Jeg jagter Unesco seværdighederne i Tyrkiet.
I alt er der 19 UNESCO punkter i Tyrkiet og jeg håber en dag at se dem alle sammen.
I denne oversigt har jeg skrevet om Unesco stederne i Tyrkiet. Jeg har allerede besøgt af dem. Senest har jeg set Aphrodisias i Aydın, Xanthos i Antalya, Göbekli Tepe i Østtyrkiet og Ani ved grænsen mellem Tyrkiet og Armenien.
Tyrkiet er rig på historie, kultur og naturskønne områder, der fortæller fascinerende historier om fortidens civilisationer og naturens skaberkraft.
Fra de gamle ruiner i Ephesus til Pamukkale’s kalkstensformationer og videre til Cappadocias magiske klippeformationer og Istanbul’s historiske områder.
Artiklen er tiltænkt som inspiration til rejsende. UNESCO punkter skuffer sjældent og indtil nu har ingen af de UNESCO punkter jeg har set i Tyrkiet skuffet.
Oversigten indeholder de 19 Unesco punkter i Tyrkiet, som er
- Cappadocia (Göreme National Park and the Rock Sites of Cappadocia)
- Pamukkale (Hierapolis-Pamukkale)
- Aphrodisias
- Ani by (Archaeological Site of Ani)
- Den antikke by Troja (Archaeological Site of Troy)
- Bursa og Cumalıkızık (Bursa and Cumalıkızık: the Birth of the Ottoman Empire)
- Safranbolu by (City of Safranbolu)
- Ephesus
- Göbekli Tepe
- Den store moske og hospitalet i Divriği (Great Mosque and Hospital of Divriği)
- Hattusa: Den hittitiske hovedstad (Hattusha: the Hittite Capital)
- Istanbuls historiske område (Historic Areas of Istanbul)
- Nemrut bjerget (Nemrut Dağ)
- Neolitisk Çatalhöyük by (Neolithic Site of Çatalhöyük)
- Pergamon antik byen (Pergamon and its Multi-Layered Cultural Landscape)
- Edirne Selimiye Moské (Selimiye Mosque and its Social Complex)
- Xanthos-Letoon
- Diyarbakır-fæstningen og Hevsel-havernes kulturlandskab (Diyarbakır Fortress and Hevsel Gardens Cultural Landscape)
- Arslantepe højen (Arslantepe Mound)
Unesco seværdigheder i Tyrkiet
Cappadocia (Göreme National Park and the Rock Sites of Cappadocia) (1985)
Ingen ord kan beskrive, hvor fantastisk der er i Cappadocia. Jeg har prøvet i et utal af rejseblog indlæg, men jeg er sikker på, at alle der har besøgt Cappadocia vil give mig ret i, at man ikke kan beskrive Cappadocia – det skal opleves for at kunne forstås.
Cappadocia er 1 ud af kun 2 steder som er på Unesco´s mixed liste. Mixed listen er steder som både har stor historisk betydning samt en unik natur.
Cappadocia er en stor “gryderet” af open-air museer, kloster og kirker i klipperne, underjordiske byer, smukke vandreruter, hoteller inde i tuffen, et hår museum og meget meget mere. Der er så super meget at se samt den unikke mulighed for at flyve over hele landskabet i en luftballon mens solen står op.
Det er Göreme Open Air museum, som bliver nævnt i forbindelse med UNESCO. Göreme Open Air museum er et enormt klosterkompleks bestående af snesevis af klostre placeret side om side, hver med sin egen fantastiske kirke. Hvis du kun har kort tid i Cappadocia eller du gerne vil have noget af det bedste af Cappadocia, på ingen tid, så er dette museet du skal besøge.
Jeg har skrevet mange indlæg om Cappadocia, så leder du efter mere inspiration eller information, så tjek dem her.
Jeg leder også dansk vandreturer i Kappadokien, i 2024 laver jeg 3 turer. Se her hvornår den næste tur er.
