Mevlana er verdens kendt for hans smukke poesi.
For både muslimer og ikke-muslimer er den største grund til at komme til Konya, for at besøge Mevlana Museum.
Dette er hjemstedet for hvirvlende dervisher og Celaleddin Rumis grav (også kendt som Mevlâna).
Mevlana museet er et af de største pilgrimsvandringscentre i Tyrkiet og en af de mest bemærkelsesværdige seværdigheder i Tyrkiet.
For muslimer er dette et meget helligt sted, og mere end 1,5 millioner mennesker besøger årligt Mevlana Museum.
Bygningen var tidligere en moské, men i dag fungere det som et museum med et specielt område til bedende muslimer. Selvom det officielt er et museum, så skal du stadig være anstændig klædt, ligesom i en almindelig moske.
Læs også >> 13+ Seværdigheder i Konya, Tyrkiet
Verdenskendte Mevlanas baggrund
Mevlana er kendt over hele verden som religiøs leder og digter.
Mevlana betyder på arabisk “vor mester”. Han blev født i Afghanistan den 30. september 1207 med navnet Celaleddin, men hans tilhængere kaldte ham Mevlana. Hans far, Baha’aldin Veled, var en fremtrædende islamisk lærer, der måtte flygte på grund af mongolernes indtrængen. Familien rejste først til Bagdad, senere til Mekka via Damaskus og Malatia, og til sidst til Konya, efter at sultanen havde inviteret Mevlana til at skrive poesi på persisk, datidens hofsprog.
På dette tidspunkt blev Konya kaldt Rum, og indbyggerne Rumi – et navn, Mevlana tog til sig. Han blev en respekteret religiøs lærer og filosof med mange disciple. I 1244 mødte han den omvandrende mystiker Tebrizi, hvis store indflydelse på ham førte til jalousi blandt hans disciple. De slog Tebrizi ihjel, og i sorg trak Rumi sig tilbage for at meditere. I denne periode skrev han sine vigtigste værker, der prædikede tolerance og kærlighed.
I hjertet af hans lære findes kærlighed og hengivenhed samt kærlighed til Gud. Hans digte er gennemsyret af kærlighed, og han forvandlede musik og sema (derwisernes hvirvlende dans) til redskaber for sjælens åbenbaring. Ved at bane vejen for en ny æra inden for islamisk tænkning har Mevlânâs idéer fortsat med at blive studeret og beundret i århundreder.
Hans værker inkluderer Mesnevî, Divân-ı Kebîr (“Digtene fra Shams-i Tabriz”), Fîhi Mâfih (“Det, der er i det”), Mecâlis-i Seb’a (“De syv sessioner”) og Mektûbât (“Brevene”) samt Divan-e-Shams, en poesissamling med over 45.000 vers, og Mathnavi, hans mest kendte værk, bestående af syv bøger og 24.660 vers – ofte kaldt “den persiske Koran”. Mevlânâ skrev hovedsageligt på persisk og arabisk, men der findes også digte på tyrkisk og græsk.
Læs også >> 20 historiske fakta du (måske) ikke vidste om Tyrkiet
Det mest berømte digt lyder således:
“Kom, kom hvad du end er, det spiller ikke nogen rolle, om du er vantro, afgudsdyrker eller tilbeder ilden, kom, vores sammenkomst er ikke et sted for fortvivlelse, kom, selv hvis du har brudt dit løfte hundrede gange, kom igen.”
Rumi var muslim, men havde en bemærkelsesværdig åbenhed over for andre religioner, og han udelukkede ingen – hverken jøder eller kristne.
Mevlana havde syv råd, som lyd således:
• Vær som en flod i gavmildhed og hjælpsomhed.
• Vær som solen i medfølelse og nåde.
• Vær som natten i at skjule andres fejl.
• Vær som de døde i vrede og raseri.
• Vær som jorden i beskedenhed og ydmyghed.
• Vær som havet i tolerance.
• Enten vær, som du ser ud, eller vær, som du er.
Mevlana har i flere år været blandt de mest læste digtere i USA. Mange af hans digte er også oversat til dansk.
Mevlana døde søndag den 17. december 1273 i Konya, 66 år gammel.
Om Mevlana museet i Konya
Mevlana Klostret har siden Mevlanas død i 1273 været et centrum for undervisning, meditation og de berømte ceremonielle danse.
Under det osmanniske styre voksede antallet af Sufi-ordener markant, og deres indflydelse strakte sig langt ud over Tyrkiets grænser til blandt andet Syrien, Cypern, Egypten og Grækenland. Ordenens magt blev dog så stor, at Atatürk i 1925 forbød alle Sufi-ordener og lukkede deres klostre. Mange Sufier flygtede til Cypern, hvor der stadig findes museer til ære for Mevlana.
I 1927 fik klostret tilladelse til at genåbne, denne gang som museum, og i 1953 blev de årlige ceremonier genoptaget. De finder sted fra begyndelsen af december og kulminerer den 17. december, Mevlanas dødsdag. Jeg har selv oplevet denne unikke festival og skrevet om min oplevelse her.
