sine soldater i 1682 fra osmannerne, hvor han blev i 45 dage, indtil de løb tør for vand og ammunition.

Historien gentog sig i 1788, da den østrigske løjtnant Voith også blev tilbageholdt i 21 dage fra tyrkere. Tyrkerne var så imponerede over deres tapperhed, så til sidst lod de dem gå, og de vendte tilbage til Østrig.

Grotten ligger på venstre side af Big Caldrons og har kun én adgangsvej, som man kun kan komme ind med, med båd.

Ved bunden af ​​muren er der en lille ponton og en kort stejl sti fører til indgangen. Arkæologisk forskning viser, at hulen var kendt af menneskeheden siden oldtiden. Dacians betragtede hulen som en af ​​Zalmoxis’ helligdomme.

I det 13. århundrede blev grotten for første gang befæstet ved at bygge stenmure. I slutningen af ​​det 17. århundrede blev hulen atter befæstet af den østrigske hær, der blev brugt som militærplads for omkring 200 østrigske soldater.

En militæringeniør i den østrigske hær ved navn Marsigli, er den første til at udgive befæstningskortet og en beskrivelse af hulen, der dengang var kendt som “Piscabara” i 1692.

Det er en mellemstor fossil hule, 64m lang med stierne indeni, der går lidt opad. Det er tilgængeligt gennem et kort galleri, og dets hal har en længde på 37m, en bredde på 28m og en højde på 20m. Grotten er naturligt oplyst gennem et vindueslignende hul. Ved galleriindgangen er der en delvis beskadiget fæstningsmur og i bunden af ​​hallen er der et springvand, som har navnet “Turkish Fountain”.

Lepenski Vir (højre) (1004 km)

Ved kilometer 1004 kommer man til Lepenski Vir, som er det ældste spor af bosættelser i denne del af Europa. Beboelsen stammer fra ca. 7.000 – 6.000 f. Kr.

Ude fra ligner museet et stort drivhus, så når man sejler, er det ikke rigtig fordi man får så meget ud af at se på det, det er mere at vide at det er der og hvor spændende historie bag stedet er, som er interessant når man sejler på Donau.

Lepenski Vir blev opdaget ved en tilfældighed i 1965 i forbindelse med et vejarbejde. Arkæologerne gravede om kap med anlæggelsen af dæmningen, og de fandt bosættelser fra hele 7 perioder, hvor den ældste kunne dateres til cirka 6000 år før vores tidsregning. Der er fundet flere huse. Grundridsene af husene danner en halvcirkel eller en trekant, hvilket er meget interessant.

Det er også bemærkelsesværdigt, at man i hvert hus har fundet en offersten, som formodentlig har været brugt i en religiøs sammenhæng.

Der er også fundet et billedhuggerværk som er en af de ældste kendte i Europa samt 54 stenskulpturer, som nu findes på National museet i Beograd.

Udgravningsfeltet er blev flyttet højere op for at sikre det mod Donaus stigende vand.

Donji Milanovac (venstre)

Donji Milanovac er og var serbisk by, som blev oversvømmet. Man besluttede, at rekonstruere byen 30 meter højere oppe, mens man arbejdede på dæmningen og kraftværket, så man fortsat kan besøge byen.

Før levede den lokal befolkning af at fiske stør til kaviar. Den industri ophørte da dæmningerne blev bygget. I dag lever byen af turister. På nogle flodkrydstogter gøres der stop ved Donji Milanovac og i byen er der blandt andet et lille marked og en turistinformation.

Byen Donji Milanovac danner også forbindelsen mellem Den Store og den Lille Kazan-kløft, som tilsammen har en længde på 19 km

1039 km er der et mindesmærke til de romerske kejsere.

Golubac fæstning (venstre) (1040 KM)

Ved indgangen/udgangen til Jernporten ligger ruinerne af fortet Golubac, som markerer indsejlingen/udsejlingen til den smalle slugt.

Golubac borgen er en af ​​de bedst bevarede middelalderfæstninger i Europa.

Siden det 13. århundrede har skiftende herskere haft magten over det strategisk vigtige sted mellem Karpaterne og Balkan. De 10 tårnene var op til 30 højde og meget stærke. De var forbundet med en kraftig ringmur. Tilsammen dannede det en næsten uindtagelig fæstning. I 1428 blev det besat af tyrkerne, som havde det i næsten 260 år.

Modstående Golubac er en borgruin Lazlo, som aldrig blev færdiggjort. Mellem de to borganlæg ragede tidligere Babakajklippen ca. 50 m. op over vandet, men nu ikke helt så imponerende efter vandstanden steg.

Navnet Golubac stammer fra det serbiske ord for due eller DOVE-fugl. I dag er det en imponerende struktur med ni tårne ​​omkring tykke ringmure.

Golubac-fæstningen var et kraftcenter, der bevogtede Donau. På trods af sin formidable struktur skiftede den hænder mange gange gennem hele sin eksistens, men selv krig og konstante angreb kunne ikke ødelægge de tykke stenmure. Desværre var det eneste, der var stærkt nok til at begynde Golubacs død, moderne teknologi.

Byggeriet af dæmningen forudsagde oversvømmelser langs Donau kyster. Vandstanden steg i vejret, og de ydre vægge langs den nederste bred blev nedsænket, hvilket efterlod toppen af ​​Golubacs tårne ​​trist op af vandet. Sammen med Donaus invasion af fæstningen blev der skabt en vej, der gik gennem murene, hvilket endnu en gang beviser, at den eneste måde at bryde Golubac på var med teknologien med moderne fremskridt og infrastruktur.