Pamukkale (Hierapolis-Pamukkale) (1988)
Pamukkale er et bjerg, hvor den ene side er hvid som sne og det øvrige område er historiske ruiner af byen Hierapolis og badeområdet Kleopatras pool.
Det er naturligvis den hvide del af Pamukkale som er mest unikt. Pamukkale betyder Bomulds slot og selvom det ikke lignet et slot, så ligner det med sikkerhed bomuld. Området er blevet hvidt fordi det kalkholdige vand bobler op ad jorden med en temperatur på 35 grader og løber ned ad bjergets skråninger. Vandet fordamper og kalcium-karbonatet bliver tilbage og med iltens hjælp, bliver hærdet til hvide belægninger, hvilket skaber de ikoniske og helt unikke kalkterrasser.
Man kan bade i de menneskelavet bade langs gangstien og nyde udsigten over til de originale bade, som blev spærret af for omkring 30 år siden, for at beskytte dem.
På området kan du også se det arkælogiske museum, som nu er inklusiv i billet prisen og det store teater.
Der er indgange både ved toppen og ved bunden af bjerget og personligt har jeg besøgt stedet 9 gange og syntes det var lige utroligt hver gang.
Hvis du vil vide mere om Pamukkale, så har jeg skrevet et STORT indlæg om Pamukkale, som du kan læse her.
Hvis du gerne vil besøge Pamukkale mens du er på ferie i Alanya, så kan du på Getyourguide finde turen Fra Alanya: Pamukkale og Hierapolis dagstur med frokost
Aphrodisias (2017)
Aphrodisias er et ekstraordinært UNESCO-verdensarvssted, der har bevaret resterne af en enestående antik by, navngivet efter den græske gudinde Aphrodite. Aphrodisias var engang en blomstrende kultur- og kunstnerby, berømt for sine skulpturer og arkitektur.
Det imponerende arkæologiske område i Aphrodisias byder på ruinerne af templer, teatre, gymnasium, badehuse og en af de bedst bevarede antikke stadioner i verden Der er også et stort arkælogisk museum på stedet.
Aphrodisias er også hjemsted for det berømte Aphrodite-templet, der blev betragtet som et af de mest ærefulde helligdomme i antikken. Stedet giver et fascinerende indblik i den antikke græske og romerske kultur og er et paradis for arkæologi-entusiaster og historieelskere.
Jeg besøgte Aphrodisias i øsende regnvejr, og jeg gik stædig og drivvåd rundt i området og sugede det hele ind. I dag husker jeg det som en god oplevelse, selvom jeg naturligvis håber jeg får lov at opleve det i solskinsvejr i fremtiden.
Ani by (Archaeological Site of Ani) (2016)
I 2021 kørte jeg til byen Kars i nordøstlige Tyrkiet. 40 minutter fra Kars ligger Ani. Byen var en gang en af verdens største med anslået 100.000 beboere. Ani er kendt for byen med 1001 kirker. I dag er området et museum og på UNESCO liste i Tyrkiet.
Denne middelalderlige by Ani kombinerer beboelses-, religiøse og militære strukturer, der er karakteristisk for en middelalderlig urbanisme opbygget gennem århundreder af kristne og derefter muslimske dynastier.
Byen blomstrede i det 10. og 11. århundrede e.Kr., hvor byen blev hovedstaden i det middelalderlige armenske rige Bagratides og tjente på kontrollen med en gren af Silkevejen.
Senere under byzantinsk, seljuk og georgisk suverænitet opretholdt den sin status som en vigtig korsvej for handelsvogne. Den mongolske invasion og et ødelæggende jordskælv i 1319 markerede begyndelsen på byens undergang.
Alle bygninger er åbne, så man kan gå ind i dem, med undtagelse af én, som er den kirke hvor kun halvdelen står tilbage. I flere af kirkerne var der smukke velbevaret freskoer.