I dag besøger omkring 1 million tyrkere hvert år Mevlana Klostret.
Indeni Mevlana museet
Museet er gratis at besøge, men du skal igennem en sikkerhedskontrol for at komme ind til museet. Området består af forskellige bygninger. Den mest interessante er naturligvis den gamle moské som nu huser Mevlanas grav og forskellige andre hellige og historiske genstande.
Omkring moskeen, i gårdhaven, er der en bygning med 16 rum af forskellige størrelser. Hvert rum indeholder forskellige former for udstillinger og tekster står både på engelsk og tyrkisk. Rumme har forskellige temaer. F.eks viser et rum en udstilling om musik instrumenter mens et andet viser hvordan værelserne har set ud, da helligdommen var aktiv. Det største rum er køkkenet, hvor man kan se hvordan de tilberedte mad og spiste.
Omkring moskéen er der forskellige gravsteder. De er inddelt i ét til mødre/koner/døtre, en til Ney (fløjte spillerne som var de/ det vigtigste instrument i sufi musik) og en til vigtige mænd.
Der er også 4 grave til Sinan Pasa, Fatima Hatun, Hasan Pasa og Hürrem Pasa.
Besøg ved Mevlanas grav og de øvrige genstande i moskéen
Den gamle moské har et meget karakteristisk tårn med turkisfarvede kakler. Under kuplen i et pragtfuldt rum befinder sig muséets største klenodie, nemlig kisterne, som indeholder Mevlana, hans fader, hans søn og andre kendte tilhængere af Rumi. På toppen af sarkofagerne ses personernes turban.
Alle skal have plastik-futter over skoene og kvinder skal have hår, ben og skuldre tildækket. Har du ikke selv fået pakket et tørklæde (og nederdel til at dække benene) så kan du låne det ved indgangen. Mænd må heller ikke vise knæ.
Den største grav inde i moskeen er Mevlanas grav. På Mevlanas kiste læses følgende inskription:
“Når vi er døde, søg ikke i vores grav på jorden, men find os i menneskers hjerter.”.
Der står næsten altid folk foran graven for at tage billeder eller bede, så hver opmærksom, så du ikke kommer til at puffe til en, der beder.
Til venstre for gravene er der forskellige genstande udstillet. Du kan blandt andet se en meget lille ottekantet moske med guld i og en æske med profet Mohammeds skæg.
Dervish dansen – ritualer og sektioner
Den officielle betegnelse for den ceremoni, der almindeligvis kendes som “Sema”, er “Mukābalah-i Şerīf”. Sema betyder “at dreje” og er i sufistisk terminologi en spirituel praksis, hvor man lytter til musikalske melodier og opnår en ekstase, der manifesteres gennem dans og drejning.
Dervish-dansen, udført af mænd i hvide kjoler med brede skørter og høje hatte, er denne trosretningens form for bøn. Gennem dansen opnår dervisherne en transe-lignende tilstand, der gør, at de ikke bliver svimle, mens de drejer.
Ceremonien begynder med, at den ansvarlige spreder et fåreskind ud på gulvet, et symbol på sheiken, der leder ritualet. Munkene er klædt i hvide dragter og venter på sheikens ankomst. En munk læser op fra Koranen, hvorefter en anden spiller på bambusfløjten ney. Når sheiken ankommer, hilser de på hinanden, og dansen begynder.
Dervisherne drejer om sig selv uden at røre hinanden eller sheiken, som bevæger sig imellem dem. Dansen varer mellem 30 og 60 minutter og bringer deltagerne tættere på Gud. Den højre hånd vender mod himlen for at modtage Guds nåde, mens den venstre vender mod jorden for at give guds nåde videre.
Sema kan ses i relation til betydningen af himmelen, idet Mevlevi-ceremonien kombinerer poesi, musik og dans, som symboliserer en opstigning mod himlen.
“Sema er menneskets ‘drejning’ mod sandheden (hakikat), hvor han hæver sin tanke med kærlighed, opgiver sin nefs (ego), bliver opslugt i Hakk (Gud) og vender tilbage for at tjene alle skabninger med en ny sjæl (ruhi) af kærlighed og hengivenhed som et modent menneske.”
Sema-ceremonien består af 7 sektioner, hvor hver har en særlig betydning:
Første Sektion:
Ceremonien begynder med en “na’t” (lovprisning), der ærer profeten Muhammed (SAV), som repræsenterer guddommelig kærlighed. Denne del kaldes “Na’t-ı Şerîf” (Den Hellige Na’t eller Ædle Lovprisning). At prise profeten er samtidig at ophøje Allah, som skabte alt, inklusiv alle profeterne før Muhammed.
Anden Sektion:
Efter denne ophøjelse høres slagene fra kudüm (trommen). Denne rytme symboliserer Guds skaberbefaling “Kun” (Bliv til!), som blev udtalt under skabelsen af universet (Koranen, Yasin 36:82).
Tredje Sektion:
Lyden af ney (sivfløjten) spilles som en improvisation. Den repræsenterer “nefha-yı ilahiyye”, dvs. Guds åndedrag, som giver liv til alt.