I 2005 blev der iværksat en kampagne for at genoprette den tilgroede fæstning. Nogle mener at renoveringen tog overhånd og borgen ikke længere ligner en gammel borg men mere et Disney slot. Ikke destro mindre er Golubac er nu et populært turiststed i Serbien, især under bådture på Donau.

Golubac borgen er en officiel indgang/udgang til den stejle Donau-kløft, hvor floden er presset ned til kun 150 m, som betyder der knap nok er plads til, at to skibe kan passere hinanden.

Sejladsen igennem jernporten er nu afsluttet og næste stop på turen er Beograd.

H.C. Andersen En Digters Bazar, H.C. Andersen rejser, danske forfattere, litterære rejsebeskrivelser, klassiske rejsefortællinger, dansk litteratur, eventyrdigteren H.C. Andersen, rejseoplevelser i 1800-tallet, orientalske rejseindtryk, kulturhistoriske rejser, berømte danske bøger, romantiske rejseskildringer, H.C. Andersen i Tyrkiet, rejsebeskrivelser fra Mellemøsten og Europa.  Flodkrydstogter på Donau, Donau-floden, krydstogt i Centraleuropa, oplevelser på Donau, seværdigheder langs Donau, historiske byer ved Donau, luksus flodkrydstogt, naturskønne sejlture i Europa, sightseeing fra vandet, rejseoplevelser på Donau, Budapest fra floden, Wien fra Donau, kulturrejser på Donau, romantiske sejlture, populære flodkrydstogter i Europa
Ja jeg kunne jo ikke hilse på H.C.Andersen på Doanu floden, så her er i stedet et billede af os fra Odense.

H.C Andersen – En digters bazar

Ud for os laae det tyrkiske Orsovas Fæstning, Sædet for en Pascha; den farligste Deel af »Jern-Porten« var passeret, vi nærmede os det første Maal for vor Seilads: Qvarantainen. Vi steg igjen i Baaden, Frokostbordet var dækket, en Afskedsskaal blev tømt for Halvmaanen og de beslørede Qvinder.

Den wallachiske Kyst hævede sig som den serviske i skovbegroede Fjelde; til Høire paa en fremspringende Landtunge ligger Ny-Orsova med rødmalede Huse, hvide Minareter og grønne Haver; den største Bygning ud mod Strømmen, sagde man os, var Paschaens Serail; bag de vel tilgittrede Vinduer betragtede de smukke Qvinder vor brogede Baad, fæstede paa os maaske Kikkerten, – de have bestemt een, – saae, hvilke Fremmede der kom og nu snart skulde i Qvarantainen indespærres som de, men eensomt uden Kjærligheds Lykke. De saae os under Fæstningen, der paa servisk Side stiger op af Donau, de saae deres Ægte-Herre, Paschaen af Orsova med Soldater vandre udenfor Murene ned mod vor Baad, der nu laae stille.

Paschaen, en kraftig Mand paa omtrent fyrgetyve Aar, med blaa Militairfrakke, store Guld-Epauletter og Fes, hilste paa os og underholdt sig længe med Philippovich.

Fæstningen, der seer forfalden ud, hilste os med fem Kanonskud, da vi gled forbi; vi saae nu den østerrigske Stad, Gammel-Orsova, og Flekken Xupaneck, hvor Qvarantainen holdes, vi maatte Orsova aldeles forbi, saa stærk er Strømmen, først langt oppe kunde en Overfart gjøres mulig; den varede kun faa Minuter.

Landings-Pladsen var indhegnet med Plankeværk, der knagede af den Mængde Tilskuere, som hvilede paa det, for at see os forpestede Fremmede.

Store Vogne, forspændte med Oxer, optoge vort Tøi og satte sig i Bevægelse; Selskabet fulgte langsomt efter, omgivet af Soldater og Qvarantaine-Betjente, hver med en lang, hvid Stok til at holde os tre Skridt fra Livet; endnu eengang kastede vi vort Blik ned ad Strømmen, der havde baaret os. Fæstningen laae i Skygge, men i Ny-Orsova skinnede i den deiligste Solbelysning Minareter, Tage og Træer; en Baad satte tværs over Strømmen henimod Paschaens Serail; det var Paschaen, der tog over at besøge sine Koner!  vi vandrede til vort aflukkede Fængsel, han til blomstrende Terrasser, Kys og Omfavnelse, – Menneskets Lod er forskjelligt i denne Verden; det er Moralen af denne Historie.

NDHOLD I ARTIKLEN: GUIDE TIL JERNPORTEN, IRONGATE SEJLADS, FLODKRYDSTOGT IGENNEM JERNPORTEN, FAKTA OM FLODKRYDSTOGTER, REJSEGUIDE TIL FLODKRYDSTOGTER, OPLEVELSER PÅ DONAU FLODEN, SEVÆRDIGHEDER IGENNEM JERNPORTEN, REJSELEDER PÅ FLODKRYDSTOGT, FLODKRYDSTOGT REJSELEDER, REJSEBLOG, BLOG OM AT REJSE, BLOG OM FLODKRYDSTOGT, YOUTUBE VIDEO OM FLODKRYDSTOGT, TRAVELBLOG, DANISH TRAVEL BLOG, TRAVEL BLOGGER, DONAU FLODKRYDSTOGT, FLODKRYDSTOGT DONAU

PIN IT!

error: Indholdet er beskyttet af TeaTougaard.dks copyright !! Ønsker du adgang til teksterne, så tag skriftlig kontakt til mig.