Vil du gerne opleve nogle af Tyrkiets historiske ruinbyer?
Lidt udenfor Antalya finder du ruinerne af byen Termessos.
Termessos er af de ruinbyer i Tyrkiet, som jeg har fundet mest unik at besøge. Selve ruinerne er spændende nok, men i virkeligheden er det stedet historie, som gør, at jeg synes det var så unikt at opleve.
Hvis man er lidt en historienørd, som jeg er, så ved du måske at Termessos forblev selvstændigt under både Alexander den Store og Romeriget, som en af de eneste byer i hele Tyrkiet. At en by så højt oppe i bjergene formåede at være selvstændige under to så historiske perioder, giver en følelse af, at man besøger et virkeligt unikt sted i verden.
Termessos er endnu ikke ordenligt udgravet, så udover dets kendte historie, så er der også alt det historie, som endnu ikke er blevet fundet/skrevet om stedet.
Hvis du elsker historie og/eller at vandre rundt i naturen, så kan jeg varmt anbefale Termessos, som udflugtsmål.
For at gøre det et eventuelt kommende besøg mere interessant for dig, har jeg har samlet ”de vigtigste fakta” om Termessos byen, så du nemt kan lære både stedet historie samt en guide til hvordan du finder de forskellige relevante bygninger mellem ruinerne i byen.
Historien bag Termessos byen
Termessos er en vigtig oldtidsby, grundlagt af Solymerne, efterkommere af luvierne, et af de ældste samfund i Anatolien. Ifølge Homers Iliaden var Solymos-folket kendt som særdeles modige krigere.
Det ligger i dalen mellem Solymos-bjergtoppene, i dag kaldet “Güllük”, i den sydvestlige del af Pisidien, kendt som “Milyas”. Byen er placeret 1000 meter over havet.
Byens historie går tilbage til det 2. årtusinde f.K., hvor indbyggerne var ret krigeriske. Både bynavnet og navnet på bjerget, Solymos, er af anatolsk oprindelse. Soly-mos er afledt af Solymeus, en anatolsk gud, der under helleniseringen blev identificeret med Zeus.
Byen blev ikke erobret af perserne, og det lykkedes heller ikke Alexander den Store at indtage byen, da han belejrede den i 333 f.K. Efter Alexanders død kom der magtkampe mellem hans generaler og byen blev overtaget af Ptolemæerne. En af Alexander den Stores feltherrer, Alketas, blev besejret og søgte tilflugt i Termessos i 319 f.K. Hans modpart og tidligere kollega krævede ham udleveret, hvorefter han begik selvmord.
Læs også >> 25+ Seværdigheder i Antalya, Tyrkiet
I 189 f.Kr. blev folket i Termessos, som havde erobret den nærliggende by Isinda, straffet efter klage fra Isindas borgere af Vulso Manlius, kommandøren for de romerske styrker i Anatolien. Sandsynligvis på samme tid var der en krig mellem den Lykiske Union og Termessos.
Det er kendt, at Termessos blev accepteret og godkendt af det romerske senat til at være uafhængig i deres forretninger og lave deres egne love i 71 f.Kr., mens der eksisterede et “venskab og alliance” mellem Rom og Termessos. Byens tætte forbindelse med Rom vises af, at termessianerne indførte en ny kalender i forbindelse med traktatens underskrivelse.
Fra 36 til 25 f.Kr., hvor Amyntas fra Galatien regerede over Termessos samt andre byer i Pisidien.
At byen bevarede sin uafhængighed forstås ud fra de mønter, de slog under Romerriget.
Termessos blomstrede i romertiden. Herefter går teorien på at der var svigtende vandforsyninger, hvilket gjorde, at man opgav byen.
Dette kan også forklare manglen på byzantinske kirker. Indbyggerne flyttede fornemtlig i det 5. årh. til en ny by ved den senere karavanestation Evdir Han. Hovedparten af ruinerne er derfor fra romertiden.
Termessos blev genopdaget i 1842 af engelske arkæologer. Systematisk forskning og opmåling begyndte dog først omkring 40 år senere, ledet af den wienske greve Karol Lanckoronski (1848–1933).
Man har endnu ikke lavet en detaljeret udgravning, men der er opsat skilte ved alle bygninger.
Termessos historiske bygninger
Termessos kan fremhæves som et af de bedst bevarede historiske steder, da det ikke blev ramt af naturkatastrofer som jordskælv, og der blev ikke grundlagt en ny bosættelse efter, at byen blev forladt, hvilket ofte er tilfældet.
