Budapest er en af mine favoritbyer i hele verden.
Jeg har besøgt Budapest mere end 10 gange men før mit første besøg, havde jeg faktisk ikke de store forventninger til Budapest.
Jeg besøgte Budapest i forbindelse med mit arbejde som rejseleder på Donaufloden, hvor man besøger 7 lande og 5 hovedstæder på 11 dage. Budapest var bare ”endnu” et stop på rejsen.
Så snart vi lagde til med vores skib i Budapest, kunne jeg mærke byens gode energi. Jeg skulle ikke bruge længe i Budapest gader før jeg vidste, at det var en by, jeg ville komme tilbage til mange mange gange.
Hvorfor man forelsker sig i nogle byer og ikke i andre, kan jo være svært at svare på. Om du vil forelske dig i Budapest på sammen måde som jeg gjorde er jo også umuligt at vide. Men jeg opfordrer alle til at tage til den ungarske hovedstad og opleve dens mange seværdigheder.
For at gøre det nem for dig at besøge Budapest, så har jeg lavet en stor oversigt med seværdigheder i Budapest. Både de klassiske ting man bør se og nogle af de seværdigheder, som jeg selv har fundet meget interessante at se i Budapest.
Under seværdighederne kan du også læse om Budapest historie, så du har en masse spændende viden med dig under din rejse til både Buda og Pest.
Læs også >> Madguide: Det skal du smage i Ungarn

Kort om Budapests opbygning
Budapest fik sit navn i 1873, da byerne Buda og Pest blev lagt sammen.
I dag har byen ca. 2 mio. indbyggere, hvilket er en femtedel af landets befolkning. Byen dækker et område på 525 km2, hvoraf en tredjedel er Buda, to tredjedele er Pest.
Donau floden deler byen i 2 meget kontrastrige dele: på venstre side er den historiske del Buda (Buda = bakket) med Gellert-bjerget, Borghøjen med det kæmpe slotskompleks og Fiskebastionen. På højre side er den flade del Pest (Pest = planeret), hvor Parlamentet, forretnings- og administrationscentrene, opera og teatre, hoteller, termiske bade, cafeer og restauranter.
Budapest er kendt for kunsthåndværk, smukke broer, historiske bygninger, genbrugsbutikker og det bedste julemarked ved Donau.
Nederst i indlægget kan du læse lidt om Budapest og Ungarns historie.

12 seværdigheder i Budapest
1: Ruin barene
3: Shoes by the Danube river (sko langs Donau floden)
6: Heltepladsen
7: Fiske bastionen og Mathiaskirken
8: Andrassy ut. – Budapests Champs-Elysses
10: Flodkrydstogt med Budapest by night
11: Margretheøen
12: Kædebroen
Budapests historie – Kort fortalt
Ungarns historie – Kort fortalt
Ungarn under 2. verdenskrig og derefter




