Seværdigheder i Antalya, seværdigheder i Tyrkiet, oplevelser i Antalya, hvad kan man lave i Antalya, den gamle bydel i Antalya, Kaleici Antalya, Antalya seværdighed

I Antalya byder på rigtig mange forskellige former for seværdigheder og oplevelser.

Storbyen Antalya er stedet, hvor fortidens antikke gader mødes med nutidens moderne byggeri.

Seværdigheder i Antalya, seværdigheder i Tyrkiet, oplevelser i Antalya, hvad kan man lave i Antalya, den gamle bydel i Antalya, Kaleici Antalya, Antalya seværdighed

Det er den storby, som ligger tættest på Alanya. Jeg har været der mange mange gange efterhånden og jeg vil med sikkerhed komme der mange gange endnu.

Antalya er byen, hvor jeg har lavet alt fra planlagt guidet ture for agenter til danset latin på stranden om natten.

Jeg er forelsket i den gamle bydel og alene tanken om de søde små boutique hoteller, som f.eks hotel 1207, gør mig glad indeni. I dette (meget store) rejseblog indlæg har jeg fokus på seværdigheder i Antalya og byen historie. Det er vigtigt at vide at dette indlæg er om byen Antalya og seværdighederne der og altså ikke regionen Antalya, som blandt andet Alanya, Manavgat og Olympos høre under. 

Seværdigheder i Antalya, seværdigheder i Tyrkiet, oplevelser i Antalya, hvad kan man lave i Antalya, den gamle bydel i Antalya, Kaleici Antalya, Antalya seværdighed
Der er mange skønne seværdigheder i Antalya.

Historien om Antalya og byen begyndelse

Antalya har været beboet i flere årtusinder. Og skal man tro de gamle sagn, så blev Antalya grundlagt som et paradis.

Legenden fortæller, at kong Attalos af Pergamon for 2000 år siden sagde til sine dygtigste ryttere: ”Find mig et sted på denne jord, som alle konger og herskere vil misunde mig. Find mig et sted, som alle vil se. Find paradiset på jord til mig”.

De loyale ryttere spredte sig i alle retninger vel vidende, at opgaven var vanskelig, for ikke at sige umulig. De red omkring i uger og måneder uden at finde noget, der levede op til deres store herskers ambitioner. Men en dag kom de til porten til paradis ved kanten af Taurus bjergene og så gennem fyrreskovene det fortryllende Middelhav.

De snedækkede bjerge, de grønne urørte skove, de sølvglinsende strande i strålerne fra den nedgående sol og det turkis blå hav, fik rytterne til at holde vejret. På vej ned ad bjergskråningerne blev de betaget, af de himmelske sletters farverige frugtbarhed. Da de ankom til det sted, hvor Antalya ligger i dag, så de en naturlig skønhed uden sidestykke, og de besluttede, at de omsider havde fundet paradiset. De galoperede tilbage til kongen og bekendtgjorde: ”Vi har fundet paradiset, som du befalede”.

Kongen ønskede selv at se stedet, og rytterne viste vej. Da han ankom til stedet, gav han dem ret i, at dette var paradiset. Han gav straks ordre til at bygge en by. På kort tid var denne ordre udført, og han opkaldte den efter sig selv og gav den navnet Attaleia.

Dette er den rosenrøde historie om Antalyas grundlæggelse.

Men at det var Pergamon kongen Attalos, der opførte eller udbyggede en by på stedet, er rigtig nok.

Sandheden er dog, at den frugtbare slette har været beboet siden forhistorisk tid, hvilket fundene i Karain grotten kan bevidne. I det 2. årtusinde f.Kr. var området formentlig en del af det hittitiske rige i Anatolien, og da dette smuldrede ca. 1200 f.Kr., hørte området under det senhittittiske kongerige Tarhuntassa. I hittitiske inskriptioner er området benævnt Ahhiyava, og den lille by, der voksede op omkring naturhavnen, blev på det luviske sprog kaldt Attala, der betyder ”Hakans by, Guds søn”. I det 7. årh. f.Kr. blev området koloniseret af grækerne og underlagt Lydien i den vestlige del af Lilleasien. Derefter kom perserne i 547 f.Kr., der igen blev afløst af hellenerne under Alexander den Store i 333 f.Kr.

Oka, Oka det var meget tung historie, men jeg er rejseleder også når det kommer til at rejseguides på min blog 😉

Nu videre til Antalya´s seværdigheder, tag dig god tid, jeg har lavet en lang liste.