Byens ruiner begynder med muren fra den hellenistiske periode nær Yenicekahve på Antalya-Korkuteli-vejen og fortsætter op til toppen af Güllük-bjerget. Når man følger stien op til byen efter parkeringspladsen, kan man se trappen til templet og Hadrians porten (som ses på coverbilledet), der blev opført under Hadrian-perioden, i ionisk stil.
Det kræver gode vandresko at komme rundt i området og hvis man går op til området, hvor bymurene og vandkilden er placeret, kan man til venstre nå det 91×14 meter store gymnasium, hvor kun første sal stadig står.
Sydvest for bygningen ligger den søjleomkransede gade med butikker bagved. Kanalerne, som viser perfektionen af kloaksystemet, kan stadig ses.
Området, hvor mange af byens officielle bygninger var placeret, nås ved at tage stien til venstre, som fører til skovens udsigtspunkt, når man er kommet op på sletten. Den første ruin på sletten tilhører Agoraen (markedspladsen), hvor der er rester af en 2-etagers søjlehal, som kong Attalos II af Pergamon forærede byen som tak for støtte og venskab – samme konge, der anlagde Antalya.
Stoaen blev bygget under Attalos II’s periode (159-138 f.Kr.) i dorisk stil.
Læs også >> 30 interessante fakta om Tyrkiet, du (måske) ikke vidste!
Teatret er den mest imponerende bygning, med plads til 4200 tilskuere. Fra den øverste del er der en pragtfuld udsigt ud over bjergene og Antalya-bugten. Et perfekt sted til at tage en pause. Bag og nedenfor teatrets scenebygning, der indgik i bymuren, ligger nekropolen (gravpladsen).
100 meter sydøst for teatret står der en forsamlingsbygning, som stadig er bevaret op til tagets højde.
Termessos har mange templer og en stor nekropol (gravplads). Graven til Alcetas, en af Alexander den Stores kommandører, der er fra det 4. årh. f.Kr., er hugget ind i klippen, hvor der også er udhugget en hest med rytter, iført læderpanser og med lanse, og en ørn med en slange.
Ud over et stort antal monumentale grave, findes en sarkofag med skjoldmotiv, der afbilder krigere, og denne optager en stor plads i nekropolen. Man kan se “Hundesarkofagen” på Antalyas arkæologiske museum, hvor den står udstillet i “Sarkofagsalen”.
Efter teatret følger man sydsiden af agoraen og kommer til et velbevaret odeon med plads til 600 og op ad denne et lille tempel for byens hovedgud, Zeus. Syd for odeon ligger 2 Artemistempler. Herfra kan man gå tilbage til byens centrum, den centrale agora, hvor der på en klippe står en såkaldt heroon, et gravmæle og offersted formentlig for byens mytiske grundlægger
På sletten øst for Agoraen findes fem cisterner med passager imellem, som er unikke i forhold til dybde og bredde. Ruinerne af en usædvanligt smuk villa i romersk stil, kaldet “Grundlæggerens Hus”, ligger sydvest for byen. Bygningen, hvis facade er i dorisk stil og når op til 6 meters højde, har fået navnet “Grundlæggerens Hus” på grund af en inskription til venstre for døren.
Termessos Nationalpark (Güllük Daği Milli Park).
Omkring den antikke by ligger nationalparken Termessos Nationalpark, kendt under navnet Güllük Daği Milli Park (Rosenbjergets park).
Området fungerer samtidig som en naturlig botanisk have i området med sin flora og der er mange dyr, inklusive truede arter, som lever i området. En af de unikke floraer er blomsten Termessos autumn crocus (Colchicum baytopiorum). Den blomstrer i efteråret og har et storslåede udseende. Den findes kun i området omkring Termessos og regnes derfor for endemisk.
Dyrelivet inkluderer bl.a. geder, losser, vildsvin, bjørne, slanger og ørne. Er man heldig, kan man se den såkaldte bezoarged, hvor bukken har store buede horn og ligner en stenbuk. Den er stamfader til den tamme ged og har her fundet et tilflugtssted, mens den andre steder er stort set er udryddet.
INDHOLD I ARTIKLEN: TERMESSOS, TERMESSOS RUINBY, SEVÆRDIGHEDER I ANTALYA, DE BEDSTE SEVÆRDIGHEDER I ANTALYA, REJSEGUIDE TIL ANTALYA , REJSEGUIDE TIL TYRKIET, REJEGUIDE TIL TYRKIET, TYRKIET, SEVÆRDIGHEDER I ANTALYA TYRKIET, TYRKIET BLOG, BLOG OM TYRKIET, BLOG OM ANTALYA, VISITTYRKIET, VISIT TURKEY, BLOG OM AT REJSE, REJSEBLOG, DANSIH TRAVELBLOG, ANTIKKE BYER I TYRKIET, ANTIKKE BYER I ANTALYA.