Ruin barerne i Budapest (Perfekt til nattelivet)
Budapest er kendt for sit livlige natteliv, og en af Budapests mest unikke seværdigheder er deres ruinbarer. De mange barer er indrettet i forladte bygninger og gårde i det jødiske kvarter, Erzsébetváros, som er i Budapests 7. distrikt.
Ruinbarernes historie går tilbage til begyndelsen af 2000’erne, hvor kreativt entreprenørskab og en voksende ungdomskultur fandt en ny måde at genoplive Budapests ældre og ofte forfaldne bygninger.
Den første og mest berømte ruinbar er Szimpla Kert, der åbnede i 2002 og blev pioneren for denne særlige bar-kultur. Der er gamle møbler, farverige lamper, kunstinstallationer og graffitimalede vægge, som skaber en atmosfære, der føles både kunstnerisk og afslappet.
Jeg har besøgt baren både i dagtimerne til en cola og om natten, hvor det var et af de fedeste gå i byen steder, jeg har været i.
Efter Szimpla Kert åbnede flere ruinbarer, hver med sin egen unikke stemning. Instant & Fogas er en af de største og kombinerer bar, natklub og dansegulv i et labyrintisk set-up, hvor forskellige rum har hver sin musikgenre. Mazeltov tilbyder en mere sofistikeret ruinbar-oplevelse med fokus på mellemøstlig mad i en atmosfære præget af smukke lyskæder og en botanisk inspireret indretning. Púder Bárszínház kombinerer teater og barstemning, mens sendes er en mere tilbagelænet og kunstnerisk café med ruinbar-charme.
Hvis du rejser alene i Budapest eller rejser sammen med en ven/kæreste og gerne vil i byen med andre, så er en pubcrawl på ruinbarene en god måde at få sig et par drinks og socialt sammenværd. Jeg har fundet følgende pubcrawls på Getyourguide:
- Budapest: Guidet crawl til ruinbarer med spil og 6 shots (Pris pr. person ca. 190 kr)
- Budapest: Ruin Bar Pub Crawl med adgangsbilletter (Pris pr. person ca. 150 kr)
- Budapest: 5-timers pubcrawl gennem ruinbarer (Pris pr. person ca. 150 kr)




Parlamentet i Budapest
Parlamentet er en af Budapests smukkeste bygninger med sine 96 meter i højden. En af de store seværdigheder på et flodkrydstogt er at sejle forbi det smukt oplyste parlament om aftenen mens man drikker et glas vin eller bobler.
Men man kan også komme indenfor og besøge parlamentet. Budapests parlament er kendt kronregalierne og den flotte parlamentssal. Bygningen blev opført i nygotisk stil på Pest-siden ud mod Donau i 1885-1904 af arkitekten Imre Steindl med det engelske House of Parliament som forbillede, med håbet om at det kunne indføre demokratiske tilstande i Ungarn.
Dengang var det en af verdens største bygninger. Nu er den verdens tredjestørste parlamentsbygning. Kronregalierne blev fjernet af den tyske værnemagt og ved 2. verdenskrigs afslutning ført til USA som krigsbytte. Heldigvis kom de i 1978 givet tilbage til Ungarn og er der stadig den dag i dag.
Jeg kan varmt anbefale at man tager på en guidet tur i parlamentet, som er den eneste måde man kan få lov at se det indefra. Billetterne på den officielle hjemmeside bliver hurtigt udsolgt, men du er næsten altid garanteret at få billetter her.
Den guidet tur inde i paladset er på engelsk, eller det var min i hver fald. Den foregår nok også på andre sprog, men ikke på dansk. Turen er rigtig god og man får en masse at vide, mens man kan se alle de smukke freskoer, malerier, kronregalierne (kronjuvelerne), for parlamentet holder møde og de smukt dekoreret rum.
Du kan også nyde parlamentets smukke bygning udefra, hvor du måske vil bemærke at Parlament er perfekt symmetrisk bygning.




Shoes on the Danube Bank (Sko ved Donau-bredden)
Sko på Donau-promenaden, på engelsk kendt som Shoes on the Danube Bank er et stærkt illustreret mindesmærke til de tusinder af jøder, der blev henrettet langs denne flodbred under Anden Verdenskrig.
Jøderne i Budapest blev helt simpelt stillet på langs flodbredden og skudt, så de faldt i Donau floden. Hvis de ikke døde af skuddet, ville de snart drukne i den stærke flodstrøm.
Første gang jeg besøgte stedet, fældede jeg, til min egen overraskelse, en tårer. Jeg havde læst meget om dette mindesmærke og synes det havde en utrolig stærk effekt da jeg stod der.
Mindesmærket blev opført i 2005. Skoene er lavet i 1940’er-stil, og er virkelighedstro i størrelsen og detaljer, selvom de er skulptureret af jern.