Jeg synes Ani var en skøn oplevelse. Jeg var der mens der var sne på jorden og næsten ingen andre besøgende. Armenien er så tæt på, at man kan vinke til dem, men samtidig med en grænse overgang, som kræver man rejser halvvejs rundt om landet, gør oplevelsen endnu mere unik.
Den antikke by Troja (Archaeological Site of Troy) (1998)
Jeg besøgte selv Troy i 2019 da jeg var i Çanakkale og i 2021 på vej til Bozcaada. Troy kender de fleste nok fra historien om den trojanske hest. Om slaget i Troy rent faktisk fandt sted er der stadig historisk set tvivl om men ikke destro mindre er det en god historie. På Netflix er der en virkelig god serie som hedder Troy – Fall of a city, som på ægte Hollywood manér fortæller historien.
Det rigtige fysiske sted er en arkæologisk skat med en historie, der strækker sig tilbage over 4.000 år. Der har levet mennesker i 3700 år, og byen er flere gange blev destrueret for at poppe op igen. Den gamle by blev genopdaget i 1800-tallet af den tyske arkæolog Heinrich Schliemann.
I dag er den antikke by et museum, hvor du også kan se en trojansk hest, som de lokale har bygget. I centrum af Çanakkale står den trojanske hest, som var med i filmen Troy (den med Brad Pitt).
Bursa og Cumalıkızık (Bursa and Cumalıkızık: the Birth of the Ottoman Empire) (2014)
Bursa og Cumalıkızık er er et fælles punkt på Unesco verdensarvslisten i Tyrkiet. Det har stor historisk og kulturel betydning.
Bursa er en by rig på historie og kultur. Som en tidligere hovedstad for det osmanniske imperium er Bursa kendt for sin arkitektur, herunder de storslåede osmanniske moskéer som Ulu Cami og Yeşil Cami. Byen er også kendt for sine termiske kilder og historiske badehuse, der har været populære destinationer for afslapning og helbredelse i århundreder. Bursa er berømt for sin silkeproduktion, der har en lang historie og har bidraget til byens økonomiske vækst og prestige.
Cumalıkızık er en historisk landsby beliggende nær Bursa og er også en del af UNESCO’s verdensarvsliste. Denne landsby har en bemærkelsesværdig osmannisk arkitektur og er kendt for sine velbevarede træhuse, smalle gader og autentiske atmosfære. Cumalıkızık giver besøgende mulighed for at opleve en tidligere tid, hvor traditionelle levevis og kulturelle praksis var fremherskende. Det er som at træde ind i en levende museumskulisse og få et glimt af, hvordan livet var i fortiden.
Både Bursa og Cumalıkızık er destinationer, der appellerer til dem, der er interesserede i historie, arkitektur og kulturel arv. Disse steder giver en enestående mulighed for at udforske Tyrkiets rige fortid og opleve den unikke atmosfære i disse historiske steder.
Safranbolu by (City of Safranbolu) (1994)
Safranbolu er en velbevaret gammel tyrkisk by bygget i traditionel osmannisk stil. I 1994 kommer byen Safranbolu på UNESCO verdensarvsliste (UNESCO World Heritage), hvilket gør den til et helt unikt udflugtsmål.
Safranbolu er også på European Association of Historic Towns over de ”20 Bedst Bevaret Byer”.
Byen er dateret helt tilbage til år 3000 f.Kr. og igennem tiden har byen måde været beboet af blandt andet Hittitter, romerne, seldsjukkerne og naturligvis osmannerne, som har skabt byen, som den ser ud i dag.
Safranbolus gamle bydel, kendt som Çarşı, er fyldt med huse med tagterrasser og gyder belagt med brosten. Byen har fået sin berømmelse fordi de producere det dyrebare krydderi safran og byen har også sit navn derfra.
Byen ligger 225 km nord for Ankara, og den nemmeste måde at komme til byen er i bil eller med bus. Det er også mulige at tage toget til Karabük 8 km fra derfra også finde transport derfra til Safranbolu.
