Jeg har været rejseleder i Kappadokien i snart 10 år.
Og en af de seværdigheder, som jeg ofte guider mine gæster igennem, er Göreme open air museum.
På dansk vil vi kalde et ”open air museum” for et friluftmuseum, ligesom Den gamle By, men for at undgå forvirring, så vil jeg refererer til det, med dets engelske betegnelse i dette indlæg.
Göreme Open Air Museum i Kappadokien er et must-see, da det indeholder nogle af de mest imponerende steder med hulekirker fra byzantinsk tid.
Museet rummer på et meget kompakt område omkring 10 kirker og kapeller og samt flere spisesale (refektorier). I dette rejseblog indlæg kan du læse detaljeret beskrivelser om hver kirke /kapel, med tekster, som jeg har oversat fra den information som er på museet – og som derfor er den mest troværdige tekst tilgængelig.
Læs også >> De 10 bedste seværdigheder i Cappadocia
Da indlægget er meget langt, har jeg inddelt det i følgende kategorier:
- Mine gode råd til Göreme open air museum
- Kort om Göreme open air museum kirkers udsmykning
- Kristendommen og kirkerne i Göreme
- Göreme dalens historie efter kirkerne
- Nonneklosteret
- St. Basil chapel / Skt. Basilios kapel
- Apple church / Æble kirken
- St. Barbara chapel / Skt. Barbaras Kapel
- St Onuphruis (snake) church / Skt. Onuphrius’ (slange) Kirken
- Forråd/Køkken/Spisesal
- Dark chuch / Den mørke kirke
- St. Catherine chapel / Skt. Katarinas kapel
- Sandal chuch / Sandal kirken
- Buckle church (Tokalı) / Spænde kirken
- Praktisk information om Göreme open air museum
Mine gode råd til Göreme open air museum
Efter mine mange besøg, vil jeg gerne dele mine personlige gode råd, som forhåbentlig kan gøre din tur endnu bedre.
- Det kræver billet at komme ind på Göreme open air museum. Den køber man ved indgangen. Prisen kan du se her.
- Der er ektra entré for at komme ind i Dark chuch / Den mørke kirke.
- Før man går ind i museet er der en souvenirbutik på venstre hånd. Der er toiletter inde i butikken men kun 1-2 per køn og dermed ofte kø. Indenfor indgange til museet er der på højre hånd, ned af en trappen. Der er der 7 toiletter pr. køn. Toiletterne er gratis begge steder.
- I det varmeste perioder er der ikke meget skygge inde i området, så husk en hat eller paraply og masser af solcreme, da den hvide tuf reflekterer sollyset.
- Det er ikke tilladt at tage billeder inde i kirkerne. Mange af mine billeder er fra før det forbud kom.
- Göreme museet er meget bakket, så husk gode sko. Jeg har haft mange gangbesværet gæster, som har syntes at området var hårdt at gå i, så hav det i baghovedet.
- Når du har din billet til museet, så husk også at gøre stop ved Buckle church (Tokalı) / Spænde kirken, som ligger halvvejs mellem parkeringspladsen og det øvrige museum.
- Man kan sagtens gå fra Göreme by til museet.
Kort om Göreme open air museum kirkers udsmykning
Den hvælvede et skibede kirkebygning, som var almindelig i Göremes kirker, var den mest hensigtsmæssige arkitektoniske stil for de religiøse fællesskaber og dem, der boede i området. Disse bygninger blev også anset for at være egnede steder til grave. Den tværgående rektangulære plan stammer fra Mesopotamien, og det er sandsynligt, at disse bygninger blev opført til grupper af fremmede, der bosatte sig i området.
I Göreme er den eneste kirke med to skibe Skt. Eustathios’ kirke. Dog har kirkerne i Soğanlı og Ihlara ofte to skibe. Den treskibede basilika er også sjælden i Göreme. Denne teknik var mere passende for bispedømmekirker såsom Durmuş Kadir. Disse kirker var store og havde en meget sofistikeret skulpturel udsmykning. På grund af dette var denne stil ikke populær i vulkanske områder.
