Rejseguide og seværdigheder i Stettin, Polen

oplevelser i Stettin, seværdigheder i Stettin, Feriebyer i Polen, Byguide til Stettin, stettin seværdigheder, oplevelser i Stettin, Stettin polen, byer i Polen, Rejseguide til Polen,

Stettin er en hyggelig polsk by med masser af oplevelser.

Byen er en af de polske byer, som ligger tættest på Danmark, hvilket gør Stettin perfekt til en weekendtur i Polen.

Fra den danske grænse til Stettin er der 5,5 time i bil igennem smukke Tyskland.

En anden måde at besøge Stettin er på et flodkrydstogt på Oder floden. Det er den måde jeg selv har set Stettin på.

Stettin rejseguide, oplevelser i Stettin, oplevelser i Polen, byguide til Stettin, Hvad kan man lave i Stettin

Et par hurtige fakta om Stettin i Polen

Før du besøger Stettin, så synes jeg, at du skal vide lidt om byens historie og et par fakta om byen.

Stettin hedder på polsk Szczecin. Det er Polens 7. største by og den næststørste havneby i Polen. Det er også den største by i det nordvestlige Polen. Der bor omkring 40.000 indbyggere.

Byen var en hansestad og uafhængigt hertugdømme i Romerriget.

Selvom byen ikke var så hårdt ramt af de middelalderlige heksejagter som andre egne af det Tysk-romerske rige, findes der rapporter om afbrænding af tre kvinder og en mand dømt for hekseri i 1538.

Før 2. Verdenkrig var byen en del af Tyskland. Under 2. Verdenskrig blev byen bombet til ukendelighed af de allierede. 80% af Stettin lå i ruiner ved krigens afslutning i 1945, hvor den polske grænse blev rykket mod vest og byen blev en del af Polen. 

Stettin rejseguide, oplevelser i Stettin, oplevelser i Polen, byguide til Stettin, Hvad kan man lave i Stettin, Sankt Jakobs domkirken, domkirke i Stettin, Kirker i Stettin, Domkirker i Polen, Kirketårn i Polen, Domkirke tårn, Sankt Jakobs Domkirke tårn

Små praktiske informationer om Stettin i Polen

Tidsforskel: Ingen

Valuta: Polsk zloty

Landekode: +48

Hoteller: Der er mange hoteller i Stettin. Du kan finde hoteller på Booking.com

 
Stettin rejseguide, oplevelser i Stettin, oplevelser i Polen, byguide til Stettin, Hvad kan man lave i Stettin, Stare Miasto, den gamle bydel i Stettin, Stare Miasto bydel,

Seværdigheder i Stettin

Guideturer i Stettin

Som rejseleder og en meget aktiv rejsende, synes jeg man får meget ud af at tage på en guidetur.

Jeg leder selv guidet turer I Stettin som en del af mit arbejde og når jeg selv rejser, så booker jeg ofte en eller flere guideturer på min ferie. På den måde skal man ikke selv tilrettelægge, researche og planlægge en tur et nyt sted.

Som en del af bloggen har jeg en reklame aftale med Getyourguide, som er en international side som man kan booke professionelle guideturer.

Her er mine forslag til gode guideturer i Stettin, Polen

den røde rute, rød rute i Stettin, Stettin rejseguide, oplevelser i Stettin, oplevelser i Polen, byguide til Stettin, Hvad kan man lave i Stettin, Guidet tur i Stettin

Den røde rute

Er du i byen for første gang, er den røde rute en god måde at få set byen på.

Den røde rute er en stiplet rød linje langs byen seværdigheder, der med start tæt ved hovedbanegården og derfra fører dig rundt i byen og forbi 42 store og små attraktioner, monumenter, kirker, springvand og infotavler. Hele ruten er omkring 7 kilometer lang og tager et par timer at gå, men man kan også springe til og fra som man lyster på Den røde rute som man ønsker det, da den er nem at finde over hele byen.

Den røde rute er en slags ”Margerit rute igennem Stettin”.

Stare Miasto – Den gamle bydel i Stettin

Stettins mest charmerende seværdighed er den gamle bydel, kendt under navnet Stare Miasto.

Det er en gammel handelsplads for mel, som i dag består af en række charmende farverige huse med et lille torv og flere små restauranter og caféer.

