Opskrifter på tre klassiske georgiske forretter – rødbede, spinat og valnødde pkhali
Georgisk mad er fyldt med farver, smag og historie.
– og én af mine personlige favoritter er de traditionelle pkhali-forretterne.
Pkhali er en smagfuld vegetarisk ret, hvor grøntsager, typisk rødbede, spinat og auberginer kombineres med valnødder, krydderurter og hvidløg til en lækker, cremet og krydret blanding.
I denne artikel deler jeg mine opskrifter på tre af de mest populære varianter: spinat-pkhali, rødbede-pkhali, aubergine og valnødde-pkhali.

Gå direkte til opskriften
Selvom det er tre forskellige opskrifter, serveres de næsten altid samlet – både i georgiske hjem og på traditionelle restauranter. Derfor har jeg samlet dem i én artikel, så du nemt kan skabe din egen autentiske pkhali-tallerken derhjemme. De er perfekte som forret, som del af en buffet eller bare som en sund og velsmagende snack.
Note til krydderier: I opskrifterne skal du bruge bukkehornskløver pulver og morgenfrue. Hvis du ikke har disse krydderier, kan du erstatte med mild koriander og et strejf timian for en lignende smagsprofil.
Læs også >> Madguide: Det skal du smage i Georgien (stor oversigt)

Opskrift på rødbede pkhali
Til: 8-10 styk. Tid: 60 min. Kategori: Forret Land: Georgien
Georgisk rødbede og valnødde pkhali er en traditionel georgisk ret, som kombinerer den naturlige sødme fra rødbeder med krydrede valnødder og friske urter. Perfekt som en farverig og smagfuld forret eller som en del af et større måltid.
INGREDIENSER
500 gr rødbeder
150 g valnødder
10 g frisk koriander
10 g frisk persille
1 tsk stødt koriander
1 tsk bukkehornskløver (pulver)
1 spsk hvidvinseddike
1-2 fed hvidløg
1 løg
Salt efter smag
Granatæblekerner til pynt
TIL ANRETNING:
Serveres som forret til et georgisk måltid eller som en del af en georgisk supra
FREMGANGSMÅDE
Forbered rødbederne:
Rengør rødbederne grundigt uden at skrælle dem.
Læg rødbederne i en gryde med vand og bring det i kog. Kog rødbederne, indtil de er meget møre, cirka 20–30 minutter, alt efter størrelsen.
Rødbederne er færdige, når en gaffel let kan stikkes i dem uden modstand. Lad rødbederne køle af og fjern derefter skrællen ved at skrubbe eller pille den af. Riv eller hak rødbederne fint (overvej at bruge handsker, da rødbeden afgiver meget farve).
Lav valnøddemosen:
Læg valnødder, hvidløg, frisk koriander, frisk persille, stødt koriander, bukkehornskløver og hvidvinseddike i en foodprocessor og blend, indtil det bliver til en grov masse. Er massen for tør, så tilsæt 1-2 spsk vand.
Lav rødbede-Pkhali:
Kom de revne rødbeder og valnøddemosen i en skål. Brug hænderne til at blande ingredienserne sammen til en sammenhængende masse. Smag til med mere salt og eddike efter behov.
Køl ned:
Dæk rødbedeblandingen til og stil den i køleskabet i mindst en time. Det gør det lettere at forme.
Form Pkhali:
Form rødbedemassen til 8-10 små kugler. Tryk dem let flade og lav en lille fordybning i midten. Pynt eventuelt med granatæblekerner.
Velbekomme!

Opskrift på spinat pkhali
Til: 8-10 styk. Tid: 60 min. Kategori: Forret Land: Georgien
Denne traditionelle georgiske ret kombinerer spinatens friske smag med en rig og krydret valnøddemasse. Den er perfekt som en del af et festligt bord eller som en sund forret.
INGREDIENSER
500 g spinat
150 g valnødder
50 g frisk koriander
1 tsk stødt koriander
1 tsk bukkehornskløver (pulver)
1-2 fed hvidløg
1 spsk hvidvinseddike
20 g eddike
Salt efter smag
TIL ANRETNING:
Serveres som forret til et georgisk måltid eller som en del af en georgisk supra
FREMGANGSMÅDE
Forbered spinaten:
Vask spinatbladene grundigt, og fjern de grove stilke. Kog spinaten i en gryde med kogende vand i 1-2 minutter for at blanchere den.
Skyl spinaten i koldt vand, og pres forsigtigt al overskydende væske ud.
Hak den afdryppede spinat fint.
Lav valnøddemassen:
Læg valnødder, hvidløg, frisk koriander, frisk persille, stødt koriander, bukkehornskløver og hvidvinseddike i en foodprocessor og blend, indtil det bliver til en grov masse. Er massen for tør, så tilsæt 1-2 spsk vand.
Tilsæt valnøddemassen til den hakkede spinat, og bland det hele godt, indtil det bliver en ensartet blanding.
Lad det hvile:
Lad retten stå mindst i 30 minutter, før de formes.
Form pkhali:
Form massen i små kugler. Pynt eventuelt med granatæblekerner eller frisk koriander for et flot og mere dekorativ finish.
Velbekomme!

