Pergamon havde stået på min ønskeliste længe.
Da vi var på roadtrip gennem det vestlige Tyrkiet, var det derfor et oplagt stop undervejs.
Jeg kendte selvfølgelig stedet fra historiebøgerne, men det er først, når man står blandt de enorme ruiner højt oppe over Bergama, at man forstår, hvor imponerende den antikke by egentlig har været.
Under besøget optog jeg også en YouTube-video fra området, så du både kan se ruinerne og få en fornemmelse af stemningen.
I denne guide har jeg samlet mine oplevelser, praktiske tips og de vigtigste seværdigheder, så du nemmere kan planlægge dit eget besøg i Pergamon og Bergama.
Pergamon og Bergama
Pergamon var tidligere et selvstændigt kongerige og blev bygget op som en by, der skulle kunne måle sig med Athen.
På sit højdepunkt boede der omkring 200.000 mennesker i byen og Akropolis i Pergamon blev lavet som en kopi efter Akropolis i Athen.
Et af de mest kendte elementer ved Pergamon var biblioteket med cirka 200.000 bind, som var et af de vigtigste biblioteker i den antikke verden og blev anset som næststørst efter biblioteket i Alexandria.
Det tredje største bibliotek blev nævnt som værende i Efesos, som ligger 200 km fra Pergamon, ligeså i Tyrkiet.
Pergamon er også på UNESCO liste i Tyrkiet, hvilket virkelig siger noget om at stedet er værd at se.
Alexandria og Pergamon konkurrerede ikke kun om størrelsen på deres biblioteker, men var også rivaler inden for kunst og videnskab. Pergamon var kortvarigt provinshovedstad, før denne titel blev flyttet til Efesos.
Ifølge en historie knyttet til Pergamons bibliotek er historien om at Egypten stoppede med at sende papyrus, som de brugte til at lave bøger. Derefter begyndte man at bruge dyreskind, som blev bundet sammen, og det blev kendt som pergament. Historien siger også at 200.000 pergamenter i år 41 f.Kr. blev flyttet fra Pergamon til Alexandria som bryllupsgave fra Mark Antony til Cleopatra, og at de senere blev ødelagt af brand.
Under Osmannerriget blev en del sten- og marmorarbejde transporteret til museet i Berlin, som i dag er det de fleste kender Pergamon for.
Det romerske teater i Pergamon er kendt som det stejleste romerske teater og det er så stejlt, at jeg selv opgav at gå derned og i stedet sendte dronen i luften for at tage billeder af det. Det havde før 80 rækker og plads til 15.000 tilskuere.
Pergamons historie i korte træk
Pergamon og dets omgivelser har været beboet siden forhistorisk tid og blev et vigtigt centrum i hellenistisk og romersk periode. Fund fra udgravninger beviser, at der fandtes en mindre bosættelse i det 6. og 5. århundrede f.Kr. på det sted, hvor Pergamon ligger.
Byen kom under Alexanders herredømme i 334 f.Kr., og efter Alexanders død overtog Lysimachos kontrollen (301 f.Kr.). Lysimachos betroede sin skat på 9000 talenter til Philetaieros for at få den opbevaret i det velbefæstede Pergamon.
Philetaieros forrådte dog Lysimachos og brugte disse penge til at etablere Pergamons dynasti.
Philetaieros (283–263 f.Kr.) udvidede de nordlige grænser helt op til Marmarahavet. Efter hans død fulgte:
- Eumenes I (263–241 f.Kr.)
- Attalos I (241–197 f.Kr.)
- Eumenes II (197–159 f.Kr.)
- Attalos II (159–138 f.Kr.)
- Attalos III (138–133 f.Kr.)
Attalos I vandt over galaterne, som man hidtil havde betalt tribut til.
Senere erobrede Eumenes II hele Lilleasien ned til Taurusbjergene gennem Apamea-traktaten (188 f.Kr.).
Efter sejren over Antiochos III, nåede riget – fra Marmarahavet til Middelhavet – sin mest magtfulde politiske periode.
Kongerne i Pergamon støttede kunst og kultur, hvilket resulterede i mange betydningsfulde værker inden for arkitektur og skulptur.
I 133 f.Kr. blev kongeriget overdraget til Romerriget i henhold til Attalos III’s testamente, og byen bevarede sin betydning som hovedstad i provinsen Asien under Rom.
Befolkningen voksede til omkring 150.000 i den romerske kejsertid, og vigtige byggeaktiviteter fortsatte.
Da kristendommen opstod, blev Pergamon hjemsted for en af de første kristne menigheder.
Asklepieion, sundhedscenteret, var også vigtigt for Pergamon. Det blev etableret i 4. århundrede f.Kr., og Asklepios-helligdommen fungerede som et betydningsfuldt sundhedscenter gennem den hellenistiske periode og havde sin storhedstid i det 2. århundrede e.Kr..
Pergamon blev også påvirket, da Romerriget begyndte at miste magt i det 3. århundrede e.Kr.
Byen blev overtaget af Det Byzantinske Rige i 395 e.Kr. og blev mindre. I byzantinsk tid blev byen omgivet af en smallere bymur.
Pergamon blev kortvarigt erobret af araberne i år 716, og blev derefter generobret af tyrkerne.
Under Seljuk- og Osmannerriget blev velstand og byggeri betragtet som meget vigtige, og mange religiøse og civile bygningsværker har overlevet.
