Der er masser af spisesteder i Jerevan.
Men hvor kan man få autentisk god armensk mad i Armeniens hovedstad?
Da jeg ankom til Jerevan gik jeg ud med en ven, jeg havde mødt på rejsen. En hurtig Google søgning fik os op på den lidt for trendy restaurant Abovyan street. Det var Asien fusion mad og ikke armensk mad, så vi fik en drink og spurgte tjeneren hvor vi så skulle spise armensk.
Læs også >> 15 interessante fakta, du ikke vidste om Armenien

Tjeneren sagde Sherep restaurant. Så der gik vi hen.
Da vi ankom fik vi at vide de var fuldt booket, på en mandag. Utroligt for stedet var kæmpe stort. Vi fandt et andet godt sted på næste hjørne, som også havde armensk mad
Næste dag var jeg ude med danske Dani, som cyklede rundt i verden og da vi blev sultne, sagde jeg vi kunne tjekke Sherep. Igen var de fuldt booket!
Oka oka. Når en restaurant kan være fuldt booket måde mandag- og tirsdag aften, så må de være gode! Onsdag morgen blev jeg stædig og besluttede mig for at jeg SKULLE prøve Sherep i Yerevan før jeg tog nattoget til Georgien. De havde heldigvis plads, så der fik jeg frokost.
Læs også >> Bedste restaurant i Hamburg: East Restaurant

Sherep lever helt op til sit ry
Jeg var løbet tør for venner i Jerevan, så jeg var ude alene. Da jeg satte mig med min lille rygsæk, kom en af tjenerens med en lille skammel ting, som jeg kunne sætte den på, så den ikke stod på gulvet. Jeg har prøvet meget, men en taske skammel var første gang.

Jeg sad med fin udsigt til det åbne køkken, hvor 2 damer sad bagerst og lavede traditionel armensk lavash brød i en tandir ovn (en rund oven nede i gulvet, hvor brødet bliver “klisteret” på siderne) men en mand og en dame fik og tilberedte andre retter.
Pludselig kom en tjener med et shot mælk. Han sagde det var restaurantens egen produktion og det var også et lækkert lille glas mælk.

Jeg bestilte Adjaruli Khachapuri, kompot med bær og vand. Min Adjaruli Khachapuri blev serveret som de traditionelt bliver; med en klat smør og et æg. Retten er varm så langsomt smelter smørret mens ægget “koges”. Det er finger-mad, så man spiser Adjaruli Khachapuri ved at brække brødet af siderne også dyppe det i oste smør æg blandingen. Det er en himmelsk kombination. Min kompot var også utrolig lækker, og det er forfriskende at komme på restauranter som har alkoholfri alternativer til cola og fanta.

Note: Adjaruli Khachapuri er teknisk set en georgisk ret, men det er også en populær ret Armenien, hvor de også laver det til perfektion.
Personalet var hele vejen igennem skide søde, snakkede ubemærket engelsk og gjorde det behageligt for mig at være ude at spise alene – med den standart, så forstår jeg godt de er fuldt booket hver aften.
Læs også >> Botin i Madrid: Verdens ældste restaurant

Jerevans mest populære restaurant
Siden mit første besøg på Sherep restaurant, har jeg været i Jerevan et par gange.
Det der er meget unik ved Sherep restaurant er at den indgår på alle bykort og i tonsvis af reklamer – noget der normalt vil signalere det er en turist restaurant.
Men da jeg havde en god oplevelse med at spise på Sherep alene, har jeg gerne vil tilbage og spise der igen. Alle gange har aftnerne været fuldt booket eller jeg har skulle vente +30 min på at få et bord, hvilket tydeligt siger noget om, at det ikke kun er et sted for turister, men at de lokale også spiser her og at man skal bestille bord, for at sikre sig man kan spise der.

Sherep ligger i centrum af centrum, lige ved Republic Square, som anses for at være centrum af Jerevan. Både metro og et utal af busser kører til Republic Square. Hvis du gerne vil forsøge dig med at få et bord på Sherep, så finder du den her på google maps.
Disclaimer: Reklame. Selvom artiklen ikke er skrevet i samarbejde med restauranten eller med restaurantens kendskab, markere jeg dem alligevel som reklame, da jeg personligt reklamere for stedet.
INDHOLD I ARTIKLEN: DET SKAL DU SPISE I ARMENIEN, DET SKAL DU SMAGE I ARMENIEN, RESRAURANTER I ARMENIEN, ARMENIEN REJSEBLOG, BEDSTE RESRAURANTER I JEREVAN REJSEBLOG OM ARMENIEN, MADGUIDE TIL JEREVAN, ARMENSK MAD, BLOG OM AT REJSE, REJSEBLOGGER ANBEFALING, REJSEBLOGGEN.

