Spændende og historierige Mykene, ikke at forveksle med Mykonos, er en af Grækenlands vigtigste arkæologiske steder.
Det er hjemsted for Agamemnon som startede Troja krigen og kupplegravene, som er både unikke i deres design og historie.
Stedet er også kendt under navnet Mycreane og Mikini, men sådan går det jo ofte, når en by er over 6000 år gammel.
Læs også >> 19 spændende fakta, om de antikke olympiske lege i Olympia, Grækenland
I dette rejseblog indlæg vil jeg gerne fortælle dig om Mykenes fortid, om de forskellige seværdigheder og hvordan du kan booke en tur til Mykene fra Athen.
For at gøre indlægget nemt for dig, har jeg inddelt det i følgende kategorier:
- Besøg Mykene fra Athen
- Kort om den mykenske civilisation
- Da Mykene kom på kortet (igen)
- Tholos gravene i Mykene
- The Treasure of Atreus
- Clytemnestra graven og Aegist graven
- Kammergravene i Mykene
- Igennem den historiske løveport
- Gravcirkel A i Mykene
- Mykene arkæologisk museum
- Gode råd til at besøge Mykene
- Praktisk information om Mykene i Grækenland
Besøg Mykene fra Athen
Du kan enten leje en bil eller tage på en guidet tur til Mykene. Stedet er næsten umuligt at komme til med offentlig transport. Hvis det hele skal være nemt, så vil jeg anbefale dig at tage på en guidet tur fra Athen til Mykene.
Jeg har fundet følgende guidet turer til Mykene fra Athen på Getyourguide (reklamelinks):
- Fra Athen: Mykene, Epidaurus og Nafplio heldagstur – Pris pr. person ca. 209 kr. (ofte udsolgt, så book i god tid)
- Billet til det arkæologiske område i Mykene og valgfri SG-lydtur – Pris pr. person ca. 194 kr. (vurderet som bedstsælgende billet)
- Athen: Dagsudflugt til Mykene, Epidaurus og Nafplio med audioguide – Pris pr. person ca. 220 kr.
- Athen: Korinthkanalen, Mykene og Nafplio dagstur – Pris pr. person ca. 217 kr.
- Fra Athen: Dagstur til Mykene, Nafplion og Epidaurus – Pris pr. person ca. 209 kr.
Kort om den mykenske civilisation
Den mykenske civilisation (1600–1100 f.Kr.), er opkaldt efter sit største centrum, Mykene på Peloponnes, i Grækenland. Dens indflydelse spredte sig fra Lilleasien, Mellemøsten og Egypten til det vestlige Middelhav og det nordvestlige Europa. Den tidligere minoiske civilisation på Kreta, som havde sin storhedstid i det 16. århundrede f.Kr., havde stor indflydelse på udviklingen af den mykenske kultur, og tilsammen udgør de, de to første store europæiske civilisationer.
Oprindelsen til den mykenske civilisation er kendetegnet ved fremkomsten af en krigerklasse i det 16. århundrede f.Kr.
Fra det 15. århundrede f.Kr. udvidede den mykenske dominans sig til størstedelen af det græske fastland, Kreta og gradvist hele det Ægæiske område.
Civilisationen nåede sit højdepunkt i det 14. og 13. århundrede f.Kr. (den såkaldte mykenske Koine).
I de store paladser i Mykene, Tiryns og Pylos på Peloponnes samt i Theben i Boiotien, fandtes en centraliseret magtstruktur, med kongen i toppen. Her blev arkiver ført på lertavler med skriftsystemet Linear B, den tidligste græske skrift.
Dette centraliserede paladsadministrative system faldt sammen i slutningen af det 13. århundrede f.Kr., traditionelt kort efter Den Trojanske Krig, som var et fælles foretagende blandt mykenske stormænd.
Mulige årsager til dette sammenbrud inkluderer: sociale omvæltninger, økonomisk svækkelse pga. folkevandringer (de såkaldte “havfolk”), ødelæggelsen af centre i Lilleasien og Mellemøsten og/eller kraftige jordskælv, som dokumenteret ved arkæologiske udgravninger.
Udover at have overlevet vind og vejr i mange tusind år, så har det så sent som i 2020 også overlevet en stor skovbrand, som har strakt sig helt ind over de antikke ruiner. Mange planter og træer har fået en sveden overflade men intet arkæologisk vigtigt er gået tabt.
Der er fundet spor, der tyder på at der har boet folk her fra omkring den sene bronze alder og frem til 11.-12. århundred.
Mykene har været på Unescos verdensarvsliste siden 1999.
Da Mykene kom på kortet (igen)
Det var Heinrich Schliemann, der fik sat Mykene tilbage på bykortet. Henrich Schliemann var kendt som en stor amatør arkæolog, hvis fokus var at finde kostbarheder, om det så betød at fjerne en mur eller lignede undervejs, så gjorde han det.
Mildt sagt, han ødelagde en del på sin vej og hans fokus med udgravningerne var social status og økonomisk gevinst.