Området er i det ældste kvarter i Stettin, som desværre blev fuldstændig ødelagt under 2. verdenskrig. Derfor er en mere passende betegnelse for den gamle bydel måske “Den nye gamle bydel”

I modsætning til andre polske byer som Warszawa og Gdańsk var der ingen umiddelbar genopbygning efter 2. verdenskrig. Faktisk blev dele af genopbygningen forsinket helt frem til 1994. Bygningerne er blevet rekonstrueret i henhold til oprindelige planer for, hvordan byen så ud.

I 1995 var opførelsen af 144 boliger færdig. De er bygget så de står nøjagtigt oven på de gamle fundamenter fra det udgravede gamle Stettin.

Det gamle rådhus, som er bygningen med den hvide top og røde murstens bund, fungerer i dag som det historiske museum i Stettin. Selve bygningen stammer tilbage fra 1400-tallet. I mange århundreder fungerede det som det vigtigste administrative sæde for byens embedsmænd. Rådhuset blev alvorligt beskadiget under 2. Verdenskrig og blev rekonstrueret i 1970’erne.

De Pommerske fyrsters slot

En af byens mest kendte seværdigheder er De Pommerske fyrsters slot (på polsk Zamek Ksiazat Pomorskich). Slottet blevgrundlagt i det 14. århundrede og var slottet for hertugerne i Pommern.

De Pommerske fyrsters slot fik sin fantastiske senrenæssance arkitektur i 1570’erne.

Efter freden i Westfalen var slottet sæde for Stettins svenske guvernør, før dronningen af Polen flyttede ind i starten af 1700 -tallet.

Mange af de smukke renæssanceelementer gik desværre tabt under preussisk styre i 1800’erne, men de er blevet genskabt eller restaureret efter 2. Verdenskrig.

Slottet blev også hårdt ramt under 2. verdenskrig, hvor ca. 60% af slottet ødelagt – heldigvis ikke hele slottet.

Under genopbygningen af slottet blev krypten, der indeholdt hertugernes sarkofager fundet under slottet.

Mod entré kan man besøge slottet dele af slottet. Dele af slottet kan også ses gratis.

Inde på slottet kan du på tårnet i slotsgården se det astronomiske ur fra 1693. Du kan også komme op i det 35 meter høje klokketårn, hvorfra du bliver belønnet med en flot udsigt over byen og floden. Fra klokketårnet blæses der hver dag klokken 12 et hornsignal. Et andet flot udsigtspunkt er klokketårnet i Skt. Jakob domkirken, som du kan læse mere om i næste punkt.

Inde påslotteter der i dag også et kulturhus med opera, operette, koncertsale, galleri, restauranter, turist information og souvenir forretninger.

Praktisk information om De Pommerske fyrsters slot

Åbningstider: Hverdag fra 10.00 – 18.00

Guidetturer: Book en privat guidet tur på De Pommerske fyrsters slot her

Sankt Jakob domkirken  

Den største og mest berømte kirke i Stettin er Sankt Jakob domkirken, i centrum af byen.

Sankt Jakobs domkirken er en meget stor treskibet gotisk kirke. Byggeriet af den nuværende kirke startede i 1375 på fundamentet af den tidligere trækirke fra 1187.

Kirkens tårn var oprindeligt 119 meter højt og var dengang den 3. højeste bygning i Tyskland (husk at Stettin var en del af Tyskland indtil efter 2. verdenskrig).

Ligesom store dele af byen blev kirken også ødelagt under 2. verdenskrig.

Kirken er siden blevet genopbygget og tårnet på Sankt Jakobs kirken blev renoveret 2010, så det nu er 130 meter højt (11 meter mere end før).

Som nævnt tidligere det er muligt at komme op i tårnet og nyde den fantastiske udsigt. Der er (heldigvis) en elevator op til tårnet, hvor man betaler entré for at komme ind i tårnet. I tårnet har man en importerende panorama udsigt over hele byen igennem de store vinduer.

Ved siden af kirken er den oprindelig kirkeklokke fra 1681 udstillet. Den sorte klokke vejer næsten 6 tons.

En lille Fun Facts om kirken havde en Youtube kanal som sendte live 24 timer i døgnet, indtil 23/12 2022. Deres Youtube kanal havde 600 subscribers.

Waly Chrobrego Promenaden

Waly Chrobrego Promenaden er en udsigts terrace og promenade, hvorfra man kan se havnen, Oder floden og øerne Grodzka, Bielawa og Lasztnia. Promenaden er hævet 19 meter over Oder -floden og er mere end en halv kilometer lang.

