Jeg synes at Tyrkiet er virkelig et vidunderligt land.
Hvilket nok også er grunden til at landet har været mit hjem i over et årti.
Tyrkiet er hjemsted for ikoniske vartegn som Hagia Sophia og Grand Bazaar men Tyrkiet byder også enestående natur, utrolig venlige lokale og en fascinerende blanding af kulturer, religion og historie.
Det er mødepunktet mellem Europa og Asien. Tyrkiet et unikt land med tusindvis af års historie og traditioner, der er dybt forankret i dets idylliske byer og landsbyer.
Og alligevel forbliver det undervurderet af så mange danskere, som ikke vil forstå hvor meget Tyrkiet har at både på. Derfor vil jeg gerne give 10 grunde til, at Tyrkiet er stærkt undervurderet.



Der er et væld af seværdigheder i Tyrkiet
Hvis du elsker sightseeing og historie, så er Tyrkiet det perfekte rejsemål. Ud over shopping, skiløb og betagende naturoplevelser er der utallige historiske vartegn at besøge.
En af de mest populære er naturligvis Hagia Sophia i Istanbul, som oprindeligt var en græsk-ortodoks katedral, før den blev en kejserlig moské, senere et museum og nu kombineret museum og moské.
Mens du er i Istanbul, bør du heller ikke gå glip af Galata-tårnet, der stammer fra middelalderen, samt det smukke Topkapi palads, hvor så meget af sultanernes historie er blevet fortalt.
Udenfor Istanbul er der seværdigheder som Kekova, Kappadokien, Pamukkale, den gamle bydel i Antalya og naturligvis de mange mange seværdigheder, som der er i Alanya, hvor jeg bor.

Tyrkiet rummer vigtige steder for flere religioner
Man behøver ikke at være religiøs for at besøge og værdsætte steder, der har stor betydning for forskellige trosretninger. Endnu en grund til, at Tyrkiet er undervurderet, er dets mange monumenter og vartegn, som er vigtige for flere religioner. Landet er helligt for både muslimer og kristne og har også været betydningsfuldt for tilhængere af gamle religioner.
Mange kristne ved ikke, at Jomfru Maria siges at have boet i Tyrkiet i sin levetid. Hendes hus er blevet omdannet til en helligdom nær Efesos. Tyrkiet huser også en række imponerende islamiske moskéer samt det antikke græske Artemis-tempel, et af verdens syv underværker.
Ifølge kristen tradition blev Filip, en af Jesu tolv disciple, martyrdræbt i Hierapolis, som er en del af Pamukkale. Arkæologer mener at have fundet hans grav, som i dag står tæt på det store teater.
Flere af verdens ældste kirker ligger også i Tyrkiet, en af de mest kendte er Aziz Petrus Kilisesi (Sankt Peters Kirke). Sankt Peters Kirke ligger i en hule på bjerget Habib-i Neccar i Antakya (det gamle Antiochia) og anses for at være en af verdens ældste kirker. Den menes at være blevet brugt af de første kristne i det 1. århundrede e.Kr., og ifølge traditionen prædikede Apostlen Peter her, hvilket gør den til en af de tidligste kristne samlingssteder.
Dette rige religiøse og kulturelle arv gør Tyrkiet til et fascinerende rejsemål for historie- og kulturinteresserede fra hele verden.
Landets historie er fascinerende
Historieelskere vil forelske sig i Tyrkiet. Selv hvis du ikke er specielt interesseret i historie, er det svært ikke at blive opslugt af de mange vigtige historiske begivenheder, der har fundet sted her.
Store civilisationer som romerne, byzantinerne, seljukkerne og osmannerne har alle haft Tyrkiet som centrum på forskellige tidspunkter i historien. Især byen Konstantinopel (nu Istanbul) var en afgørende og strategisk vigtig lokation gennem århundrederne.
Der er en unik blanding af kulturer
Når du besøger Tyrkiet, får du mulighed for at opleve en bred vifte af kulturer. Selvom du befinder dig i ét enkelt land, vil du møde mennesker fra alle samfundslag og baggrunde.
Takket være Tyrkiets unikke position som stedet, hvor Europa møder Asien, har landets kultur gennem århundrederne været påvirket af forskellige civilisationer og folk.
Når det kommer til mad, musik, festivaler, traditioner, arkitektur, religion og skikke, vil du opleve en helt særlig smeltedigel over hele landet. Det er uden tvivl noget, der gør Tyrkiet unikt i forhold til andre destinationer i både Europa og Asien.
Dertil kommer de mange expats som bor i Tyrkiet. Jeg selv er en af dem og i Alanya alene bor der folk fra over 120 forskellige lande. Det er mange kulturer som lever side om side med de lokale.