Opskrift på aubergine med valnøddefyld pkhali
Til: 8-10 styk. Tid: 40 min. Kategori: Forret Land: Georgien
Denne georgiske ret kombinerer mørt stegt aubergine med en rig og krydret valnøddepasta. Perfekt som en forret eller som del af et festmåltid.
INGREDIENSER
500 g auberginer
100 g valnødder
1-2 fed hvidløg
30 g persille
½ tsk stødt koriander
½ tsk morgenfrue (marigold)
½ tsk bukkehornskløver (pulver)
20 ml eddike
50 ml vegetabilsk olie
Salt og sort peber efter smag
Granatæblekerner til pynt
TIL ANRETNING:
Serveres som forret til et georgisk måltid eller som en del af en georgisk supra
FREMGANGSMÅDE
Forbered auberginerne:
Skær auberginerne på langs i tynde skiver, og drys dem med salt. Lad dem stå i 10-15 minutter for at trække væsken ud.
Skyl saltet af og dup skiverne tørre med køkkenrulle.
Varm olien op i en stegepande, og steg aubergineskiverne på begge sider, indtil de er gyldne. Læg dem til afdrypning på køkkenrulle for at fjerne overskydende olie.
Lav valnøddefyldet:
Hak valnødderne fint eller blend dem til en næsten pastaagtig konsistens.
Tilsæt finthakket hvidløg, koriander, morgenfrue, bukkehornskløver, eddike, salt og sort peber.
Tilsæt 2 spsk vand, og rør det hele sammen til en semi-tyk pasta.
Sammensæt retten:
Smør en skefuld valnøddemasse på hver aubergineskive. Rul skiverne sammen som spiraler (ala en roulade.
Pynt med finthakket persille eller granatæblekerner for et frisk og dekorativt touch.
Servering:
For den bedste smag, lad retten trække i 2-3 timer før servering. Server koldt som en forret eller som en del af et tapaslignende måltid.
Velbekomme!
Georgiens lækre forretter
Georgiske Pkhali-forretter er ikke bare en fryd for smagsløgene – de er også en hyldest til landets rige madtraditioner og kærlighed til friske, naturlige ingredienser. Når du samler rødbede, spinat og valnødde-pkhali på ét fad, får du ikke bare variation og farver, men også et lille indblik i den georgiske gæstfrihed og kulinariske arv.
Disse retter er nemme at lave, kan forberedes i god tid og passer perfekt til både hverdag og fest. De egner sig også godt til vegetarer og kan serveres med friskbagt brød, syltede grøntsager eller blot som en del af et større georgisk måltid.
Jeg håber, du har fået lyst til at prøve kræfter med pkhali – og måske endda dele dem med venner og familie, ligesom man ville gøre det i et georgisk hjem.
Velbekomme – eller som man siger i Georgien: გემრიელად მიირთვით! (gemrielad miirtvit!)
Læs også >> Opskrift på Georgisk ostebrød – Megrelian Khachapuri
PIN IT!
INDHOLD I ARTIKLEN: GEORGISK MAD, GEORGISKE OPSKRIFTER, MAD FRA GEROGIEN, UDENLANDSKE OPSKRIFTER, MADBLOG, OPSKRIFTER PÅ UDENLANDSK MAD, KAUKASUS MAD, OPSKRIFTER PÅ UDENLANDSK MAD, GEORGISK PKHALI, SPINAT PHKHALI, RØDBEDE PHKHALI, RETTER MED VALNØDDER, FORRET OPSKRIFTER FRA GEORGIEN, GEORGISKE FORRETTER