Byggeriet begyndte 1902 som havneforstærkning og navngivet ”Hakanterrasse” til ære for Hermann Hakan, som var borgmester af Stettin på det tidspunkt. Det stod færdigbygget i 1913. Oprindelig var planen at forsætte byggeriet om til parken men så startede 1. verdenskrig og byggeriet blev aldrig fortsat.

Det fik sit nuværende navn Waly Chrobrego efter at Stettin igen blev en del af Polen.

Herkules med kentaur, stettin seværdigheder, oplevelser i Stettin, Stettin polen, byer i Polen, ferierbyer i Polen

Foran Waly Chrobrego Promenaden kan man se en statue af Herkules i kamp med en kentaur. Statuen er lavet af den tyske kunstner Ludwig Manzel. 

Omkring Waly Chrobrego Promenaden findes der flere historiske bygninger som blandt andet huser Stettins natioal museum, Maritime universitetet, Det moderne teater og Szczecin Voivodeship kontor.

Ved pronomaden finder du også en stor park, hvor koncerter og forskellige lokale arrangementer finder sted.

Gåtur på havne promonaden og kortet over Mare Dambiensis

En skøn seværdighed i Stettin er at gå en tur langs Piast Boulevarden, som er havne boulevarden. Her kan du beundre den smukke panorama udsigt over Oder floden, som er Polens næstlængste flod, kigge på de dokkede skibe eller nyde en kop kaffe på de små caféer langs havnen.

En af seværdighederne på Piast Boulevarden er den farverige keramiske mosaik, der forestiller søen Dąbie, eller rettere Mare Dambiensis (Dąbiehavet), og kortet er designet så det ligner et gammelt latinsk kort. Mosaikken er placeret i nærheden af ​​trappen, der fører fra Wieleckie-kajen til boulevarderne. Størrelsen på mosaikken er 15 kvadratmeter, så det er ikke til at overse.

Mare Dambiensis-kortet er et nutidigt værk, lavet af ​​Piotr Owczarski, en sømand og kajakroer fra Szczecin i samarbejde med Katarzyna Pawlikowska, som er kunstner.

Legenden om Mare Dambiensis (Dąbie-havet) blev født i 1949-50 i det akademiske sømandssamfund i Szczecin. Dąbie-søen refereres til som et stort hav, omgivet af mindre reservoirer og hjørner med originale navne og Szczecin-lagunen er i dette tilfælde et hav.

En mystisk verden fuld af ekstraordinære eventyr, som enhver, der krydsede grænserne til Mare Dambiensis, kunne opleve. Efter at have krydset den magiske tidslinje kunne man sejle til landet Umbriaga, Sargassohavet, Parvo Mare, Bird Island, Medusastan, Svante, Cape Four Skeletter, Cape White Elephant, støde på vraget af Usambara, Bermuda-trekanten og et tusindben på sin rejse.

I nærheden af ​​kortet kan du finde et monument, der forestiller den berømte Umbriaga-kat.

Umbriaga er en historisk figur, der ligner en rigtig kat. Katten levede ifølge legenden i slutningen af ​​1940’erne og 1950’erne. Han sejlede med sømændene på Mare Dambiensis. Sammen med dem opdagede han Cape of Four Skeletter, Medusastan, Bird Island og Mare Sargasso.

Szczecin Philharmonic / Filharmonia

En af de mest bemærkselsesværdige og unikt udseende bygninger i Stettin er Szczecins Filharmonia, som er det nye koncerthus fra 2014.

Bygningen rejser sig som hvide isbjerge af jorden og blev kort efter det var færdigbygget udråbt som byens nye vartegn.

Koncerthuset er tegnet af den spanske tegnestue Studio Barozzi Veiga.

Der er daglige rundvisninger i Filharmonien, og vil man have helhedsoplevelsen af musik og arkitektur er det stadig relativt billigt at gå ind og høre klassisk musik i Polen.

Som min lokalguide kaldte det på min første tur til Stettin, så er det som at hører kunst indeni kunst – en meget smuk måde at beskrive det på.  

Strand-øen Wyspa Grodzka. Wyspa Grodzka, Stettin rejseguide, oplevelser i Stettin, oplevelser i Polen, byguide til Stettin, Hvad kan man lave i Stettin, stettin strand, Stettin øer

Strand-øen Wyspa Grodzka

Der er flere små øer i Oder floden ved Stettin og den mest populære af dem er byens nye strand-ø, Wyspa Grodzka, der med sin beliggenhed overfor Waly Chrobrego.

