Se bedste seværdigheder i Silkeborg og en komplet guide over, hvad du kan opleve!
Silkeborg er der, hvor jeg er født og vokset op.
Det samme gælder for mine forældre, så jeg er en ægte Silkeborgenser.
Silkeborg er en rigtig dejlig by at vokse op i. Folk er søde, naturen er gudesmuk, der er mange ting at se, kriminaliteten er lav og der er tog hver time til både Århus og Herning.
Hvis du planlægger at tage til Silkeborg, så guider jeg dig i dette rejseblog indlæg til de bedste seværdigheder i Silkeborg og giver dig en masse insider viden, fra en ægte Silkeborgenser.
Men før jeg starter, vil jeg gerne give dig til teknisk information om Silkeborg, så du ved lidt om byen.
Der bor 94.026 (2020) i Silkeborg som er fordelt på 857,16 km². Silkeborg ligger i hjertet af Danmark, i Midtjylland. Byen er kendt for sin smukke natur, Gudenåen, Regatta fyrværkeri festival og papirfabrikken. Silkeborg er også internationalt kendt for Tollundmanden, som ligger på Museum Silkeborg, Hjejlen, som er verden ældste hjuldamper og kunstneren Asger Jorn.
I denne guide til seværdigheder i Silkeborg – guide fra en Silkeborgenser, giver jeg jer MINE favorit seværdigheder, ikke nødvendigvis alle dem der er i Silkeborg. Jeg vil gerne fremhæve de seværdigheder, som jeg synes er værd at se, samt et par restauranter, som jeg elsker i Silkeborg, så du kan få den bedst mulige ferie.
25+ Seværdigheder i Silkeborg – Guide fra en Silkeborgenser.
Tollundmanden og Ellingkvinden (Hovedgården)
De verdensberømte moselig af Tollundmanden og Ellingkvinden lægger på Hovedgården museum, i Silkeborg centrum.
Tollundmanden er kendt for at være en af de bedste mumificeret mennesker i verden og han er så utrolig velbevaret, at det er svært at tro på, han er 2000 år gammel.
Hovedgården museum er inddelt i 2 bygninger. I bygningen i baghaven ligger udstillingen om jernalderen. Det er i denne udstilling Tollundmanden og Ellingekvinden ligger. I det forreste hus han du se “Jones Stue” fra Silkeborgs “gründertid” midt i 1800-tallet samt lærer mere om Silkeborg slot og keramik industrien omkring Silkeborg.
Hovedgården museum ligger lige ved siden af Gudenåen og Silkeborg torv og der er kun en lille gåtur fra Tollundmanden over til Hjejlen.
Læs mere om Hovedgården museum og Tollundmanden i mit rejseblog indlæg her.
Museum Jorn Silkeborg
Asger Jorn (1914 – 1973) er nok uden tvivl Silkeborgs mest kendte kunster. Når jeg tænker på hans værker, så er det altid vilde farver og skjulte motiver, der dukker op i mit hoved. Jeg har dog også fundet ud af, at han har lavet flere sort/hvid billeder.
Som barn fangede Asger Jorn min opmærksomhed, da jeg så værket Den foruroligende ælling. På et helt almindeligt kedeligt gammelt billede af et hus og en sø, som Asger Jorn havde malet en stor and på, som slet slet ikke passede ind på billedet. Jeg elsker det billede, og den provokation jeg synes det repræsentere.
Jeg har som voksen også forelsket mig i maleriet Stalingrad, som tog ham over 3 år at male.
Museum Jorn har Danmarks næststørste og internationale efterspurgte samling bestående af flere end 30.000 værker af ca. 600 kunstnere. En samling der kun overgås i antal af Statens museum for kunst (SMK).
På Museum Jorn er der flere faste udstillinger, men også udstillinger som skifter løbende. Se museets hjemmeside for oversigt over udstillinger her.
Hvis du elsker kunst, farver og tankevækkende udstillinger, så snyd ikke dig selv for et besøg på Museum Jorn i Silkeborg!
