Til Vidin i Bulgarien på Donau floden

Vidin, Vidin Bulgarien, byer i Bulgarien, seværdigheder i Bulgarien, Flodkrydstogt, Donau flodkrydstogt, flodkrydstogt på Donau floden, Belogradchik Fortet, Belogradchik bulgarien

En ny dag og et nyt land på Donau floden.

Mit flodkrydstogt startede i går i Bukarest, Rumænien og i dag ankom vi til Vidin i Bulgarien.

Jeg får den bedste nattesøvn når skibet sejler. Som en baby i en bil, sover jeg som en sten, når skibet bevæger sig. Flodkrydstogter sejler meget langsomt og der er næsten aldrig bølger på floder og kanalerne.

Vi sejlede hele natten mellem Rumænien og Bulgarien og ved frokosttid ankom vi til Vidin i Bulgarien, hvor gæsterne skulle på den første officielle udflugt, hvis man ikke tæller busturen igennem Bukarest med.

Læs også >> Fra Bukarest til Donau flodkrydstogtskibet

Vidin, Vidin Bulgarien, byer i Bulgarien, seværdigheder i Bulgarien, Flodkrydstogt, Donau flodkrydstogt, flodkrydstogt på Donau floden, Belogradchik Fortet, Belogradchik bulgarien

Om Donau Flodkrydstogt serien

Jeg deler i denne Donau Flodkrydstogt serie med daglige indlæg om hvad jeg laver på den 11-dags  lange rejse på Donau floden, hvor jeg  arbejder som dansk rejseleder med danske gæster.

Turen på Donau floden fra Bukarest i Rumænien til Wien i Østrig tager i alt 11 dage.

Rejsen går igennem 7 lande og undervejs besøger vi 5 hovedstæder, sejler igennem verden længste kløft, kendt som Jernporten, og drikker blommebrændevin med de lokale.

Dagens indlæg handler om Vidin i Bulgarien.

Vidin, Vidin Bulgarien, byer i Bulgarien, seværdigheder i Bulgarien, Flodkrydstogt, Donau flodkrydstogt, flodkrydstogt på Donau floden, Folkets hus i Bukarest, baba vida fortet,

Guidet tur i Vidin med lokalguiden

Lokalguiden Molly møder mig og gæsterne på kajen. Vi har ca. 2 timers byvandring i Vidin, hvor Molly fortæller på engelsk og jeg oversætter til dansk og supplere. Alle gæsterne har af skibet fået udleveret en whisper, som er en lille boks med høretelefoner, som de kan høre mig i, når jeg taler i mikrofonen, som jeg har med mig. På den måde undgår jeg at skulle råbe mig igennem turen og hvis gæsterne ikke ønsker at høre mere, så kan de slukke for mig.

Vidin bliver nok aldrig Bulgariens største ferieby, men den har charme og et par gode butikker. Udover det er der ikke meget at komme efter, ud over Baba Vida fortet, som ligger ud til Donau floden.

Fra der hvor flodkrydstogtskibende ligger til og hen til Baba Vida fortet går vi igennem en stort park, hvor der er lidt historie at fortælle, hovedsageligt om det osmanniske rige.

Baba Vida fortets historie kort fortalt

Baba Vida-fæstningen er en af de bedst bevarede, hvis ikke DEN bedst bevarede middelalderborge i Bulgarien.

Ifølge en legende havde Vida været den ældste datter af en velhavende bulgarsk mand. På grund af hendes søstre Kula og Gamza´s mislykkede og ulykkelige ægteskaber, afviste Vida alle mænd der spurgte om hendes hånd. Hun brugte i stedet sine penge på at byggede fortet og boede der resten af hendes liv.

I dag er fortet et friluftmuseum, som man kan besøge mod entre. Området er ikke for gangbesværet og generelt skal man passe meget på, for stenen i fortet kan være meget glatte. Ind på fortet kan man se en oversigt over, hvilke dele af borgen, som er bygge i hvilke tidsperioder.

Inde på fortet kan man også se en kirke, et rum med fortets historie og fangehullet, der også fungerede som torturkammer.

