Jeg har altid sagt, jeg ikke skulle på en Jeep safari.
Det var dumt, larmende og alt for turistet til mig.
Jeg havde allerede aflyst en gang ,da Mixx Travel bad mig tage på Jeep safari. Den anden gang kunne jeg ikke undslippe, fordi artiklen skulle skrive og den kunne kun skrives, hvis jeg prøvede Jeep safari “på egen krop”.
Omkring kl 10.30 var vi klar til afgang. Jeg har kendt ejeren af Jeep safari firmaet siden mit første magasin i 2015, så han fik introduceret mig til flere af chaufførerne og sørgede for at jeg kunne sidde på et forsædet, så jeg kunne tage fotos ud af forruden i løbet af dagen.
Musikken blev tændt, men i et lydniveau som var passende for turen. Første stop var på borgen, med udsigt til Red Tower og havnen. Derfra gik turen over på det modsatte bjerg og op til Alanya Teras, som er et af mine favorit steder i Alanya, når det kommer til udsigt.
Alanya Teras udsigt
De søde chauffører inviterede mig på vandmelon, mens de øvrige gæster havde mulighed for at tage billeder af den smukke udsigt og I Love Alanya skiltet, som også ligger ved Alanya teras.
Så gik turen via en grusvej til Cikcilli teras, som også er en helikopter landsplads. Her blev der stillet op til vandkamp på pladsens store helikopter H. Jeg havde frygtet det med vandkamp. Jeg hader når jeeps kommer kørende med turister som desperat kaster vand på hinanden og efterfølgende smider de komme flasker i naturen.
Den kontrollerede vandkamp var jeg okay med. Jeg ønskede ikke at deltage, så jeg fandt et sted i skyggen mens jeg gik mig en lille griner af de drivvåde børn, som lykkeligt sprøjtede vand på hinanden og deres forældre.
Oba floden og Obaalacamii
Man tørre hurtigt i Alanya sommer varme. Fra bjergene gik turen ned til Oba floden og Filiz Piknik, hvor der var “svømme pause”. Jeg var efterhånden blevet gode venner med flere af chaufførerne efter en dårlig joke, jeg lavede tidligere på dagen. De dårlige jokes fortsatte….
Oba floden er ca 200 moh, så turen op til Obaalacamii, der ligger i 400 moh, gik opad. Ved Oba floden og i landsbyerne omkring er temperaturen skøn, mens den i øjeblikket er ulidelig i Alanya.
Landsbyen Obaalacamii og jeg er “gamle venner”. Jeg har mildest sagt været der mange gange. Jeg kender landsbyen godt. I Obaalacamii er der et stort gammel platan træ midt i landsbyen og et lille Alanya-hus museum for enden af turist-shoppe-helvede-gaden. Museet er et gammelt hus som viser indretningen og hverdags situationer fra 1800-1900 tallet.
Læs også >> 10 must do oplevelser i Alanya
Det er skide sjovt at se, hvor begejstret mange turister bliver, ved muligheden for at få lov og danse tyrkisk folkedans. Chauffører og turister danser i rundkreds, mens jeg endnu engang har fundet mig en plads i skyggen. Inklusiv i turen bliver der serveret gözleme med enten ost eller kartoffel. Jeg får til tider lidt for meget af gözleme, men jeg forstår godt turister synes de er lækre, de første mange gange de spiser dem.
Dagen sluttede med frokost på Dim Cay floden, hvor jeg endnu gang fandt mig selv chaufførene.
“Desværre” havde jeg en rigtig god dag. ØVØV så må jeg øde mine egne ord om, hvor dumme ALLE Jeep safaris er. (Nogle er dog stadig dumme)
PIN IT!
INDHOLD I ARTIKLEN:JEEP SAFARI I ALANYA, ALANYA JEEP SAFARI, OPLEVELSER I TYRKIET, OPLEVELSER I ALANYA, SEVÆRDIGHGEDER I ALANYA, ALANYA BLOG, BLOG OM ALANYA, BLOG OM TYRKIET, TYRKIET BLOG, VISITTURKEY, BLOG OM ALANYA, BLOG OM AT REJSE, ALANYA, REJSBLOG, DANSIH TRAVELBLOG, VISITALANYA, DANSK I TYRKIET, EXPAT TYRKIET.