I Istanbul ligger en af Tyrkiets mest berømte moskéer – Sultanahmet Camii.
På dansk kender vi moskéen som Den Blå Moské p.g.a. de blå kakler, som moskéens indre er dekoreret med. På tyrkisk hedder den Sultanahmet Camii (Sultan Ahmets Moské). Moskéen ligger i Sultanahmet-kvarteret i Istanbul lige overfor Hagia Sophia.
I mit arbejde som rejseleder, leder jeg årligt en håndfuld turer til Istanbul. Og fast på programmet er altid den berømte blå moské, som er en af Istanbul bedste seværdigheder – og gratis seværdigheder.
I denne rejseblogs artikel vil jeg fortælle dig om (næsten) alt det, som jeg fortæller mine gæster når vi besøger moskéen, så du kan besøge Sultanahmet Camii på egen hånd og alligevel få det hele med.
Den Blå Moské vs Hagia Sophia
Når du ankommer til pladsen er ikke ualmindeligt for turister som besøger Istanbul første gang, at blive i tvivl om hvilken moské, der er den blå moské.
Lige overfor hinanden opdelt af en stor plads ligger Den Blå Moské og Hagia Sophia.
Hvis du står med sporvognen og Basilika-cisternen i ryggen og kigger mod pladsen så har du Hagia Sophia til venstre og Den Blå moské til Højre. Kommer du fra Hippodromen, så er det Den Blå Moské som ligger tættest på Hippodromen og Spiralsøjlen. Udefra ser Hagia Sophia også mere lyserød ud og har 4 minaretter mens Den Blå moské har 6 minaretter.
De to moskéer ligger ganske vidst tæt på hinanden, men de meget forskellige i deres arkitekturer og deres historie.
Den Blå Moské blev bygget med formålet at være en moské, med formålet at den skulle udkonkurrer nabo moskéen Hagia Sophia, både størrelse og skønhed. De startede med at bygge moskeen i 1609 og den var færdigbygget i 1616.
Den Blå Moské er tegnet af arkitekten Sedefhar Mehmet Ağa, som havde studeret under den kendte tyrkisk arkitekt Sinan og moskéen blev bygget for sultanen Ahmed I.
Hagia Sophia derimod blev oprindelig bygge som en kirke, men blev med tiden til en moské. I 1935 blev Hagia Sophia omdannet til et museum indtil 2020 hvor den tyrkiske præsident Ergovan igen synes det skulle være en moské. Da det var museum skulle man betale entré men Hagia Sophia blev moské blev entreen gratis – indtil 2024, hvor man nu pludselig skal betale entré for at se moskéen, hvilket ellers er uhørt for moskéer. Entréen til Hagia sophia koster 25€ og giver adgang til galleriet, hvilket betyder man ikke kan komme ned på gulvet (mere). Den Blå moské har aldrig været et museum og har altid været gratis at besøge.
På grund af en misforståelse har moskéen 6 minaretter. Sultanen bad oprindelig artikeketen om guld minaretter, på tyrkisk “altın”. Arkitekten misforstod sultanen og troede han ville have 6 minaretter, på tyrkisk “altı”.
Den Blå Moskés opbygning og hvordan du kommer ind
Den Blå Moské består af en forgård og et hovedrum. Derudover har moskéen en grundskole og et suppekøkken (en imaret), hvor fattige mennesker kan få udleveret mad. Frem til det 19. århundrede var der også både et hospital, tyrkisk bad og et sted, hvor rejsende kunne overnatte (et karavanserai, på dansk kendt som karavanestation) ved Den Blå Moske.
Som gæst skal man forvente at stå i kø for at komme ind at se Den Blå Moské. Indgangen er blevet rykket siden jeg så den første gang. Dengang kom man ind via siden og man stod i kø på den smukke marmorplads som er til højre for moskéen.
Nu kommer man ind fra bagsiden af bygningen og det er almindeligt at køen går ud og ned langs Hippodromen. Jeg har flere gange stået i kø med mine gæster, når jeg har været på arbejde som rejseleder, men selvom køen virker lang, så går det hurtigt nok og den længste kø jeg har stået i tog 30 minutter.
Ved indgangen – som i dette tilfælde er bagindgangen, er det tydeligt afmærket, hvornår man skal tage sine sko af. Man skal tage sine sko med sig og ikke efterlade dem, da man ikke kommer ud samme sted som man kom ind. Der er reoler inde i moskéen man kan stille dem på, men husk du ikke må stille dem fra dig på gulvet, det er meget respektløst. Hører du til de forberedte, så tag en pose med til dine sko eller placer dem i f.eks. din rygsæk.
Der hvor du tager skoene af, er også der man dækker sig også til, hvis man ikke allerede er det. For mænd og kvinder gælder det at skuldre og knæ skal være. For kvinder skal man også dække håret med et tørklæde men man som mand skal tage eventuelle hatte eller kasketter af.
Har man ikke husket at få tøj og tørklæde med til at dække sig, så kan det lånes ved en lille skurvogn som man kommer fordi mens man står i kø Den Blå Moské og afleveres igen ved udgangen.
Inde i Den Blå Moské
Nu er du kommer ind i Den Blå Moské, kan du begynde at se dig rundt i den smukke bygning.