I sommer sæsonen kan man hænge ud med en bog i liggestolene, spille beach volley, hygge sig med ungerne eller feste efter mørkets frembrud med Dj’s, drinks og dans.

Der er også events med film, stand-up, dans og meget mere. Øen kan nås til fods og med bycykel via flodpromenaden eller med vandsporvognen fra Bulwar Piastowski.

Harbour gate, havneporten stettin, stettin seværdigheder, oplevelser i Stettin, Stettin polen, byer i Polen, ferierbyer i Polen

Harbour gate (Havne porten)

Harbour gate i Stettin er den mest imponerende barok fæstningsport i Vestpommern og samtidig en af de mest interessante bygninger af sin slags i Europa.

Porten, der oprindeligt blev kaldt Brandenburger Tor og senere Berlinporten, blev opført i 1724 efter ordre fra den preussiske kong Frederik Vilhelm I.

Det lavet af arkitekten Gerhard Cornelius von Wallrave og en murermester Hans Jürgen Reinecke fra Magdeburg. Harbour Gate har stadig sine rige skulpturelle dekorationer, som er lavet i senbarok stilen. Væggene og hvælvingerne er lavet af mursten brændt af Liege-mestre. Facaderne og gavlene sammen med de rige skulpturelle dekorationer blev lavet af sandsten importeret fra Pirna i Sachsen.

På vestfacaden kan man se en oval medaljon med et monogram af den preussiske kong Frederik Vilhelm I, og på siderne er der bevingede Phemes, der blæser i deres trompeter. Den latinske inskription, der begrunder Preussens rettigheder til Stettin, nævner, at den preussiske konge erhvervede hertugdømmet Stettin.

I det øverste område, er der figuren af guden for Oder-floden, Viadrus, der ser på panoramaet af Szczecin-billeder på et relief.

På den østlige facade er kong Frederik Vilhelm I’s monogram med en ørn, der holder et sværd og scepter i kløerne.

I 1942, på grund af den store bombetrussel som byen led under, blev begge porttoppe demonteret og gemt i Las Arkoński. I 1957 blev de igen påsat og derfor er de så bevaret som de er i dag.

Se en film i Kino Pionier, verdens ældste biograf

Det er nok de færreste, der ved det, men det er ganske vist: Verdens ældste fungerende biograf, Kino Pionier, ligger i Stettin (ifølge Guiness World Record).

Biografen åbnede som Kino Helios tilbage i 1907.

Biografen lever fortsat i bedste velgående og viser en blanding af mainstream og art house film i biografens 2 sale. Filmene vises på originalsprog med polske undertekster, så som turist kan man sagtens nyde en film i den historiske bygning.

Ortodoks kirke i Polen, Ortodoks kirke i Stettin, oplevelser i Stettin, seværdigheder i Stettin, Feriebyer i Polen, Byguide til Stettin, Rejseguide til Polen

Den ortodokse kirke

Over 90 % af polakkerne tilhører den romersk-katolske kirke, men i Stettin kan man alligevel se en ortodoks kirke i centrum af byen.

Den ortodokse kirke er den første bygget i regionen Vestpommern.

Bygningen bygget så den former et græsk kors, hvilket er almindeligt for mange ortodokse kirker. Den kan rumme cirka 500 personer og er 26 m lang, 16 m bred og 25 m høj.

Byggeriet af den ortodokse kirke begyndte den 19. november 2003. Kirken er næsten 100% finansieret af sognebørn og ortodokse troende fra udlandet.

PIN IT!

oplevelser i Stettin, seværdigheder i Stettin, Feriebyer i Polen, Byguide til Stettin, stettin seværdigheder, oplevelser i Stettin, Stettin polen, byer i Polen, Rejseguide til Polen,

INDHOLD I ARTIKLEN: FAKTA OM STETTIN, REJSEGUIDE TIL STETTIN, OPLEVELSER I STETTIN, TING DU SKAL LAVE STETTIN, REJSEGUIDE TIL POLEN, SEVÆRDIGHEDER I POLEN, POLSKE FERIEBYER, POLSKE BYER TÆT PÅ DANMARK, SANKT JAKOBS DOMKIRKEN, ODER FLODEN, FLODKRYDSTOGT PÅ ODER FLODEN, VISITPOLAND.

error: Indholdet er beskyttet af TeaTougaard.dks copyright !! Ønsker du adgang til teksterne, så tag skriftlig kontakt til mig.