Stor oversigt: Seværdigheder i Antalya, Tyrkiet.

Øvre duden vandfald, vandfald antalya, antalya duden vandfald, seværdigheder i Antalya, Antalya seværdigheder, oplevelser i Antalya, Antalya oplevelser, parker i Antalya,
Øvre Düden vandfald (Yukari Düden Selalesi) er super flot både indefra og udefra

Düden vandfaldene i Antalya

I Antalya findes der to (forskellige) vandfald med navnet Düden. Aşağı Düden Şelalesi ( Det nedre Düden vandfald) og Yukari Düden Selalesi (Det øvre Düden Vandfald). Begge vandfald er unikke, men også to meget forskellige oplevelser.

Øvre duden vandfald, vandfald antalya, antalya duden vandfald, seværdigheder i Antalya, Antalya seværdigheder, oplevelser i Antalya, Antalya oplevelser, parker i Antalya,
Inde bag det øvre Düden vandfald. Det er det første og eneste vandfald jeg har været inde bagved.

Øvre Düden vandfaldet i Antalya (Yukari Düden Selalesi)

Det øvre Düden Vandfald ligger nord for Antalya. Fra vej D400 eller fra Antalya er der skilte hele vejen.

Det øvre Düden vandfald er en fantastisk oplevelse, da det er det eneste vandfald i regionen, hvor det er muligt at komme om bagved vandfaldet og se det indefra. Udefra kan du se vandet falde de 20 meter ned, hvilket giver en dejlig kølig brise. Rundt omkring vandfaldet er der vandrestier, små restauranter, te-haver og picnic pladser. Omkring i dalen kan man også se gamle klippegrave fra 2.-7. århundrede, som er dengang stedet var nekropol for den nu forsvundne by Lyrbotae.

Det koster 5 tl at komme ind i parken hvor vandfaldet er. Se kort her til parken her.

Det nedre duden vandfald, duden vandfaldet, seværdigheder i Antalya, oplevelser i antalya, antalya oplevelser, vandfald i Tyrkiet, Vandfald i Antalya, antalya vandfaldet,

Det nedre Düden Vandfald (Aşağı Düden Şelalesi)

Aşağı Düden Şelalesi, eller som det hedder på dansk; Det nedre Düden vandfald, ligger i den sydøstlige del af Antalya, ikke langt fra den populære bydel Lara. Fra hovedvejen er der tyrkiske turistskilte (brune skilte med teksten Düden Şelâlesi) som viser vej hen til vandfaldet.

Det nedre Düden vandfald er gratis at se. Man kan både se vandfaldet via en bro som går hen over vandfaldet, eller fra siden, ved at følge hegnet langs klippekanten. Man kan også se det nedefra, hvis man tager på en bådtur fra havnen i den gamle bydel. Klippen som vandfaldet falder ned af er 50 meter lang, og består af kildekalk. Vandfaldet rammer Middelhavet og der er en konstant vandsky i bunden af vandfaldet som ofte skaber en regnbue.

Vandfaldet er en smuk seværdighed i Antalya, som både kan nydes kort eller man kan pakke en picnic kurv og blive ved vandfaldet mens man nyder sin frokost. Der er også mulighed for at spise på en af de omkring liggende restauranter. Se kort til vandfaldet her.

Begge Düden vandfald kan opleves hele året rundt og de er begge nogle smukke natur oplevelser i Antalya.

Kursunlu vandfaldet, Kursunlu vandfaldet, vandfald Tyrkiet, seværdigheder i Antalya,, vandfald tyrkiet, vandfald antalya, oplevelser i antalya, oplevelser i tyrkiet, rejs til tyrkiet, fakta om tyrkiet, guide til tyrkiet
I efteråret er de brune blade i smuk kontrast til det turkis blå vand ved Kursunlu vandfaldet.

Kurşunlu Şelalesi / Kurşunlu vandetfaldet

Ja, der er flere vandfald i Antalya. Jeg elsker vandfald, så Kurşunlu Şelalesi skal også på listen over seværdigheder i Antalya.

Kurşunlu Şelalesi ligger inde i en stor park og vandfaldet ligner de vandfald man ser i afsides kroge af f.eks Thailand.

Den naturskønne park strækker sig over 33 hektar land og består af et 73 meter højt vandfald og mindst et dusin mindre vandfald. Vandet i vandfaldet springer ud fra flere revner i klippen. Vandet i vandfaldet kommer fra smeltet sne fra Geyik bjergerne og fra vandfaldet fortsætter det ud til Alara floden, som ligger op ad Alara borgen og Alara Han. Til sidst munder det ud i Middelhavet. I alt er floden 100 km lang.