Indelukket
Ved siden af Jorn museet ligger indelukket. Det perfekte sted at gå en tur, sejle i kano, spise en god is eller spille minigolf. Det er også i indelukket Hede Rytmer og Silkeborg Country Festival bliver afholdt.
AQUA Akvarium & Dyrepark
Aqua husker jeg helt tilbage til dengang jeg gik i folkeskolen. Dengang var Aqua mindre end det er i dag, for over de sidste 10 år er der blevet tilføjet et stort udendørsområde.
Aqua Akverium og dyrepark er Nordeuropas eneste ferskvandsakvarium. Indendørs på Aqua kan du komme ned under vandnivauet og se de mange fisk og odderne under vandet igennem de store glasruder. Du kan også “klappe” en fisk i røre-bassinet samt se ål og skildpadder i kælderen.
Udenfor er der lavet en stor natur realistisk dyrehave med vildsvin, bævere, vaskebjørne og mange flere søde dyr. Der er også en stor legeplads og et vandland, som er åben på de varme sommerdage. Læs mere om Aqua på deres hjemmeside.
Bunkermuseet i Silkeborg
Under 2. Verdenskrig byggede tyskerne et stort antal Bunkers i skoven ved Silkeborg bad.
Bunkermuseet har eksisteret siden 1995 og drives af frivillige ildsjæle. Museet giver information om historien fra det tidligere tyske militære hovedkvarter i Danmark fra 1943 til 1945. Museet har kun åben om søndagen, så planlæg jeres besøg dertil efter de begrænset åbningstider.
Læs mere om Silkeborg bunkermuseum her.
Find de efterladte Bunkers i Silkeborg
Bunkermuseet er den eneste bunker, som er åben indvendig, men den er langt fra den eneste bunker ved Silkeborg bad.
En lille “bunker-skattejagt” er en sjov gør-det-selv seværdighed i Silkeborg. Kortet på billedet står foran Bunkermuseet og på det kan du se en oversigt over, hvor bunkerne er “gemt”.
Jeg har selv fundet alle bunkerne. Nogle er nemme at finde, mens andre kræver du leder lidt.
Skulpturparken ved Silkeborg Bad
Mens du leder efter bunkers, kan du også gå på udkig efter de farverige skulpturer rundt i parken. Skulpturparken rummer mere end 40 skulpturer.
Nogle skulpturer er permanente, mens andre er midlertidigt opstillede. Enkelte skulpturer har haft deres plads i parken siden 1929. De fleste skulpturer er kommet til efter KunstCentrets åbning i 1998.
Hver skulptur fortæller sin egen historie og skaber en god vandretur igennem skoven.
KunstCentret Silkeborg Bad
På Silkeborg bad kan du også besøge KunstCentret Silkeborg Bad som byder på kunstoplevelser i den gamle vandkuranstalt.
KunstCentret Silkeborg Bad har skiftende udstillinger, foredrag og meget andet, som du kan opleve når du besøger Silkeborg.
Arnakkekilden
Hver dag løber der 750.000 liter vand fra Arnakkekilden løber ud i Ørnsø. Arnakkekilden består af en drikkebrønd og en “vandtrappe” der leder vandet til et nedre bassin. Vandet har et højt indhold af mineraler, bl.a. jern og smagen er meget speciel.
Silkeborg Bad var oprindeligt en vandkuranstalt i 1883 og blev anlagt her pga. Arnakkekilden.
Trolden Stærke Storm
En af de nyeste seværdigheder i Silkeborg er Trolden stærke storm. I 2020 blev Trolden Stærke Storm bygget af Thomas Dambo og en gruppe frivillige i skoven ved Silkeborg Bad.
Trolden er et populært udflugtsmål og hvis du vil vide mere om Stærke Storm, så læs mit rejseblog indlæg her.
Falkemanden / Rovfugle showet i Silkeborg
Lidt udenfor Silkeborg laver Falkemanden rovfugle show sammen med hans mange rovfugle. Jeg har skrevet dette rejseblog indlæg om Rovfugle showet, så læs mere der.
Veteranbanen Bryrup-Vrads
I 1929 blev banestrækningen mellem Silkeborg og Bryrup indviet, men i 1968 var det igen slut.
