Det er sjældent at Kappadokien får en ny seværdighed.
Så da man fandt en stor byzantinsk underjordiske by i Nevsehir i 2014, så lavede det overskrifter i hele verden.
Jeg selv var også meget begejstret og jeg har fulgt udgravningen tæt. Efter at have ventet næsten 10 år, åbnede den underjordiske by, som har fået navnet Kayasehir, endelig for offentligheden og jeg fik mulighed for at besøge den.
Generelt om Kappadokiens underjordiske byer
De underjordiske byer i Kappadokien var imponerende komplekser og indeholdt alt fra stalde, køkkener, spisesale, mad- og vindepoter til lighuse, fællesrum og små lejligheder til familier.
Disse skjulte samfund var designet til at beskytte befolkningen mod fjender, og i byer som Derinkuyu og Kaymakli kunne rumme op til 20.000 mennesker, som kunne leve under jorden i op til seks måneder, forudsat at deres lagre var fyldt op.
Forsvaret var simpelt, men effektivt, med tunge stendører på op til 500 kg, der kun kunne åbnes indefra, og grundvandskilder inde i byerne, og dermed utilgængelige for fjender, der kunne forsøge at forgifte drikkevandet.
Selvom der er en vis uenighed om, hvorvidt Derinkuyu, Kaymakli eller den nyopdagede by i Nevşehir er den største, er det sikkert, at Kappadokien rummer mange underjordiske byer. Indtil nu er omkring 200 af dem identificeret, hvoraf kun nogle få er åbne for offentligheden.
Derinkuyu er en af de mest kendte og går hele 85 meter under jorden med otte udgravede etager ud af et ukendt antal – nogle mener, der kan være op til 18 etager.
Kaymakli, der ligger blot 10 kilometer derfra, har syv etager. Man mener at have fundet en tunnel mellem Kaymakli og Derinkuyu, så de to byer var forbundet.
Læs også >> De 10 bedste seværdigheder i Cappadocia
I de underjordiske byer boede de rigeste tættest på udgangen, mens slaverne blev placeret på de nederste niveauer. Ifølge nogle beretninger var det afrikanske slaver, der stod for udgravningen af disse enorme komplekser, som er hakket ud af tuf materialet, som området består af.
Selv i nyere tid har de underjordiske byer været i brug. Så sent som i 1839 søgte lokalbefolkningen tilflugt her for at undslippe den fremrykkende egyptiske hær. Livet under jorden var velorganiseret, og det siges, at nogle af byerne havde samtalesystemer med små huller i væggene, som gjorde det muligt at kommunikere over længere afstande. Der var dog ingen moderne sanitære forhold, og toiletterne bestod af lerkrukker, hvor man efter brug tilsatte limestone-salt for at dræbe bakterier.
Trædøre fandtes tidligere, men de er i dag forsvundet. En vigtig del af livet i disse byer var vinproduktionen, ikke med alkohol som vi kender det i dag, men som en slags saft, da vandet ikke altid var drikkeligt.
De underjordiske byer i Kappadokien vidner om en imponerende ingeniørkunst og et fascinerende kapitel i menneskets historie, hvor samfund var i stand til at overleve i skjul i lange perioder.
Læs også >> Derinkuyu: Stor underjordisk by i Cappadocia
Hvordan finder man en helt ny underjordisk by?
Hvis man ikke har fulgt udgravningen ligesom mig, så kan man undre sig over hvordan man har fundet så stor en by på så centralt et område, uden at man vidste den var der i forvejen.
Byen er fundet inde i et bjerg tæt på Nevsehir centrum. Ovenpå det bjerg var der omkring 1500 huse og byginger.
Det hele startede eftersigne med at der blev fundet af 300 år gamle papirer mellem den lokale regering og osmanniske embedsmænd, som gav de første tegn på, at der kunne befinde sig en by under jorden. I papirerne stod der nemlig, at der var omkring 30 store vandtunneller i regionen.
Man mener at de lokale med huse på bjerget godt vidste der var huler under deres hjem og flere brugte sågar klippehulerne som opbevaringsrum og kældre.
Da arkæologerne begyndte at grave efter disse tunneller, fandt de en hel by i flere niveauer med stuer, køkkener, kapeller, kirker, trapper og rum, hvor der blev produceret hørfrøolie.