Ephesus (2015)
Ephesus, også kendt som Efesos på dansk, er beliggende i det vestlige Tyrkiet, er verdenskendt og naturligvis på UNESCO i Tyrkiet.
Området er kendt for sine spektakulære ruiner. Som en af de vigtigste handels- og kulturcentre i oldtiden var Ephesus et blomstrende samfund og hjemsted for flere bemærkelsesværdige strukturer.
I Ephesus ligger det berømte Celsus-bibliotek, som siges at være Tyrkiets mest fotograferet bygning og næsten altid på turist reklamerne for Tyrkiet.
Derudover er der det store teater, Artemistemplet, Hadrians tempel og de offentlige toiletter.
Artemistemplet er et af verdens syv vidundere i antikken. Selvom kun fundamentet er tilbage i dag, er det stadig et imponerende sted at besøge.
Som besøgende kan man stadig gå gennem de gamle gader og beundre de velbevarede mosaikker, søjlegange og statuer.
Ephesus er et utroligt sted for dem, der er interesserede i historie og arkæologi. Under mit besøg lavede jeg en video til min rejse youtube om stedet, samt det nærliggende Jomfru Maria´s hus i Efesos.
Göbekli Tepe (2018)
Göbekli Tepe er den ældste kendte, menneskeskabte, religiøse struktur i verden. Stedet er fra omkring 10.000 år f.Kr (yngre stenalder). Til sammenligning er pyramiderne fra 2550 f.Kr. og Stonehenge fra omkring 3000 f.Kr. – 2000 f.Kr.
Oversat til engelsk betyder navnet “Potbelly tepe”, som på danske vel er “ølmave bakke”. Sjovt navnet til et meget seriøst sted.
Man kan kun gætte på, hvorfor Göbekli tepe blev bygget. Da der hverken findes noget nedskrevet (fordi det er længe før man begyndte at skrive) eller ligene fra den tid i vores historie. På denne tid i historien var der mammutter, simple stenværktøjer og folk levede en “Jægere og samlere” tilværelse, da man endnu ikke var begyndt at bosætte sig fast.
Man tror stedet er blevet bygget til -og havde en religiøs funktion af 2 grunde. 1: der er ikke fundet nogle tegn på beboelse, hverken der hvor man har udgravet eller i nærheden. Der er også langt til det nærmeste drikkevand, så der er faktisk meget mystik omkring hvordan dem, der byggede stensymbolerne fik mad og drikke. 2: Der er forskellige dyresymboler på de udgravede sten, som giver grund til at tro, det havde en religiøs betydning.
Göbekli tepe ligger tæt på Urfa i det østlige Tyrkiet og jeg besøgte stedet, og lavede en youtube video om det, da jeg var på vej hjem fra Kars, hvor jeg også så Ani. Göbekli tepe var et sted jeg havde glædet mig helt vildt til at se og jeg blev bestemt ikke skuffet. Det eneste der skuffede mig var at udgravninger ikke var færdig, det var øv fordi jeg gerne ville se det hele men samtidig giver det en god grund til at komme tilbage i fremtiden.
Den store moske og hospitalet i Divriği (Great Mosque and Hospital of Divriği) (1985)
Great Mosque and Hospital of Divriği er et UNESCO World Heritage Site beliggende i byen Divriği i Tyrkiet. Stedet består af to bygninger: The Great Mosque og The Hospital of Divriği. Begge bygninger blev bygget i det 13. århundrede af Ahmet Shah og hans kone, Turan Melek Sultan, og de anses for at være et af de mest fantastiske eksempler på islamsk kunst og arkitektur.
Great Mosque of Divriği er kendt for sine detaljerede stenudskæringer og sin imponerende portal. Indersiden af moskeen er også rig på dekorative elementer, herunder geometriske mønstre og koranvers skrevet med kalligrafi. The Hospital of Divriği er også kendt for sin enestående arkitektur og udsmykning, herunder dekorative stenudskæringer og fresker.
I 1985 blev Great Mosque and Hospital of Divriği opført på UNESCO’s verdensarvsliste på grund af dens enestående arkitektur og skønhed.
