Guide til offentlig transport i Lissabon

Transport i Lissabon, Offentlig transport i Lissabon, Hvordan kommer man fra lufthavnen i Lissabon, metroen i Lissabon, metro lisbon, hvordan kommer man rundt i Lissabon

Jeg ved det kan være en skræmmende ting, at lærer at rejse med offentlig transport i et nyt land.

Men metro, tog eller bus er ofte den billigste og nogle gange hurtigste måde at komme rundt på.

Særligt i Europæiske hovedstæder, som f.eks Lissabon, kan du spare rigtig mange penge ved at benytte offentlig transport, og metroen er i de fleste tilfælder hurtigere end hvis du selv kørte i bil eller tager en taxi.

Jeg brugte metroen mange gange mens jeg rejste rundt i Lissabon. Jeg tog blandt andet metroen fra Lissabon lufthavn hen til mit hostel og ud til akvariet i Lissabon.

Metroerne er meget pålidelige, modsat busserne og sporvognene, som ikke altid kommer til tiden.

Selvom jeg måtte vente på Sporvognen, så tog jeg den flere gange, for det er lidt et “must” og en ikonisk del af Lissabon. Derfor er sporvognene er også med nederst i denne guide.

Sådan køber du billet i Metroen

Billetter købes i automater nede i metro stationen. Som udgangspunkt er menuen på portugisisk men den kan ændres til engelsk.

Når man skal købe billet til metroen, så køber man et papirkort for 00.50€ og der på tilkøber man billetter, som koster 1,5€ pr. tur og for den pris kan du tage metroen ligeså langt du vil, såfremt du ikke forlader metro området under rejsen.

Kortet skal scannes når man går ind til metroen og scannes igen for at komme ud af metroen, så smid det for guds skyld ikke kortet væk, for du kan ikke kommer ud af metroen igen.

Du kan løbende fylde flere penge på papirskortet, så det du skal kun købe en gang – TILGENGÆLD skal du købe et kort til hver person, for man kan ikke scanne det samme kort flere gange (og dermed lukke flere ind til metroen på samme tid).

Transport i Lissabon, Offentlig transport i Lissabon, Hvordan kommer man fra lufthavnen i Lissabon, metroen i Lissabon, metro lisbon, hvordan kommer man rundt i Lissabon

Guide til Metroen i Lissabon

Undergrunden og metro stationerne er utrolig rene i Lissabon.

Der var ingen hjemløse, madsteder eller skrald på jorden, på nogle af de stationer jeg var på mens jeg rejste rundt i Lissabon (og jeg var på en del).

Togene er lidt gammeldags i indretningen, særligt hvis man sammenligner med metroen i København, men stadig utrolig rene og pænt vedligeholdte.

Nede ved metroen kan du se på den elektroniske tavle hvornår den næste metro kører. Hver gang jeg benyttede metroen kom den til tiden og kørte til tiden.

Dertil skal det nævnes at metroen i Lissabon er meget overskuelig, for der er kun 4 linjer (rød, grøn, gul, blå). Hver af de 4 linjer krydser de øvrige linjer på én station på linjen. Dvs at du kan komme fra den røde linje og videre til grøn, gul eller blå linje uden at skulle skifte flere gange.

Da jeg rejste rundt med tog blev jeg glædelig overrasket over, at der var meget lidt underholdning inde i togene. På min mange turer så jeg kun en enkel mand med harmonika. Det var en stor lettelse for mig, for jeg husker hvor frygteligt jeg synes det var at tage metroen i Madrid, fordi der var så meget underholdning, som alle forventede penge, hvis man kiggede på dem, og det er jo lidt svært ikke at kigge, når man er i metroen.

Læs også >> Rejsetips og guide til Lissabon, Portugal

De fleste metro stationer har ingen butikker eller noget ligene. De har bare toge, trapper og rulle trapper.

To af stationerne jeg var på, havde dog butikker. Den ene var Alameda, som er stationen, hvor den røde og den grønne linje krydser. Her var der en aflang gang med butikker og et baby room/nusersing room til småbørns forældre, hvor man kunne varme en flaske i en mikroovnen, eller sidde og amme sit barn. Utrolig fin detalje at have det i en metro station.