Da det gik op for myndighederne at der var en hel by – en ny seværdighed til området, blev de lokale tvangsflyttet til nye huse. Det var der vist en masse lokal ballade omkring, særligt fordi moskéerne fik lov at blive stående.
Læs også >> Kappadokien historie og utroligt landskab + ture fra Alanya
Mit besøg i den underjordiske by Kayasehir i Nevsehir, Kappadokien
Jeg har på mine mange rejser besøgt mange af Kappadokiens mest kendte underjordiske byer som Derinkuyu, Kyamakli, Saratli og Özkonak. Desværre har det aldrig lykkes mig at få Taner med ned i en underjordisk by, da han lider af klaustrofobi.
Men fordi Kayasehir er over jorden, placeret inde i et bjerg, så kunne jeg godt få ham med derind. Jeg har i alt besøgt tre gange siden den åbnede og alle tre gange kunne jeg gå gratis ind. Men ved indgangen er der opstillet det der ligner et billetsalg, så jeg tror på et tidspunkt, at der kommer til at være betalt indgang til Kayasehir.
De mange rum i Kayasehir er forbundet inde i bjerget og flere steder er der skilte på både tyrkisk og engelsk, som beskriver de arkæologiske fund eller hvad de forskellige hulerum har været brugt til.
Kayasehirs størrelse og tidsperioder
Klippebyen Kayasehir i Nevşehir dækker et område på cirka 437.400 kvadratmeter, hvilket svare til ca. 61 fodboldtbaner. Byen er blevet dateret til den byzantiske periode, ca. år 303.
I denne enorme bebyggelse, der strækker sig over 123.000 kvadratmeter af klippeudskårnet huler er der fundet et kloster fra det 6. århundrede samt en klippekirke fra byzantinsk tid, dateret til første kvartal af det 13. århundrede (1215-1217).
Området indeholder flerlagsgrave, offentlige pladser, religiøse ritual- og ceremonirum, dagliglivsområder, erhvervsområder, passager med stendøre, vandtunneler, værksteder til linolieproduktion, hestestalde og meget mere.
Underjordiske rum og arkæologiske fund
Der er blevet opdaget 312 rum i området og 700 gallerirum. Den underjordiske by består af hundreder af rum, der er forbundet med lange gange og tunneler, som danner en labyrint.
Den vigtigste grund til at vælge dette område som beboelse var tilstedeværelsen af en bæk, der løber gennem dalen, hvilket gjorde stedet geopolitisk meget sikkert.
Blandt de arkæologiske fund er der materialer som håndkværne, møller, forme, keramik, metalfund og træredskaber, der blev brugt i dagligdagen. En betydelig samling af piber er blevet fundet med 708 piber samlet i dette område, det største fund af sin slags i Tyrkiet.
Der er også fundet 270 olielamper, 45 møllesten, 12 slibesten, 21 tumbaks (metalfade), 51 lysestager fra det 18. og 19. århundrede, 46 forme fra republikperioden og 40 mønter, primært dateret til perioderne for sultanerne Abdulmecid og Abdulaziz samt Mahmud II (1808-1839).
De forskellige rum i byen indeholder fund som tandoor-ovne, ildsteder, forrådskamre, vinpresserier og et stort antal værksteder.
Linolieproduktion i Kayasehir
Ifølge de seneste fund er der identificeret seks værksteder til linolieproduktion, der var betydningsfulde industrielle organisationer i datidens samfund.
Den høje koncentration af linolieproduktionsværksteder har været vigtig til industriel og daglig brug. Linolie blev brugt til at oplyse de mørke underjordiske run og tunneler og var derfor en meget værdifuld vare.
Linolie udvundet fra forskellige planter, især hørfrø, blev brugt til farmaceutisk industri, lakering, madolie og olielamper.
Haçlı oda – klippekammer med korsrelief
Et helt særligt rum, som har fået navnet Haçlı oda, som har et kors præget i klippen, er et af de ældste steder i den underjordiske by og anslås at stamme fra romersk tid baseret på dets arkitektoniske træk.
Da der ikke findes nogen skriftlige kilder, menes det at have været et religiøst ritualrum. Senere tider har set en tilføjelse af ekstra rum omkring det, hvilket har gjort det anvendeligt til forskellige formål alt efter behov.
Den underjordiske by ligger under Nevşehir borgen
Set udefra har Kayasehir et ret unik udseende, da den ligger inde i et bjerg og ovenpå bjerget, ligger Nevşehir borgen, som også kan besøges gratis.