Hattusa: Den hittitiske hovedstad (Hattusha: the Hittite Capital) (1986)
Hattusha, også kendt som Hattusa, er hovedstaden for det gamle hettitiske rige og et UNESCO World Heritage Site i Tyrkiet. Beliggende i det moderne Boğazkale-område. Resterne af den hettitiske hovedstad går tilbage til bronzealderen, omkring 2000 f.Kr. og blev et magtfuldt politisk og religiøst centrum.
Stedet er kendt for tegn på betydelig urbanisering, varierede konstruktionstyper og de dekorative strukturer som Lions Gate (Løve porten) og Royal Gate (Kongelig port), der må have været meget storslåede og imponerende. Byen var omgivet af en enorm mur, 8 km lang, med ældre mure fundet i hele byen og mure, der opdelte byen i adskilte distrikter.
Byen var stærkt befæstet med en dobbeltmur, over 100 tårne og 5 porte. Nogle af væggene i den øvre by har den længste kendte hettitiske hieroglyfiske inskription fra det hittitiske imperium.
Istanbuls historiske område (Historic Areas of Istanbul) (1985)
Istanbul er Tyrkiets største by og en millionby som har ekstreme mængder af seværdigheder. Nogle af den er på Unescos liste.
Mere præcist omfatter dette verdensarvssted bygninger og strukturer såsom Sarayburnu, Topkapı-paladset, Hagia Sophia, Sultan Ahmed-moskeen, Hagia Irene, Zeyrek-moskeen, Süleymaniye-moskeen, Lille Hagia Sophia og Konstantinopels mure, som er nogle af byens mest ikoniske og betydningsfulde monumenter og steder.
Et af de mest berømte steder er Hagia Sophia, et enestående arkitektonisk vidunder, der har fungeret som både en byzantinsk katedral og en osmannisk moské. I nyere tid har det været et museum men i 2020 blev det en moské igen.
Et andet bemærkelsesværdigt sted er Topkapi-paladset, der var hjemsted for osmanniske sultaner i århundreder. Paladset er kendt for sine overdådige interiører, smukke haver og en samling af værdifulde kunstværker.
Yderligere et UNESCO-højdepunkt er Sultan Ahmed-moskeen, også kendt som Den Blå Moské, med sine karakteristiske blå fliser og smukke kupler. Moskeen er et fremtrædende eksempel på osmannisk arkitektur og et vigtigt religiøst og kulturelt sted.
At besøge de historiske områder i Istanbul er en mulighed for at dykke ned i byens fascinerende historie og opleve dens kulturelle rigdom. Det er en chance for at beundre nogle af verdens mest ikoniske bygninger og få en dybere forståelse for Istanbuls betydning som en bro mellem øst og vest gennem tiderne.
Nemrut bjerget (Nemrut Dağ) (1987)
En UNESCO World Heritage seværdighed i det østlige Tyrkiet.
Nemrut er et bemærkelsesværdigt arkæologisk sted og en af de mest unikke destinationer i verden. Her kan du opleve de 10 meter store sten-hoveder, der forestiller oldtidens guder, på toppen af det 2150 meter høje Nemrut bjerg, der har tiltrukket rejsende og historieentusiaster i årtier.
Det er stadig et mysterium, hvordan disse stenhoveder blev skabt og transporteret til toppen af bjerget.
Monumenterne – også kendt som Hierotheseion (tempelgrave & guds hus), er et fantastisk eksempel på den hellenistiske periode og blev bygget af Kong Antiochus I (69-34 f.kr.). Hans grav anses for at være en unik kunstnerisk præstation.
Nogle af monumenterne vejer over 9 tons! Parken har 2 besøgscentre, hvor man kan finde mere information omkring dette utrolige historiske fund.
Læs også om Nemrut bjerget i min oversigt 10 Tyrkiske nationalparker, som du bør se.