Små gangstier og broer fører dig rundt i hele parken ved vandfaldet. Vandet er alle steder fyldt med små fisk, som er lettet at se igennem det klare vand. Det er dog ikke tilladt at fiske der, så undgå at pakke fiskestangen.

Den nemmeste måde at komme dertil er med bil eller i en taxi. Undgå dog august, hvor vandfaldet tørre næsten helt ud.

Seværdigheder i Antalya, seværdigheder i Tyrkiet, oplevelser i Antalya, hvad kan man lave i Antalya, den gamle bydel i Antalya, Kaleici Antalya, Antalya seværdighed
Den rillede minaret er synlig del af horisonten.
Antalya seværdigheder, Den rillede minaret, Yivli minareten, tyrkisk moské, minaret, antalya,
Den rillede minaret set nedefra.

Den rillede minaret – Yivli minareten

Besøger man Antalya´s gamle bydel kan man ikke undgå at få øje på den byens varetegn Yivli minareten.

Den rillede minaret er et af de mest kendte byggerier i Antalya´s gamle bydel og et af de tidligste islamiske byggerier i Antalya.

Den rillede minaret og hele det dertilhørende kompleks er blevet bygget på ruinerne af en gammel kirke af Seldjukkerne i 1227. Det var Sultan Alaaddin Keykubad, der fik tårnet og hele det omkringliggende kompleks bygget, inklusiv moskéen som minareten høre til. Alaaddin Keykubad har også bygget borgen i Alanya, Red Tower og Alara borgen. Han ligger begravet i Konya.

Den rillede minaret har fået sit navn efter de 8 vertikale fordybninger som er i den. Fundamentet er lavet af udhugget sten, mens selve bygningen er lavet af teglsten og turkisblå porcelæn fliser. Minareten har en total højde på 39,62 meter. Den indvendige del af minareten er desværre lukket for offentligheden, men havde den været åben kunne besøgende have taget de 92 trin op til toppen, hvor der uden tvivl er en af Antalyas bedste udsigtspunkter.

Siden 1966 har den rillede minaret været på Antalyas fodboldhold, Antalya Spor´s logo.

Yivliminare Moské, seværdigheder i Antalya, antalya seværdigheder, moskéer i Antalya
Retningen mod mekka er skæv i forhold til bygningen, hvilket kan ses på tæppet.
Yivliminare Moské, seværdigheder i Antalya, antalya seværdigheder, moskéer i Antalya
Antikke vandingskanaler, som man opdagede under restitueringen i 2007

Yivliminare Moské

Ved siden af den Den rillede minaret lægger Yivliminare moskéen. Yivliminare moskéen har 6 kupler og ligner ikke en typisk moske.

Det er en af ældste moskeer fra Anatolien. Mange tror moskéen tidligere har været en anden form for bygning, blandt andet fordi retningen mod mekka er skæv i forhold til bygningen, men moskeen har altid været brugt som moske.

I gulvet i moskeen ses antikke vandingskanaler, som man opdagede under  restitueringen i 2007 og derfor blev man først færdig med at restaurere i 2010.

atatürks hus, gratis museer i Tyrkiet, gratis museer i Antalya, antalya museer,
Atatürk´s hus, som det ser ud fra gaden.
atatürks hus, gratis museer i Tyrkiet, gratis museer i Antalya, antalya museer,
Sengen var udlånt af Nazime Hanim, bedstemor til den berømte Dr. Kadri Yakut. I 2005 blev sengen doneret til museet, hvor den er permanent udstillet.

Atatürks hus i Antalya (gratis museum)

Alle tyrkiske storbyer med respekt for sig selv, har et Atatürk museum i byen (inklusiv Antalya og Alanya).

Atatürk er Tyrkiet første præsident og en gigantisk folkehelt i Tyrkiet.

Muserne som bliver kaldet ”Atatürks hus” oftest et gammelt hus som Atatürk enten har besøgt, eller som han har boet i, når han besøgte den pågældende by.

Antalya har også et Atatürk Museum, som faktisk er super hyggeligt og gratis at besøge. Museet er indeni det gamle hus, som Atatürk boede i, når han besøgte Antalya.

I hans levetid besøgte Atatürk byen Antalya 3 gang i alt. D. 8 marts 1930 udtalte Atatürk  ”Antalya, er uden tvivl det smukkeste sted i verden” – En udtalelse Antalya stadig er meget glade for. Atatürk besøgte første gang Antalya D. 6 marts 1930, anden gang D. 10 februar 1931 og tredje og sidste gang D. 18 februar 1935. Han døde i 1938.