To forskellige teknikker er blevet brugt i udsmykningen af kirkernes malerier:
1. Direkte påføring af rød okker-maling på den bare klippe.
2. Anvendelse af en type puds lavet af gips, sand og halm som en forberedende overflade.
De mest imponerende kirker; Dark chuch / Den mørke kirke, Sandal chuch / Sandal kirken
og Apple church / Æble kirken – er fuldt pudsede og dækket af farverige freskoer. Malerierne fylder hele kirkerummet. Disse såkaldte “Søjlekirker” har en korsformet grundplan med søjler, og deres ensartede stil tyder på, at de er udført af samme gruppe kunstnere. Det menes, at mesteren og hans hold malede Den mørke kirke omkring år 1000, og at medlemmer af dette hold senere udsmykkede Sandal kirken og Æble kirken.
Yderligere fem kirker i museet har enkeltstående billedpaneler. Denne gruppe inkluderer Skt. Basilios kapel, / Skt. Katarinas kapel, Slange kirken og Pantokrator kirken. Væggene i disse kirker består mest af nøgen klippe med enkelte firkantede paneler, hvor helgener er afbildet stående. Disse malerier kan have været personlige løfter, fx: “Gud, hvis du helbreder min datter, vil jeg male et ikon af Skt. Georg i den kirke.” I modsætning til de fortællende vægmalerier i søjlekirkerne er disse paneler individuelle og uden sammenhæng.
Det mest almindelige motiv i kirkerne er Skt. Basil, efterfulgt af Skt. Georg og Skt. Theodor til hest, som dræber en drage. Panelkirkerne bruger også røde geometriske linjer til at forme kors og fremhæve arkitektoniske detaljer. Det er uklart, hvilken kirke der blev bygget først, og om de havde de samme kunstnere.
Den sidste gruppe kirker i Göreme museet er helt enkle og uden malerier, kun dekoreret med grundlæggende linjer. Der er cirka fem af disse kirker, hvoraf de fleste er umarkerede eller aflåste.
Kristendommen og kirkerne i Göreme
Ved slutningen af det 2. århundrede var der opstået et stort kristent samfund i Kappadokien. Det vides, at der dengang var to bispedømmer; ét i Kayseri, som i lang tid fortsatte med at være et kristent center i regionen, og et andet i Malatya.
I det 3. århundrede forvandlede præster med stærk tro området til et levende centrum for kristen aktivitet.
I det 4. århundrede blev Kappadokien kendt som landet for de tre kirkefædre: Skt. Basilios den Store, biskop af Kayseri; hans bror Skt. Gregor af Nyssa; og Skt. Gregor af Nazianz. Disse tre mænd skabte en ny enhed i den kristne tankegang.
Mange af Skt. Basilios’ tanker og handlinger er stadig vigtige i dag. Et eksempel på hans lære er hans råd til en kristen under en hungersnød: Han sagde, at en kristen bør give halvdelen af sit brød til en trosfælle og stole på, at Gud vil tage sig af ham.
Skt. Basilios grundlagde små bosættelser tæt på landsbyer og byer. Daglig tilbedelse blev udført under opsyn af en prædikant. Disse grupper var dog ikke privilegerede samfund adskilt fra fællesskabet, men lignede snarere lignende kristne fællesskaber i Egypten og Syrien. Skt. Basilios er vigtig, fordi han indførte fælles tilbedelse i Kappadokiens kirker. Göreme museum er stedet, hvor denne form for religiøs undervisning blev indført. Den samme model blev også brugt i Soğanlı, Ihlara og Açık Saray.
Göreme dalens historie efter kirkernes tid
Efter stor kristen aktivitet i det 10. og 11. århundrede blev Göreme-dalen tilsyneladende forladt omkring år 1100, da seljuk-tyrkerne indtog området. Dalen blev herefter til en tyrkisk landsby, hvor bønder udhuggede huller i gulvene til brug som vinpresser og ovne.
I begyndelsen af 1900-tallet kan en minoritet af græske kristne have benyttet nogle af kirkerne til gudstjeneste. Der er dog ingen direkte beviser for deres tilstedeværelse i Göreme, men de er kendt for at have benyttet kirker i det nærliggende Ortahısar. I 1924 blev alle græske kristne i Tyrkiet tvangsflyttet til Grækenland under Lausanne traktaken. Efter dette ophørte kirkerne med at blive brugt til tilbedelse.
Mellem 1930 og 1970 viste tyrkerne meget lidt interesse i at bevare græsk kultur, da landet netop havde kæmpet mod græske tropper for sin uafhængighed. Mange rum blev brugt til landbrug, fx blev Mørke Kirke brugt som dueslag til indsamling af gødning – hvilket faktisk medvirkede til at bevare malerierne.
