Elevator da Bica Lissabon, hvor er sporvognen i Lissabon, Lissabon sporvogns spots, sporvognen i Lissabon, Sporvognen i Portugal, Portugal sporvogn, Instagram spots i Lissabon, seværdigheder i Lissabon, oplevelser i Lissabon, seværdigheder i portugal

Lissabon er efter min mening en af Europas mest undervurderet hovedstader.

For mig er Lissabon en super fed ferie destination.

Byen har alt: Spændende seværdigheder, let tilgængelig offentlig transport, velsmagende lokal retter og sød lokal befolkning.

Jeg har i dette indlæg sammensat en guide med seværdigheder i Lissabon, som efter min mening er værd at se og opleve i Portugals hovedstad.

Om min rejse til Lissabon

Jeg bookede en super billig Ryanair billet i januar måned til Lissabon. Jeg valgte Lissabon, fordi det er en af de Europæiske ferie destinationer, hvor der er størst chance for godt vejr i januar.

Jeg brugte 8 dage som solo rejsende i Lissabon. Udover at være en utrolig sikker destination at rejse solo til, så havde jeg også høj solskin 7 ud af de 8 dage og den ene dag der ikke var var solskin, var der blot overskyet. Gennemsnitstemperaturen var 14 grader og jeg havde en almindelig langærmet trøje og min forårs jakke på hver dag.

Jeg boede på 2 forskellige Hostels i Lissabon, som kostede omkring 100 kr pr. nat. Hver dag var jeg ude og se nogle af de mange fantastiske ting som der er at opleve i Lissabon og omegn. Ud fra de erfaringer jeg har gjort mig i Lissabon har jeg samlet denne personlige guide med Top 10 seværdigheder i Lissabon.

Top 10 seværdigheder i Lissabon

De smukke steder langs Lissabons gågade

Fra Fonte Sul do Rossio springvandet (billedet til venstre) ved Column of Pedro IV og Lissabon Teaterets bygning og ned igennem gågaden fordi den ikoniske og verdenskendte Elevator kendt som Elevador de Santa Justa og derfra videre til Arco da Rua Augusta (billedet til højre) og helt ned til vandet ved kajen Cais das Colunas får du en god bid af Lissabons sjæl.

Centrum af Lissabon er smuk fra alle vinkler. Er du typen der kigger ned i jorden, så vil du opleve de smukke mønstret mosaik vejen over alt. Kigger du op, så vil du få øje på et utal af smukke monumenter og bygninger overalt i centrum af Lissabon.

En seværdighed behøver ikke altid være én ting, det kan lige såvel være en sanselig oplevelse. At gå igennem Lissabon centrum var for mig en utrolig sanselig oplevelse og derfor har jeg sat den på min guide over seværdigheder i Lissabon.

📍Se Fonte Sul do Rossio på google maps her og Se Arco da Rua Augusta på google maps her.

Tag en tur med sporvognen

Jeg har to anbefalinger, når det kommer til de smukke sporvogne i Lissabon. Nr. 1 er at kører med dem og hvilke du skal køre med. Nr. 2 er hvor du kan tage fantastiske billeder sammen med en sporvogn i Lissabon.

Nr. 1. Man kan ikke rejse til Lissabon, uden at tage en tur med en af de klassiske sporvogne, som kører rundt i byen. Tram 28E er den mest kendte og den tager dig forbi mange af byens største seværdigheder. Hvis du planlægger en tur til Belem for at se Belem Tower og Jerónimos Monastery (begge længere nede på guiden) så kan du tage Tram 15E som tager 15-20 minutter. Begge koster 3€ pr tur, hvilket er det dobbelte af hvad metroen koster, som er 1,5€.

HVER OPMÆRKSOM PÅ at der kører sporvogne rundt, som ikke er en del af det offentlige transport net og derfor koster MEGET mere end 3€. Nogle fortalte mig at de tog helt op mod 16€ for disse turer, så hver opmærksom på hvad der står på den sporvogn du skal med.

📍Se hvor jeg anbefaler, at du stiger på Tram 28E på google maps her og hvor jeg anbefaler , at du stiger på Tram 15E på google maps her.

Instagram spots med Lissabons sporvogne

Nr. 2. Før jeg rejste til Lissabon, så drømte jeg om at få et rigtig pænt billede af mig selv foran de ikoniske sporvogne. Men det krævede en del research at finde ud af, hvor det var oplagt at gøre, da jeg ikke synes det var en god idé at stå ude på en trafikeret vej og vente på en tog der kører forbi.