Huset er ejet af den tyrkiske regering og i 1984 fik Ministry of Culture til opgave at lave huset til et museum. I 1986 åbnede det 2 etagers hus som museum i Antalya midtby.

Når man kommer ind i huset er der et rum til højre, her ses noget af Atatürks gamle tøj, samt fotos og avisudklip fra hans besøg. De øvrige rum viser den gamle indretning af huset. På 1. Salen til højre for trappen er der en udstilling, som viser hvordan gamle tyrkiske penge så ud og hvor mange af dem, der bære motivet af Atatürk.

På 1. Salen er der også et soveværelset, hvor en smuk gammel seng står. Ligesom de øvrige møbler i huset, var sengen udlånt fra højtstående lokale når Atatürk besøgte byen. Når Atatürk forlod Antalya, blev møblerne returneret til deres ejere. Sengen, garderobeskabet og et af spisebordssættene var udlånt af Nazime Hanim, bedstemor til den berømte Dr. Kadri Yakut. I 2005 blev sengen doneret til museet, hvor det nu står udstillet, og meget i Atatürks ånd.

Antalyas strande, strande i Antalya, oplevelser i Antalya, ferie i Antalya, Antalya ferie,

Tag på Antalya´s bedste strande

Antalya har to rigtig gode strande med fint, rent og klart vand.

Konyaalti stranden i Antalya

Konyaalti stranden ligger ca. 3 km vest for Antalya efter Atatürk parken og Det arkæologiske Museum. Stranden strækker sig over 5 km hen til foden af Taurus bjergene, der her ligger helt ud til kysten. Konyaalti stranden har blåt flag.

Konyaalti er en offentlig strand, men der er mulighed for at leje strandstole og parasoller, eller finde et frit område og nyde solen derfra. Stranden, der består af sand, grus og mindre sten.

Vil man gerne hurtigt til stranden fra Antalya centrum er Konyaalti stranden det bedste valg.

Lara stranden i Antalya

Lara bydelen ligger i den østlige del af Antalya, ca. 12 km fra centrum.

Området er kendt for sine granskove og de store luksus hoteller, hvor flere af hotellerne også har private strande til deres gæster. Det er også i Lara at Upside down huset ligger (længere nede på listen).

Lara stranden er en kilometer lang strand med grovkornet sand og bløde bølger, hvilket gør stranden meget børnevenlig.

Fra centrum af Antalya kører bybus 8 ud til Lara stranden og turen tager ca. 45 minutter. Fra Antalya lufthavn er der ca. 30 minutters til Lara.

Topçam strand i Antalya

Topçam stranden er en af de mest berømte i Antalya. En strandtur her kombineres ofte med en skovtur og afslapning i naturen.

Stranden ligger vest for Antalya og det tager ca. 10-15 minutter at komme dertil.

Tæt ved Topçam stranden ligger Sıçcan Island, hvor der er mulighed for spændende dykning.

Mermerli og Adalar Strandene

Strandene Mermerli og Adalar har det til fælles at de er mindre og mere rolige strande.

Adalar stranden ligger nær Karaalioğlu Park og har en kystlinje med klipper.

Mermerli stranden ligger lige nedenfor Mermerli Park.

Antalyas Aqaurium, Verdens længste hajtunnel, Aqaurium antalya, Aqaurium tyrkiet,
Antalyas Aqaurium, Verdens længste hajtunnel, Aqaurium antalya, Aqaurium tyrkiet,

Antalyas Aquarium – Verdens længste hajtunnel

Antalyas Aquarium er et af de største akvarium i verden med 40 bassiner og verden længste hajtunnel. Den lange hajtunnel er 131 meter lang og 3 meter bred.

I haj bassinet lever flere hundred hajer sammen i 5 millioner liter vand. På bunden af haj bassinet ligger der blandt andet et flyvrag, der både fungere som dekoration og som ”legetøj” for hajerne, som bruger det til at svømme ind og ud af.

Hver dag bliver hajerne håndfodret af en specialtrænet dykker. Fodringen af hajerne er spændene at overvære både for voksne og for børn.

Akvariet har vundet Travellers Choice 3 år i træk (2014, 2015, 2016), hvilket siger noget om kvaliteten af stedet.

