Over de sidste 10 år er turen gået til Kappadokien MANGE gange.
Og hver gang jeg er i Kappadokien, forsøger jeg at opleve noget nyt.
Det har resulteret i at jeg nu har besøgt ikke mindre end 6 forskellige underjordiske byer, fra de største i Kappadokien til de ukendte underjordiske byer.
I dette indlæg vil jeg gerne fortælle dig om de 6 underjordiske byer, som jeg har besøgt, så du kan finde den underjordiske by, som du gerne vil besøge i Kappadakien.
I indlægget kan du læse om følgende 6 underjordiske byer i Kappadokien
- Kaymakli underjordisk by
- Derinkuyu underjordisk by
- Kayasehir underjordisk by
- Özkonak underjordisk by
- Sankt Mercurius’ underjordiske by
- Saratlı Kırkgöz underjordiske by
Generelt om Kappadokiens underjordiske byer
Nogle af de mest spændende seværdigheder i Kappadokien er de mange underjordiske bosættelser, almindeligvis kaldet “underjordiske byer”. Da regionen ofte blev udsat for angreb, mener man at disse byer blev bygget som midlertidige tilflugtssteder i farefulde tider.
De underjordiske byer var forbundet med mange huse via skjulte passager. For at yde større beskyttelse mod fjender, lagde folk fælder forskellige steder i klippeboligerne og designede strategisk skjulte indgange i svært tilgængelige områder. Når det var nødvendigt, blev nye rum udhugget under de eksisterende for at udvide de underjordiske bosættelser.
De underjordiske byer i Kappadokien var imponerende komplekser og indeholdt alt fra stalde, køkkener, spisesale, mad- og vindepoter til lighuse, fællesrum og små lejligheder til familier.
Disse skjulte samfund var designet til at beskytte befolkningen mod fjender, og i byer som Derinkuyu og Kaymakli kunne rumme op til 20.000 mennesker, som kunne leve under jorden i op til seks måneder, forudsat at deres lagre var fyldt op.
I de underjordiske byer boede de rigeste tættest på udgangen, mens slaverne blev placeret på de nederste niveauer. Ifølge nogle beretninger var det afrikanske slaver, der stod for udgravningen af disse enorme komplekser, som er hakket ud af tuf materialet, som området består af.
Selv i nyere tid har de underjordiske byer været i brug. Så sent som i 1839 søgte lokalbefolkningen tilflugt her for at undslippe den fremrykkende egyptiske hær. Livet under jorden var velorganiseret, og det siges, at nogle af byerne havde samtalesystemer med små huller i væggene, som gjorde det muligt at kommunikere over længere afstande. Der var dog ingen moderne sanitære forhold, og toiletterne bestod af lerkrukker, hvor man efter brug tilsatte limestone-salt for at dræbe bakterier.
Trædøre fandtes tidligere, men de er i dag forsvundet. En vigtig del af livet i disse byer var vinproduktionen, ikke med alkohol som vi kender det i dag, men som en slags saft, da vandet ikke altid var drikkeligt.
De underjordiske byer i Kappadokien vidner om en imponerende ingeniørkunst og et fascinerende kapitel i menneskets historie, hvor samfund var i stand til at overleve i skjul i lange perioder.
I dag fortsætter arkæologer med at afdække nye hemmeligheder om disse unikke og mystiske steder.
Bygning og opbygning af Kappadokien underjordiske byer
Selvom der er en vis uenighed om, hvorvidt Derinkuyu, Kaymakli eller den nyopdagede Kayasehir by i Nevşehir er den største, er det sikkert, at Kappadokien rummer mange underjordiske byer. Indtil nu er omkring 200 af dem identificeret, hvoraf kun nogle få er åbne for offentligheden.
Nogle af de større underjordiske byer kunne rumme op til 20.000 mennesker, mens andre bosættelser snarere kan betegnes som “underjordiske landsbyer”.
Jordniveauerne i de underjordiske bosættelser blev normalt brugt som stalde. Væggene i staldene blev udhulet til foderopbevaring. Huller til at binde dyrene blev udskåret i klippen.
Køkkener og vinpresserier, der holdt sig varme både sommer og vinter, lå som regel på de øvre etager. Vinen, lavet af lokale druer, blev produceret her, da det lettede transporten. Tallet på køkkenerne tyder på, at de var fællesområder. Særlige ovne kaldet tandır findes i mange af disse køkkener og bruges stadig i små byer og landsbyer i Kappadokien. Store krukker til opbevaring af byg, hvede, majs og grøntsager, samt øl og vin, blev også fundet i køkkenerne.
