Intet Istanbul uden Hagia Sofia.
Sådan føles det i hvert fald. Den storslået bygning er både ikonisk og historisk.
Jeg har i flere år været rejseleder i Istanbul og sammen med min skønne lokalguide Melissa vist 200+ danskere den smukke bygning. Igennem årene har jeg besøgt Hagia Sophia både som museum, moské og nu, som en kombination af de to.
Ligesom jeg har gjort med Den Blå moske og Basilika cisternen, vil jeg gerne dele dette rejseblog indlæg, som en skriftlig guide til dig, som planlægger at se Hagia Sofia på egen hånd.
Note: Artiklen indeholder partnerreklame links, som sender dig videre til webshoppen, som er beskrevet i linket.
Læs også >> Min guide: Top 15+ seværdigheder i Istanbul
Historisk tidslinje for Hagia Sofia
Hagia Sophia bliver betragtet som en af de mest ikoniske bygninger i verdenshistorien. Den storslået bygning har haft en varieret og kompleks historie som både kirke, moské og museum, seneste som 2 af dem samtidig. Den forbliver en symbolsk bygning i Istanbul, med stor historisk og kulturel betydning.
På græsk betyder Hagia Sophia “Den Hellige Visdom” eller “himmelsk visdom” og på tyrkisk kaldes den “Ayasofya Camii”.
Hagia Sofia har en lang og meget kompliceret hisorie.
Her er en tidslinje, der dækker nogle af de mest betydningsfulde begivenheder i historien om Hagia Sophia (Aya Sofia) i Istanbul:
- Bygningen af den første kirke (360 e.Kr.): Den oprindelige Hagia Sophia blev bygget af den romerske kejser Konstantin den Store i år 360 e.Kr. Denne kirke var kendt som “Megale Ekklesia” eller “Store Kirke.”
- Nedbrændingen (404 e.Kr.): Den første kirke blev ødelagt ved en brand i 404 e.Kr.
- Bygningen af anden kirke (415-416 e.Kr.): Kejser Theodosius II begyndte opførelsen af den anden Hagia Sophia i 415 e.Kr. og afsluttede den i 416 e.Kr.
- Justinians Hagia Sophia (532-537 e.Kr.): Kejser Justinian I iværksatte bygningen af den mest ikoniske Hagia Sophia, som vi kender i dag, i 532 e.Kr. Kirken blev færdig i 537 e.Kr. og blev kendt for sin storslåede kuppel og arkitektur. Fra opførelsen i år 537 e.Kr. og indtil 1453 fungerede den som en ortodoks katedral og sæde for patriarken af Konstantinopel, undtagen mellem 1204 og 1261, hvor den blev omdannet af de fjerde korsfarere til en romersk-katolsk katedral under det latinske kejserrige i Konstantinopel.
- Konvertering til en moské (1453): Efter Konstantinopels fald til osmanniske tropper under Mehmet II i 1453, blev Hagia Sophia omdannet til en moské. Dette markerede en afgørende ændring i bygningens religiøse status. Bygningen var en moské fra 29. maj 1453 til 1931.
- Ændringer og renoveringer (forskellige datoer): Hagia Sophia gennemgik flere ændringer og renoveringer, som en aktiv moské under det osmanniske rige, inklusive tilføjelsen af minareter og ikonfjernelse.
- Omdannelse til museum (1935): Efter grundlæggelsen af den tyrkiske republik blev Hagia Sophia omdannet til et museum den 1. februar 1935 af præsident Mustafa Kemal Atatürk, som en del af hans sekulariseringspolitik.
- Tilbagevenden til moské (2020): I juli 2020 underskrev præsident Recep Tayyip Erdoğan et dekret, der ændrede Hagia Sophia til en moské igen. Denne beslutning blev mødt med internationale reaktioner og diskussioner. Mens Hagia Sofia fungerede som moské var den gratis at besøge.
- Delvis moské delvis museum: I januar 2024 blev Hagia Sofia delt op, så galleriet blev museum med betalt entré og egen indgang og nederste etage moské for bedene muslimer.
Hvis du vil vide mere om den historiske del af Hagia Sofia, så har jeg skrevet mere længere nede i indlægget. Først vil jeg gerne fortælle om hvordan du kan besøge bygningen.
Besøg på museumsbesøg i Hagia Sofia
Hvis du ikke er troende muslim eller tyrker, så er det kun museumsdelen af Hagia Sofia, som du nu har adgang til og den del kræver, at du køber en entrébillet og står i kø. (Køen kan dog undgås med en Skip køen-billet til Hagia Sophia til 209 kr. Denne billet er inklusiv gratis Audioguide til Den blå moské).