Selvom jeg synes Antalyas Aquarium er en god oplevelse, så synes jeg også prisen er meget høj for en tyrkisk seværdighed. Sidste jeg tjekkede lå entréen på omkring 200 kr. pr. voksen turist (tyrkere får det til en anden pris). Se deres hjemmeside her.

shopping i antalya, antalya shopping, oplevelser i antalya

Old bazaar i Antalya

Tæt ved den gamle bydel i Antalya, ligger byens Old Bazaar.

Den Old Bazaar er et hyggeligt lille område, hvor man kan handle nips og kopivarer.

Bazaaren er det perfekte sted at finde en klassisk tyrkisk souvenir som f.eks landet smukke glas lysestager, frugtte, vandpiber eller et mavedanser sæt.

Seværdigheder i Antalya, seværdigheder i Tyrkiet, oplevelser i Antalya, hvad kan man lave i Antalya, den gamle bydel i Antalya, Kaleici Antalya, Antalya seværdighed
Den naturskabte havn i den gamle bydel i Antalya.
Seværdigheder i Antalya, seværdigheder i Tyrkiet, oplevelser i Antalya, hvad kan man lave i Antalya, den gamle bydel i Antalya, Kaleici Antalya, Antalya seværdighed

Den gamle bydel Kaleiçi

I dag har den gamle bydel, Kaleiçi, i Antalya flere store indgange, som man ubesværet kan gå ind og ud af, men tidligere var Kaleiçi muret inde bag en høj mur med få indgange.

Den gamle bydel Kaleiçi er en af de største seværdigheder i Antalya. Den gamle bydel ligger i centrum af byen, helt ud til Middelhavet. I den gamle bydel ligger den naturskabe havn, hvorfra man kan komme på bådtur og se Antalya fra søsiden.

Efter min mening er det i denne del af Antalya, man finder de hyggeligste hoteller og barer. Jeg booker næsten altid et botique hotel i den gamle bydel (læs mere længere nede på listen). Det er ret nemt at fare vild i Kaleiçi og selvom jeg har været der mange gange, så kan jeg stadig ikke finde 100% rundt i de små gader. Men samtidig så synes jeg også det er en stor del af charmen.

I den gamle bydel ligger også mange af de andre seværdigheder i Antalya, som også indgår i denne guide, blandt andet Antalyas legetøjsmuseum, Hadrians port og den rillede minaret.

hvad kan man opleve i antalya, oplevelser i antalya, den gamle bydel antalya, alanyas gamle bydel, kaleici antalya, seværdigheder i Antalya,hadrians port, hadrins port antalya, antalya hadrians port, oplevelser i antalya, antalya oplevelser,
hvad kan man opleve i antalya, oplevelser i antalya, den gamle bydel antalya, alanyas gamle bydel, kaleici antalya, seværdigheder i Antalya,hadrians port, hadrins port antalya, antalya hadrians port, oplevelser i antalya, antalya oplevelser,
I jorden kan man se sporene fra de mange hundred sporvogne, der igennem tiden har hørt igennem porten.

Hadrians Port i Antalyas gamle bydel

Hadrians port er placeret i muren ved Antalyas gamle bydel, Kaleiçi. Porten blev bygget til ære for den romerske kejser Hadrian (76-138 e.kr.) som besøgte Antalya i 130 e.Kr. Portens byggeri består af 3 store buer med søjler som er smukt dekoreret. Flere dele af porten består af hvid marmor.

Hadrians Port er så velbevaret og ubeskadiget, fordi porten i mange år var skjult inde i den seljukkiske mur, som gik rundt om den gamle bydel og derfor har porten været beskyttet mod vind, vejr og slidtage. Hvornår eller hvorfor man muret porten inde, vides endnu ikke med sikkerhed.

I nyere tid er porten genfundet, renoveret og genåbnet som et smukt antik varemærke for den historiske bydel Kaleiçi. Den er gratis at se.

hvad kan man opleve i antalya, oplevelser i antalya, den gamle bydel antalya, alanyas gamle bydel, kaleici antalya, seværdigheder i Antalya,hadrians port, hadrins port antalya, antalya hadrians port, oplevelser i antalya, antalya oplevelser,

Overnatter du i Antalya, så kan jeg varmt anbefale at se Hadrians Port om aftenen, hvor den er smukt belyst.

Legetøjsmuseum antalya, museer i Antalya, seværdigheder i Antalya, oplevelser i antalya, oplevelser for børn i Antalya, Seværdigheder i Tyrkiet, rejseblog, Rejseguide Tyrkiet

De to legetøjsmuseer i Antalya

Der er imponerende nok to legetøjsmuseer i Antalya. Deres navne er forholdsvis ens, så hold tungen lige i munden. Modsat deres navne så er deres placeringer og udstiller vidt forskellige.