Busser org biler var blevet så udbredt, at der ikke længere var behov for den lille jernbane.
Men en gruppe lokale frivillige jernbanevenner gik sammen og oprettede foreningen “Veteranbanen Bryrup – Vrads “. Den 5 km lange strækningen mellem Bryrup og Vrads blev en ny seværdighed i Silkeborg omegn og et naturmæssige højdepunkt. I Vrads kan man opleve restauranten i den gamle stationsbygning samt meget mere.
I dag kører toget på en ca. 5 km lang strækning af den nedlagte Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane. Turen går fra Bryrup gennem et skovområde forbi søerne Kvindsø, Kulsø og Snabe Igelsø til Vrads station. En meget smuk tur, som bliver kaldt “Danmarks Smukkeste Jernbane”. Læs om hvornår toget kører her.
De resterende strækning fra Vrads til Silkeborg er nu en populær vandre- og cykelsti, der fører igennem enestående natur.
Himmelbjerget
Hvis du er naturelsker og i Silkeborg eller Skanderborg, så skal du en tur på til Himmelbjerget, som giver en fantastisk udsigt over Silkeborg søerne. Du kan enten køre til Himmelbjerget i bil eller på cykel, men du kan også tage en hyggelig sejlads med Hjejlen fra Silkeborg til Himmelbjerget.
Himmelbjerget blev indviet i 1875. Tårnet er tegnet af arkitekt Ludvig P. Fenger på anmodning fra Tårnkomiteen, der var stiftet af papirfabrikant Michael Drewsen i 1867. Hvis du vil have flere spænde fakta om Himmelbjerget og historien bag, så læs mit rejseblog indlæg her.
Hjejlen – Verdens ældste aktive hjuldamper
Hjejlen blev bygget af Baumgarten og Burmeisters Skibsbyggeri i København. Det smukke dampskib fik sit navn efter hedefuglen, der dengang var meget udbredt på egnen. Den officielle indvielse af Hjejlen fandt sted den 24. juni 1861, hvor Frederik 7., grevinde Danner og Drewsen sammen med særligt indbudte gæster sejlede fra Himmelbjerget til Silkeborg.
Hjejlen er verdens ældste aktive hjuldamper, der stadig drives af den originale dampmaskine. Det er den perfekte kombination af historie og skøn natur i Silkeborg.
En tur/retur billet mellem Silkeborg – Himmelbjeget koster 97,50 kr for voksne, 48,75 kr for børn mellem 4-12 år og gratis for børn under 4 år. Køb billetter her.
En gammeldaws vaffelis ved Slusekiosken, Hjejlekiosken eller LOTS Is
Før eller efter en tur med Hjejlen eller en gåtur igennem papirfabrikken bør du gøre stop ved Slusekiosken, LOTS Is eller Hjejlekiosken for at spise en gammel daws vaffelis eller en softice med chokolade overtræk.
De har alle lækre is og siddepladser ved vandet, så du kan nyde din is med den smukkeste udsigt.
Papirmuseet i Silkeborg
Hvor meget ved du om papir og hvordan det bliver lavet?
Det var papirproduktion, der i sin tid skabte Silkeborg by. Hovedgården (Silkeborg museum med Tollundmanden) var en gang hjemmet for de arbejdere, som arbejde på papirfabrikken i Silkeborg.
Der gives guidet turer rundt på papirmuseet, hvor det blandt andet er muligt at få lov til at prøve og lave papir, sådan som man gjorde det før i tiden. På den guidet tur rundt på museet, får du også historien bag papirproduktionen at vide, og et livligt billede af det hårde arbejde det var.
I mit blogindlæg “I dybden med Silkeborgs historie på Papirmuseet” kan du læse en meget mere deltaljeret beskrivelse af Silkeborgs papirmuseum, og hvordan man producere papir.
En gåtur ved Papirfabrikken
Da jeg var barn, var hele området ved papirfabrikken “lukket land” og det var faktisk først efter hele området blev renoveret og istandsat, at jeg fik lov til at se området indefra.