Bergama-tæpper
Byen Bergama, som Pergamon ligger i, er i dag særligt kendt for sine tæpper. Derfor kan man også se flere tæppebutikker i centrum af byen
De tidligste eksempler på tyrkisk tæppevævning stammer fra Centralasien, fundet i tyrkiske kurganer, og det ældste eksempel, der nævnes i antikke kilder, er Pazırık-tæppet fra 4.–3. århundrede f.Kr. Traditionen blev bragt til Anatolien af tyrkiske nomader og fortsatte her.
Udviklingen af tæppevævning i Bergama går tilbage til 14. århundrede. Bergama blev et vigtigt center for tæppeproduktion i Vestanatolien og fortsatte som produktionscenter frem til 17. århundrede. Regionen udviklede en specifik stil ved at tilføje lokale karakteristika til de nationale kompositioner, og Bergama-tæpper tiltrak stor opmærksomhed både i og uden for landet.
Særligt i Europa blev Bergama-tæpper brugt som dekorative elementer i paladser og i hjem hos eliten og aristokratiet. Europæiske kunstnere afbildede dem i deres malerier, og tæpperne fik dermed en plads i verdens tæppelitteratur med navne knyttet til kunstnere, som gengav dem, herunder Holbein, Lotto, Memling og Bellini.
Bergamas sene tæpper fra 18., 19. og 20. århundrede blev produceret efter at byen ikke længere var centrum for fremstillingen. Især tæpper fra de nomadiske Yuruk-stammer i Yağcıbedir-, Kazak- og Yunddağı-regionerne afspejler Bergamas kulturelle indhold gennem rig komposition, levende farver, væveteknik og variation i produkter som bønnetæpper, gulvtæpper og saddeltasker.
Mange højkvalitetstæpper fra Bergamas sene periode udstilles i Bergama Museums tæppesamling.
Helligdomskomplekset Asklepieion
Asklepieioner, opkaldt efter lægeguden Asklepios, fandtes i mange antikke byer, men de vigtigste lå i Pergamon, Kos og Epidaurus. Bergama Asklepieion beskrives som det mest kendte og sofistikerede af dem.
Helligdomskomplekset blev grundlagt i den hellenistiske periode og forener Asklepios, hans datter Hygieia og Telesphoros, som blev tilbedt i Anatolien før Asklepios’ kult. Det viser fremskridt inden for lægevidenskab gennem inspiration, rekreation og kultur med helbredende kilder, frisk luft og behandlinger relateret til temaet. Metoderne foretrækkes, fordi de også er videnskabeligt understøttede, og medicinske behandlinger blev ledsaget af kunstneriske aktiviteter og religiøse ritualer.
Bergama Asklepieion nævnes også som stedet, hvor den berømte læge og filosof Galen blev oplært og praktiserede medicin. Galen blev senere personlig læge for den romerske kejser Marcus Aurelius. Ifølge myterne udviklede han modgift mod bid og stik fra giftige insekter, slanger og skorpioner, og Asklepieion blev et populært helbredelsescenter.
Der nævnes også, at de første metoder inden for kemisk anæstesi blev brugt her, og at der i oldtiden stod skrevet over indgangen til helligdommen: “Døden kan ikke komme ind her.”
Læs også >> Epidauros: Verdens smukkeste antikke teater og medicinsk helligdom
Slager som medicinsk behandling
Myten om slangesøjlen fortæller om en patient, som kom til Bergama Asklepieion og blev optaget ved Virankapı. Han blev afklædt, badet af Asklepiaderne og klædt i en hvid kåbe, hvorefter han blev ført til inkubationskammeret. Asklepiaderne undersøgte hans vrangforestillinger og drømme uden at finde årsagen, og han fik besked på at vente. Inden for få dage blev hans tilstand alvorlig, og da rystelser og kramper opstod, blev det klart, at han var blevet forgiftet. Galen blev tilkaldt og besluttede, at patienten skulle føres til indgangen, så de pårørende kunne hente ham, før han døde.
Patienten blev efterladt ved indgangen til skovstien.
Den desperate patient så to slanger drikke mælk fra samme skål, og mens de kæmpede om mælken, gylpede de gift i den. Med tanker om selvmord kravlede patienten hen og drak den giftige mælk.
Han faldt i søvn, og da hans sønner fandt ham, troede de, han var død, men da de vendte hans ansigt, rejste han sig.
Galen blev informeret og omfavnede patienten i glæden over at have fundet en modgift. Han rejste en votivsøjle med relief af to slanger, der gylper mælken op, som de drak fra samme skål. Slangens brug som symbol i moderne medicin og farmaci knyttes til dens helbredende egenskaber siden oldtiden.
Praktisk information om Pergamon i Tyrkiet
Entré: Voksen: 15 €.
Website: muze.gov.tr
Telefon: +90 2326312884
Parkering: Der er parkeringspladser ved siden af indgangen
Åbningstider for Pergamon
| Dage | Tider |
| Hverdag | 08.30 – 20.00 |
Adresse: Ulucamii, Akropol Cd. No:10, 35700 Bergama/İzmir, Tyrkiet
PIN IT!
INDHOLD I ARTIKLEN: PERGAMON, PERGAMON TYRKIET, BERGAMA, BERGAMA TYRKIET, PERGAMON RUINER, DEN ANTIKKE BY PERGAMON, AKROPOLIS I PERGAMON, OPLEVELSER I TYRKIET, SEVÆRDIGHEDER I TYRKIET, SEVÆRDIGHEDER I BERGAMA, GUIDE TIL PERGAMON, REJSEGUIDE TIL TYRKIET, TYRKIET ROADTRIP, ANTIKKE BYER I TYRKIET, HISTORISKE SEVÆRDIGHEDER I TYRKIET, REJSEBLOG, BLOG OM AT REJSE, TRAVELBLOG, DANISH TRAVELBLOGGER, TRAVELBLOGGER.