Da han fandt Agamemnon dødsmaske af guld, løfte han den op og kyssede den (øhh det gør man altså ikke med historiske vigtige arkæologiske fund?).
Læs også >> Madguide: 30 + retter, du smage i Grækenland
Det var hans teori, at det var Agamemnon, ud fra historiske beskrivelser af Agamemnon. Intet teknisk dokumenterede det samme.
I et telegram til Kong Georg I skrev Heinrich Schliemann:
Deres Majestæt,
Det er mig en stor glæde at kunne meddele, at jeg har opdaget gravene, som ifølge Pausanias tilhører Agamemnon, Kassandra og deres kammerater, der blev myrdet af Klytaimnestra og hendes elsker Aigisthos under en fest.
Gravene er omgivet af en dobbelt stenkreds – noget, der kun kunne være rejst for personer af høj rang.
Inde i gravene har jeg fundet fantastiske skatte og antikke genstande af massivt guld. Disse fund alene er nok til at fylde et stort museum, som vil blive verdensberømt og tiltrække utallige udenlandske besøgende til Grækenland.
Da jeg arbejder af ren kærlighed til videnskaben, gør jeg intet krav på skattene, men overdrager dem gerne fuldt ud til Grækenland.
Må disse skatte danne grundlaget for en uvurderlig national rigdom.
Det vidste sig også senere at årstallene for Agamemnon død og hvornår masken er lavet ikke passer sammen. Alligevel har guld masken beholdt navnet som Agamemnons dødsmaske. Der er en kopi på museet i Mykene, mens originalen er i Athen.
Udgravninger ved Mykene varede kun nogle uger og efter udgravningerne skrev Heinrich Schliemann bogen “Mykene” på kun 8 uger, som gjorde han utrolig rig. Bogen blev udgivet på engelsk, tysk og fransk. I 1877 blev den kåret om årets bog i USA.
Tholos gravene i Mykene
Mens Heinrich Schliemann og hans store team af arkæologer udgravede Mykene, fandt de flere grave blandt andet kuppelgravene også kendt som Tholos gravene. I dag kan man stadig se kuppelgravene Clytaemnestras grav, The Treasure of Atreus (Atreus’ skatkammer) og Grav af Aegist, som oprindeligt var dekoreret med grøn serpentin og rød marmor. Gravene er navngivet efter medlemmer af Atreidernes slægt, som vi kender fra græsk mytologi og antik tragedie.
Ni kongelige tholosgrave, med gravkamre udformet som en bikube, blev opført i nærheden af Mykenes citadel i det 15. og 14. århundrede f.Kr.
Tholos gravene blev desværrer plyndret allerede i oldtiden, men deres betegnelse som “skatkamre” vidner om de rigdomme, de engang rummede.
For mig er det absolut kuppelgravene, som gør turen til Mykene det hele værd. Kuppelgrave findes også andre steder rundt på den græske halvø Peloponnes, men kuppelgravene i Mykene giver byens historie lidt ekstra visuelt liv. For ikke at tale om, hvor utrolig smukke de er.
The Treasure of Atreus
Kuppelgraven The Treasure of Atreus, ligger ca. 200 meter fra de øvrige ruiner. The Treasure of Atreus er den bedst bevaret grav med sit store intakte loft, som består af 33 stencirkler. The Treasure of Atreus er bygget omkring 1350 og 1250 f.kr og står stadig intakt i dag.
Der er en 35 meter lang og 6 meter bred indgang op til graven. Døren er 5,5 meter høj og over døren ligger en 120 tons stor sten. Indeni er graven 14,5 meter bred og 13 meter høj. Et utroligt syn!
Du kan starte din tur her og samtidig springe en eventuel kø over oppe ved Akropolis (by) delen af Mykene. Du kan købe din billet ved The Treasure of Atreus og se den først. Derefter kan du gå ind i Akropolis delen med samme bilet.
Clytemnestra graven og Aegist graven
Til højre for indgangen ligger Clytemnestra graven og Aegist graven.
Clytemnestra graven, tror man var graven, hvor Agamemnons kone var begravet, men der ingen beviser for at det er sandt. Hendes navn var Clytemnestra, så derfor har graven fået navnet Tomb of Clytemnestra / Clytemnestra grave.
Aegist graven er bygget i begyndelsen af 15. årh. f.kr. Den er modsat The Treasure of Atreus bygget af en masse småsten med rå overflade. Ligesom med de to andre kuppelgrave, så kan du gå ind i graven.
Kammergravene i Mykene
Kammergrave, udgravet i bakkerne omkring Mykenes akropolis, var familiegrave for både højtstående embedsmænd og almindelige borgere. De dateres primært til paladsperioden i det 14. og 13. århundrede f.Kr.
De fleste blev fundet intakte, og deres mange gravgaver (sølv-, bronze- og stenkander, guldringe og segl med halvædelstene, smykker i guld, glas og fajance, bronzebladevåben, lervaser og figurer) giver rige oplysninger om det mykenske samfund, social lagdeling, religiøse forestillinger og udenlandske kontakter.