Note: Jeg synes ikke man behøver besøge begge legetøjsmuseer, men besøg gerne et af dem, de er begge nogle skønne oplevelser.

Legetøjsmuseum antalya, museer i Antalya, seværdigheder i Antalya, oplevelser i antalya, oplevelser for børn i Antalya, Seværdigheder i Tyrkiet, rejseblog, Rejseguide Tyrkiet

Antalya Toy museum (Antalya oyuncak müzesi)

Dette legetøjsmuseum (Antalya Toy museum ) ligger ved havnen i den gamle bydel i Antalya.

På Antalya legetøjsmuseet finder du næsten 3000 forskellige stykker legetøj fra 1870 og frem til 1980. Legetøjet kommer fra en lang række lande, heriblandt Tyrkiet, Rusland, Danmark, Japan og Tyskland.

Dele af legetøjsmuseet er delt ind i 10 forskellige sektioner, f.eks. Det vilde vesten, Barbie, jul og det ydre rum. Derudover er der udstillet flere store Disney og Looney toons figurer, som er perfekte at tage sjove fotos sammen med.

Museet åbnede i 2011, det er 650 m2 stort og det er en af mine absolut favorit seværdigheder i Antalya, p.g.a placeringen og indholdet af museet.

Legetøjsmuseum antalya, museer i Antalya, seværdigheder i Antalya, oplevelser i antalya, oplevelser for børn i Antalya, Seværdigheder i Tyrkiet, rejseblog, Rejseguide Tyrkiet

Anatolia Toy Museum (Anadolu oyuncak müzesi)

Anatolia Toy Museum ligger i Kepez, som er en bydel lidt udenfor Antalya centrum. Museet ligger i Dokumapark ved siden af ÖzdilekPARK Antalya Mall (shoppingcenter).

Museet har en stor indendørs udstilling, som er fordelt på flere rum og en legeplads / park udenfor museet med små statuer med f.eks rødhætte.

Museet har legetøj fra hele verden og man kan med lethed bruge 1-3 timer i Legetøjsmuseet. Dette er en af de meget børnevenlig seværdigheder i Antalya.

oplevelser i den gamle by del antalya, antalya gamle bydel, Kesik Minare, Den ødelagte minaret i den gamle bydel, Tyrkiet guide,

Kesik Minare – Den ødelagte minaret i den gamle bydel

Kesik Minare bliver på dansk oversat til både “den ødelagte minaret” og “den brændte minaret”. Den ligger i den gamle bydel.

Kesik Minare har en lang og fascinerende historie. Stedet har været både et tempel, en kirke og en moské. Den lange og utrolige historie er blandt andet grunden til man har bevaret de gamle ruiner efter bygningen brændte ned i 1896.

I det 2. århundred blev stedet bygget, som et tempel viet til den ptolemæiske gud Sarapis, som var underverdens gud.

I det 6. århundred bliver der bygget en kirke ovenpå templet til ære for Jomfru Maria. I det 7. århundred angriber araberne Antalya og kirken bliver ødelagt og først genopbygget igen i år 900. Da seljukkerne overtager Antalya bliver bygning ændret fra en kirke til en moské og minarten blev tilføjet. I 1361 erobrere kongen af Cypern, Peter I, Antalya fra seljukkerne, og bygning bliver endnu engang en kirke.

I 1423 blev Antalya en del af de osmanniske rige og bygningen blev endnu engang en moské, da prins Şehzade Korkut (1470-1509), søn af osmanniske sultan Beyazit II, var hersker i Antalya.

Moskéen får navnet Korkut moské (Korkut camii) og stedet forbliver en moské indtil 1896, hvor bygningen brænder ned og dele af minareten styrter sammen. Minareten blev aldrig genopbygget og derfor har stedet fået sit nuværende navn.

Sandland Antalya, Antalya Sandland, Sand sculpture event, sand skulpture museum, sand skulpture, oplevelser i Tyrkiet,

Sandland i Antalya

Antalya Sandland Sculpture Museum er verdens største sandskulptur begivenhed. Hver år bliver der lavet et tema for Sandland og sandskulptøre fra hele verden kommer til Antalya for at skabe deres værk/værker indenfor årets tema.