I dag er området ved papirfabrikken lavet om et et hip område med biografer, restauranter og teater. Hvis du elsker arkitektur, så kan du her se en skøn blanding af moderne bygninger mixet med de gamle fabriksbygninger, hvor der før i tiden var papirfabrik.
Restaurant Zorba – Tapas til frokost
Jeg elsker tapas og i centrum af Silkeborg er den græske Restaurant Zorba, hvor jeg elsker at spise frokost med min familie.
Deres menukort har mere end tapas og de har også veganske retter (min søster er veganer, så det er personligt bekræftet). Om sommeren kan man sidde i deres have og ellers inde i restauranten, som er hyggeligt indrettet.
Street art i Silkeborg
Jeg bor jo i Alanya, Tyrkiet nu og er derfor “kun” i Silkeborg et par uger om året. I sommers fik jeg en glædelig overraskelse, da jeg opdagede at Silkeborg var blevet meget mere farverig efter en masse street art var blevet tilføjet på gavler over hele byen.
De mange street art malerier blev skabt under Silkeborg Gadekunst Festival i 2019 og du kan finde dem over hele byen.
Silkeborg Kirke
Jeg elsker Silkeborg Kirke. Den er den smukkeste afslutning til Silkeborgs gågade og indeni er den super hyggelig.
Kirken blev indviet i 1877 og er de fleste dage åben for offentligheden. Der er også almindelig gudstjenester og andre arrangementer i Silkeborg kirke.
Silkeborg Torv
Silkeborg har en hyggelig gågade med mange butikker, men centrums hyggeligste sted er torvet.
På torvet står der statuen er Drewsen og ved siden af er statuen “Dreng og Skildpadde”. Begge er smukt placeret foran det gamle rådhus, hvor der i dag er en Tapas bar (som jeg ikke har prøvet endnu). Der er mange siddepladser på torvet, hvor du f.eks kan nyde en af Silkeborgs bedste sandwicher.
Vandtårnet i Silkeborg
Vandtårnet i Silkeborg skal man lede lidt efter, hvis man ikke allerede ved hvor det er. Men selvom der er en lille skattejagt i at finde det, så er det jagten værd. Tårnet er utrolig flot og et perfekt instagram-spot i Silkeborg.
(Vandtårnet ligger i Amaliegade, se det på google maps her)
Tårnet er tegnet af Anton Rosen, der stod bag en række bygningsværker i Silkeborg i begyndelsen af det 20. århundrede, til C. Commichaus Fabriker og er i stilarten historicisme. Det blev opført i 1902 og blev fredet i 1986.
Øster Søbad og Vestre Søbad i Silkeborg
Som ung bade jeg altid på Øster søbad eller Vester søbad i Silkeborg. Jeg har måske vist nok også været til mere end én fest derude (gode fester med masser af kærlighed og ingen opsyn).
Øster Søbad ved Almindsø har i 2020 fået nye runde badebroer, en stor og en lille, og nogle virkelig lækre omklædningsrum med sauna.
Der er blevet topmoderne og kommet et helt nyt liv ude ved den store sø. Søbadene er designet, så det beskytter områdets særlige natur og søens biodiversitet.
Om sommeren er strandene ved de 2 søbade stedet for alle de lokal og turister tager ud for at slikke sol og nyde vandet i den kølige sø.
Man kan også gå turen rundt om Almindsø, som er 4 km lang.
Badeanstalten i Silkeborg
Badeanstalten kalder sig selv for Danmarks mest hemmelig kulturperle og jeg giver dem ret i, at være en ret unik perle i Silkeborg.
På badeanstalten bliver de gamle traditioner fra 1920 holdt i live. For 75 kr. kan du få adgang til de historiske lokaler med sauna, dampbad, brusebad og badekaret med kold vand samt træuld og sæbe.
Badeanstalten i Silkeborg er en af de få tilbageværende badeanstalter i Danmark.
Jeg har også været på Badeanstalten for at få en massage. Virkelig en skøn oplevelse med en super dygtig massør. Hvis du vil vide mere, så se deres hjemmeside her.