Budapests termiske kurbade
Budapest er bygget op, ovenpå på flere forskellige mineralkilder, der har dannet grundlag for byens mange termalbade.
I byparken findes Europas største bad, Szechenyi-badet, som er en smukt dekoreret bygning og det er her byens borgere kommer.
På Buda-siden, på den anden side af den grønne Frihedsbroen (Liberty Bridg) det kendte Gellert-bad, opført i smukt jugendstil. Tæt på Gellert badet ligger også de fleste af de tyrkiske bade og Szeczeni-badet, som også hører til blandt de mest kendte både i Budapest.
Jeg har selv besøgt flere af de termiske bade i Budapest og synes at en tur i et termisk bad er et MUST når man besøger Budapest. Jeg har skrevet denne guide til Budapest termiske bade: Gellert- og Szechenyi-badet.
Du kan købe en dagsbillet til Gellert badet her
Du kan købe en dagsbillet til Szechenyi badet her




Markedshallen i Budapest
I Budapest centrum finder du markedshallen, som blev bygget i slutningen af 1800-tallet. Oprindelig har Markedshallen har været en banegård og de omkringliggende bygninger var toldbygninger.
Hvis du gerne vil se på lokale delikatesser og hygge-shoppe, så er dette et af mine favoritsteder i Budapest.
I markedshallen er der et rigt udvalg af kød, pølser, særligt den verdensberømte ungarsk salami af mærket PECK, som klart kan anbefales! Her finder du også frugt, grønt, ungarsk paprika, søde sager og spiritus.
Husk at det er et must at have ungarsk paprika med hjem fra ferien, jeg lover, at det vil du ikke fortryde!



Heltepladsen
Man skal gøre sig selv den tjeneste at lærer lidt om Ungarns historie før eller mens man er i Budapest. Det kan du f.eks. gøre nederst i dette indlæg, hvor jeg har lavet en hurtig opsummering.
Du skal vide at et vigtigt årstal i Ungarn er 1896, hvor landet kunne fejre 1000-års jubilæum. Heltepladsen er et minde om det, selvom det først lykkes at få den bygget færdig i 1929.
På Heltepladsen kan du se Ærkeenglen Gabriel på toppen af en 36 meter høj søjle. Ærkeenglen Gabriel har ifølge legenden skulle have sat kronen på kong Stefans hoved, Ungarns første konge.
Under Ærkeenglen Gabriel ses de 7 høvdinger, som kom fra Ural bjerget. I kolonnaden står de vigtigste ungarske konger og politiker, blandt andet kong Stephan, som var landet første konge.
Hvis du står og kigger på Ærkeenglen Gabriel, så kan du til venstre se Kunstgalleriet Szépművészeti Múzeu, som både har permanente og midlertidige udstillinger. Blandt andet har Bosch været udstillet.
Til højre kan du se et andet kunstmuseum, Mücsarnok, men dette kunstmuseum har ingen permanente udstillinger kun løbende midlertidige udstillinger af forskellig art.
Bag ved Heltepladsen er der er en stor park med en kunstig sø som blev bygget i 1896. Om vinteren omdannes den store sø til at gigantisk kunstskøjtebane. Tidligere var hele området sump og brugt af kongerne som jagt af kongerne.