I 1970’erne opstod der fornyet interesse for Kappadokien. Forskere begyndte at analysere hulekirkerne, og turismen voksede. I 1973 begyndte den tyrkiske stat at beskytte og markedsføre området som et turistmål og udnævnte det til en “Privilegeret region for turistudvikling.”
Før dette var kirkerne i Göreme Friluftsmuseum ubeskytte og åbne. I 1975 ændrede den nærliggende by Avcılar navn til Göreme, og museet blev lagt under byens myndighed, hvilket gav dem 40 % af indtægterne.
I 1985 blev “Göreme Nationalpark og klippesiderne i Kappadokien” optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.
I dag er Göreme open air museum Kappadokiens største seværdighed med over 1 million besøgende om året.
Følgende er kirker og rum, som kan opleves på Göreme open air museum.
Nonneklosteret
Mennesker, der valgte at leve et ensomt liv i afsondrethed, såsom eneboere, udgjorde en vigtig social gruppe, selvom de ikke havde nogen direkte tilknytning til kirker og klostre.
Disse mennesker arbejdede ikke engang for at opfylde deres basale behov. I stedet modtog de nødvendige forsyninger fra befolkningen og klostrene, som respekterede dem.
Den daglige gudstjeneste i disse små klostre fandt sted under opsyn af en præst. For de kristne, der levede i disse strukturer, var situationen anderledes end i Egypten og Syrien, hvor kristne fællesskaber ofte levede et mere privilegeret liv. I Göreme blev alt delt, de syge blev taget hånd om, og der var ingen forskelle, der kunne skabe splid med den almindelige befolkning.
Den syv-etagers klippeformation, der ligger til venstre for museets indgang, er kendt som “Nonneklosteret”. Spisesalen, køkkenet og nogle rum på første etage samt det ødelagte kapel på anden etage kan stadig besøges.
Kirken på tredje etage, som kan nås gennem en tunnel, har en korsformet plan, en kuppel med fire søjler og tre apsider. Templonen (skillevæggen foran apsis) er sjældent bevaret i Göremes kirker.
Desværre er nonneklosteret ikke åben for offentligheden, så man må nøjes med at nyde den smukke struktur udefra.
St. Basil chapel / Skt. Basilios kapel
Det første, der fanger opmærksomheden ved indgangen til Skt. Basils Kapel, som dateres til det 11. århundrede, er gravene, der ligger side om side, samt arcosolium (gravnichen). Disse grave tilhørte sandsynligvis enten personer og deres pårørende, som bidrog til kapellets opførelse/udhugning, eller ærede gejstlige.
I hovedapsiden af kapellet er Jesus afbildet med Den Hellige Bibel i sin hånd på højre side af apsiden – en meget sjælden position. På forsiden af apsiden ses fragmentariske afbildninger af Jomfru Maria og Jesusbarnet, med en lille figur ved deres fødder, der repræsenterer donoren, som finansierede kapellet. Denne figur kan kun ses, hvis man kigger meget tæt på.
Man ved stadig ikke, hvem arcosoliumet (gravnichen) inde i kirkeskibet tilhørte. Ifølge forskere menes de tre malteserkors i hvælvet over gravnichen at symbolisere Treenigheden.
På højre side af gravnichen ses en afbildning af Skt. Georg, der dræber dragen med et spyd i sin højre hånd.
På venstre væg af apsiden er der afbildninger af Skt. Basilios, der står ved siden af Skt. Theodor, som også dræber en drage – ligesom Skt. Georg.
Afbildede figurer i kapellet:
1. Kristus
2. Jomfru Maria og Jesusbarnet
3. Skt. Demetrios
4. Skt. Georgios
5. Skt. Basilios
6. Skt. Theodoros
7. Skt. Katarina
Apple church / Æble kirken
Denne kirke, der har fire søjler, ni kupler og tre apsider, er bygget i en kors-i-kvadrat-stil. Adgangen til kirken sker via en trappe på nordsiden, mens den oprindelige indgang var på sydsiden.
De ældre dekorationer i kirken består af geometriske mønstre og kors, malet med rød okker direkte på klippen. Denne teknik findes også i Skt. Barbaras og Skt. Basils kapeller.
I alt 15 scener fra Jesu liv er afbildet i kirken: Tre scener fra hans barndom, to fra hans voksne liv og ti fra hans lidelse og opstandelse
I kirkens centrale kuppel findes en fremstilling af Jesus Pantokrator, mens de øvrige syv kupler bærer afbildninger af ærkeengle. Kirken dateres tilbage til midten af det 11. århundrede.
