Basel er en hyggelig og idyllisk by i Schweiz.
Byen besøges af mange turister, som er på et flodkrydstogt på Rhinen men også af mange turister, som ønsker at se smukke Schweiz.
Jeg har selv set Basel flere gange som rejseleder på Rhinen og ledet flere guideturer igennem i Basel by.
I denne rejseblog artikel vil jeg derfor gerne fortælle er om Basel by og guide jer til Basels seværdigheder, både de store og se små, så I kan lave jeres egen guidet tur igennem Basel by.
Hvis du alligevel foretrækker at se byen sammen med en lokalguide, hvilket er noget jeg selv benytter mig meget af, så har jeg fundet disse guidetturer igennem Basel, som alle lyder super hyggelige.
- Byvandring gennem Basels gamle bydel (Pris ca. 200 kr. pr. person)
- Det bedste af Basel: Privat tur til fods med en lokal (Pris ca. 360 kr. pr. person)
- Byvandring i Basels gamle bydel med en guide (Pris ca. 375 kr. pr. person)

Alt du skal vide om Basel by, før du besøger den.
Basel er den tredje største by i Schweiz, efter Zürich og Genève. Der bor ca. 173.000 indbyggere, hvilket er mere end i landet hovedstad Bern, hvor der kun bor ca. 134.000 indbyggere.
Rhinen floden deler byen i to, ligesom Donau deler Budapest i to. Den nordlige og østlige del af Basel (Kleinbasel) har messehaller og industriområde. Der er særlig stor kemisk og farmaceutisk industri.
Den sydlige og vestlige del af byen rummer den kulturelle og finansielle del med den gamle bydel, gallerier, kirker og meget mere. Den er denne del af byen, som tilbyder turisterne noget at se på. Byen har en smuk og forskelligartet arkitektur og den velbevaret middelalderbydel, som jeg har fokus på i dette rejseblog indlæg.
Basel omtales ofte som Schweiz’ kulturelle hovedstad. I byen er der næsten 40 museer og en masse kulturelle aktiviteter, hvilket gør Basel har etableret sig som et af de største kulturcentre i Europa og det gør byen et besøg værd.
I Basel taler man tysk, eller rettere en tysk dialekt, der kaldes Baslerdytsch. Men taler man tysk, så skal man nok blive forstået. Min erfaring er også at mange taler godt engelsk.

Tag sporvognen ind til byen
Rundt i Basel by kører der flere sporvogne. Det bedste udgangspunkt for at komme ind til byen er at tage sporvogn Nr. 11 ind til Rådhuspladsen, som hedder Marktplatz. Marktplatz er knudepunkt for syv af byens sporvognslinjer, så det er både nemt at komme dertil og nemt at komme videre derfra.
Billetter til sporvognen købes i de grønne billetautomater ved stoppestedet og kan man betale med både Euro of Franc. En billet hedder Kurzstrecke og kostede sidst jeg tog den 2,60 CHF. Ombord på sporvognen er der gratis WIFI.
Seværdigheder til Basel, Schweiz

Marketplatz
Hvis du tager sporvognen, så stå af ved Marketplatz, da du så er i gå afstand til mange af byens seværdigheder.
På selve Marktplatz er der et grøntsagsmarked hverdag fra morgen til kl 14.00. Om søndagen er der dog intet grøntsagsmarket.
Marktplatz er også stedet hvor du finder den meget berømte Konditori Schiesser. Konditori Schiesser blev grundlagt i 1870 og de serverer stadigchokolade og kager i teasalonen på første sal. De har flere gange vundet verdensmesterskabet i chokoladefigurer, som er en af grundende til den er så populær og berømt.
På Marktplatz liggger også Basel smukke gamle Rådhus, som man ikke kan undgå at få øje på.






Basel Rådhus (Rathaus des Kantons Basel-stadt)
Rådhuset er en af Basels mest imponerende og smukeste bygninger. Den blev bygget fra 1507-1513 og er lavet med både guldspir og våbenskjold.
Faktisk er bygningen bygget af 3 omgange, det er også derfor at hvis du kigger rigtig godt efter, så kan du se at den ikke er symmetrisk.
Der er lavet en tilbygning til rådhuset er sammen med et klokketårn er lavet i nyere tid (som er omkring 90 år gammelt nu).
Inde i rådhusets gård står der en statue af Munatius Plancus (år 87-15 f.kr.). Han siges at have grundlagt Basel, men man har fundet resterne af en Romersk by ca. 23 km opstrøms, så han er i dag mere et symbol på byen end den egentlige grundlægger.
Man kan også komme ind at se rådhuset indefra. Det er gratis og det har jeg gjort. Man føler lidt man bryder ind, når man først går ind i rådhuset, men ingen siger noget. Går man op på øverste etage, kan man komme se mange af bygningen smukke detaljer, blandt andet taget, som jeg tror er et Zsolnay porcelænstag fra fabrikken i Pesh i Ungarn. Det tror jeg, fordi taget ligner meget det tag man blandt andet ser på Mathias kirken i Budapest og Domkirken i Wien, som begge har tage fra Zsolnay porcelænsfabrik.
Andre sjove detaljer inkluderer en nøgen mand, som virker til at være en form for galionsfigur for tagrenden i det ene hjørne af bygningen.
I Basel finder man også en domkirken Basler Münster og det er af vigtig symbolsk grund, at Rådhuset er bygget et stykke væk fra Domkirken, så man tydeligt kan signalere at de to er afskilt.