Kommunikationshuller, typisk ikke større end 10-15 cm i diameter, blev lavet i gulve og lofter mellem etagerne. Disse gjorde det muligt for beboerne at tale sammen uden at gå gennem lange tunneler. Hullerne blev også brugt til at advare om farer.
Ventilations- og kommunikationsskakter nåede typisk ned til nederste niveau. De blev også brugt som brønde – nogle havde dog ikke adgang fra bunden, hvilket forhindrede fjender i at forgifte vandet. Nogle forskere mener, at de underjordiske byer var forbundet med hinanden via tunneler, men der er endnu ikke fundet afgørende beviser.
Forsvaret var simpelt, men effektivt, med tunge stendører på op til 500 kg, der kun kunne åbnes indefra, og grundvandskilder inde i byerne, og dermed utilgængelige for fjender, der kunne forsøge at forgifte drikkevandet.
Kaymaklı underjordiske by
Landsbyen Kaymaklı (det gamle Enëgüp) har huse bygget tæt på hundreder af tunneler, der fører til den underjordiske by. Beboerne bruger stadig disse tunneler som kældre, lagerrum og stalde, som de har adgang til via deres gårdspladser. Passagerne er lave og smalle og skråner fra niveau til niveau.
I Kaymakli underjordisk by er kun fire etager er åbne for offentligheden, men man ved der er mindst syv.
Første etage er staldområdet. Dets lille størrelse antyder, at der kan være andre stalde, der endnu ikke er udgravet. En passage til venstre for stalden indeholder en møllestensdør og fører videre til kirken. Beboelsesområder ligger til højre for korridoren.
Kirken på anden etage har ét skib, to apsider, en døbefont og siddeplatforme. Gravene på denne etage ligger tæt på kirken, hvilket understøtter ideen om, at de tilhørte religiøse personer. Der er også beboelsesområder på denne etage.
Tredje etage indeholder mange lagerrum, vinpresserier, et køkken og en blok af andesit med forskellige udskårne kar. Nyere forskning har vist, at stenen blev brugt til kobberforarbejdning.
Fjerde etage indeholder mange lagerrum og steder til opbevaring af store lerkrukker, som formodes at være brugt til vin. Det viser, at folk, der boede i denne by, var økonomisk stabile. Selvom hele byen endnu ikke er fuldt udgravet, antages det, at Kaymaklı er en af de største underjordiske bosættelser i regionen. Antallet af lagerrum på så lille et område tyder på, at mange mennesker har boet her.
Kaymakli ligger blot 10 kilometer fra Derinkuyu underjordisk by. Man mener at have fundet en tunnel mellem Kaymakli og Derinkuyu, så de to byer var forbundet.
Læs mere om Kaymakli i mit rejseblog indlæg her.
Praktisk information om Kaymakli underjordisk by
Pris: 13 €
Åbningstider: Hverdag fra 08.00 – 20.00
Adresse: Cami Kebir Mahallesi yeraltı şehri Belediye Caddesi, 50760 Nevşehir
Derinkuyu underjordiske by
Derinkuyu er en af de mest kendte og går hele 85 meter under jorden med otte udgravede etager ud af et ukendt antal – nogle mener, der kan være op til 18 etager. Derinkuyu ligger 29 km fra Nevşehir, på vejen mod Niğde.
Den indeholder alle de typiske rum, som findes i en underjordisk by (stalde, kældre, spiserum, klasseværelser, vinpresserier osv.). Udover disse findes et stort rum med tøndehvælvet loft på anden etage, som blev brugt som missionsskole. Rummene til venstre blev brugt som studierum.
Fra 3. og 4. etage og nedad fører lodrette skakter til en kirke på nederste etage. En ventilationsskakt blev også brugt som brønd, selvom ikke alle brønde havde adgang til overfladen for at forhindre forgiftning under fjendtlige angreb.
Derinkuyu underjordiske by blev åbnet for besøgende i 1965, men kun 10 % af byen kan besøges.
Jeg har skrevet et seperat og meget deltajeret rejseblog indlæg om Derinkuyu her, hvor du kan læse mere.
Praktisk information om Derinkuyu underjordisk by
Pris: 13 €
Åbningstider: Hverdag 08.00 – 20.00
Adresse: Bayramlı, Niğde Cd., 50700 Derinkuyu/Nevşehir
Kayasehir underjordisk by
Den underjordiske by Kayasehir i Nevşehir er den nyeste opdaget by, som åbnede for offentligheden.
Byen dækker et område på cirka 437.400 kvadratmeter, hvilket svare til ca. 61 fodboldtbaner. Byen er blevet dateret til den byzantiske periode, ca. år 303.