Den anden station som skilte sig ud var Orienta, som er togstationen man skal til, hvis man vil på akvariet i Lissabon. Orienta er direkte forbundet med det kæmpe store shoppingcenter Centro Vasco da Gama.

Orienta stationens design var også markant anderledes end alle andre stationer jeg så, fordi den ligger i bydelen Oceanário de Lisboa, som er der hvor EXPO 98 blev afholdt.

Transport i Lissabon, Offentlig transport i Lissabon, Hvordan kommer man fra lufthavnen i Lissabon, metroen i Lissabon, metro lisbon, hvordan kommer man rundt i Lissabon

Lidt om det negative ved metroen

Alle rejseguides vil fortælle dig, at du skal passe på lommetyve, særligt i metroen, hvor man i nogle tilfælde kan komme til at stå tæt med andre rejsende. Jeg rejste i Januar, så jeg oplevede aldrig en overfyldt metro, men jeg var der ( og alle andre steder når jeg rejser) opmærksom på hvor mine ting var og hvem der var tæt på. Jeg følte mig aldrig utryg men at være ekstra opmærksom er en fast del af at rejse solo, som jeg gør meget af tiden.

Størstedelen af metroerne er IKKE handicapvenlige, hvilket vil sige de ikke har elevatorer og/eller rulletrapper.

En anden ulempe ved Metro systemet i Lissabon er, at kun få skilte er på engelsk, resten er udelukkende på Portugisisk. Min metode var at lærer navnene på de stationer jeg skal bruge på min tur også ignoreret alt andet. Det hjalp mig også at vide at “Saida” betyder udgang.

Det hjælper at kende de ikoner, som hver farve af metro linjerne havde. De er:

Måge – Blå linje
Blomst – Gul linje
Skib – Grøn linje
Kompas – Rød linje

Transport i Lissabon, Offentlig transport i Lissabon, Hvordan kommer man fra lufthavnen i Lissabon, metroen i Lissabon, metro lisbon, hvordan kommer man rundt i Lissabon

Metroen fra lufthavnen og ind til Lissabon centrum

Som sagt så koster metroen kun 1,5€ pr tur og det glæder også fra lufthavnen. Fra lufthavnen kører den røde linje. Hvis du skal ind til byen, så skal du tage den røde linje i retning mod São Sebastião / S Sebastião.

Den røde linje krydser den grønne linje på Alameda, den gule linje på Saldanha og den blå linje på endestationen São Sebastião / S Sebastião.

Sporvognene i Lissabon

Man kan ikke rejse til Lissabon, uden at tage en tur med en af de klassiske sporvogne, som kører rundt i byen.

Tram 28E er den mest kendte og den tager dig forbi mange af Lissabons største seværdigheder.

Hvis du planlægger en tur til Belem for at se Belem Tower og Jerónimos Monastery, så kan du tage Tram 15E som tager 15-20 minutter.

Begge sporvogne koster 3€ pr. tur, hvilket er det dobbelte af, hvad metroen koster, som er 1,5€.

Hvis du gerne vil tage billeder med sporvognen i Lissabon, så smut op til Elevator da Bica, derfra kan du få det perfekte instagram billede fra Lissabon.

Note: Hver opmærksom på at der kører sporvogne rundt, som ikke er en del af det offentlige transport net og derfor koster MEGET mere end 3€. Nogle fortalte mig at de tog helt op mod 16€ for disse turer, så hver opmærksom på hvad der står på den sporvogn du skal med.

PIN IT

Guide til offentlig transport i Lissabon, Transport i Lissabon, Offentlig transport i Lissabon, Hvordan kommer man fra lufthavnen i Lissabon, metroen i Lissabon, metro lisbon, hvordan kommer man rundt i Lissabon

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Indholdet er beskyttet af TeaTougaard.dks copyright !! Ønsker du adgang til teksterne, så tag skriftlig kontakt til mig.