Jeg elsker Street Food konceptet, hvorfor har alle byer ikke Street Food?
(Hvorfor har Alanya ikke Street Food 😩)
Jeg har tidligere besøgt Street Food i København, da det stadig var på papirøen (lukkede desværre før snart 2 år siden) og i Eindhoven i Holland. Begge steder nogle super oplevelser!
For nogle uger siden tog min veninde Henriette og jeg til Århus sammen, for at danse til Latin Night på Casa V58. Vi boede begge for nogle år tilbage i Århus, få hundrede meter fra hinanden og vi kender derfor begge “den jyske hovedstad” utroligt godt.
Men da vi boede i Århus havde byen ikke Street Food – DET HAR DE TILGENGÆLD NU!
(Se praktisk information om Aarhus Street food nederst på siden↓)
Læs også: Unik oplevelse i Århus – Guidet tur med en hjemløs
Derfor kørte vi til Århus før lørdagens Latin Night, så jeg kunne prøve Århus Street Food, mens jeg stadig var i Danmark.
Jeg husker ikke, hvad der plejede at være bag rutebilstationen, men nu er der det hyggeligste område med et stort skilt de tydelig viser, at det er her Street Food hører til.
Drikkevare i Aarhus Street Food.
Hvis du ligesom mig skal prøve Aarhus Street Food for første gang, så skal du være opmærksom på at drikkevarer skal købes i en vogn nær indgangen, og at de forskellige madboder altså ikke forhandler drikkevare.
Havde Henriette ikke vist mig dette, havde jeg sikkert rendt rundt som en hovedløs høne for at få noget at drikke – så tak for hjælpen allerede fra begyndelsen Henriette!
Prøv mad fra hele verden
Hvad du kan lide at spise, er naturligvis helt op til dig!
Jeg elsker asiatisk mad, og hvis ordet “Green curry” og “coconut milk” indgår, så er jeg i himlen.
Henriette havde sit favoritsted fra tidligere, og da jeg viste jeg kunne smage hendes mad, smuttede jeg over til Tuk Tuk Thai Mad for at købe en portion med Grøn karry og ris. Prisen for mit måltid var 65 kr, hvilket jeg ved med danske øjne er billigt for et mættende måltid (hold fast man bliver en nærigrøv af at bo i Tyrkiet)
Min mad var super lækker, men også stærk. Det var jeg dog advaret om via de 3 chilis, der var på menukortet. Henriettes mad var modsat helt frisk og serveret med kød med sød BBQ. Godt jeg fik lov at smage det 😋
Sid hvor der er plads
En anden ting der kan virkede forvirrende første gang man besøger Aarhus Street Food er, hvor man må sætte sig. Men det er faktisk meget simpelt – du kan sætte dig der, hvor der er plads.
Boderne / restauranterne har ikke bestemte siddepladser, men i stedet lange bænk og borde, ligesom til festivaller eller jyske byfester (haha lidt bonderøv er jeg vel). Man kan hurtigt komme til at sidde lidt tæt, hvis der er mange andre mennesker, men det er der også lidt jysk charme ved!
Jeg kan varmt anbefale alle at kigge forbi Aarhus Street Food og prøve noget af alt det spændende mad der serveres der. Jeg skal i hvert fald med sikkerhed tilbage næsten gang jeg er i Århus!
(Se praktisk information om Aarhus Street food nederst på siden↓)
Unikke oplevelser og seværdigheder i Århus.
Hvis du skal til Århus på ferie, sammen med venner eller måske lige er flyttet til Århus, så er her 5 spændende oplevelser og seværdigheder i Århus.
Jeg håber kan inspirerer dig til at opleve Århus på en helt ny måde:
-
1: Ølsmagning hos Aarhus Bryghus. Aarhus Bryghus blev startet i 2005 af Niels F. Buchwald, der tidligere var produktudviklingschef hos Royal Unibrew. Han sagde sit job op, for at starte sit eget bryggeri, og siden er det gået slag i slag for Aarhus Bryghus. Kom til ølsmagning i Aarhus Bryghus, læs mere her.
-
2: Eventyr på bugten med Aarhus SeaRangers. De specialdesignede RIB-både bringer dig ud på Aarhusbugten, hvor de specialiserede guider fortæller medrivende historier om livet i og omkring bugten både nu og for mange hundrede år siden. En skøn måde at lærer Aarhus at kende på en ny måde. Læs mere om udflugten her.
-
3: Aarhus Culture Walk. Aarhus er en by med en lang historie, der strækker sig helt tilbage til vikingernes Aros. Aarhus Culture Walk tager dig rundt til byens historiske knudepunkter og vil med garanti fortælle dig en ting eller to du ikke vidste om Jyllands hovedstad. Læs mere om Aarhus Culture Walk her.
- 4: Jul i Den Gamle By. Du kan naturligvis besøge det store open air museum Den Gamle By hele året rundt, men der er altid lidt ekstra magisk op til jul. Julen i Den Gamle By byder på fortællinger om den danske jul igennem tiden, lys i gaderne og honningkager efter traditionelle opskrifter. Læs mere om Jul i Den Gamle By her.
-
5: Kaffekursus hos La Cabra. Der sker noget inden for kaffefaget i øjeblikket. Producenter, risterier og baristaer rykker tættere sammen om den gode kop kaffe, hvor råvarerne er i fokus, og respekten for kaffens smag sikres gennem det gode håndværk. Det betyder nemlig noget, hvordan du brygger din kaffe. Lær mere om det på La Cabra´s kaffekursus!
Praktisk information om Aarhus Street food:
Parkering: Der er 150 betalings parkeringspladser lige bag Garagen.
Aarhus Street Food åbningstider
Dage |
Tider |
Mandag – torsdag | 11.30 – 21.00 |
Fredag & Lørdag | 11.30 – 22.00 (bar til senere) |
Søndag | 11.30 – 21.00 |
Lukket | D. 24, 25 og 26/12 samt 31/12 og 1/1 |
Website: www.aarhusstreetfood.com
Adresse: Aarhus Street Food, Ny Banegaardsgade 46, 8000 Aarhus C
INDHOLD I ARTIKLEN: AARHUS STREET FOOD, STREET FOOD ÅRHUS, STREETFOOD AARHUS, OPLEVELSER I ÅRHUS, SEVÆRDIGHEDER I ÅRHUS, REJSEBLOG, OPLEVELSER I DANMARK, VISITDENMARK, BLOG OM ÅRHUS, BLOG OM AT REJSE, ÅRHUS SEVÆRDIGHEDER, SEVÆRDIGHEDER FOR BØRN I ÅRHUS, SEVÆRDIGHEDER I JYLLAND, SEVÆRDIGHEDER I JYLLAND FOR BØRN, REJSBLOG, DANSIH TRAVELBLOG, VISITAARHUS, MIT AARHUS, MIT ÅRHUS,