Det naturlige landskab er betagende
Tyrkiet byder ikke kun på imponerende menneskeskabte strukturer og en rig historie – det er også et paradis for naturelskere. Hvis du foretrækker storslåede landskaber frem for historiske monumenter, er du heldig.
Landets kystlinje har udsigter, der er så smukke, at de skal opleves for at blive troet. Derudover bør naturparken Köprülü Canyon i Antalya-provinsen være på din rejseplan, hvis du elsker naturen. Her finder du en spektakulær kløft og mange vandrestier, der indbyder til eventyr.
Der er også unikke landskaber som Kappadokien og Pamukkale, som er helt unikke for Tyrkiet, samt mindre kendte steder som akvarium floden i Akyaka og det brændende bjerg i Olympos.

Der er et væld af shoppingmuligheder
Hvis du elsker at shoppe, vil du forelske dig i Tyrkiet. Landet byder på en bred vifte af shopping muligheder, lige fra moderne shoppingcentre til traditionelle markeder.
Alle kender Grand Bazaar i Istanbul, som er verdens ældste marked. Dog skal du være forberedt på store menneskemængder ved denne historiske seværdighed.
I Grand Bazaar og på andre markeder rundt om i landet kan du finde autentiske tyrkiske varer. Her kan du blandt andet købe håndvævede tæpper, smykker, krydderier og unikke souvenirs til at tage med hjem. Tyrkiet er et sandt paradis for dem, der elsker at gå på opdagelse i lokale markeder!


Du kan opleve alt fra skiløb til spa-bade
Tyrkiet er et land med en utrolig alsidig natur, der byder på både action fyldte og afslappende oplevelser.
Hvis du elsker vintereventyr, kan du tage på ski på ikke mindre end 11 skisportssteder. I vinterhalvåret tilbyder Tyrkeits mange skisportssteder både udfordringer for øvet, såvel som begyndere.
Men Tyrkiet er alsidigs, så hvis aktivferie ikke er noget for dig, så er det også et paradis for velvære og afslapning. Drømmer du om en ferie med ren afslapning, kan du forkæle dig selv i et af landets mange spa- og termalbadesteder. Pamukkale er et af de mest ikoniske steder, hvor naturlige varme kilder har skabt de smukke, hvide kalkstensbassiner, hvor du kan bade i mineralrigt vand omgivet af en magisk udsigt. Du kan også besøge luksuriøse termalresorts i byer som Bursa, Afyon og Yalova, hvor gamle ottomanske traditioner for velvære møder moderne spa-behandlinger.



Du kan få lækker og billig lokal mad
Tyrkisk mad er blevet populær over hele verden, men for at opleve de mest autentiske smage skal du tage til Tyrkiet. Her får du ikke kun mulighed for at nyde traditionelle, lækre retter, men også til priser, der er meget rimelige.
Det tyrkiske køkken er en skøn blanding af centralasiatiske, mellemøstlige og balkanske madtraditioner. Du kan glæde dig til grillede kødretter, fladbrød, dips, salater og selvfølgelig den verdensberømte tyrkiske kaffe.
Her på bloggen har jeg blandt andet skrevet om mine yndlings desserter og på Alanya.Dk om 15 tyrkiske retter du skal prøve.

Du kan tilbringe dagen på to kontinenter
En af de mest unikke faktorer ved Tyrkiet er, at landet strækker sig over to kontinenter. I hovedstaden Istanbul kan du bogstaveligt talt opleve både Europa og Asien på én dag. Den ene side af byen, adskilt af Bosporusstrædet, ligger i Asien, mens den anden ligger i Europa.
Den geografiske grænse mellem de to kontinenter er tydelig, men kulturelt smelter mange elementer sammen. Nogle steder i Tyrkiet vil du mærke en stærk europæisk arv, mens du andre steder vil opleve en tydelig asiatisk indflydelse.

Mængden af turister er ikke overvældende
Selvom Tyrkiet er en fantastisk rejsedestination og populær blandt turister, er det stadig ikke lige så overfyldt som mange andre lande i Europa og Asien. De største seværdigheder kan selvfølgelig tiltrække rigtig mange mennesker, men der findes utallige steder i Tyrkiet, hvor du kan nyde omgivelserne uden at blive skubbet rundt af store turistmængder.
INDHOLD I ARTIKLEN: TYRKISK KULTUR, FAKTA OM TYRKISK KULTUR, TYRKIET REJSER, GUIDE TIL TYRKISK KULTUR, GODE GRUNDE TIL AT BESØGE TYRKIET, TYRKIET ER UNDERVURDERET, TYRKIET BLOGGEN, BLOG OM ALANYA, BLOG OM TYRKIET, BLOG OM AT REJSE, BLOG OM TYRKIET.
Inspiration: www.thetravel.com