Først og fremmest er det tydeligt hvilket område du må opholde dig i som turist og gæst i moskéen. Måske vil der være folk på den anden side af indhegningen som beder, sidder og snakker eller børn som leger.
Husk at tænk som en voksen her; Det er deres religion, de må gøre, som de vil i bedeområdet. Du er gæst og på besøg i deres bygninger, selvom det ser sjovere ud, der hvor de opholder sig, så må du ikke gå derhen.
Kig i stedet op på hovedkuplen.
Hovedkuplen har en højde på 43 meter og en diameter på 23,5 meter og er omgivet af fire mindre kupler, der igen er omgivet af flere endnu mindre kupler. Hver mindre kuppel har fem vinduer. Et smukt syn som man kan blive næsten svimmel af at kigge på.
De smukke Iznik fliser
Det indre af moskeen er beklædt med mere end 20.000 håndlavede keramiske fliser fra İznik i mere end halvtreds forskellige tulipanafbildninger. Fliserne på den nederste del af væggene er traditionelt i design, mens galleriniveauet er mere prangende med repræsentationer af blomster, frugter og cypresser.
Iznik-fliser, også kendt som İznik çini på tyrkisk, er keramiske fliser, der er produceret i den tyrkiske by İznik (nær Bursa, 150 km fra Istanbul). Disse fliser er berømte for deres smukke og detaljerede kunstværker, der ofte inkluderer blomstermotiver, geometriske mønstre og abstrakte designs.
Iznik-fliser blev først produceret i det 15. århundrede under det osmanniske rige og blev brugt til at dekorere moskéer, paladser, hellige steder og andre bygninger af betydning.
Fliserne er kendt for deres karakteristiske farvepalet, der omfatter dybblå, lyseblå, turkis og hvid, samt deres brug af ædelmetalpigmenter som gyldne og kobberfarver.
De øverste dele af interiøret i Den Blå Moské er domineret af blå farve, og deraf det danske navn for moskeen, selvom farven ikke er så dominerende, som mange tror den er.
Mere end 200 blyindfattede vinduer med utrolige mønstre lader lyset komme ind i bygningen og giver det smukke farvespil på fliserne.
Dekorationerne i moskéen omfatter også vers fra Koranen, mange af dem lavet af Seyyid Kasim Gubari, der betragtes som den fornemste kalligraf af sin tid. Gulvene er belagt med ægte tæpper, der er doneret af de mange troende muslimer, som kommer i moskeen.
I alt er der plads til 10.000 bedende i Den Blå Moské og det er ikke ualmindeligt at der om fredagen, som er muslimernes helligste dag, er godt fyldt om i moskéen. Under de store bedetider er der lukket for turister i moskéerne, så planlæg dit besøg efter bedetiderne.
Strudseægget i lysekronen
Jeg synes, at en af de sjoveste detaljer i Den Blå Moské, er at den er dekoreret med strudseæg, som hænger i lysekronerne.
Hvorfor hænger der strudseæg i moskéen?
Strudseæggene har stadig deres æg indeni og det afgiver en lugt, som edderkopper og skorpioner kan lugte, men mennesker ikke kan. Af samme grund vil man finde strudseæg i mange ortodokse kirker i Balkan og Grækenland. Og en fin bekræftelse på det virker er, at der ikke er et eneste spindelvæv at se i moskéen.
I samme historie siger man også at de advarer mod jordskælv. Det gør det jo i teorien også, men man ser det bare først når jordskælvet er i gang, og der er man jo sjældent selv så meget i tvivl, at man har brug for at kigge på om ægget i lysekronen svinger for at vide der er et jordskælv i gang.
Udgangen er indgangen
Når du er færdig med at nyde moskéen, så går man ud af det, der oprindelig var hovedindgangen. Før man går ned ad trappen sidder der en mand i en lille boks som man kan give en donation til. Giver man en donation får man et lille stykke papir med hvor meget man har doneret, som man kan gemme som et lille minde.
Jeg opfordrer alle til at give en lille donation, så man er med til at sikre de i fremtiden også kan holde moskéen vedligeholdt samt undgå at der begynder at komme entré på at besøge moskéen, ligesom de gør ved Hagia Sophia.
Praktisk information om Den Blå Moské i Istanbul:
Entré: Gratis
Den Blå Moskés åbningstider:
Website: sultanahmetcami.org
Adresse: Binbirdirek, At Meydanı Cd No:10, 34122 Fatih/İstanbul, Tyrkiet
INDHOLD I ARTIKLEN: SEVÆRDIGHEDER I ISTANBUL, DEN BLÅ MOSKE ISTANBUL, OPLEVELSER I ISTANBUL, ISTANBUL SEVÆRDIGHEDER, FAKTA OM ISTANBUL, MOSKEER I ISTANBUL, DANISH TRAVEL BLOG, DET SKAL DU SE I ISTANBUL, TYRKISK REJSEBLOG, SULTAN AHMET MOSKEEN, REJSEBLOG OM ISTANBUL, REJSEBLOG OM TYRKIET, BLOG OM AT REJSE, REJSEBLOGGER ANBEFALING, REJSEBLOGGEN, ISTANBUL HISTORIE, VISITISTANBUL.
PIN IT!