Afbildede scener i kirken:
1. Deesis
2. Tre unge mænd i den brændende ovn
3. Ærkeenglen Michael
4. Ærkeenglen Gabriel
5. Ærkeenglen Raphael
6. Kristus
7. Ærkeenglen Uriel
8. Jesu himmelfart
9. Jomfru Maria
10. Jesu fødsel (Nativitet)
11. De vise mænds tilbedelse
12. Judas’ forræderi
13. Korsfæstelsen
14. Anastasis (Nedstigning til dødsriget)
15. Forklarelsen (Transfiguration)
16. Jesu dåb
17. Lazarus’ opvækkelse
18. Indtoget i Jerusalem
19. Jesu gravlæggelse
20. Den sidste nadver
St. Barbara chapel / Skt. Barbaras Kapel
Dette er sandsynligvis den mest gådefulde kirke i Göreme Friluftsmuseum. Dens detaljerede arkitektur, små rum samt de røde lineære malerier skaber en behagelig harmoni i rummet. Kirken overrasker besøgende med en variation af religiøse og andre usædvanlige figurer.
Kuplen, som er placeret over de to orientalske søjler, og kirkens korsformede plan følger den traditionelle stil fra det 11. århundrede.
Kirkens usædvanlige kompositioner rækker ud over enkelheden i dens arkitektur. De minder om den abstrakte stil fra den ikonoklastiske periode. Det menes, at figurerne af korsene på siderne af de små nicher, som er omgivet af dekorative trekanter, repræsenterer Jesus og Den Hellige Bibel.
Afbildede figurer:
1. Kristus Pantokrator
2. Skt. Georg og Skt. Theodor
3. Skt. Barbara
4. Jomfru Maria og Jesus
St Onuphruis (snake) church / Skt. Onuphrius’ (slange) Kirken
Hovedsektionen af kirken er et rektangulært rum dækket af et tværgående tøndehvælv, mens det udvidede område mod syd, der rummer gravene, har et fladt loft. Apsiden blev udhugget i den lange væg til venstre, men kirken blev aldrig fuldført.
Indgangen til kirken er fra nordsiden, og portrætter af hædrede helgener fra Kappadokien pryder begge sider af hvælvet. Kirken dateres til det 11. århundrede.
Afbildede scener og figurer:
• Overfor indgangen er der et portræt af Jesus, der holder Bibelen i sin venstre hånd.
• Donoren, der finansierede kirken, er afbildet tæt ved Jesus.
Østsiden af hvælvet viser:
• Skt. Onesimus
• Skt. George og dragen
• Skt. Theodor
• Helena, der holder det sande kors sammen med sin søn, Konstantin den Store
Vestsiden af hvælvet viser:
• Skt. Onuphrius, langhåret og nøgen, stående bag et palmetræ
• Skt. Thomas, der giver en velsignelse
• Skt. Basilios, der holder en bog
Liste over afbildede figurer:
1. Deesis
2. Kristus med donor
3. Skt. Basilios
4. Skt. Thomas
5. Skt. Onuphrius
6. Skt. Onesimus
7. Skt. Georg
8. Skt. Theodor
9. Helena
10. Konstantin den Store
Forråd / Køkken / Spisesal
Disse tre områder ligger side om side og er forbundet med gange.
Forrådsrummet: Den første sektion blev brugt som et forråd, hvor der var udhulede nicher i klippen til opbevaring.
Køkkenet: Her findes en “tandir”, en ovntype, der stadig bruges i lokale landsbyhuse.
Spisesalen (refektoriet): Den sidste sektion var spisesalen, hvor et langt bord udhugget i klippen strækker sig fra venstre side af indgangen. Dette bord kunne rumme 40-50 personer.
Til højre for bordet er der en vingård, hvor et udhulet område i gulvet blev brugt til at træde druer for vinproduktion.
Dark chuch / Den mørke kirke (ekstra entré)
Adgangen til denne kirke sker fra nordsiden gennem en snoet tunnel, der fører til en tøndehvælvet nartex (forhal). I den sydlige del af nartexen findes tre grave. Kirken har en kors-i-kvadrat-plan, hvor korsets arme også har hvælvinger.
Kirken kaldes Karanlık (Den Mørke) Kirke, fordi den får meget lidt lys fra vinduet i nartexen. Af denne grund er farverne i malerierne stadig meget klare og velbevarede.