Igennem den historiske løveport
Går man lige ud, via stien fra indgangen, så kommer man op til løveport. Løveporten er 3.10 m bred og 2.95 m høj. Den er historisk vigtig, fordi den er eneste overlevende monument fra græsk bronzealderen, der har et ikonografisk motiv.
Løveporten i Mykene viser to løver med for porterne på et podie. Den er beskrevet af Homér. Betydning af løverne er gået tabt i historien, men måske var det et våbenskjold eller et symbol på magt. Historikere tror løverne har været dækket med kostbarheder, ala diamanter og guld.
Når man går ind i igennem løveport i Mykene, så er man i den centrale del af den gamle Mykene Akropolis. Her boede de royale og de rige.
Læs også >> Meteora – Svævende klostre og det smukkeste sted i verden
På toppen af bakken, ca. 5 stejle minutter opad, kommer man op til det, der engang var slottet. Nu er det hele ruiner, men på toppen ad bakken får du en tydelig opfattelse af, hvor stort Mykene har været.
Gravcirkel A i Mykene
Går du fra løveporten til højre, så kommer du over the “grave circle A”. I “grave circle A” fandt arkæologer 6 skaftgrave med 19 skellet i. Man tror på skeletterne af været af kongelige eller højtstående i samfundet, pga grav pladsens placering.
Opdagelsen af Gravcirkel A i 1876 af Heinrich Schliemann vakte opsigt i hele verden med sine dramatiske fund. Den bragte en stor og hidtil ukendt civilisation frem i lyset og banede vejen for studiet af græsk forhistorisk arkæologi.
Gravene i Gravcirkel A omfattede i alt nitten begravelser: ni mænd, otte kvinder og to spædbørn. De afdøde var placeret på ryggen, som regel i en øst-vestlig retning. Keramikfundene fra Grav I, II, III og VI indikerer en datering fra slutningen af den mellemhelladiske periode til den senhelladiske IIA-periode, dvs. fra det 16. til begyndelsen af det 15. århundrede f.Kr.
Den fantastiske rigdom blandt gravgaverne afslører de afdødes høje sociale status: smykker og vaser af guld og sølv, overdådigt dekorerede sværd og andre bronzeobjekter, genstande lavet af importerede materialer som rav, lapis lazuli, fajance og strudseæg, samt en lille men karakteristisk gruppe keramiske kar. Alt dette bekræfter Mykenes betydning i denne periode og retfærdiggør Homers betegnelse af Mykene som “rig på guld.”
Mykene arkæologisk museum
Til højre for indgangen, godt gemt via små stier og en tur ned forbi toilettet ligger det arkæologiske museum. Det er gratis at besøge / du har indgang til der i forbindelse med det øvrige Mykene.
Der mest bemærkelsesværdig på museet er en kopi af Agamemnons dødsmaske. På trods af man har tekniske beviser for det ikke er Agamemnons dødsmaske (alligevel, fordi amatør arkæologen bare navngav ting, han synes lignede noget uden tekniske data) så har masken altså beholdt navnet siden den blev fundet.
Den originale Agamemnons dødsmaske (som ikke er af Agamemnon) er udstillet på der arkæologiske museum i Athen.
Derudover er der udstillet en masse smykker, krukker og andre arkæologiske fund, som giver liv til, hvordan byen engang har set ud.
Gode råd til at besøge Mykene
Hvis du gerne vil besøge Mykene, så får du her et par gode råd fra mig.
- Sæt dig ind i historien omkring Agamemnons og Heinrich Schliemann. Når du forstår dem, så får du meget mere ud af Mykene.
- Kom tidligt på dagen. Omkring middag kommer alle turbusserne fra Athen, så prøv at være der før dem.
- Der er ikke meget skygge ved Mykene, så en hat, vand og solcreme er en god idé.
- Besøg ruinerne først også museet. På den måde får du mest ud af din oplevelse.
- Husk det er forbudt at have højhælet sko på, på arkæologiske museer i Grækenland.
- Hvis du har mulighed for det, så book en lokalguide. Du vil få så meget mere ud af dit besøg med en lokalguide som fortæller om området.
Praktisk information om Mykene i Grækenland
Entré: Voksen: 20 €. Pensionister og studerende: 10 €.
Website: archaeologicalmuseums.gr
Telefon: +30 27510- 76585
Parkering: Der er parkeringspladser ved siden af indgangen
Åbningstider for Mykene
| Dage | Tider |
| Maj – Oktober | 08.00 – 20.00 |
| November – April | 08.00 – 19.00 |
Adresse: Μυκήνες 212 00
PIN IT!
INDHOLD I ARTIKLEN: MYKENE, MYKENE GRÆKENLAND, OPLEVELSER I GRÆKENLAND, MUSEER I GRÆKENLAND, MUSEUM I GRÆKENLAND, MYKENE MUSEUM SEVÆRDIGHEDER I GRÆKENLAND, GUIDE TIL MYKENE, REJSEGUIDE TIL GRÆKENLAND, REJSEBLOG, BLOG OM AT REJSE, TRAVELBLOG, DANISH TRAVELBLOGGER, TRAVELBLOGGER.