Sand skulpturerne holder sig flotte i mange måneder. Sandland ligger lige ved siden af Lara strand, så du kan kombinere turen til Sandland med en tur på standen, hvor du kan lave dine egne sandskulpturer.

Mark antalya, shopping center antalya, antalya shoppingcenter, Antalya shopping mall, shopping i Antalya

Mark Antalya Shopping mall

I Antalya finder du det 51.000 kvm store shoppping center Mark Antalya. Mark Antalya centret er flere etager højt og har over 155 brands.

I shopping centeret finder du blandt andet populære mode, elektronik og sko butikker som H&M, Mango, Pull & bear, Deichmann, Apple, M.A.C og mange mange flere. Det er efter min mening det bedste sted at shoppe i Antalya og indtil der kom en H&M i Manavgat, så kørte jeg til Antalya for at shoppe i H&M.

Mark Antalya er børne- og handicap venligt med elevatorer og rulletrapper, samt gratis toiletter (lille tip, hvis du er i nærheden og skal tisse).

Upside down house Antalya, Antalya upside down house, Ters Ev Antalya, Antalya Ters ev, på hovedhus antalya,

Ters Ev i Antalya – Et hus, der er helt på hovedet

Et “upside down” house er en sjov seværdighed i Antalya (teknisk set Lara).

Huset er på hovedet, både udefra og indefra. Det betyder man går rundt på loftet. “Magien” sker når man tager billeder, også vender dem 180 grader, så det ligner man står på loftet.

Jeg har tidligere skrevet et rejseblog indlæg om huset. Læs det her.

Antalya sporvogn, sporvogn antalya, transport antalya, nostalgiske toge, nostalgisk sporvogn
Antalya, oplevelser i Antalya, blog om Alanya, blog om Antalya, antalya sporvogn

Antalyas nostalgiske sporvogne

Jeg har et personligt kærlighedsforhold til Antalya´s sporvogn, som er en anderledes seværdighed i Antalya. Jeg elsker at køre med 4,5 km lange tur. Stolene i toget er hårde, som gamle skolestole og hele toget ryster. Det er ikke for sjov sporvognen kaldes nostalgisk.

Sporvognsbanen åbnede 27. Februar 1999 og går under navnet Nostalji Tramvayi, som betyder den nostalgiske banen. Toget køre hver halve time i hver sin retning og man betaler med det elektroniske Antalya Kentkart.

Den nostalgiske sporvogn køre ud til Antalya´s arkæologi museum (læs om det længere nede på listen) og på vejen køre den fordi den rillede minaret, den gamle bydel, Hadrians port og Atatürks museum.

I forbindelse med EXPO 2016 blev et nyt stort sporvognsnet bygget i Antalya, så du kan komme langt udenfor byen med den nye sporvogn.

Museer i antalya, antalya museer, museum den gamle bydel, Kaleici museum, gratis museer i antalya, gratis museer i Tyrkiet,
Kale içi museet set udefra.
Museer i antalya, antalya museer, museum den gamle bydel, Kaleici museum, gratis museer i antalya, gratis museer i Tyrkiet,
I den gamle kirke er der en stor porcelæn udstilling.
Museer i antalya, antalya museer, museum den gamle bydel, Kaleici museum, gratis museer i antalya, gratis museer i Tyrkiet,
Udstillingen om bruden før hendes bryllup.

Kale içi museum

Kale içi museum ligger i den gamle bydel i Antalya. Museet er gratis at besøge og delt op i flere forskellige udstillinger.

Til højre og op ad trappen er der udstillet gamle billeder af Antalya, og en visuel udstilling om den gamle tyrkiske bryllupsceremoni, hvor kvinderne blandt andet holdet Henna fest og en kvinde pakker sin kiste med ting, så hun kan flytte sammen med sin mand.

I gadeplan og inde i gården er den gamle græsk kirke, hvor der er udstillet keramik fra det 17 århundred og frem til det 20. århundred.

På kirken 2. sal ses en fotoserie af gadesælgere taget af fotograf Basile Kargopoulo i Istanbul fra 1850 og 15 år frem. Disse billeder har været med til at dokumentere, hvordan folk så ud i det 19 århundred og derfor er fotoserien helt unik.

Antalyas clocktower, clocktower antalya, seværdigheder i antalyas gamle bydel, antalyas gamle bydel, klokketårnet i Antalya, Antalya klokketårn,

Antalya´s Clock tower

Antalya´s Clock tower er en af byens mest ikoniske byggerier. Det er bygget mens Sultan Abdülhamids 2. regerede. Klokketårnet står i den yderste del af bymuren. Bunden var tidligere pentagonal, men i dag er den firkantet, ligesom toppen af klokketårnet.