Neolitisk Çatalhöyük by (Neolithic Site of Çatalhöyük) (2012)
Çatalhöyük er beliggende i det centrale Tyrkiet i nærheden af Konya.
Det er kendt som en af verdens ældste kendte bymæssige bosættelser. Det eksisterede fra omkring 7500 f.Kr. til 6400 f.Kr., og blomstrede omkring 7000 f.Kr.
Çatalhöyük er et arkæologisk vidnesbyrd om det neolitiske samfund og giver et unikt indblik i menneskelig udvikling og levevis på den tid. Udgravninger har afsløret en række bemærkelsesværdige fund, herunder vægmalerier, keramik, begravelsesritualer og meget mere.
Det ældste landskabsmaleri i historien blev fundet på væggen i et af husene i Çatalhöyük. Det forestiller et vulkanudbrud i den nærliggende Hasandağ by.
Det er en utrolig destination for arkæologi- og historieentusiaster, der ønsker at udforske det neolitiske rige arv.
Jeg besøgte selv byen for nogle år siden, efter at have set flere af fundene fra stedet på Konyas arkæologiske museum. Det er et stort område hvor de forskellige strukturer som er udgravet er beskyttet under store telte, hvor man går rundt over det hele på gangbroer af træ. Det som er unikt ved Çatalhöyük er at de gik ind igennem tagene på deres huse, ikke igennem en dør som vi kender det i dag, og at de begravede deres afdøde under deres hjem, hvilket betyder man har fundet flere gravsteder og de gravgaver de fik med sig i graven.
Pergamon antik byen (Pergamon and its Multi-Layered Cultural Landscape) (2014)
Pergamon erbeliggende i det vestlige Tyrkiet, tæt på Izmir og ikke langt fra Ephesus, som også er et Unesco punkt men meget mere kendt end Pergamon.
Det var en enestående ruinby, der var kendt for sin betydelige indflydelse og kulturelle bidrag. Pergamon var et vigtigt politisk og kulturelt centrum i antikken og var hjemsted for en af de mest betydningsfulde biblioteker i oldtiden.
Pergamum bibloteket
Pergamum havde et bibliotek, der siges at have huset omkring 200.000 bind, ifølge Plutarchs skrifter. Bygget af Eumenes II mellem 220 og 159 f.kr. og beliggende i den nordlige ende af Akropolis (som var bygget som en kopi af det i Athen). Det er et af de vigtigste biblioteker i den antikke verden. De kultiverede Pergamene-herskere byggede biblioteket op og det blev det andet største efter Det Store Bibliotek i Alexandria.
Faktisk er selve ordet “pergament” afledt af Pergamum (via det latinske pergamenum og det franske parchemin) Byen dominerede handelen så meget, at en legende senere opstod, der indikerede, at pergament var blevet opfundet i Pergamon for at erstatte brugen af papyrus, som var blevet monopoliseret af den rivaliserende by Alexandria. Dette er dog en myte; pergament havde været i brug i Anatolien og andre steder længe før Pergamons fremkomst. Pergament reducerede Romerrigets afhængighed af egyptisk papyrus og gav mulighed for øget udbredelse af viden i hele det romersk-dominerede Europa og Asien.
Ifølge en legende formidlet af Plutarch, beslaglagde den romerske general Mark Antony samlingen af 200.000 ruller og overrakte dem som en gave til sin nye kone Kleopatra, dronning af det ptolemæiske kongerige Egypten, i 43 fvt. i et forsøg på at genopbygge biblioteket i Alexandria, som var blevet beskadiget under Julius Cæsars krig i 48 fvt.
Udover biblioteket er byen er berømt for sin arkitektur, herunder det storslåede Pergamon Alter, som var dedikeret til Zeus og Athenes ære (og i dag er på Pergamon museet i Berlin). Pergamon’s akropolis, teater og bibliotek var også bemærkelsesværdige bygningsværker, som alle stadig kan besøges.