Fjerde Sektion:
Sultan Veled Devrî begynder. I denne del drejer semazen (derwischerne) i cirkler og hilser hinanden (en spirituel hilsen). Dette akkompagneres af en peshrev (en musikalsk ouverture). Dette symboliserer en sjæl, der genkender en anden sjæl, som er skjult i en fysisk krop.
Femte Sektion:
Selve Semaen begynder, og den består af fire salâmer (hilsener).
1. Semazen kaster sin sorte kappe af, hvilket symboliserer hans overgang fra graven til sandhedens lys.
2. Han drejer med armene åbne, højre hånd peger mod himlen for at modtage fra Allah, mens venstre hånd peger mod jorden for at give videre.
3. Gennem denne handling modtager han tilladelse fra sin mentor og fortsætter sin drejning.
Sjette Sektion:
Denne sektion fortsætter med recitationen af Bakara-verset (2:115):
“Østen og vesten tilhører Allah. Uanset hvor du vender dig, er Allahs åsyn der. For Allah er ubegrænset og altvidende.”
Syvende Sektion:
Ceremonien afsluttes med en bøn for alle troendes sjæle og en recitation af Fatiha (den første sura i Koranen). Til sidst forlader semazenene rummet roligt og går til deres hücre (spirituelle celler) for at reflektere og fordybe sig i tefekkür (kontemplation).
Hverdagen i Mevlana klosteret (Mevlevî-ordenen / Mawlawiyah-ordenen)
Det som i dag er et museum, var altså engang en form for kloster for Mevlanas disciple. På museet kan man læse tekster om hvordan hverdagen på klosteret var.
Mevlevî-ordenen er en sufi-tradition, der er baseret på Mevlâna Celaleddîn Rûmîs lære og idéer. Ordenen blev grundlagt af Mevlâna’s søn, Sultan Veled, og videreudviklet af hans barnebarn Ulu Arif Çelebi. Den bygger på principperne om adab (etik og moral) og følger sunni-islamiske retningslinjer.
Mevlevî-ordenen har gennem århundreder opfordret menneskeheden til skønhed, godhed, sandhed, kærlighed, tolerance og etik gennem kærlighed, visdom og åndelig vejledning. Ordenens traditioner, ritualer og systemer er blevet grundigt udviklet og videreført af lærde og spirituelle mestre som Ulu Arif Çelebi og Divane Mehmed Çelebi.
Inden for Mevlevî-ordenen er tilhængerne hierarkisk opdelt i fire niveauer:
• Sheikh
• Dede (bedstefar)
• Çilekeş can (lidende)
• Muhip (elsker)
I en tekst på museet beskriver en tidligere Mevlevî-ordenen munk hvordan man bliver Dede og får sin egen celle:
Jeg plejede at være en sjæl, der led i matbah (køkkenet), men Mester Mevlâna har endelig givet mig en celle. I Mawlawiyah får den derwisch, der fuldfører sine 1001 dages lidelse, titlen “dede” samt en celle. Dede kaldes også “hücrenishin” eller “hücreguzin” efter at være flyttet ind i cellen.
Den derwisch, der får tildelt en celle, gennemgår en periode med lidelse, hvor han ikke forlader rummet undtagen for at dække sine basale behov de første tre dage, og han forlader ikke logen i de følgende 18 dage. Meydanci dede leder de nye derwischer, der har fuldført deres lidelse, til sheikhen for at recitere takbir på deres sikke (hovedbeklædning). Fra nu af vil nevniyaz blive en “Mevlevi Dede”.
Gode råd til at besøge Mevlana museet i Konya.
- Klæd dig på, at skuldre og knæ er dækket, så du bliver fri for at låne tøj. Husk også at pakke et tørklæde til håret, det er mest hygijenisk.
- Til højre for moskéen er der toiletter. Medbring selv toiletpapir, for chancen for der er noget, er minimal. Der er også ofte lang kø, så gå i god tid.
- Vær respektfuld med både fotografering og lyd når du er inde på museet, for mange er det en speciel pilgrimsrejse, som de har set frem til.
- Hver opmærksom på der kun er en indgang, men forskellige udgange. Hvis du gerne vil opleve Konya by, så tag udgangen mod Selimiye moskeen.
PIN IT!
INDHOLD I ARTIKLEN: KONYA, DERVISH DANSER, FESTIVALLER I TYRKIET, MEVLANA FESTIVAL I KONYA, MEVLANA MUSEUM, MEVLANA KONYA, SEVÆRDIGHEDER I KONYA, BEDSTE SEVÆRDIGHEDER I KONYA, OPLEVELSER I KONYA, KONYA, GUIDE TIL SEVÆRDIGHEDER I KONYA, TYRKISK REJSEBLOG, REJSEBLOG OM KONYA, REJSEBLOG OM TYRKIET, BLOG OM AT REJSE, REJSEBLOGGEN, TYRKIETS HISTORIE, FAKTA OM I TYRKIET, VISIT TURKEY, KIRKER I TYRKIET, GRÆSK LANDSBY I TYRKIET.