Hvis dagen i dag skulle have en titel, ville den få titlen ØMME BEN!
Vi stod op kl 9 og tog bussen til Avanos. Busbilletten med offentlig bus 2 Tl pr. person. Jeg troede vi skulle se flere stenhuse, men Taner snød mig!
Da vi kom frem fandt jeg ud af, at det der var at se i Avanos, var Tyrkiets længste flod. Taner ville åbenbart virkelig gerne se den. Floden hedder Avanos kizilirmak og svare til Tyrkiets Gudenå.
Avanos vil blive husket af mig for 2 ting.
Nr. 1: Den flotteste Mc Donalds bygningen og have, jeg endnu har oplevet.
Nr. 2: Avanos kommunen tager et rigtig stort socialt ansvar, som Alanya og mange andre byer kunne lærer meget af.
Det første vi fandt var et lille lyserødt skab. Her kan man tage en bog eller en avis, læse den og ligge den tilbage, så andre kan få glæde af den. Super godt system, som ser ud til at virke, for der er både bøger og aviser indeni skabet.
Det andet vi fandt var et lille hus, hvor man kan aflevere sit brugte tøj.
Systemet er ligesom vi kender det fra Danmark, hvor man kan aflevere sit tøj til genbrug, men dette er første gang, jeg har set det i Tyrkiet.
Vi gik en længere tur i Avanos og langs vandet.
Da vi var færdig med at kigge på vandet, fandt vi en bus tilbage til Göreme (efter 20 minutters ventetid). Bussen kørte heldigvis en stor omvej, så vi fik set Zelve og Pasabag Vadisi (Stenhuse!). Zelve er et open air museum, mens Pasabag Vadisi er en gammel munke dal, hvor man kan gå ind og ud af de huse.
I Göreme besluttede jeg “diplomatisk” på mit parforholds vegne, at vi ville se den borg, som vi kan se fra hotellets altan. 15 minutters venten, og vi var med en ny bybus til Üçhisar, hvor borgen ligger. Bybussen til Üçhisar kostede 2 Tl pr. person. Nu skulle der bestiges bjerge (bogstavlig talt)
Indgangen til Üçhisar borgen koster 6,50 pr. person.
Den hårde tur, med mine små ben, var pisse hård. Men heldigvis kan en fantastisk udsigt få mig til at glemme det meste! Prøv bare at se udsigten på dette billede!
Efter turen ned fra borgen, var vi rigtig trætte i benene og sultende – Derfor har jeg absolut intet godt svar på, hvorfor vi begyndte at gå tilbage til Göreme.
10 år senere havde vi gået de 5 km fra Üçhisar til Göreme (tak til google maps, for at fortælle mig afstanden EFTER turen) også skulle vi have lidt kinesisk mad.
Derefter tog vi en slapper på hotellet, og et i et nyt sindssygt indfald, besluttede vi, at vi skal op på Göremes udsigtspunkt, og tage billeder af solnedgangen. Selvom benene var syret til flere gange på vejen derop, var solnedgangen over Cappadocia området utrolig smuk.
Vi var bestemt heller ikke de eneste, der havde taget turen derop. Udsigtspunktet var proppet, men heldigvis gav alle fint plads til folk kunne tage billeder.
På vej tilbage til hotellet bød vores nye ven Hüseyin, fra det lokale vinhus, på en glas vin og en sludder om turismen i Alanya vs. Cappadocia. Efter vores glas var tømte besøgte vi den indiske restaurant til en opgang butter chicken – Mums!
Endnu en skøn dag i Cappadocia veloverstået med en masse oplevelser.
INDHOLD I ARTIKLEN: OPLEVELSER I CAPPADOCIA, REJSER TIL CAPPADOCIA, SEVÆRDIGHEDER I KAPPADOKIEN, OPLEVELSER I KAPPADOKIEN, INSTAGRAM CAPPADOKIA, GODE REJSERÅD, FIND REJSEN TIL TYRKIET, FIND FLYBILLETTER TIL TYRKIET. MINE REJSERÅD, REJSER I TYRKIET REJSEBLOG, REJSEBLOGGER, MINE BEDSTE REJSERÅD, FIND REJSEN, BLOG OM TYRKIET, BLOG OM AT REJSE, BLOG OM CAPPADOCIA, CAPPADOCIA BLOGGEN, TYRKIET BLOGGEN, BALLONTUR KAPPADOKIEN, BALLONTUR CAPPADOKIA.