Ved indgang er der altid kø, men selvom køen ser lang ud, så går det hurtigt. Jeg har stået i kø halvvejs rundt om bygningen og det tog under 30 minutter, før jeg stod ved indgangen. Husk dog at have din billet klar, FØR du stiller dig i kø, for ellers skal du forlade køen for at købe billet og chancen for, at du bliver lukket tilbage ind i køen, er lille.
Sammen med billetten kan du også leje en audio guide, hvis du gerne vil have flere historiske fortællinger, end dem du kan læse her i mit indlæg.
Hvis du ved hvornår du gerne vil besøge stedet, så kan du også købe din billet til Hagia Sophia med Audioguide online her.
For at komme ind i Hagia Sofia skal kvinder have tørklæde over håret, samt knæ og skuldre dækket. Altså du skal klæde dig på, som når du besøger en moské (eller ortodoks kirke, hvis det gør det nemmere for nogle at følge den dress-code).
Ved indgangen går man igennem en sikkerhedskontrol, ala dem i lufthavnen og derfra går turen op i galleriet på en rampe opgang, som minder om den man kender fra Rundetårn i København. Hav godt fortøj på, rampen er af marmor, som er blevet ret nedslidt og dermed glat over årene.
Det gode ved at Hagia Sofia moskéen er åbnet som museum er, at man nu kan komme op i galleriet, som var lukket fra 2020, da det var bedeafdeling for kvinder. I galleriet kan man se flere af de historiske mosaikker samt vikingegraffitien tæt på (mere om det længere nede).
Ulempen ved det er blevet en ”moské museum” er at man ikke kan opleve hele bygningen, som man kunne dengang det hele var museum. Man går altså glip at nogle af de historiske områder, som er nederst. En anden ulempe er at den historiske Jomfru Maria med Jesus barn er blevet dækket af et hvidt klæde. Du kan komme tæt på og se op på mosaikken for enden af galleriet, men du kan ikke tage et billede, som i gamle dage, hvor mosaikken tronede smukt i midten af bygningen.
Læs også >> Seværdighed: Den skjulte Rustem Pasha moské i Istanbul
Indgangen og udgangen af museumsdelen er 2 forskellige steder. Når du er kommet ned på gadeplan, så husk at gå ind i rummet til højre, før du går ud af området. Rummet til højre er den gamle udgang, da dengang man kunne besøge underetagen og her finder du vestibule mosaikken.
Moské besøg i Hagia Sofia
Hvis du er tyrker (med id kort) eller troende muslim, så kan du besøge den nederste etage af Hagia Sofia. Og lad nu hver at bruge din tid på at snyde vagten til at tro du er muslim, hvis du ikke er.
Den nederste del fungerer som aktiv moské, hvor troende kommer for at bede. Ligesom i museumsdelen skal du være korrekt tildækket for at besøge dette område. Du skal også have skoene af i denne afdeling.
Jeg har selv besøgt underetagen, dengang moskéen var åben for alle. Selvom der er flere spændende elementer at se, så synes jeg faktisk at galleriet er mere interessant, så hvis du ikke har adgang til at komme ind i moské delen, så frygt ej, du får alt det bedste i museumsdelen.
Kristendommen og Hagia Sophia som byzantinske monument.
Istanbul har en unik historie, som kristendommens første hovedsæde. Da den romerske Kejser Konstantin omvendte sig til kristendommen, befriede han kristendommen og de kristne for århundreders forfølgelser ved at legalisere kristendommen.
Han flyttede Romerrigets hovedsæde til byen Byzans, som han omdøbte til Konstantinopel efter sig selv (det der i dag hedder Istanbul). Hagia Sophia blev hovedkirken i det Byzantinske Rige.
Kirkelige handlinger blev foretaget af Konstantinopels ortodokse patriark, hvis residens lå i den tidligere tilstødende bygning, som i dag er revet ned.
Kirken var også hjemsted for ceremonierne i forbindelse med indsættelse af byzantinske kejsere.
I år 532, under Kejser Justinian, startede byggeriet af den nuværende Hagia Sophia, som er tegnet af arkitekterne Anthemios af Tralles og Isidor af Milet. I 537 år stod bygningen færdigbygget som kirke.
