I torsdags var bilen fyldt op med benzin, da køreturen gik til Antalya med Sanne.
Planen var at se en masse museums, prøve et par hoteller, og at gå den forkerte vej (med vilje) for at opleve noget nyt og uplanlagt.
Vi kørte først i retning mod den antikke ruinby Perge, men vi kørte forkert (heldigvis), det gjorde nemlig at fandt en bomuldsfabrik, og med et par søde smil fik vi charmeret os til en rundvisning, som var en helt unik oplevelse.
Senere fandt i Perge ruins byen, og efter en ”spændende” tur igennem aftentrafikken i Antlaya, fandt vi vores hotel Merve hotel.
Næste morgen var det Atatürks dødsdag, som traditionen tro bliver mindet med stilhed for byens Atatürk statue, og den boede vi 50 meter fra.
Derfor spiste vi vores morgenmad, og fik de 150 skidt over og deltog i mindehøjtideligheden sammen med politi og rockere.
Med sporvognen og på museum
Derefter tog vi den gamle sporvogn ud til Antalyas arkæologiske museum, hvor vi fik imponerende 3,5 timer til at gå, fordi vi er alt for nørdet.
Jeg elsker tyrkisk historie og det arkæologiske museum er det perfekte sted at lære en masse nyt og fordybe sig i de mange statuer og arkæologiske fund.
Da vi kom tilbage til centrum tjekkede vi ud af Merve, for at flytte os ca. 1 km ind i den gamle bydel til Mia Hotel, som var vores hotel nr. 2
På Mia hotel havde vi på en eller anden måde fået tildelt bryllup suiten, og efter 20 minutter fik vi receptionen til at forstå, at vi gerne ville have en ekstra dyne (med betræk på).
Værelset havde en toiletdør af glas som bestemt har skabt et nyt niveau i mit og Sannes venskab.
Derefter fik dagen med flere museumsbesøg på blandt andet Kale içi og i Atatürks hus.
Dag nr 3 i Antalya
Dag nr. 3 tog vi en sidste gåtur i den gamle bydel i Antalya, et smut på legetøjsmuseet, hvor billetsælgeren pruttede prisen med sig selv (på 10 sek gik prisen fra at være 5 tl pr.person til 7,5 tl for os begge).
Derefter tog vi en tur på Vand Biologi museet (tror jeg det oversættes til på dansk), som er 200 døde fisk i små plastik bøtter med kedelige skilte til. Dette musum kan ikke anbefales.
Hjem turen og et stop af politiet
På mod Alanya blev jeg stoppet af politiet, også bum, så kan jeg kun snakke engelsk, for det kan de ikke snakke, også ved jeg de hurtigere opgiver og lader mig køre videre.
Politiet fandt min bomuldsblomst i bagagerummet og der blev grint lidt. Derefter fik jeg håndtegn til at kører min vej.
På vejen hjem lavede vi et stop ved Aspendos teateret og tog den trælse tur hen til den fantastiske Zeytintasi grotte. Begge steder kan varmt anbefales.
INDHOLD I ARTIKLEN: OPLEVELSER I TYRKIET, REJSER TIL ANTALYA, SEVÆRDIGHEDER I TYRKIET, OPLEVELSER I ANTALYA, GODE REJSERÅD, REJSEBLOG, REJSETIPS, FIND FLYBILLETTER TIL TYRKIET, MINE REJSERÅD, REJSER I TYRKIET REJSEBLOG, REJSEBLOGGER, MINE BEDSTE REJSERÅD, OPLEVELSER I TYRKIET, BLOG OM TYRKIET, BLOG OM AT REJSE, BLOG OM ALANYA, ALANYA BLOGGEN, TYRKIET BLOGGEN.