Hvem har egentlig en glædelig jul?

Vi har tårnhøje forventninger til hvor romantisk julen skal være – Men hvor mange bliver egentlig sådan?

Jeg hørte engang dette citat ”Det er ikke sørgeligt at sidde alene juleaften, men det er sørgeligt at sidde alene nytårsaften. Hvis du sidder alene juleaften betyder det, du ingen familie har, det er ikke din egen skyld. Hvis du sidder alene nytårsaften betyder det til gengæld, du ingen venner har, og det er din egen skyld.”

Jeg tror det var en fulderik, jeg var bartender for, som sagde det her. Det er mange år siden, og selvom det er et lidt groft citat, så er der også noget sandhed i det.

Influencere deler deres smerte på sociale medier – Den almindelig dansker smiler sig igennem julen, mens hjertet skriger af smerte.

Hvis du har en lykkelig familie og en lykkelig jul, så behøver du ikke læse videre. Hvis du derimod synes julen er svær og hård, så håber jeg, du vil læse med.

Jeg deler i dette indlæg året lille julesorg og den sorg, som foreviget har ændret julen.

Jul på mange sprog, god jul på forskellige sporg, god jul på 25 sprog, juleblog, rejseblog, travelblog, travelblogger, danish travelblogger, blogger fra Denmark, blog om jul, god jul til alle, jule aktiviteter,

Mor, jeg kommer alligevel hjem til jul

Jeg er hjemvendt til Danmark for at fejre jul med min familie. Oprindelig var planen at mine forældre skulle have været i Alanya og holde jul i min nye lejlighed.

MEN NEJ, den drøm har en skamløs tyrkisk familie frataget mig, efter de har haft besat min lejlighed i 4 måneder. Jeg har kun fået lov at være inde i min egen lejlighed 1 gang efter jeg købte den og har tiden lagt i retssager siden september (jeg vandt den 9. december, venter på de bliver smidt ud af retten). Det er årets nedtur, men ikke et problem jeg ikke kunne løse, så jeg må bare leve med det.

juletraditioner, traditioner i julen, danske juletraditioner, tougaard, rejseblog, jul i danmark, blog om rejser, blog om jul, familie traditioner
Da vi var en familie med 5 og havde alle mine bedsteforældre.

Ting jeg til gengæld ikke kan løse til jul

At jeg ikke fik lov at holde jul i min nye lejlighed, men i stedet har måtte rejse til Danmark for at være i mit barndomshjem i Danmark er ”oka”. Jeg HAR en familie at holde jul med i et hjem jeg er tryg i.
Så heldig er mange ikke. For 2 uger siden fik jeg en mail fra Røde Kors, som bad mig hjælpe mig med at sprede budskabet om julevenner.

Jeg skrev artiklen Ingen må sidde alene i julen – bliv julevært eller julegæst, for at hjælpe med at sprede budskabet.

Læs også >> Den glade jul og min søsters død dagen efter

Jeg spurgte også min mor, som det var noget for os. Men efter en lille snak, så blev vi enige om, at vores familie har ”nok i os selv”. Ikke på en ”vi er for gode til andre” men fordi: Min lillesøster Trines sidste dag ved bevidsthed var D. 24. december. Den 25. december om morgen fik hun et hjertestop, som min far redde hende fra. Derefter lå hun i koma til den 2. februar, hvor hun døde.

Min far kæmper med hans oplevelser, min mor kæmper med sine oplevelser, min lille søster kæmper med hendes oplevelser og jeg kæmper med mine.

Ingen menneskers sorg er ens og som familie er det utroligt svært, at forstå hinandens sorg – alle der har mistet, ved hvad jeg snakker om.

I mange år var julen bare en stor national mindedag, med 24 dages nedtælling til virkeligheden af vores mareridt. Julen bliver ALDRIG den samme igen.

Men vi er en familie af kærlighed og med årene har særligt mig og min mor fået vendt julen, så den mere blev et minde om Trines sidste dag. Sidste år skrev jeg indlægget Sorgen må ikke ødelægge julens glæde, som du også er velkommen til at læse.

Trine elskede julen og hun ville ikke ønske at ødelægge den. Så jeg vendte min tankegang til at man bør ære et minde og ikke blive ædt af sorgen. Døden er uundgåelige, lige meget hvor uretfærdig den nogen gange er!

Læs også >> Min families juletraditioner før og nu

Død i julen, min søsters død i julen, tougaard, sorg i jule, julesorg, søster død, død af søster, mistet søster, lang QT syndrom, lægefejl
Mig og min lillesøster Trine.

Er det tid til at være lykkelig nu?

NU har du fået en bid af min ulykkelig jul og en bid af hvordan jeg håndtere det. Jeg håber, at ved jeg deler lidt, så finder du måske lidt trøst i din julesmerte.

Min handler om døden, men ved smerterne i julen er mange. Du er måske skilsmissebarn, som skal vælge, hvor du vil holde jul. Måske har du ingen familie at holde jul med. Måske har du fået røde tal på din konto, i forsøget på at købe julegaver til alle. Måske har du en tendens til at drikke for meget i julen og ikke redskaberne til at stoppe. Måske drikker nogen i din familie for meget. Måske er du langt væk hjemmefra og ikke tæt på dine kære i julen.

Ifølge statistikker er 64% af amerikanerne ramt af depression og stress i juleperioden. Jeg forstiller mig tallene er ret ens i Danmark. Jeg var selv i årevis hårdt ramt af depressioner. Jeg var så langt ude, jeg kort måtte forbi en indlæggelse.

For mig blev det bedre med tiden, og jeg ønsker også det bliver bedre for dig. Hvis du ingen har at snakke med, så skriv til mig.

Jeg lytter gerne og sender gerne lidt kærlighed eller et par gode råd i din retning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Indholdet er beskyttet af TeaTougaard.dks copyright !! Ønsker du adgang til teksterne, så tag skriftlig kontakt til mig.