Fiske bastionen og Mathiaskirken (også kendt som Kroningskirken)
På Buda siden af Budapest ligger Mathiaskirken, som blev bygget i 1250 som Vor Frue kirke. Den ligger i bydelen Várnegyed. I de 150 år osmannerne holdt Budapest besat, blev kirken brugt som moske. I 1874-96 blev kirken ombygget og fik, ved den lejlighed, det smukke majolika-tag med tegl fra Zsolnay porcelænsfabriks i Pécs. Den unikke måde Pécs porcelænsfabriks laver deres tegl på siges at holde for evigt. Du kan købe indgangsbillet til Mathiaskirken her.
Ved siden af Mathiaskirken er Fiskerbastionen (Halászbástya), som utvivlsomt er en af Budapests mest ikoniske seværdigheder.
Fiskerbastionen kendt for sin eventyrlige arkitektur og spektakulære udsigt over Donau, Parlamentet og Pest-siden af byen og er et særligt kendt instagram-spot i Budapest.
Bastionen blev bygget mellem 1895 og 1902 som en del af Budapests fejring af 1000-året for det ungarske riges grundlæggelse i både gotisk og nyromansk stil. De syv tårne symboliserer de syv magyarske stammer, der ifølge historien grundlagde Ungarn i år 895. Den blev designet af arkitekten Frigyes Schulek, der også stod bag restaureringen af Matthias-kirken. Selvom dens navn antyder en forsvarsstruktur, har Fiskerbastionen aldrig været en militær fæstning.
Navnet Fiskerbastionen stammer sandsynligvis fra middelalderen, hvor området blev forsvaret af byens fiskere, der boede i det nærliggende Fiskerkvarter. En anden teori er, at navnet refererer til den store fiskemarked, der tidligere lå i området.
Bastionen har både gratis og betalingsområder. Den nederste del er åben for alle, mens adgangen til de øverste tårne har betalt indgang.
Andrassy ut. – Budapests Champs-Elysses
En af de mest centrale gader i Budapest er Andrassy ut, som også kaldes for Budapests Champs-Elysses.
Her findes mange af byens kulturinstitutioner, som blandt andet Operaen, der blev bygget i 1884 og som har plads til 1289 gæster.
Overfor operaen er den gamle balletskole, der nu vidst nok er et luksushotel.
På Andrassy ut er også musikakademiet og kunstakademiet med Budapest dukketeater, samt terrormuseet, der fortrinsvis beskæftiger sig med jødeudryddelserne og den kommunistiske tids rædsler (mere om det museum nedenfor). Det er ligeledes i dette kvarter mange af byens kendte restauranter og populære cafeer findes. Under Pragtgaden kører verdens 3. ældste undergrundsbane og kontinentets første metro, der blev åbnet i 1896.




Gå på museum i Budapest
Med sin rige historie byder Budapest naturligvis også på masser af spændende museer. Jeg har besøgt de mest kendte museer og her er mine anbefalinger til museer, som jeg synes er et besøg værd i Budapest.
Terrorens Hus
Et af de mest usædvanlige museer jeg har set er Terrorens Hus i Budapest. Førhen var denne bygning hovedkvarter for det hemmelige politi frem til jerntæppets fald. Nu er der et museum, der omhandler den politiske undertrykkelse og den terror, der fandt sted. Terrorens Hus ligger på Andrassy ut (Champs Elysee) og det er et museum der kræver lidt ”overskud” at besøge, for det er nogle hårde historier og visualiseringer som vises på museet. MEN det er også et museum der 100% er et besøg værd, hvis du ligesom jeg, finder historie spændende og godt kan tåle at verden ikke altid er lyserød.
Ude foran Terrorens hus er der et stykke af Berlin muren, som du gratis kan se. Hver gang jeg ser Berlin muren rundt i verden, skriver jeg om det i dette rejseblog indlæg, så du kan læse mere om Ungarns stykke af Berlin muren der.
Se Terrorens Hus på google map her.
Holocaust Museum
Endnu et hårdt følelsesmæssigt museum. På Holocaust museet kan du se de dokumenterede deportationer af jøderne i 1944-45 og hvordan jødernes liv har været igennem Ungarns historie. Ungarn har været alt andet end søde ved deres jøder, også før 2. Verdens krig. Holocaust museet er modsat Terrorens hus ikke særligt kendt blandt turister, men det er gennemført museum med mange spændende udstillinger.
Se Holocaust Museum på google map her.
Nationalmuseet (Magyar Nemzeti Galeria)
Her får du et fuldt dækkende billede af ungarsk kunst og dokumenterer ungarsk historie fra år 896 til i dag. Det ligger oppe i det gamle kongepalads på Buda siden og kan nemt kombineres med et besøg fiske bastionen.
Se Nationalmuseet på google map her.