På mit besøg i Pergamon lavede jeg en youtube video, hvor jeg også går i dybden med nogle af de historiske fakta om byen. Jeg havde læst utrolig meget om stedet før jeg besøgte det for Pergamum er utrolig historisk spændende.
Edirne Selimiye Moské (Selimiye Mosque and its Social Complex) (2011)
Edirne Selimiye-moskeen er en arkitektonisk perle og et UNESCO World Heritage Site i Tyrkiet. Beliggende i byen Edirne, blev moskeen bygget i det 16. århundrede under styret af den osmanniske sultan Selim II.
Moskeen er kendt for sin storslåede arkitektur og ekstraordinære detaljer. Den blev designet af den berømte osmanniske arkitekt Mimar Sinan, som også har bygget Topkapi paladset i Istanbul og et utal af andre moskeer i Tyrkiet.
Selimiye-moskéen anses for at være et mesterværk inden for klassisk osmannisk arkitektur. Med sin store kuppel, slanke minareter og rigt dekorerede indre er Edirne Selimiye-moskeen en imponerende syn at besøge.
Det bemærkelsesværdige ved moskeen er dens harmoniske proportioner og perfekte symmetri. Den centrale kuppel er omgivet af mindre kupler og støttes af kraftige marmorsøjler. Inden for moskeen er der smukke mosaikker, forgyldte detaljer og delikate marmorudsmykninger, der skaber en stemningsfuld atmosfære.
Edirne Selimiye-moskéen er ikke kun et religiøst sted, men også et arkitektonisk vidunder, der tiltrækker besøgende fra hele verden. Det er en fejring af osmannisk kultur og et levende vidnesbyrd om Tyrkiets rige historie og arkitektoniske arv.
Xanthos-Letoon (1988)
Xanthos-Letoon var hovedstaden i Lykien, og har kan man se en blandingen af lykiske traditioner og hellensk indflydelse, især på stedets begravelses udsmykninger, som f.eks. de klippeskårne grave, søjlegrave og søjlemonterede sarkofager.
De epigrafiske indskrifter er afgørende for forståelsen af det lykiske folks historie og deres indoeuropæiske sprog.
Xanthos-Letoon er enenestående vidnesbyrd om den lykiske civilisation, som vises både på de mange indskrifter og de smukke begravelsesmonumenter.
De længste og vigtigste tekster på lykisk sprog er blevet fundet på i dette område. Inskriptionerne, hvoraf de fleste blev hugget i sten eller på enorme monolitter, betragtes som ekstraordinære beviser på det unikke og længe glemte indoeuropæiske sprog.
Som en note skal det lige nævnes at Xanthos og Letoon er 2 forskellige steder. Xanthos er størst og ligger på en bakke tæt på en tyrkisk landsby, omgivet af drivhuse. Her kan man se et stort teater (det på billedet) en kirke, bazar område og beboelses område.
Letoon ligger ca. 15 minutter i bil derfra og er en lille fladt område med ruinerne af templer og en kirke samt et stort teater
Diyarbakır-fæstningen og Hevsel-havernes kulturlandskab (Diyarbakır Fortress and Hevsel Gardens Cultural Landscape) (2015)
Diyarbakır Fortress and Hevsel Gardens Cultural Landscape er et UNESCO-verdensarvssted beliggende i Diyarbakır, Tyrkiet. Det består af to hovedkomponenter: Diyarbakır-fæstningen, der omfatter mure og forsvarstårne, samt Hevsel Gardens, der er en historisk have- og landbrugsområde langs floden Tigris.
Diyarbakır-fæstningen er en af de bedst bevarede middelalderlige befæstninger i verden. Den blev oprindeligt bygget i den romerske periode, men blev senere udvidet og styrket af byzantinerne, araberne og de seldjukkiske og osmanniske imperier. Fæstningen omfatter 82 forsvarstårne og næsten 5,5 kilometer af bymure, der omkranser den gamle bykerne. Inden for fæstningens mure findes der også mange historiske strukturer såsom moskeer, kirker og historiske boliger.