I denne enorme bebyggelse, der strækker sig over 123.000 kvadratmeter af klippeudskårnet huler er der fundet et kloster fra det 6. århundrede samt en klippekirke fra byzantinsk tid, dateret til første kvartal af det 13. århundrede (1215-1217).
Området indeholder flerlagsgrave, offentlige pladser, religiøse ritual- og ceremonirum, dagliglivsområder, erhvervsområder, passager med stendører, vandtunneler, værksteder til linolieproduktion, hestestalde og meget mere.
Blandt de arkæologiske fund er der materialer som håndkværne, møller, forme, keramik, metalfund og træredskaber, der blev brugt i dagligdagen. En betydelig samling af piber er blevet fundet med 708 piber samlet i dette område, det største fund af sin slags i Tyrkiet.
Der er også fundet 270 olielamper, 45 møllesten, 12 slibesten, 21 tumbaks (metalfade), 51 lysestager fra det 18. og 19. århundrede, 46 forme fra republikperioden og 40 mønter, primært dateret til perioderne for sultanerne Abdulmecid og Abdulaziz samt Mahmud II (1808-1839).
Jeg har skrevet et separat rejseblog indlæg om Kayasehir, som går meget mere i detaljer med byen. Læs indlægget om Kayasehir underjordisk by her.
Praktisk information om Kayasehir underjordisk by
Pris: Gratis (Under mit besøg, men det ligner der snart kommer til at være betalt entré)
Åbningstider: Pt døgnopen
Adresse: Eskili, Evliya Sk. No:23, 50200 Nevşehir Merkez/Nevşehir
Özkonak underjordisk by
Denne underjordiske bosættelse ligger i centrum af byen Özkonak, 14 km nord for Avanos. Den er udhugget i tufsten på den vestlige skråning af Idis Dağı.
Özkonak blev åbnet for besøgende i 1972. Hele byen er dog endnu ikke fuldstændigt udgravet. Det blev engang sagt, at hvert hus i de omkringliggende landsbyer var forbundet med denne underjordiske by via tunneller, men med tiden har naturlige hændelser fået disse tunneller til at forsvinde.
Den underjordiske by er bygget i fire niveauer, og ligner i sin struktur en etagebygning. Ved indgangen findes stalde, som gjorde det nemt for dyr at få adgang. Anordninger udskåret i væggene blev brugt til at binde reb fast.
Når man bevæger sig ned til de lavere niveauer, opdager man en række rum, herunder fire store sale og ti mindre rum. Nogle af rummene blev brugt som kældre, mens andre fungerede som opbevaringsrum. Der var også forskellige rum til både storfamilier og kernefamilier. Der findes desuden jagthuller, som blev brugt til at kontrollere adgangen til byen.
I modsætning til større underjordiske byer som Kaymaklı og Derinkuyu har Özkonak smalle kommunikationshuller (5 cm i diameter) mellem rummene. Disse huller blev brugt til kommunikation og som forsvarsmidler – for eksempel til at hælde varmt olie gennem eller spidde indtrængende. Som i Kaymaklı og Derinkuyu findes der også her en ventilationsskakt, en brønd, et vineri og døre lavet af møllesten.
Praktisk information om Özkonak underjordisk by
Pris: 6€
Åbningstider: Hver dag 08.00 – 20.00
Adresse: Cami – Kebir, Özkonak Yeraltı Şehri Yolu, 50530 Özkonak/Avanos/Nevşehir
Sankt Mercurius’ underjordiske by
Sankt Mercurius’ underjordiske by og kirke er på tre etager. Indgangen ligger i İstiklal-kvarteret, og udgangen er i Zafer-kvarteret. Man kommer dertil via smalle passager med 12 trappetrin. Kirken består af tre apsider, og der er søjler i midten. Der findes et hvælvet gravkammer i kirkens midterste apsis, og der er også skrå kamre i andre retninger af den midterste del. Der er 37 grave i kirken. Kirken blev ødelagt i senere perioder, da den blev brugt som ly.
Der er passager, som forbinder rum med hinanden i den underjordiske by. Indgange og nedgange mellem etagerne er sikret med “trulloz”-huller (smalle tunneller). Der er to alternative nedgange fra tredje til anden etage. Indgange til anden etage er placeret i bestemte haller. Tredje etage er forbundet med et ydre “toilet”, mad- og forsyningsrum, opbevaringsområder og specielle haller og kvarterer i den underjordiske by. Den er udgravet i overensstemmelse med ventilation og luftcirkulation. Udskårne klippeområder blev forbundet med stier i kirken. Sankt Mercurius’ underjordiske kristne by blev grundlagt i det 3. århundrede e.Kr. Der er en grav kaldet Dedeli Darbas i et hjørne af kirken, hvor biskopper foretog indvielser. Redningsudgravninger og planlægning bliver i dag varetaget af museumsledelsen.