Velling Koller – En forladt forlystelsespark
Mit rejseblog indlæg om Velling Koller er et af de mest læste på min rejseblog.
Fascinationen af forladte steder er steget helt vild indenfor de sidste år, og personligt synes jeg også det er spændende, selvom det ikke er noget jeg gør meget i.
Velling Koller ligger 30 min fra Silkeborg, det var engang en af Danmarks største parker med 200.000 årlige besøgende, og blev i besøgstal kun overgået af Tivoli i København. Læs mere om Velling Koller i mit indlæg her.
Svostrup kro – Mad som mormor lavede det
Når jeg er sammen med mine barndoms venner Mads og Kaare, så spiser vi utroligt meget kro mad. Faktisk er vores madvaner så “gammel daws” man skulle tro, vi var 80 år gamle.
Svostrup kro servere god gammeldags mad, ligesom det mormor lavede. Indretningen er også gammeldags og fyldt med sjove små knibs.
Om sommeren kan man sidde ud til haven med udsigt til åen og mens du venter på din mad, kan du gå ned i deres gamle vinkælder, som er endnu en sjov lille tidsboble på kroen.
Energimuseet
Energi museet i Tange har jeg brugt nogle af mine bedste skoledage. Jeg husker ikke, hvor ofte min folkeskole besøgte museet men jeg husker det var altid en heldags tur, hvor vi fik mere eller mindre frit løb til at udforske det spændende museum, som er den perfekte måde at lærer om strøm, videnskab, historie og meget mere.
Udenfor museet er energihaven, som er et område med fokus på grøn omstilling. Der er mulighed for at se er cirkulært energikredsløb med geder, dyrkning af fødevarer, udekøkken og op til flere bioanlæg.
Museet har et samler areal på 15.000 kvm, som indeholder Niels Bohr- tårnet, solbyen, tangehuset, frilands huse samt museets nyeste tiltag; Ørstedloftet.
Labyrinthia – Far vild i en labyrint
Labyrinthia har Europas støreste 3D labyrint. God mulighed for at teste din stedsans (min var ikke så god som jeg troede).
Inde i labyrinten er der 8 punkter hvor du kan stemple dit kort, hvis du finder alle 8 steder, kan du få et diplom ved indgangen.
(hvis du bliver væk, lover de at hjælpe dig ud ved lukketid)
Stedet har også måske verdens mest velduftende labyrint. Den hedder vandlabyrinten, fordi der er “vandfald” flere sted i labyrinten, som går dig våd, hvis du går igennem på det forkerte tidspunkt.
Labyrinten er velduftende,fordi “væggene” i labyrinten er rosenbuske og de dufter FANTASTISK når de er i fuld flor.
Du kan udfordre dine og din families sanser på mange måder i Labyrinthia. Test f.eks din balance evner i Balance-labyrinten (skønt navn, der forklare hvad det er) eller Colour Maze (farvelabyrinten). Du kan også prøve Trojaborg-labyrinten med inspiration fra Bronzealderen, eller Chartres-labyrinten med inspiration fra Middelalderen.
Der er i alt 9 labyrinter i Labyrinthia, men den ene af labyrinterne er dog tiltænkt til hunde.
Labyrinthia har også en indendørs del de kalder Kryptoteket, hvor der er flere forskellige spil og et utal af opgaver samt et lille cafeteria, hvori man kan købe frokost og drikkevare.
Læs mere om Labyrinthia på deres hjemmeside.
Øm kloster museum
Øm kloster ligger udenfor Silkeborg (teknisk set i Skanderborg), ved den smukke Mossø. Området har ruinerne ad et kloster, som blev anlagt af cistercienser unge i 1172 og som eksisterede i næsten 400 år. Ruinerne er værd at se!
Øm kloster museum rummer en fin lille udstilling som fortæller om hverdagslivet i et kloster i middelalderen. Lidt mindre “romantisk” kan man også se eksempler på munkenes kirurgiske evner i form af trepanerede (gennemborede) kranier.
I området er der også en grav med glaslag på, så man kan se skeletterne af de gamle kirkemænd, som ligger begravet.