Der er ikke så meget at fortælle om klokketårnet, ud over at det er et historisk vigtigt og et smukt byggeri, perfekt til et fotostop.

Antalya, oplevelser i Antalya, blog om Alanya, blog om Antalya, Antalyas arkælogiske museum, ærkologisk museum i Antalya
Antalya, oplevelser i Antalya, blog om Alanya, blog om Antalya, Antalyas arkælogiske museum, ærkologisk museum i Antalya

Antalya´s Arkæologiske museum

Det Arkæologiske museum i Antalya har, efter museet i Istanbul, den største og vigtigste arkæologiske samling i Tyrkiet.

Man kan sagtens, og med det mener jeg SAGTENS, få en dag til at gå på museet. Men har man ikke tid til det, bør man udvælge det, der interesserer en mest, for der er meget at se.

På Antalya´s arkæologiske museums er der udstillet flere store statuer af kejser Hadrian og hans kone, knoglesplinter og en del af kæben fra Sankt Nikolaus (julemanden) og en masse andre fantastiske interessante fund.

Antalya zoo, Antalya zoologisk have, seværdigheder til Antalya, Antalya oplevelser, tyrkisk zoologisk have,
Tigeren var den perfekte foto model, da den gik roligt rundt i sit bur og nærmest stoppede og posede når man tog fotos.

Antalyas zoologiske have

Antalya zoo er 400.000 m2 stor og lever op til den europæiske unions standarter for zoologiske haver. Antalya zoo er en af de bedste zoologiske haver i Tyrkiet, blandt andet pga. størrelsen på burene og deres fokus på dyrevelfærd.

Der er 100 forskellige burer med 850 dyrearter i, inklusiv en blind puma og et 650 m2 stort reptil hus, så her er mange timers underholdning. Dertil skal det nævnes at entré prisen er under 50 kr. pr. person. Ved den zoologiske have er der også en stor park, hvor tyrkerne laver picnic før eller efter deres tur rundt i Antalya Zoo.

Læs om min tur i Antalya´s Zoo her.

Hotel 1207, hotel antalya, travelblogger turkey, rejseblogger tyrkiet, rejseblogger antalya,

Fantastiske boutique hoteller

I den gamle bydel af Antalya ligger der de skønneste boutique hoteller. Udenfor sæsonen er de super billige at bo på, og de fleste har en autentisk tyrkisk morgenmad med i prisen.

Du kan finde en hotellerne på Booking.com.

Jeg har tidligere skrevet et rejseblog indlæg om Hotel 1207 i den gamle bydel. Læs indlægget her.

Vanilla restaurant, restaurant vanilla, restaurant antalya, restaurant kaleic Antalya,
Restaurant Vanilla har holdt stilen i restauranten, som passer perfekt til omgivelserne i den gamle bydel.

Middag på Vanilla

Den bedste middag jeg har spist i Antalya, er på Vanilla i den gamle bydel. Atmosfæren og kvaliteten af maden er begge to fantastiske.

Jeg har også skrevet et rejseblog indlæg om Vanilla restaurant i Antalya, som du kan læse her.

PIN IT!

Seværdigheder i Antalya, seværdigheder i Tyrkiet, oplevelser i Antalya, hvad kan man lave i Antalya, den gamle bydel i Antalya, Kaleici Antalya, Antalya seværdighed
Seværdigheder i Antalya, seværdigheder i Tyrkiet, oplevelser i Antalya, hvad kan man lave i Antalya, den gamle bydel i Antalya, Kaleici Antalya, Antalya seværdighed

INDHOLD I ARTIKLEN: SEVÆRDIGHEDER I ANTALYA, DE BEDSTE SEVÆRDIGHEDER I ANTALYA, REJSEGUIDE TIL ANTALYA , REJSEGUIDE TIL TYRKIET, REJEGUIDE TIL TYRKIET, TYRKIET, SEVÆRDIGHEDER I ANTALYA TYRKIET, TYRKIET BLOG, BLOG OM TYRKIET, BLOG OM ANTALYA, VISITTYRKIET, VISIT TURKEY, BLOG OM AT REJSE, REJSEBLOG, DANSIH TRAVELBLOG, DEN GAMLE BYDEL I ANALYA, ZOOLOGISK HAVE ANTALYA.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Indholdet er beskyttet af TeaTougaard.dks copyright !! Ønsker du adgang til teksterne, så tag skriftlig kontakt til mig.