Hvem var Sankt Mercurius
Sankt Mercurius, hvis egentlige navn var Philopater, levede i Kappadokien omkring år 200-250 f.Kr. Han var en romersk soldat af skytisk oprindelse. I sin ungdom sluttede han sig til kejser Decius’ hær og blev general på grund af sine enestående evner. Da kejseren ønskede, at hæren skulle tilbede guderne, nægtede Mercurius og sagde: “Jeg tilbeder ikke dem, men Gud.” Kejser Decius beordrede ham derfor i eksil og forviste ham til hans fødeegn i Kappadokien, fordi han nægtede at tilbede guderne. For at undgå enhver oprørstanke beordrede kejseren Mercurius henrettet, men han blev ikke straks dræbt. Mens han levede et ydmygt liv med sin familie i Kappadokien, sendte kejseren sin hær for at hævne ulydigheden og henrettede ham i Egypten.
To lig, en mand og en kvinde, den ene oven på den anden, blev fundet i en grav i Sankt Mercurius’ underjordiske by. Man mener, at ligene tilhører medlemmer af hans familie. I kirkens område blev der fundet 32 grave, hvoraf de fleste var børnegrave. Det menes, at disse sandsynligvis tilhørte Sankt Mercurius’ familie. Den guddommelige kriger Philopater Mercurius er også kendt som “den med to sværd” (på arabisk: Abu-Saifain). Der findes stadig fejringer for ham i Egypten. (Det siges, at et af hans sværd blev velsignet af ærkeenglen.)
Praktisk information om Sankt Mercurius’ underjordiske by
Pris: 3€
Åbningstider: Hver dag 08.30 – 17.00
Adresse: Zafer, Saratlı Köyü Yolu, 68900 Saratlı/Gülağaç/Aksaray
Saratlı Kırkgöz Underjordiske By
Saratlı Kırkgöz Underjordiske By ligger nær hovedvejen mellem Aksaray og Nevşehir, cirka 25 km fra Aksarays centrum, og betragtes som en af Aksarays skjulte perler.
Denne underjordiske by har syv etager, men kun de øverste tre er åbne for besøgende. Den består af 40 enheder, som blev brugt som boliger, toiletter og opbevaringsrum af de gamle græske beboere.
Ligesom andre underjordiske byer i Kappadokien tjente Saratlı Kırkgöz som tilflugtssted for de tidlige kristne, der flygtede fra romernes brutale forfølgelser.
Byen havde et selvforsynende miljø, som gjorde det muligt for beboerne at opholde sig under jorden i månedsvis uden behov for at gå udenfor. For at sikre beboernes trivsel og sikkerhed havde byen sit eget bageri, en brønd og et avanceret ventilationssystem, som sørgede for frisk luft.
Udover sin funktion som ly og forsvarssted, har forskere opdaget mange tunneller, der forbinder bøndernes boliger med den underjordiske by. Indgangsdørene er 1,5 meter høje, vejer cirka 200 kg og har form som møllesten. Disse døre var designet, så man kunne skyde pile gennem hullerne i midten under fjendtlige angreb, samt til at sende beskeder indefra byen i tilfælde af problemer.
Modsat de andre byer på listen, så vil man opleve at det øjeblik man kommer ud fra den underjordiske by, så står de lokale kvinder klar til at sælge dig deres håndlavet dukker. Det er næsten en seværdighed i sig selv.
Praktisk information om Saratlı Kırkgöz underjordisk by
Pris: 3€
Åbningstider: Hver dag 08.30 – 17.00
Adresse: Karşıyaka, 68902 Saratlı/Gülağaç/Aksaray
PIN IT!
INDHOLD I ARTIKLEN: SEVÆRDIGHEDER I CAPPADOCIA, OPLEVELSER I CAPPADOCIA, FAKTA OM UNDERJORDISKE BYER, KAYASEHIR, KAYASEHIR CAPPADOCIA, KAYASEHIR UNDERJORDISK BY, DERINKUYU UNDERJORDISK BY, UNDERGROUND CITY KAYMAKLI, CAPPADOCIA UNDERJORDISKE BYER, OZKONAK UNDERJORDISK BY, UNDERJORDISKE BYER I TYRKIET, DANISH TRAVEL BLOG, TYRKISK REJSEBLOG, REJSEBLOG OM CAPPADOCIA, REJSEBLOG OM TYRKIET, BLOG OM AT REJSE, REJSEBLOGGER, REJSEBLOGGEN, KAPPADOKIA HISTORIE, FAKTA OM CAPPADOCIA