I klosterhaven kan man opleve 80 forskellige planter, der i munkenes tid blev anvendt til lægeplanter eller spiseurter. Munkene bryggede også øl og på museet kan man lærer mere om ølbrygningen og i museumsbutikken købe klosterøl, som også sælges i forskellige supermarkeder i Silkeborg.
Munkene udbredte ikke kun deres kristne tro, de lavede også hjælpefulde tilføjelser til lokal samfundet. De var dygtige landmænd og ingeniører. De anlagde blandt andet to kanaler mellem Mossø og Gudensø.
Den største af dem, munkekanalen, aftegner sig tydeligt i landskabet. Munkene anlagde en sluse og en vandmølle, samt drev en smedje og en teglovn.
Efter reformationen i 1536 blev munkevæsnet afviklet og den sidste munk forlod Øm kloster i 1558. Kirke og bygninger blev revet ned og i vidt omfang genbrugt ved opførslen af Skanderborg slot.
Klosterlund museum
Teeeeeknisk set er Klosterlund ikke en seværdighed i Silkeborg, men da den ligger under 1 km fra kommuneskiltet, så sætter jeg den alligevel på.
Klosterlund ligger i Engesvang og der er GRATIS entré. Der er forskellige udstillinger på Klosterlund, blandt andet en der viser hvordan en dansk skole så ud for 100 år siden, dengang klostrene også fungerede som skoler for de adelige og kongelige og en udstilling om tørv og hvordan livet var i en tørremose.
På Klosterlund museum er Nordeuropas ældste hjul også udstillet.
Regatta Ildfest
Regatta Silkeborg er en af Danmarks ældste og største folkefester. Den traditionsrige ildfest trækker historiske tråde tilbage til 1899, hvor det hele startede og i 1990 blev jeg født under Regatta.
Regatta Ildfest er en af flere events i Silkeborg, som sætter ekstra liv i byen, med masser af arrangementer og vilde fyrværkeri shows om aftenen.
Engang blev Regatta holdt hvert 3. år, men nu er det hvert 4. år. Næsten gang bliver 18.-22. august 2021, så sæt kryds i kalenderen allerede nu, hvis du vil opleve Danmarks smukkeste fyrværkeri fest.
Riverboat Jazz festival
Riverboat Jazz festival er en årlig begivenhed, som også sætter ekstra liv i Silkeborg.
Riverboat jazzfestival er for mig fuldt med så mange minder.
Største delen af koncerterne har gratis entré og da festivalen normalt ligger i mellem juni og juli er vejet ofte godt, så man kan nyde at være udenfor.
Koncerterne finder sted på scener på Havnen, Torvet og Bindslevs plads.
Den første jazz festival i Silkeborg fandt sted i 1966. Den bestod af en sejlads fra Havnen i Silkeborg til Ny Hattenæs, hvor der var fest i et jazztelt. I dag har jazz festivalen overtaget det meste af Silkeborg centrum.
Note: Riverboat Jazz festival er aflyst i 2020 pga COVID-19. Næsten gang er – 27- juni 2021.
De mange sjove arrangementer og festivaler i Silkeborg
Løbende igennem hele året er der mange forskellige arrangementer og festivaler i Silkeborg. Mange af dem er hvert år, så undersøg f.eks hvornår der er:
- PostNord Danmark Rundt
- Silkeborg Triathlon
- Hede Rytmer (musik festival i indelukket)
- Gadekunst festival
- Gadeteater festival
- Himmelbjergløbet
- Silkeborg Country Festival
- Champagneløbet (altid 31/12)
Spænde oplevelser i Silkeborg
Hvis du skal til Silkeborg og gerne vil have en unik og anderledes oplevelse, så kan du har finde spændende oplevelser (oplevelsesgaver og oplevelses ideér med reklamelinks).
Hvis du køber en af disse oplevelser via mit link, så støtter du samtidig min rejseblog uden at det koster dig en krone!