Flodkrydstogt Budapest by Night
Hvis du allerede rejser på et flodkrydstogt, så får du automatisk som en del af din rejse Budapest by night.
Rejser du ikke på et flodkrydstogt, så kan jeg varmt anbefale at tage et aften krydstogt, hvor man oplever Budapest by Night.
Budapest er en ekstra smuk by om aftenen og særligt Parlametet og Fiskebastionen er smukt oplyst.
På Getyourguide har jeg fundet følgende Flodkrydstogter med Budapest By night:
- Budapest: Sightseeing-krydstogt om aftenen med ubegrænset prosecco (Pris pr. person ca. 190 kr)
- Budapest: Krydstogt med byens højdepunkter og velkomstdrink (Pris pr. person ca. 100 kr)
- Budapest By Night Sightseeing Cruise (Pris pr. person ca. 90 kr)
- Budapest: Historisk krydstogt med velkomstdrink (Pris pr. person ca. 100 kr)
- Budapest: Sightseeing-krydstogt om natten eller om dagen (Pris pr. person ca. 80 kr)



Margretheøen
Hvis du gerne vil have natur og væk fra bilstøjen, så skal du gå en tur ud på Margretheøen, som ligger i centrum af Budapest og alligevel følelses som om det er langt fra byen. Hvis du ikke vil gå kan du tage bus 26 og 226.
Margretheøen har mange stisystemer som løber over hele øen. Midt på øen ligger en række ruiner af blandt andet et kloster, som går tilbage fra 1200-tallet, som også er værd at se. Historien går på at kongens datter blev sat i klosteret på Margretheøen for at blive skjult fra mongolerne. Her døde hun som 29 årig. I 1920 blev hun gjort til helgen.
Rundt på øen er der en flot rosenhave, indhegninger med storke og hjorte. I den nordlige ende er der en japanske have, hvor der er både dværgtræer, et kunstigt vandfald og damme med farverige karper.
På den sydlige del af øen, Holdudvar, finder man en stor, hyggelig, udendørs terrasse med bar og restaurant. Desuden kunstudstilling og open-air biograf, samt om aftenen et dansested.
I nærheden finder man et musikalsk springvand, et af Europas største, som kl. 18.00 og 21.00 forvandler sig til et større show med både klassisk og popmusik og flot lys. I løbet af dagen spiller springvandet også kortere musikstykker.
På Margretheøen er der også en svømmehal.


Kædebroen
Der er mange smukke broer i Budapest, og selvom jeg ikke tror du kan overse kædebroen, så synes jeg alligevel den skulle med som afslutningen på min lidste over seværdigheder i Budabest.
Kædebroen, på ungest kendt som Széchenyi lánchíd erden ældste bro mellem de to bydele Buda og Pest. Broen blev bygget i 1839-1848. Den er 380 m lang og er flankeret af 2 løver på begge sider. Det var grev Istvan Szechenyi, der tog initiativet til bygningen.
Da den er en af byens mest ikoniske byggerier, så er det også et must at se denne smukke seværdighed, når man er i Budapest.
Budapests historie – Kort fortalt
Budapest dækker et område på 525 km2, hvoraf en tredjedel er Buda, to tredjedele er Pest.
De unge vil gerne bo på Pest siden, da det er der det meste sker. De rige bor i distrikt 12 på Buda siden, som også er det distrikt, hvor den Danske ambassade i Ungarn befinder sig.
Budapest er 10x større end nogen anden by i Ungarn og inddelt i 23 distrikter. Man kan se på romertallet på byskiltene hvilket distrikt man er i.
95% af boligerne er privat ejet og kun 5% er boligerne er ejet af staten.
Budapest har verdens 3. ældste undergrundsbane og kontinentets første. I dag er der 4 metro forbindelser i byen.