Den klippe, som borgen står på, er 1.343 meter højt og dækker et areal på 1.430 kvadratmeter.
Nevşehir borgen har stor historisk betydning, da det blev brugt som en stoppestation og vagtpost til beskyttelse af den gamle romerske vej og Bagdad-silkevejen.
Det vides, at den gamle bosættelse i Nevşehir blev kaldt Muşkara i det 15. århundrede under Karamaniderne. Den osmanniske storvizir Damat İbrahim Pasha ændrede i 1726 navnet fra Muşkara til Nevşehir, hvilket betyder “Ny By”. Det hedder byen stadig i dag.
I Damat İbrahim Pashas tid blev der igangsat store offentlige byggeprojekter, og i denne nyetablerede by blev der opført Kurşunlu-moskéen, suppekøkkener, moskéer, madrassaer, karavanseraier, springvand og huse. Det vides, at birgen også blev restaureret i denne periode. Endelig blev det igen restaureret i 1979 af General Directorate of Ancient Arts and Museums i republikansk tid. Nevşehir Hacı Bektaş Veli Universitet udførte en videnskabelig arkæologisk udgravning af slottet i 2018.
Borgmurene er primært bygget af basaltsten, som er vulkansk sten. Under restaureringen blev skydeskår, vinduer og dørkarme genopbygget af Nevşehir-vulkanske sten. Borgen vender i øst-vest-retning.
Læs også >> Verdens mærkeligste museum: Hår museet i Cappadocia
Kort køretur til Jomfru Maria Kirken
Hvis du er i bil, så er der en tredje seværdighed kun få minutters kørsel fra Kayasehir.
Den tredje seværdighed er Jomfru Maria Kirken, som blev åbnet for turister i 2023 efter at Ministeriet for Kultur og Turisme har afsluttet deres restaurerings- og bevaringsproces af kirken.
Jomfru Maria Kirke blev bygget under det Osmanniske Rige til byens betydelig ikke-muslimsk befolkning.
Kirken repræsenterer et ikonisk eksempel på Osmannerrigets monumentale tolerance over for ikke-muslimske samfund.
Kirken har en basilika-plan med fem fremspringende apsider. Desværre er det ottekantede klokketårn ikke bevaret til i dag. Kirken har særlig betydning på grund af dens to inskriptioner.
Marmorinskriptionerne over indgangen er skrevet på græsk (oldgræsk) til venstre og på “Karamanlıca” (tyrkisk med græske bogstaver) til højre. Dette indikerer, at kirken var et center, der samlede forskellige kristne fællesskaber.
Ifølge inskriptionerne blev kirken åbnet til gudstjeneste i 1849 under Sultan Abdülmecids regeringstid (1839-1861) med lovprisninger, og arkitekten var “Mester Gregor Kalfa” fra Nazianzus.
Efter befolkningsudvekslingen i 1924 blev bygningen forladt og brugt som et fængsel fra 1950 til 1983. I denne periode blev der tilføjet en mellemetage af armeret beton, celler, toiletter og en moské til strukturen.
Praktisk information om Kayasehir i Tyrkiet
Entré: Gratis (Under mit besøg, men det ligner der snart kommer til at være betalt entré)
Parkering: Der er parkeringspladser ved siden af moskéen og derfra går man ca. 50 meter.
Adresse: Eskili, Evliya Sk. No:23, 50200 Nevşehir Merkez/Nevşehir
PIN IT!
INDHOLD I ARTIKLEN: SEVÆRDIGHEDER I CAPPADOCIA, OPLEVELSER I CAPPADOCIA, FAKTA OM UNDERJORDISKE BYER, KAYASEHIR, KAYASEHIR CAPPADOCIA, KAYASEHIR UNDERJORDISK BY, NEVSEHIR UNDERJORDISK BY, NEVSEHIR BORGEN, BORGEN I NEVSEHIR, UNDERGROUND CITY KAYASEHIR, CAPPADOCIA UNDERJORDISKE BYER, UNDERJORDISKE BYER I TYRKIET, DANISH TRAVEL BLOG, TYRKISK REJSEBLOG, REJSEBLOG OM CAPPADOCIA, REJSEBLOG OM TYRKIET, BLOG OM AT REJSE, REJSEBLOGGER, REJSEBLOGGEN, KAPPADOKIA HISTORIE, FAKTA OM CAPPADOCIA