Luksus Kanoophold ved Silkeborg. Gudenåen og smuk natur har altid været noget af det Silkeborg har været mest kendt for og at sejle i kano er populært. I samarbejde med Radisson Blu og Silkeborg Kanocenter, tilbydes et populært kanoophold ved Gudenåen. Opholdet starter med en hyggelig kanotur langs Gudenåen. Efter en dag på vandet, kan I kravle op af kanoen mindre end 30 meter fra hotellets hovedindgang og indstille jer på, at resten af dagen vil bestå af forkælelse, god mad og overnatning i et lækkert værelse. Køb oplevelsen her.
Gastronomiskophold i Silkeborg. Nyd et skønt gastronimiskophold for 2 med forkælelse for både sjæl og smagsløg. På det stilfulde Radisson BLU, Hotel Papirfabrikken i Silkeborg med udsigt over Gudenåen og Silkeborg søerne venter jer en fantastisk oplevelse. På dette ophold får I lov til at slappe af i dejligt dobbeltværelse, nyde de smukke omgivelser og blive kræset for med gastronomi i højeste klasse fra hotellets berømte Restaurant Michael D., der repræsenterer ét af Midtjyllands bedste køkkener. Køb et gastronomiskophold i Silkeborg her.
Ølsmagning og rundvisning hos Grauballe Bryghus. Først går turen rundt i bryggeriet, hvor duften af malt og gær hænger i luften. Det er nemlig her blandt de store tanke, at øllet bliver brygget, og efterhånden som du kommer forbi de forskellige øltyper, begynder lysten til en smagsprøve nok at melde sig. Heldigt er det så, at rundvisningen slutter med en ølsmagning, så du kan få slukket tørsten og samtidig smage på et udvalg af Grauballe Bryghus’ forskellige øl. Læs mere om oplevelsen her.
PIN IT!
Pin mine billeder på Pinterest, så kan du altid hurtigt finde de bedste seværdigheder i Silkeborg.
INDHOLD I ARTIKLEN: 25 SEVÆRDIGHEDER I SILKEBORG, DE BEDSTE SEVÆRDIGHEDER I SILKEBORG, MUSEER I SILKEBORG, HJEJLEN SELJTUR, OPLEVELSER I SILKEBORG, SEVÆRDIGHEDER I SILKEBORG, OPLEVELSER I SILKEBORG, MUSEET MED TOLLUNDMANDEN, TOLLUNDMANDEN, SILKEBORG MUSEET, SILKEBORG MUSEUM, DANSK REJSEBLOG, SILKEBORG BAD, BUNKERS I SILKEBORG, STREET ART I SILKEBORG, VISITSILKEBORG, OPLEVELSER I DANMARK, VISITDENMARK, BLOG OM SILKEBORG, BLOG OM AT REJSE.
Hej Tea 🙂
Wauv, det ser ud til, at der er masser at opleve i og omkring Silkeborg. Min kæreste og jeg har for nylig booket et dejligt weekendophold hos https://comwell.com/weekendophold og vi har snakket om at tage en heldags tur f.eks. til Silkeborg og omegn. Din fine liste over seværdigheder bekræfter kun, at der er meget at opleve 😍
Tak for endnu et godt indlæg 🙂
Hilsner Andrea
Hej Andrea
Tak for de søde ord, jeg håber i får en fantastisk weekend <3
// Tea
Hej Tea
Super dejligt indlæg, om mange af de dejlige ting Silkeborg har at byde på. En tilføjelse kunne være naturen omkring Sejs og særligt bakkerne Sindbjerg og Stovbjerg.
Jeg har et spørgsmål til dig:
Jeg har skrevet et lille indlæg på min lille rejse side https://storbyguide.dk/jule-gaatur-i-silkeborg/
om en dejlig gåtur vi havde – hvor jeg blandt andet viste børnene en af de bedste kælkebakker i Silkeborg “Peter Vinther”.
Kender du evt. Peter Vinther og ved du hvorfor den hedder det? Det er af ren nysgerrighed, da jeg faktisk er i tvivl om hvorfor bakken hedder som den hedder.
Mvh / Mads
Hej Mads.
Super indlæg om Silkeborg.
Jeg må være svar skyldig på “Peter Winther”, jeg har ligesom dig ingen ide om det 😛
God artikel