Ud mod Donau floden, oppe på fortets side er der bygget et friluftsteatre, som viser forskellige forestiller i løber af sommeren.

Ud over det, så skal det lige nævnes at der er optaget mere end 50 film på Baba Vida Fortet.

Opførelsen af Baba Vida Slottet

I Vesteuropa og Centraleuropa var konstruktionen af lignende slotte en konsekvens af den samtidige påvirkning af to hovedfaktorer.

Den første var indførelsen af det feudale system, under hvis indflydelse behovet for større feudale ejendomme begyndte at opstå.

Den anden faktor var den politiske ustabilitet i perioden 9.-11. århundrede, hvor de europæiske lande blev rystet af de ødelæggende invasioner fra magyarer (ungarer), vikinger og arabere.

På grund af den manglende evne hos de centralregerende myndigheder til at beskytte deres egne territorier, var ansvaret for denne opgave overladt til de lokale herskere.

Middelalderlige forsvarstårne i Bulgarien

I Bulgarien kaldes de “bulgarske donjoner”. Ordet “donjon” kommer fra fransk og betyder hovedtårnet i en borg, fæstning eller et kloster. På engelsk kaldes det “keep” og blev brugt som en type befæstet tårn bygget i middelalderen af den europæiske adel.

Donjonen fungerede som et tilflugtssted. Dens formål var at beskytte herskeren og statskassen, som blev finansieret af de afhængige skatteydere.

I Europa opstod donjoner lidt tidligere og tjente en lignende funktion – at beskytte mod eksterne angreb samt at symbolisere magt og autoritet. De blev almindeligvis bygget af sten og placeret midt i borgen.

I Baba Vida-fæstningen var der 22 tårne, hvoraf nogle havde funktioner som donjoner. De fleste af tårnene var rektangulære eller firkantede, og de var opdelt i to rækker, den ydre og den indre forsvarslinje.

Nogle af tårnene var udstyret med træbroer eller stiger, som kunne fjernes, når det var nødvendigt. I tilfælde af angreb blev både hævebroen og stigerne hurtigt ødelagt.

Efter besøger på fortet fortsætter jeg med lokal guiden og gæsterne videre ind mod gågaden, som ligger kun 10 minutter fra fortet. Undervejs snakker vi om byens historie, som jeg deler længere nede i denne artikel. Ved gågaden giver jeg gæsterne tid på egen hånd til at udforske byen, gå tilbage til skibet eller gøre klar til at tage med ud til Belografchik.

Når turen går til Belogradchik

De fleste flodkrydstogter, der ligger til i Vidin her en udflugt til Belogradchik, som er et smukt naturfænomen præget af særegne klippeformationer, lidt ala Meteora i Grækenland eller Cappadocia i Tyrkiet.

Klippeformationerne danner forskellige eventyrlige former og har fået navne som Adam og Eva, Elefanten og Haren.

Det tager omkring 60 minutter at køre fra Vidin til Belogradchik og undervejs på turen kører vi igennem små landsbyer og smukke grønne områder.

Det er op til gæsterne selv, om de vil udforske Belogradchik på egen hånd eller om de vil med mig op ad de mange trapper, op til toppen og i fællesskab nyde udsigten.

Belogradchik ligger 610 meter over havet og stedet historie går 2.000 år tilbage i tiden.

Læs også >> Guide til Belogradchik fæstningen i Vidin, Bulgarien

Efter nogle timer i Vidin og Belogradchik sejler vi i retning mod The Iron gate, også kendt som Jernporten på dansk.

Vidin, Vidin Bulgarien, byer i Bulgarien, seværdigheder i Bulgarien, Flodkrydstogt, Donau flodkrydstogt, flodkrydstogt på Donau floden, Belogradchik Fortet, Belogradchik bulgarien

Fakta om Vidin i Bulgarien

Vidin ligger i det yderste nordvestlige hjørne af Bulgarien, i en lille spids som grænser op til Serbien og Rumænien.

Det har været både godt og skidt for Vidin men mest det sidste de seneste mange år. Vidin blev hårdt ramt af EU-embargoen, der ramte Serbien i 1990´erne.

