Istanbul er en by velsignet med mange forskellige seværdigheder.
På min Top 10 over seværdigheder i Istanbul finder du Basilika Cisternen, også kendt som ”Det sunkne palads”.
På tyrkisk er stedet kendt som Yerebatan Sarnıcı. Navnet Yerebatan, som betyder “nedsunket”, kommer fra befolkningens opfattelse af de halvt nedsænkede marmorsøjler i vandet.
I dette rejseblog indlæg vil jeg gå i dybden med stedet historie, hvordan stedet har forandret sig siden jeg første gang besøgte det og alt du ellers skal vide, for at mest muligt ud af dit eget besøg i Basilika Cisternen i Istanbul.
Læs også >> Seværdighed: Den Blå Moské – Sultanahmet Camii i Istanbul
Historien bag Basilika Cisternen
Yerebatan Sarnıcı er den største overdækkede cisterne i Istanbul. Egentlig er det et enormt vandreservoir. Da den blev bygget under jorden neden under Stoa Basilikaen, blev den kaldt Basilica-cisternen.
Cisternen blev bygget i perioden fra 527 til 565 af den østromerske kejser Justinian I for at imødekomme datidens Istanbuls vandbehov. Eller mere præcist blev den bygget for at dække vandbehovet til det store Topkapi palads og dens omgivelser, hvor kejseren og de øvrige folk, som boede på det smukke palads.
Vandet i vandreservoir blev ført de 19 km fra Belgradskovene til den kæmpe cisterne via to akvædukter. Den første er den 971 meter lange Valens-akvædukt (Bozdoğan), bygget af kejser Valens i år 368. Den anden er den 115,45 meter lange Mağlova-akvædukt, bygget af kejser Justinian I.
Området, hvor cisternen er placeret, er lidt større end en fodboldbane (140 m x 70 m), og væggene er bygget med 4,8 meter tykke mursten. Gulvet blev gjort vandtæt med et lag murermørtel, og cisternen har en kapacitet på 100.000 tons vand og dækker et areal på 9.800 m².
Basilika Cisternens søjlerækker
Række efter række af historiske søjler møder dig, lige så snart du går ned ad trappen. I alt der 336 indre søjler, fordelt på 12 rækker 28 søjler i hver. Højden svarer til en 3-etagers bygning – nogle er endda højere, med en højde på omkring 9 meter.
De mange søjler og højden får designet til at ligne et palads og derfor har det også fået kælenavnet ”Det sunkne palads”.
Søjlerne er af forskellige stilarter og er blevet genbrugt fra forskellige antikke steder, hvilket giver cisternen et unikt udseende. Søjlerne er blandt andet hentet fra templer og gamle bosættelser. 98 af søjlerne er af korintisk stil, mens andre har doriske træk.
Det siges, at omkring 7.000 slaver blev brugt under konstruktionen af cisternen. Derfor er en af søjlerne dekoreret med tårelignende motiver, også nogle gange refereret til som påfugleøjne. Man mener, at disse symboler blev udskåret til minde om de slaver, der døde under byggeriet. I dag bruges denne søjle som ønskesøjle.
Gåden om Medusas hovederne i Basilica Cisternen
Den største seværdighed indeni cisternen er Medusas hovederne. Det siges, at kejser Justinian I, der byggede cisternen, med vilje placerede Medusas hoved i cisternen for at beskytte strukturen.
Medusahovederne, som bruges som søjlebaser, er placeret på to forskellige måder. Den ene er anbragt på siden og den anden på hovedet.
Begge anses som mesterværker fra den yngre romerske periode (4. århundrede). Forskere mener, at de blev hentet hertil blot for at blive brugt som sokler, fordi de passede perfekt i størrelsen, men mange mener også, at deres placering bærer mytologisk betydning, hvilket tiltrækker mange besøgendes opmærksomhed.
Ifølge den græske mytologi var Medusa én af de tre Gorgoner, kvindelige monstre fra underverdenen, og havde slangehår og evnen til at forvandle enhver, der så hende i øjnene, til sten. Man mener, at Gorgonbilleder og skulpturer blev brugt til at beskytte vigtige bygninger i oldtiden, hvilket kan være forklaringen på, hvorfor Medusahovederne blev anbragt i cisternen.
Ifølge nogle antagelser blev Medusahovederne i cisternen anbragt sidelæns og på hovedet for at undgå henvisning til hedenske symboler, da cisternen blev bygget i den kristne tid.
I nyere tid er en kunstinstallation af Medusa også lavet ved siden af hovederne og den passer perfekt ind i omgivelserne, selvom måden den er lavet på, er meget moderne. Kunst installationen af Medusa er en figur som står ude i vandet og med nævne mellemrum kastes der lys på hende, så hendes skygge kan ses på den store murstensvæg.