I kirkens centrale kuppel findes en afbildning af Kristus Pantokrator, mens de fire mindre kupler viser de fire ærkeengle: Gabriel, Michael, Raphael og Azrael.
Ligesom i Æble- og sandal-kirkerne viser freskerne i Karanlık Kirke scener fra Jesu liv og lidelse, samt én scene fra Det Gamle Testamente. Kirken dateres tilbage til slutningen af det 11. århundrede.
Afbildede scener i kirken:
1. Deesis
2. Tre unge mænd i den brændende ovn
3. Kristus
4. Jomfru Maria og Jesus
5. Ærkeenglen Michael
6. Ærkeenglen Gabriel
7. Ærkeenglen Raphael
8. Ærkeenglen Uriel
9. Rejsen til Betlehem
10. Jesu fødsel (Nativitet)
11. De vise mænds tilbedelse
12. Jesu dåb
13. Indtoget i Jerusalem
14. Forklarelsen (Transfiguration)
15. Lazarus’ opvækkelse
16. Anastasis (Nedstigning til dødsriget)
17. Judas’ forræderi
18. Korsfæstelsen
19. Den sidste nadver
20. Kvinderne ved graven
21. Jesu himmelfart
St. Catherine chapel / Skt. Katarinas kapel
Beliggende mellem Karanlık (Den Mørke) Kirke og Sandal kirken har Skt. Katarinas Kapel en fri korsformet kirkesal og en nartex (forhal). Det centrale hvælv er dækket af en kuppel, og korsets arme har tøndehvælvinger. Dets apsis er lukket af en templon (skillevæg).
Nartexen har ni gulvgrave og to arcosolia (gravnicher). Kun i kirkens skib er der nogle dekorationer med figurer. De pendentiver (overgangsfelter mellem hvælv og søjler) er dekoreret med udskæringer.
Skt. Katarinas Kapel, som blev bygget af en donor ved navn Anna, dateres tilbage til det 11. århundrede.
Scener i kapellet:
• Deesis i apsis med templon.
• Under templon: Kirkens lærere – Gregor, Basilios den Store og Johannes Chrysostomos.
• På sydvæggen af nordarmen: Skt. Georg.
• Overfor: Skt. Theodor, Skt. Katarina og andre helgener afbildet på paneler.
Çarikli Sandal chuch / Sandal kirken
Adgangen til kirken er fra nordsiden. Kirken er en del af et kloster, hvis haller omkranser en åben U-formet gårdsplads. Kirken har en græsk korsplan med to søjler og tre apsider. Nartexen (forhallen) er kollapset.
Kirken har fået sit navn efter to dybe fodaftryk i gulvet, som findes under en afbildning af Jesu himmelfart. Dog mener man, at kirken oprindeligt var viet til Det Hellige Kors, baseret på ikonografiske figurer og korsformede graffiti-ridser på væggene.
Kirken er bygget i to etager. På nederste etage findes en spisesal (refektorium), hvor et langt bord er hugget ud af klippen. I enden af rummet er der en niche, hvor Den Sidste Nadver er afbildet.
Inde i kirken findes tolv scener fra Jesu liv. Oprindeligt var der flere, men antallet blev reduceret til 12 på grund af ændringer i bygningens arkitektur.
De 12 scener består af tre af scenerne er fra Jesu barndom, to scener er fra hans voksne liv og De sidste syv scener skildrer hans lidelse og opstandelse.
Kirken dateres tilbage til midt i det 11. århundrede.
Afbildede scener i kirken:
1. Deesis
2. Jomfru Maria
3. Ærkeenglen Michael
4. Kristus Pantokrator
5. Jesu fødsel (Nativitet)
6. De vise mænds tilbedelse
7. Forklarelsen (Transfiguration)
8. Indtoget i Jerusalem
9. Judas’ forræderi
10. Korsfæstelsen
11. Jesu dåb
12. Jesu himmelfart
13. Lazarus’ opvækkelse
14. Korsets vej
15. Englen ved graven
16. Anastasis (Nedstigning til dødsriget)
Buckle church (Tokalı) / Spænde kirken
Note: Buckle kirken ligge udenfor området hvor de øvrige kirker er. Du kan se hvor her på google maps.