Til sidst fandt jeg frem til at Elevator da Bica (billedet til højre) var der perfekte sted. Det er på toppen af en bakke, så du skal være godt gående for at komme op til sporvognen. Jeg ved ærligt talt ikke om sporvognen ved Elevator da Bica altid er parkeret om formiddagen, eller om det er fordi jeg var der ude for højsæsonen. Jeg ved at sporvognen nogle gange er i brug, for formålet med den er, at transportere folk op ad bakken.

Note: Der er en sporvogn i hver ende af bakken, så begå ikke min fejl og opgiv dine fotodrømme, når du ser sporvognen for neden være låst ind – der er en på toppen som ikke er låst af.

📍Se Elevator da Bica i Lissabon på google maps

Se udsigten over Lissabon

Der er ifølge internettet intet mindre end 28 forskellige udsigtspunkter i Lissabon. Jeg besøgte 3 forskellige på den uge, jeg var i Portugals hovedstad.

Jeg tror det er underordnet hvilket udsigtspunkt du besøger, men gør dig selv en tjeneste og vær på en af dem, når solen går ned over Lissabon.

Jeg så solen gå ned ved Miradouro da Senhora do Monte, hvor mange andre også var taget op var taget op for at se solen gå ned med en øl i hånden. Jeg besøgte også Miradouro das Portas do Sol og Miradouro de Santa Luzia, som begge havde fantastiske men forskellige udsigter over Lissabon.

📍Se Miradouro das Portas do Sol eller Miradouro da Senhora do Monte på google maps.

The Money museum – Gratis museum i Lissabon

Jeg fandt The Money museum, da jeg søgte efter gratis seværdigheder i Lissabon. Til min glæde fandt jeg flere gratis museer i Lissabon og et af dem var The Money museum i centrum af Lissabon. Museet MUDE er også et gratis museum i Lissabon, men det var under ombygning.

The money museum åbnede i april 2016 og er indrettet i den tidligere kirke S. Julião i Lissabons Baixa. Bygningen i sig selv er grund nok til at besøge stedet men det er faktisk også en rigtig spændende udstilling som fortæller om penge, dets historie og udvikling, både i Portugal og rundt om i verden.

Ved indgangen bliver man tjekket ligesom i lufthavnen og derefter får man en billet, som kan bruges til forskellige interaktive dele af museet. Jeg brugte i alt 1-1,5 time på museet, hvor jeg blandt andet løftede en 12 kg guldbar og fik mit ansigt printet på en pengeseddel.

📍Se The Money Museum i Lissabon på google maps

Oceanário de Lisboa – Lissabon Akvarium

Først havde jeg ikke planlagt at besøge akvariet, men flere anbefalede mig på instagram at besøge det, så jeg gav det en chance, hvilket jeg bestemt ikke fortrød.

Akvariet i Lisbon er det største indendørs akvarium i Europa. Det ligger i den moderne område af Lisbon, som hedder Parque das Nações, der var udstillingspladsen for Expo 98.

Tæt på Oceanário de Lisboa ligger svævebanen Telecabine Lisbon (South Station) og derfor købte jeg en kombi-billet til både akvariet og svævebanen for 23,50€. Man kan både købe billet online og ved indgangen til akvariet, men prisen er det samme så jeg købte ved indgangen. Om sommeren, hvor jeg forestiller mig der er mange flere besøgende kan det måske være en fordel at købe billetten online.

Centrum for hele akvariet er en tank på 1000 m2 som indeholder 5.000.000 liter vand, hvor omkring 100 forskellige fisk og skaldyrs arter, heriblandt en sød klumpfisk og flere mellemstore hajer bor.

Flere dele af Oceanário de Lisboa havde en opbygning, som jeg bedst kan beskrive ved at sammenligne med Randers regnskov. Her er der alt fra en stor flok a pingviner til nogle utrolig legesyge oddere.

📍Se Oceanário de Lisboa på google maps

Telecabine Lisbon – Svævebanen i Parque das Nações

Jeg er vant til at en svævebane er min genvej til at komme op på toppen af et bjerg, men sådan fungere svævebanen i Lissabon ikke. Den kører nemlig bare rundt i en stor cirkel, MEN den gør det med den bedst tænkelige udsigt.

