Der er nogle ting man gerne vil se, men ikke kan, fordi de aldrig er blevet bygget.
Istanbul har helt sikkert mange ting man kan se (og nogle ting man bør springe over) men det betyder ikke, man ikke godt kan være trist over de ting, der aldrig blev lavet.
I dette indlæg kan du læse om Leonardo da Vinci Bridge: Broen der aldrig blev bygget i Istanbul.
På billedet nedenfor, kan du se hvordan den bro der er i dag ser ud vs. Leonardo da Vinci Bridge.
Hvorfor ville Leonardo da Vinci bygge en bro i Istanbul?
Leonardo da Vinci er bedst kendt som en maler (han malede Mona Lisa, hvis du er i tvivl) men han var også en dygtig ingeniør, der designede flere unikke ting i hele hans levetid, herunder forskellige flyvende maskiner.
I 1502 indgav han planer for en bro til at krydse Golden Horn i Istanbul, på anmodning fra Sultan Bajazet II. Men hans ambitiøse plan blev senere afvist af sultanen, som ikke troede det var muligt at bygge Leonardo da Vinci´s bro. Derfor blev den aldrig bygget.
Læs også >> Min guide: Top 10+ seværdigheder i Istanbul
Nu, over 500 år senere, har ingeniører på Massachusetts Institute of Technology (MIT) lavet forskellige teknologiske tests af Leonardo da Vincis designs og konkludet, at broen havde været mulig at bygge.
MIT Holdet tog de materialer, der ville have været tilgængelige og brugt på det tidspunkt, byggemetoder og geologiske forhold på Golden Horn med i deres forskning. Da Vinci’s bro ville have stået uden mørtel og fastgørelseselementer, hvilket er ret utroligt at tænke på.
Michelangelo sagde nej og Norge har bygget Da Vinvi broen
Den italiensk kunstner, Michelangelo, blev også inviteret til at designe en bro for Istanbul. Michelangelo afviste tilbudet og ideen om at opbygge en bro over det gyldne horn blev lagt på hylden indtil 1800-tallet.
En lille version af Leonardo’s Bridge Design blev bragt til liv i 2001 nær Oslo, Norge af kunstneren Vebjørn Sand. Det er det første civilingeniørprojekt baseret på en Leonardo-skitse, der er blevet bygget.
Vil du vide mere om Istanbul?
Hvis du gerne vil vide mere om Istanbul, så har jeg skrevet flere rejseblog indlæg om Istanbul her.
Du kan også besøge min kammerat Martins blog Mitistanbul og læse hans spændende indlæg om byen.
Kilde og billeder: uswitch.com