Dengang havde Vidin 70.000 indbyggere men i dag er der kun omkring 44.000 tilbage fordi mange flytter til hovedstaden Sofia.

Vidin, Vidin Bulgarien, byer i Bulgarien, seværdigheder i Bulgarien, Flodkrydstogt, Donau flodkrydstogt, flodkrydstogt på Donau floden, Folkets hus i Bukarest, baba vida fortet,
Vidin, Vidin Bulgarien, byer i Bulgarien, seværdigheder i Bulgarien, Flodkrydstogt, Donau flodkrydstogt, flodkrydstogt på Donau floden, Folkets hus i Bukarest, baba vida fortet,

Hurtige fakta om Bulgarien historie

Bulgarien har ca. 7,2 mio. indbyggere. I hovedstaden er Sofia med ca. 1,2 mio. indbyggere og indbyggertallet er stigende, fordi mange fra landsbyerne flytter til Sofia.

Historisk set er det vigtigt at vide, at i 600-tallet indvandrede en gruppe bulgarer til det nordlige Balkan, hvor de blandede sig med den lokale slaviske og trakiske befolkning og dannede det første bulgarske rige.

I 800- og 900-tallet var Bulgarien en meget betydningsfuld stat, som kom i strid med det Byzantinske Rige om kontrollen over Balkan. Efter et byzantinsk angreb i 1018 blev Bulgarien fuldstændig knust og undertrykt. Landet blev først genoprettet i 1185 men lykken varede kort, for  landet blev indtaget af de tyrkiske osmanner i slutningen af 1300-tallet.

Vi skal helt frem til 1878 før Bulgarien genvandt sin uafhængighed med russisk hjælp. 

Bulgarien var involveret i en række konflikter med sine nabolande i 1912 og 1913 (1. og 2. Balkankrig), hvor Osmannerrigets europæiske territorier blev indlemmet i Serbien, Albanien og Bulgarien.

Under 2. Verdenskrig blev Bulgarien besat af Sovjetiske tropper i 1944  og udråbt til kommunistisk folkerepublik i 1946, efter at monarkiet blev afskaffet ved en folkeafstemning og Kong Simeon 2. flygter ud af landet.

Læs også >> Kappadokien historie og utroligt landskab + ture fra Alanya

I 1990 blev det kommunistiske styre afskaffet, og siden 1991 er Bulgarien en demokratisk republik.

I 2001 vælger det bulgarske folk landets tidligere konge, Simeon 2 som Statsmininister. Kong Simeon 2. havde under det kommunistiske styre (1946-1989) måtte flygte i eksil i til Spanien og efter han vendt tilbage, opfattede mange ham som et nyt og uprøvet alternativ. Han største bedrift blev at han fik Bulgarien tættere på medlemskab af EU.

I 2004 blev Bulgarien medlem af NATO og i 2007 af EU. Selvom fremtiden ser lysere og lysere ud for Bulgarien og deres lokale valuta Lew (BGN) er stabil, så er Bulgarien et af Europas fattigste lande.

I mit næste indlæg om Donau floden kan du læse om turen igennem The Iron Gate / Jernporten, hvor jeg også har skrevet lidt om de største seværdigheder igennem Jernporten, som er Europas største kløft.

INDHOLD I ARTIKLEN: FAKTA OM FLODKRYDSTOGTER, REJSEGUIDE TIL FLODKRYDSTOGTER, OPLEVELSER I BULGARIEN, SEVÆRDIGHEDER I VIDIN, BABA VIDA FORTET VIDIN, BYER I BULGARIEN, REJSELEDER PÅ FLODKRYDSTOGT, FLODKRYDSTOGT REJSELEDER, REJSEBLOG, BLOG OM AT REJSE, BLOG OM FLODKRYDSTOGT, TRAVELBLOG, DANISH TRAVEL BLOG, TRAVEL BLOGGER, DONAU FLODKRYDSTOGT, FLODKRYDSTOGT DONAU.

error: Indholdet er beskyttet af TeaTougaard.dks copyright !! Ønsker du adgang til teksterne, så tag skriftlig kontakt til mig.