Ungarns historie – Kort fortalt
Det ungarske område har været beboet i flere tusinde år. I romertiden var det en del af provinsen Pannonien, siden kom der flere folkeslag til.
Et af de finsk-urgiske nomadefolk, magyarerne, slog sig ned her i 896. I 1001 blev den store konge, Stefan 1. kronet af paven (og ærkeenglen Gabriel, hvis man skal tro på legenden).
I 1100-tallet erobrede de Kroatien, Slovakiet og dele af Serbien, og i 1300-tallet kom yderligere landvindinger til. I 1400-tallet regerede den mest populære konge Mátyás Corvinius, også kendt som Ravnen.
I 1526, besatte Det osmanniske tyrkere Ungarn og landet var besat i 150 år.
I 1867 blev Ungarn en ligeværdig del af dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn. Efter 1. Verdenskrig mistede Ungarn 2/3 af sit territorium og blev republik i 1918.
Krigen blev blevet afsluttet i 1920 ved freden i Trianon, hvor Ungarn måtte afstå Slovakiet, Transsylvanien, Kroatien, Slovenien og Vojevodina.

Ungarn under 2. verdenskrig og derefter
Skiftende regeringer og social uro endte med tilnærmelse til Hitlers Tyskland, så under 2. Verdenskrig var Ungarn på tyskernes side, og i 1941 deltog Ungarn i angrebet på USSR.
Da det begyndte at gå dårligt for aksemagterne trak Ungarn sig ud. Det førte til, at Hitler besatte landet i marts 1944 og efterfølgende blev 600.000 ungarske jøder blev deporteret- 6.000 jøder alene fra den ungarske by Pécs. Til minde om dem, der døde i koncentrationslejrene, står der ved Den Store Synagoge i Budapest et sølvtræ, en gave fra Bernhard Schwartz, alias den amerikanske skuespiller Tony Curtis, som er født i Ungarn.
Svære kampe i 1945 førte til russisk besættelse. I 1946 blev Ungarn en kommunistisk republik efterfulgt af store udrensninger. 1949 tog kommunisterne magten i landet.
Et voksende ønske om mere politisk frihed, uafhængighed og økonomiske reformer førte i 1956 til den ungarske folkeopstand over det meste af landet. Man gik så vidt som til at overveje at trække sig ud af Warszawa-pagten, hvorefter russerne rykkede ind 4. november 1956.
150.000 ungarere flygtede til vesten. Udenrigspolitikken i Ungarn var stadigvæk fast forbundet med USSR, men en indenrigspolitisk opblødning førte til, at Ungarn blev det mest markedsorienterede land i Østeuropa med voksende levestandard.
Perestrojka og Murens fald førte i 1989 til en åbning af grænserne til vesten og det første frie parlamentsvalg i 1990. I 1999 blev Ungarn medlem af NATO og i 2004 af EU.
INDHOLD I ARTIKLEN: GUIDE TIL BUDAPEST, BUDAPEST SEVÆRDIGHEDER, SEVÆRDIGHEDER I BUDAPEST, FLODKRYDSTOGT IGENNEM BUDAPEST, REJSEGUIDE TIL FLODKRYDSTOGTER, OPLEVELSER I BUDAPEST, SEVÆRDIGHEDER I BUDAPEST UNGARN, REJSELEDER PÅ FLODKRYDSTOGT, FLODKRYDSTOGT REJSELEDER, REJSEBLOG, BLOG OM AT REJSE, BLOG OM FLODKRYDSTOGT, YOUTUBE VIDEO OM FLODKRYDSTOGT, TRAVELBLOG, DANISH TRAVEL BLOG, TRAVEL BLOGGER, DONAU FLODKRYDSTOGT, FLODKRYDSTOGT DONAU
PIN IT!