Genopdagelsen af Basilika Cisternen i Istanbul
Efter osmannerne etablerede deres egne vandsystemer i byen, gik cisternen i glemmebogen indtil den blev fundet igen i 1545, da Petrus Gyllius, som var på jagt efter byzantinske antikviteter, fik nys om at man fra visse boliger kunne hente vand op bare ved at sænke en spand ned gennem gulvet, og at man sågar kunne fange fisk!
Han fandt på den måde vej til cisternen, hvor han sejlede på vandet og målte søjlerne. Hans optegnelser blev senere brugt af mange eventyrere.
Herefter gik cisternen igen i glemmebogen, eller rettere den blev brugt som losseplads.
Heldigvis gik den ikke helt tabt. Bevaringsprojekter og oprydninger særligt i 1955-60 og et større renoveringsprojekt i 1985 gjorde, at man i 1987 kunne åbne cisternen igen, denne gang for offentligheden som museum.
Som cisternen er nu, er den ikke bevaret sin oprindelige tilstand. Udover renoveringsprojekt i 1987 blev der i maj 1994 gennemført endnu en stor oprensning og restaurering gennemført.
I dag kan man se fisk svømme i det specielle bassin i cisternen, hvilket viser, at der har levet liv i vandet i hele dens historie.
Til moderne museum med kunst
En endnu nyere restaurering blev igangsat i 2017 og afsluttet i 2022. I denne periode blev cisternen lukket for offentligheden i flere omgange. Jeg besøgte selv Basilika Cisternen i 2020, hvor den var åben men med et meget anderledes udseende, end den er nu.
Målet med det nye restaureringsarbejde var at sikre strukturens stabilitet, forbedre de besøgendes sikkerhed og samtidig skabe en mere stemningsfuld og moderne museumsoplevelse.
Den mest iøjnefaldende ændring er det nye lysdesign, som har forvandlet rummets atmosfære og gør det meget nemmere at tage pæne billeder. De 336 søjler, som engang stod i halvmørke, er nu oplyst af kunstfærdig og diskret LED-belysning, der fremhæver hver enkelt søjles unikke karakter og som skifter farve.
Gangbroen rundt i cisternen er også ændret, så vejen forbi Medusa hovederne nu er en helt anderledes oplevelse.
Derudover er der nu løbende forskellige kunstudstillinger i vandet, så man ved flere besøg vil kunne opleve forskellig kunst.
Hollywood film i Basilika Cisternen
Basilika Cisternen har været lokationen for mange Holleywood film.
Stedet er brugt i Dan Browns roman “Inferno” og den efterfølgende filmatisering. Den stemningsfulde underjordiske cisterne spiller en central rolle i filmens dramatiske slutning, hvor Robert Langdon (Tom Hanks) forsøger at forhindre en global katastrofe.
Den blev også brugt i James Bond-filmen “Fra Rusland med kærlighed”, hvor han sejler under det russiske konsulat. I den ikonisk scene bevæger Sean Connery som James Bond sig gennem de mystiske, vandfyldte søjlegange under Istanbuls gader. Cisternens dunkle stemning og skjulte gange bruges som hemmelig adgangsvej til det sovjetiske konsulat.
Besøg fra verdensberømte ledere
Gennem årene har mange prominente personer besøgt cisternen, fra tidligere amerikansk præsident Bill Clinton til Hollands tidligere premierminister Wim Kok, Italiens udenrigsminister Lamberto Dini, Sveriges tidligere statsminister Göran Persson og Østrigs tidligere statsminister Thomas Klestil.
Praktisk information om Basilika Cisternen i Istanbul
Entré: 09.00-18.30: 1.300 TL. 19.30-22.00: 2.000 TL (for udenlandske statsborgere, tyrkere har en anden pris)
Basilika Cisternens åbningstider: Hver dag fra: 09:00 – 23:50
Website: yerebatan.com/en
Telefon: +90 212 512 15 70
Adresse: Alemdar, Yerebatan Cd. 1/3, 34110 Fatih/İstanbul, Tyrkiet
PIN IT
INDHOLD I ARTIKLEN: SEVÆRDIGHEDER I ISTANBUL, BASILIKA CISTRENEN ISTANBUL, OPLEVELSER I ISTANBUL, ISTANBUL SEVÆRDIGHEDER, HISTORISKE OPLEVELSER I ISTANBUL, FAKTA OM ISTANBUL, DANISH TRAVEL BLOG, DET SUNKNE PALADS, BASILICA CISTERN, DET SKAL DU SE I ISTANBUL, OPLEVELSER I ISTANBUL, TYRKISK REJSEBLOG, LISTE OVER SEVÆRDIGHEDER I ISTANBUL, REJSEBLOG OM ISTANBUL, REJSEBLOG OM TYRKIET, BLOG OM AT REJSE, REJSEBLOGGER ANBEFALING, REJSEBLOGGEN, ISTANBUL HISTORIE, FAKTA OM ISTANBUL, VISITISTANBUL.