Det var en glædelig nyhed, da Silkeborg i år fik en stor Thomas Dambo trold.
Min kærlighed til Thomas Dambo´s trolde er nok efterhånden helt tydelig her på bloggen.
I år tog jeg også turen til Mørke, for at se de to trolde der og tidligere har jeg været ude og besøge Sovende Louis (de glemte kæmper) i København.
Læs også>> 25+ Seværdigheder i Silkeborg – Guide fra en lokal.
Jeg tog ud til Silkeborg bad med min filippinske veninde Joanna og derefter tog vi en tur ud til Himmelbjerget. I mit indlæg om Himmelbjerget understrege jeg glæden ved at tage på tur med Joanna. Hendes energi omkring at opleve Silkeborg, mens hun bor i Danmark om Au pair er så hyggelig og samtidig får jeg lov til at fortælle en masse historie om byen, som danskere ikke gider høre på.
Planen er jeg skal besøge Joanna i Filippinerne når hun skal giftes, men forhåbentlig får jeg hende at se igen i Danmark inden hun smutter hjem.
Stærke Storm trolden
Trolden ved Silkeborg bad har fået navnet Kæmpe Storm. Da jeg besøgte den, var dens placering “hemmelig”. Det tog os dog ikke længe at finde den, da en let strøm af personer kom derfra og gik dertil.
Vi tog derhen en tirsdag eftermiddag, i håb om at have trolden for os selv. Det havde vi så ikke! En stor skoleklasse var der. De spiste frokost på trolden og legede. Det glæde mig at se så mange børn var begejstret over trolden men det tog også længe inden vi kunne få lov at “lege” på trolden.
Med lidt tålmodighed og en god snak på en træstup fik vi trolden for os selv. En af de ting vi snakkede om mens vi ventede, var bunkerne i skoven. Joanna kender naturligvis ikke den danske historie om 2. verdenskrig. Hun troede bunkerne var bygget af danskerne og kunne ikke forstå, hvorfor vi ikke passede bedre på dem.
Jeg kunne fortælle hende om den danske besættelse og at Silkeborg havde været besat af tyskerne og at det var dem der havde bygget bunkerne. Dermed også hvorfor vi ikke havde verden største interesse i at tømme dem for vand og indsætte lamper i dem.
Et par dage efter besøget med Joanna i skoven, fik jeg også lokket mine forældre og vores lille skødehund Karla med en tur op og se trolden Storm.
Trolden Stærke Storm er virkelig en naturlig del af naturen ved Silkeborg bad. Han sidder ovenpå et nedfaldet træ omgivet af flere træer. Ligesom alle de andre af Thomas Dambo´s trolde, så er den udelukkende bygget af genbrugsmaterialer og med hjælp fra frivillige. Jeg ville selv have været frivillig på trolden, men jeg havde allerede booket min tur til Bornholm.
Stærke Storm er ligesom Trolden Sigurd i Mørke bygget i sommeren 2020 og er den del af projektet Rejsen til den store troldefolkefest.
Sådan finder du Stærke Storm trolden i Silkeborg
Jeg vil ikke fortælle dig præcis hvor Stærke Storm trolden i Silkeborg befinder sig. Men jeg kan sige så meget som, at du skal igennem skoven med Silkeborg kunstbad i ryggen.
Dog er trolden kommet på google maps, så måske du nemmere kan finde den ved at følge kortet her:
På din gåtur skal du forbi flere af de gamle tyske bunkers, bland andet Bunker museet.
Læs også>> Silkeborg rovfugle show med bisoner og ballademagere
PIN IT!
INDHOLD I ARTIKLEN: STÆRKE STORM, TROLDEN STÆRKE STORM, OPLEVELSER I SILKEBORG, SEVÆRDIGHEDER I SILKEBORG, SEVÆRDIGHEDER NÆR SILKEBORG, SILKEBORG BAD, TROLLMAP, OPLEVELSER I DANMARK, GRATIS OPLEVELSER I JYLLAND, GRATIS OPLEVELSER I SILKEBORG, VISITDENMARK, BLOG OM JYLLAND, BLOG OM AT REJSE, TROLDEN STORM, TROLDEN STÆRKE STORM, THOMAS DAMBO, THOMAS DAMBO TROLDE, TROLDE I JYLLAND.