Denne kirke er et monument af stor betydning, ikke kun for Kappadokien, men også inden for byzantinsk kunst generelt. Den gamle Tokalı Kirke, en rummelig tøndehvælvet etskibet kirke, blev sandsynligvis udhugget i slutningen af det 9. århundrede.
Hvælvet indeholder en omfattende billedserie med adskillige scener fra Jesu liv samt scener af Johannes Døberen. Nogle af disse scener, som er sjældne i Vesten, er baseret på apokryfe evangelier og er meget populære i Kappadokien.
Afbildninger i kirken: Helgener på væggene, herunder Konstantin den Store, den første kristne kejser, samt hans mor Helena. Konstantin og Helena er ofte afbildet i Kappadokien på grund af deres forbindelse til kulten omkring korset. Ifølge traditionen fandt Helena Jesu sande kors i Jerusalem. Kirken henviser også til kejser Konstantin VII og hans hustru Helena Lecapena.
Kirkens struktur:
Tokalı Kirke er den ældste kendte klippehugne kirke i regionen og består af fire sektioner:
1. Den gamle kirke (enskibet)
2. Den nye kirke
3. Den nedre kirke (under den gamle kirke)
4. Parecclesion (bederum) nord for den nye kirke
Jesu liv fortælles på separate paneler i hvælvet, arrangeret fra venstre mod højre.
Et par årtier efter skabelsen af billedserien i den gamle Tokalı Kirke blev apsiden nedbrudt for at udhugge en større og mere monumental kirke. Dog blev naos (hovedrummet) i den gamle bygning bevaret som vestindgangen til den nye. Dette var en sjælden praksis, hvilket understreger stedets betydning.
I modsætning til mange andre kappadokiske kirker, som ofte blev udvidet med sideskibe og ekstra rum, blev apsiden i Tokalı Kirke aldrig ødelagt – i stedet fortsatte man udgravningerne.
Liste over afbildede scener:
1. Bebudelsen
2. Besøget hos Elisabeth
3. Prøven ved vand
4. Rejsen til Betlehem
5. Jesu fødsel (Nativitet)
6. De vise mænds tilbedelse
7. Barnemordet i Betlehem
8. Flugten til Egypten
9. Drabet på Zakarias
10. Forfølgelsen af Elisabeth
11. Kaldelsen af Johannes
12. Johannes’ prædiken
13. Kristus og Johannes
14. Jesu dåb
15. Brylluppet i Kana
16. Lazarus’ opvækkelse
17. Helbredelsen af den blinde
18. Bespisningen af de 5000
19. Kaldelsen af apostlene
20. Vinunderet
21. Indtoget i Jerusalem
22. Den sidste nadver
23. Judas’ forræderi
24. Jesus for Pilatus
25. Bæringen af korset
26. Korsfæstelsen
27. Nedtagelsen fra korset
28. Jesu gravlæggelse
29. Myrophorerne (de hellige kvinder ved graven)
30. Anastasis (nedstigningen til dødsriget)
31. Jesu himmelfart
32. Peters ordination af de første diakoner
33. Pinse
34. Apostlenes velsignelse og mission
35. Jesu fristelse
36. Josef fra Arimatæas bøn
37. Helbredelsen af den romerske officers tjener
38. Opvækkelsen af Jairus’ datter
39. Helbredelsen af den lamme
40. Profetisk vision
41. Kaldelsen af Matthæus
Praktisk information om Göreme Open air museum
Entré: 20 €
Åbningstider: Hver dag fra 08.00 – 20.00
Adresse: İsali – Gaferli – Avcılar, 50180 Göreme/Nevşehir Merkez/Nevşehir, Tyrkiet
PIN IT!
INDHOLD I ARTIKLEN: SEVÆRDIGHEDER I CAPPADOCIA, OPLEVELSER I CAPPADOCIA, GØREME OPEN AIR MUSEUM, KIRKER I GOREME, REJSER TIL CAPPADOCIA, REJSER TIL KAPPADOKIEN, SEVÆRDIHGEDER I KAPPADOKIEN, SEVÆRDIGHEDER I KAPPADOKIEN, OPLEVELSER I KAPPADOKIEN, GODE REJSERÅD, FIND REJSEN TIL TYRKIET, SEVÆRDIGHEDER I TYRKIET, OPLEVELSER I TYRKIET, REJSEBLOG, REJSEBLOGGER, MINE BEDSTE REJSERÅD, ALANYA.DK, BLOG OM CAPPADOCIA, CAPPADOCIA BLOGGEN, TYRKIET BLOGGEN.