Lälleköning – Den frække konge
Ganske tæt på Marktplatz og Rådhuset ligger Restaurant Lälleköning og der kan du se ikke bare en, men to Lälleköning.
Lälleköning er byens landmærke eller maskot om man vil og er i alt sin simpelhed en kongefigur som stikker tungen ud. De nuværende Lälleköning er kopier af den oprindelige fra 1500-tallet.
Historisk set er det en rival-ting. Kongen rækker tunge mod Klein Basel (Lille Basel) på den anden side af floden.
På den samme bygning med Restaurant Lälleköning kan man se to Lälleköning. Den nederste Lälleköning på er mekanisk og ruller med øjnene mens den stikker tungen ud 4 gange i minutter (hver 15 sek.) Den anden Lälleköning sidder på hjørnet af bygningen og kan ikke bevæge sig.
Lignede Lälleköning kan også findes andre steder i Schweiz.
Fra Restaurant Lälleköning kan du se Rhinen og Mittlere Brücke (Mittlere bro). Hvis du følger vejen mod højre og går langs Rhinen, så kommer ud op til Basels Domkirke (Basler Münster). Mellem Restaurant Lälleköning og Basler Domkirke ligger Basels naturhistorisk museum og Museum der Kulturen Basel.
Jeg har ikke besøgt museerne, men måske du vil?



Pfalz og Kabelfærgen foran Domkirken
Foran Domkirken er der en platform kendt som Pfalz. Herfra har man udsigt til Wettsteinbrücke til højre og Mittlere Brücke til venstre.
Går du ned af trappen kommer du til gratis offentlige toiletter.
Går du helt ned til vandet, kan du tage en af byens berømte kabelfærger, som sejler på tværs over Rhinen via et kabel (deraf navnet kabelfærge) En tur over Rhinen koster 2 CHF (ca. 15 kr) for voksne pr. vej. Som sommeren sejler færgen fra 09.00 til 20.00 og om vinteren sejler den fra 11.00 til 17.00
Der er flere kabelfærger langs Rhinen og en tur med en kabelfærge er en hyggelig seværdighed i Basel.




Basel Domkirke (Basler Münster)
Domkirken i Basel er bygget i rød sandsten ligesom domkirken i Strasbourg, Frankrig.
Bygningen er et imponerende bygningsværk med sine karakteristiske tvillingetårne. Tårnene har en højde af 60 meter – hvilket gør dem væsentligt lavere end tårnene i Köln (156 meter) og Strasbourg (142 meter).
I middelalderen var dette hovedsæde for biskopperne og har siden reformationen været protestantisk, selvom den oprindeligt blev opført som en katolsk katedral. Kirken er skabt i en kombination af romansk og gotisk stil, hvilket vidner om dens lange byggehistorie fra 1019 til 1500.
I 1356 blev Basel og domkirken hårdt ramt af jordskælvet, hvilket førte til omfattende ødelæggelser. Den blev senere genopbygget af Johannes Gmünd, der også arbejdede på domkirken i Freiburg. I 1421 blev bygningen udvidet, og i 1500 stod det sydlige tårn færdigt.
Inde i kirken kan man besøge gravstedet for Erasmus von Rotterdam (der er billede af hans grav ovenfor), en af Europas førende renæssancehumanister, som levede fra 1469 til 1536. Han var den første til at udgive Det Nye Testamente på græsk og forsvarede idéen om menneskets frie vilje i en tid præget af religiøse stridigheder. Hans tanker bragte ham i konflikt med Martin Luther, der mente, at kun Guds nåde kunne frelse mennesket. Erasmus’ grav findes i venstre sideskib, cirka halvvejs inde i kirken.
Domkirken er gratis at besøge og har åbent fra kl. 10 til 17 på hverdage.
Hvis du går ned af vejen, som ligger lige overfor Domkirkens indgang, så kommer du ned til gågaden i Basel. Gågaden minder meget om de danske gågader med butikker som Søsterne grene, Only, Tiger of Copenhagen (tiér butikken som vi sagde i min barndom) og Pandora.
Fra gågaden kan du også gå over til Basel historisk museum