Jeg købte min billet som en kombi-billet sammen med Oceanário de Lisboa. Pga lille kø (og formentlig også corona) fik jeg en gondol hel til mig selv og det gav mig frihed til at tage en masse billeder og tage mig en lille snack pause mens jeg nød turen.

Normalt kan der sidde op til 8 personer pr. gondol. Turen med svævebanen dækker total en afstand på 1230 m og tager i alt 10 minutter. Man kan stige af/på ved akvariet eller ved Vasco da Gama-tårnet.

Hvis man stiger på ved akvariet kan man stige af ved Vasco da Gama-tårnet, gå en tur også tage svævebanen igen fra Vasco da Gama-tårnet til akvariet. Man kan også bare bare tage en tur hele vejen rundt ligesom jeg gjorde.

Udsigten er som sagt fantastisk og det mest imponerende er udsigten til Vasco da Gama-broen, som er Europas den længste vejbro i EU og størstedelen af den går over Tajofloden. I alt måler broen 17,2 km og selv på en klar dag kunne jeg ikke se mere end halvdelen af broen fra svævebanen.

📍Se Cabine Lisbon på google maps

Sintra: Palácio da Pena – Pena Palace

Det tager lige omkring 1 time med tog fra Lissabon til Sintra området, men jeg LOVER det er turen værd, for her er nogle af de mest fantastiske paladser jeg til dato har set (og jeg har set en del!)

Den mest populære er Pena Palace, og det er med god grund, det er ekstra ordinært smukt med sine livlige farver og mange flotte detaljer. Paladset er fra 1854 og skiller sig ud fra de øvrige paladser i området ved at være målet i gule og røde farver og have en fantastisk panorama udsigt ud over Sintra-området.

Man kan enten købe billet til parken/det udendørs område til 7,5€ eller til både parken og det indvendige af Pena Palads for 14€.

En lokal anbefalede mig kun at købe til parken/ det udendørs område og den anbefaling var jeg glad for, for det var mest bygningen jeg var interesseret i at se, ikke så meget en historisk udstilling indvendig – særligt fordi jeg havde planer om at besøge Quinta da Regaleira paladset (næste punkt) efterfølgende og der er den indvendige del af paladset med i billetten.

Jeg bruge mellem 1,5-2 timer ved Pena Palace, men i den tid blev der også taget utrolig mange billeder af mig og Ale. Hele Sintra området er på UNESCO´s verdensarvs liste.

📍Se Pena Palace på google maps

Sintra: Initiation Well (Poço Iniciático) og Quinta da Regaleira paladset

Selvom jeg elsker historie, så besøgte jeg faktisk denne brønden, fordi jeg gerne ville se, om virkeligheden levede op til de mange billeder, jeg havde set af stedet – og det kan jeg så nu bekræfte at det gør den!

Det unikke design ligner indersiden af et tårn, selvom der ikke er nogen ydre side, for som mange sikkert ved, så er en brønd et hul i jorden, så man kan ikke se ydersiden. Man går ind i toppen og i bunden går man ud igennem en grotte. Hele oplevelsen er meget unik og for mig var oplevelsen meget sanselig, særligt fordi jeg for første gang i mit liv opleve højdeskræk, hvilket er latterligt for jeg er uddannet faldskærmsudspringer.

Poço Iniciático, på dansk indvielsesbrønden, er en del af Quinta da Regaleira museet/området/paladset og det kræver en god gåtur op igennem haven for at komme til brønden.

Brønden har aldrig været brugt til at opsamle vand. I stedet var den en del af et mystisk indvielsesritual for Tempelriddernes, som var en katolsk militærorden med rødder fra begyndelsen af det 12. århundrede.

Quinta da Regaleira, som er hovedbygningen på området, er et paladset bygger i neo-manuelinsk stil (en variation af den gotiske stil) som er fantastisk flot både udefra og indefra.

Billetten kostede 10€ og området er meget stort og der er rigtig meget at se. Jeg bruge omkring 2-2,5 time ved Quinta da Regaleira. Hele Sintra området er på UNESCO´s verdensarvs liste.

📍Se Initiation Well på google maps

Torre de Belém – Belem Tower

Belem Tower er den måske mest ikoniske bygning i Portugal og det er ikke uden grund, for tårnet er virkelig virkelig smukt og står i de helt rigtige omgivelser.