Hevsel Gardens er en traditionel have- og landbrugsområde beliggende ved foden af Diyarbakır-fæstningen langs floden Tigris. De blev anlagt i det 16. århundrede og er et unikt eksempel på traditionelle mellemøstlige havekulturer. Hevsel Gardens er et omfattende vandingslandbrugssystem med terrasserede marker og kanaler, der er designet til at maksimere vandforsyningen og dyrkningen af frugttræer og grøntsager. Det er også hjemsted for et rigt økosystem med forskellige plantearter og dyreliv.
Diyarbakır Fortress and Hevsel Gardens Cultural Landscape blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 2015. UNESCO anerkendte stedet for sin enestående universelle værdi som et bevis på den historiske betydning af Diyarbakır som et kulturelt og kommercielt knudepunkt langs de gamle handelsruter. Det repræsenterer også en harmonisk integration mellem menneskelig aktivitet og det naturlige miljø gennem århundreder.
Arslantepe højen (Arslantepe Mound) (2021)
Arslantele mound er den nyeste tilføjelse af af Unesco steder i Tyrkiet.
Arslantepe Mound, også kendt som Arslantepe Arkæologiske Site, er en oldtidsbosættelse beliggende i det østlige Tyrkiet, i nærheden af byen Malatya.
Stedet er en 30 meter høj bakke, der er dannet af mange års kontinuerlig menneskelig besættelse og byggeri. Arkæologiske vidnesbyrd fra stedet vidner om dets besættelse fra mindst det 6. årtusinde f.kr. og frem til middelalderen og indeholder levn fra forskellige kulturer og civilisationer. Den arkæologiske stratigrafi strækker sig derefter til middel- og senbronzealder og hettitiske perioder, inklusive neo-hettitiske niveauer.
Arslantepe blev først udgravet i begyndelsen af 1930’erne af en fransk arkæolog ved navn Louis Delaporte. Udgravningerne blev dog stoppet på grund af anden verdenskrig og blev først genoptaget i 1961 under tilsyn af det tyrkiske kultur- og turismeministerium. Siden da har udgravningerne og forskningen afsløret mange fascinerende detaljer om Arslantepe’s historie.
Stedet er berømt for sine betydningsfulde arkæologiske fund, der vidner om tidlig kompleks bosættelse og udvikling af bycivilisation. De arkæologiske udgravninger har afdækket store bygningskomplekser, helligdomme, boliger og gravpladser fra forskellige tidsperioder.
Blandt de bemærkelsesværdige fund fra Arslantepe er en monumental temenos (en hellig indhegning) og et tempelkompleks, der dateres tilbage til det fjerde årtusinde f.Kr. Disse fund viser en højtudviklet arkitektonisk stil og religiøs praksis fra den tidlige bronzealder.
Andre vigtige fund omfatter keramik, skulpturer, smykker og værktøjer, der giver indsigt i handel, håndværk og dagliglivet i fortiden.
På grund af sin betydning som en tidlig bybosættelse og de kulturelle spor fra forskellige perioder, blev Arslantepe Mound i 2017 nomineret til at blive optaget på UNESCOs verdensarvsliste og i 2021 blev stedet optaget på listen.
PIN IT
INDHOLD I ARTIKLEN: OPLEVELSER I TYRKIET, REJSER TIL TYRKIET, SEVÆRDIGHEDER I TYRKIET, DE BEDSTE SEVÆRDIGHEDER I TYRKIET, GODE REJSERÅD TIL TYRKIET, UNESCO STEDER I TYRKIET, TYRKISKE UNESCO STEDER, MINE REJSERÅD, REJSER I TYRKIET REJSEBLOG, REJSEBLOGGER, BERØMTE SEVÆRDIGHEDER I TYRKIET, MINE BEDSTE REJSERÅD, FIND REJSEN, BLOG OM TYRKIET, BLOG OM AT REJSE, BLOG OM UNESCO, ALANYA BLOGGEN, TYRKIET BLOGGEN.