Basel historisk museum
Basel historisk museum har til huse i den gamle Barfuesse kirke (barfods kirken) fra det 13. århundred. Det har været historisk museum siden 1894 og er et af de største af sin slags i Schweiz.
Museet indeholder Basels by´s historie, en barok sølv samling og en udstilling om skoldkopper epidemien som hærgede byen i 1756, og som mange af byens indbyggere døde af.
En sjov lille historie om museets bygning, som er en gammel kirke, er at i 1975 fandt nogle arbejdere en murstens-væg-grav foran koret og derinde var der en mumificeret lig af en kvinde. Det vidste sig at være den tidliger Pastor Lucas Gernler´s kone og via DNA test har man kunne bevise, at hun er slægtning til Boris Johnson. Hun er blevet mumificeret pga. et højt indhold af kviksølvssulfid i liget.
Foran det historiske museum i Basel erBarfürsteplaz (barfods pladsen), hvor du finder et lokalt loppemarked (ingen frugt og grønt, det er foran Rådhuset)
Går du bagom Basel historisk museum vil du kunne se Tinguely Brunnen og Basel Teater.

Tinguely Brunnen (springvandet)
Foran Basel teater, bagved Basel historisk museum kan du gratis se en lille bid af Jean Tinguelys værker, i form af Tinguely Brunnen, også kendt som Tinguely springvandet.
Springvandet blev bygget i 1975 og består af 10 forskellige maskiner, skabt af Jean Tinguely. Det tog ham 2 år at bygge dette mærkværdige ”Springvand”. Værkerne er af forskellig størrelse og mange lokale samles ved springvandet og hygger.
Tinguely Museum
Museet er dedikeret til den schweiziske kunstner Jean Tinguely (22. Maj 1925 – 30 August 1991) og her udstilles hans kunstværkerne, som er kendte for at være kinetiske/bevægelig kunst, som kombinerer bevægelse og mekanik.
Tinguely museet indeholder over 100 kunstværker, af forskellige slags, med det til fælles at de ofte er lavet af genbrugsmaterialer.
Det koster 18 CHF (ca. 143 kr.) at besøge Tinguely museum. Musset ligger på den modsatte side af Rhinen. Se Tinguely museums hjemmeside her.


Gå op Spaceinvader jagt
Lige siden jeg første gang var på et Streetart walk i London, har jeg været opmærksom på og hygget mig med at finde forskellige former for streetart rundt i verden.
En af de mest genkendelige former for streetart – og samtidig en form for kunst vi alle kan smile af, er spaceinvaders.
Flere steder rundt i Basel by fandt jeg spaceinvaders og derfor synes jeg det var vigtigt de komme på denne liste, så du også kan gå på jagt efter dem.
Oprindelig blev Spaceinvaders lavet af en fransk bykunstner, der blev kendt for sine mosaikker af keramiske fliser, inspireret af den pixelerede kunst fra 1970’ernes og 1980’ernes 8-bit videospil. Hans værker forestiller ofte figurer fra klassiske arkadespil som Space Invaders, Pac-Man og Super Mario Bros.



Øvrige seværdigheder i Basel
Basel Teater
Teateret i Basel huser alle 3 kunstarter; skuespil, ballet og opera. Se de aktuelle forestiller på deres hjemmeside.
Basels kunstmuseum
Det ældste offentligt tilgængelige kunstmuseum i verden huser en af de vigtigste kunstsamlinger i Schweiz med værker fra middelalderen til i dag.
Basel Zoo
En af de ældste zoologiske haver i Schweiz med en række forskellige dyr i naturlige indhegninger.
PIN IT!
INDHOLD I ARTIKLEN: FAKTA OM BASEL, REJSEGUIDE TIL BASEL OPLEVELSER I BASEL, TING DU SKAL LAVE BASEL, REJSEGUIDE TIL SCHWEIZ, SEVÆRDIGHEDER I SCHWEIZ, SCHWEISKE FERIEBYER, BASEL DOMKIRKEN, ODER FLODEN, FLODKRYDSTOGT PÅ RHINEN, TINGUELY MUSEUM, GUIDETURER I BASEL, REJSEOPLEVELSER I SCHWEIZ, REJSEGUIDE TIL SCHWEIZ, KABELFÆRGER I SCHWEIZ.