Jeg besøgte Lissabon i januar måned, så derfor kunne mig og mine italienske veninder få området næsten til os selv, men om sommeren har jeg ladet mig fortælle at det er ultra ultra velbesøgt, så der skal du nok komme tidligt om morgen, hvis du vil have det til dig selv.

Belém Tower blev først bygget for at forsvare Lissabon som et manuelinsk-gotisk fæstningstårn udenfor Lissabon. År senere blev det omdannet til et fyrtårn og senere til et toldcenter.

Tårnet i Belem fungere i dag som et museum, som du kan komme ind og besøge for 6€. Det blev klassificeret som et verdensarvssted i 1983 af UNESCO.

📍Se Belem Tower på google maps

Mosteiro dos Jerónimos – Jerónimos Monastery

Mosteiro dos Jerónimos, på dansk Jerónimos-klosteret, er et tidligere kloster for St. Jerome-ordenen belæggende i bydelen Belem, i gå afstand til Belem Tower (punktet ovenover).

Bygningen er kæmpe stor, fantastisk udsmykket og kendt som den en af de mest dekorative kirker i Portugal. Inde i Mosteiro dos Jeróni er gravene for to portugisiske konger og for Vasco de Gamas, som var den første europæer, der kom til Indien via Atlanterhavet i i 1498.

Da klosteret blev bygget i 1500-tallet lå det helt ud til kysten, i dag er der omkring 300 meter til vandkanten.

Det koster 10€ at komme ind at se Jerónimos Monastery, som i dag også er på UNESCO verdensarvslisten.

📍Se Initiation Well på google maps

Time Out Market – Foodhall i Lissabon

Hvis du gerne vil smage en masse lækker mad i Lissabon, så skal smut forbi Time Out Market, som er en moderne Foodhall i Lissabon.

Siden det åbnede i 2014 har det været en kæmpe succes. Langs kanterne af Time Out Food market er de mange forskellige restauranter, hvor man kan få alt fra seafood til burgere og de Portugisiske kager Pastel De Nata – og nu jeg lige nævnte Pastel De Nata så tro mig, når jeg siger MUMS det er nogle lækre kager!

På mit uge lange besøg i Lissabon var jeg forbi Time Out Market hele tre gange, hvor jeg hver gang spiste noget forskelligt.

Da jeg rejste solo i Lissabon, så er et sted som Time Out Market et dejligt sted at sidde og spise, fordi man ikke er så tydelig som “alene” som jeg vil være på en klassisk restaurant.

📍Se Time Out Market på google maps

PIN IT!

Elevator da Bica Lissabon, hvor er sporvognen i Lissabon, Lissabon sporvogns spots, sporvognen i Lissabon, Sporvognen i Portugal, Portugal sporvogn, Instagram spots i Lissabon, seværdigheder i Lissabon, oplevelser i Lissabon, seværdigheder i portugal
Elevator da Bica Lissabon, hvor er sporvognen i Lissabon, Lissabon sporvogns spots, sporvognen i Lissabon, Sporvognen i Portugal, Portugal sporvogn, Instagram spots i Lissabon, seværdigheder i Lissabon, oplevelser i Lissabon, seværdigheder i portugal, Pena palads Sintra, Sintra palads
Rejseguide Lissabon, hvor er sporvognen i Lissabon, Lissabon sporvogns spots, sporvognen i Lissabon, Sporvognen i Portugal, Portugal sporvogn, Instagram spots i Lissabon, seværdigheder i Lissabon, oplevelser i Lissabon, seværdigheder i portugal, Pena palads Sintra, Sintra palads

INDHOLD I ARTIKLEN: SEVÆRDIGHEDER I LISSABON, SEVÆRDIGHEDER I PORTUGAL, INSTAGRAM SPOTS I LISSABON, OPLEVELSER I LISSABON, BEDSTE FOTO STEDER I LISSABON, AKVARIUM I LISSABON, TOP 10 SEVÆRDIGHEDER I LISSABON, BELEM TOWER, TIME OUT MARKET, PASTEL DE NATA, KAGER FRA PORTUGAL, FOODHALL LISSABON, SVÆVEBANEN I LISSABON, REJSER TIL PORTUGAL, PORTUGAL KLOSTER, PANORMA UDSIGT I LISSABON CENTRUM, BEDSTE STEDER I LISSABON, BLOG OM LISSABON, PORTUGAL BLOGGEN,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.