Inde i moskeen falder øjne hurtigt på den fantastiske midterkuppel, som har en diameter på 31 meter og er 56 meter høj. Kuplen var ved færdigbygningen af kirken den største af din slags. Bygningen har flere gange været skadet ved jordskælv og kuplen styrtede sammen ved jordskælvet i 558, og der var mindre nedstyrtninger i 989 og 1346.
I 1453 erobrede den tyrkiske sultan Memhet Erobreren byen Konstantinopel og omdøbte den til Istanbul.
Samtidig med det, indviede han Hagia Sophia til moské og tilføjede fire minareter. Under Hagia Sophias tid som moské blev mange gyldne Kristus-mosaikker gemt væk under gips, og væggene blev dekoreret af blandt andet nogle smukke eksemplarer af tyrkiske kalligrafier.
Da Atatürk gjorde Hagia Sofia til museum
Normalt har guiderne fokus på historien som foregik mellem at bygningen var kirke og moské, men personligt synes jeg at det er mindst ligeså interessant, hvordan bygningen blev til museum, hvilket Tyrkiets første præsident Atatürk var ansvarlig for.
Mens Atatürk var præsident besøgte han historiske steder og museer rundt i hele Tyrkiet. Han fulgte tæt restaureringen af Sultan Ahmet Moskéen, også kendt som Den Blå Moské, i 1929 og anmodede om, at restaureringen blev fremskyndet.
I mellemtiden var han vidne til den forfaldne tilstand af Hagia Sophia. Gårdspladsen var opdelt og fungerede som en kaffebar, mens duer fløj under taget.
Han overførte bygningen til Uddannelsesstyrelsen og gav ordre om, at den skulle omdannes til et museum, og sagde ”Vi har gjort Hagia Sophia til et museum, som korsfarerne altid har ønsket sig, og vi donerer det for at oplyse verden. Efter at have været brugt som kirke i 911 år og som moské i 481 år, er Hagia Sophia, som blev bygget mellem årene 324-327, nu et af de mest besøgte museer siden 1934”.
Efter bygningens omdannelse til museum blev de overlevende billedmosaikker, som var gemt under gips, konserveret og med enkelte undtagelser afdækket af et hold amerikanske konservatorer. Det arbejde fandt sted gennem den sidste halvdel af 1930’erne.
Da vikingerne satte deres navn på Hagia Sofia
På Nationalmuseet har de beretninger om, hvordan vikingerne tog på togter til Istanbul.
Man ved at historisk set kaldte vikingerne Konstantinopel for Miklagård, som betød ”Den Store By”. Man ved også at fra år 860 og 150 år frem angreb vikinger den byzantinske hovedstad. De kom for at plyndre, hvilket gjorde de imponerede den byzantinske kejser, der ansatte vikingerne som livvagter og lejesoldater.
For mig er hovedattraktionen i Hagia Sofia grafitten fra vikingerne Halvdan og Are, der har ridset deres navne ind i bygningen med rune skrift. Nogle kilder mener at Halvdan var dansker, nogle kilder siger endda vikingekonge.
Jeg elsker det, fordi der engang stod en skandinavisk viking ridsede sit navn i marmoret på galleriet af en bygning så storslået, at der ikke fandtes noget lignede i Danmark.
Jeg tænker at da de lokale så det, blev sikkert de sikkert rasende over deres respektløse handling, men da det er skrevet i sten (bogstavelig talt) så kunne det ikke fjernes igen.
Her mere end 1000 år senere er deres navne der endnu, som et evigt minde, om de har været der før Danmark blev kristen. Det er nu en seværdighed indeni en seværdighed, fordi 2 mænd uden autoritet, valgte at forevige sig selv.
Praktisk information om Hagia Sofia i Istanbul:
Entré: 30€. Du kan købe en Skip køen-billet til Hagia Sophia til 209 kr. hos min reklamepartner Getyourguide her. Denne billet er inklusiv gratis Audioguide til Den blå moské (hvor der er gratis entré)
Åbningstider: 09.00 – 19.00 (20.00 i sommerperioden)
Adresse: Sultan Ahmet, Ayasofya Meydanı No:1, 34122 Fatih/İstanbul, Tyrkiet
PIN IT!
INDHOLD I ARTIKLEN: SEVÆRDIGHEDER I ISTANBUL, HAGIA SOFIA MOSKE ISTANBUL, AGIA SOPHIE MUSEUM, OPLEVELSER I ISTANBUL, ISTANBUL SEVÆRDIGHEDER, FAKTA OM ISTANBUL, MOSKEER I ISTANBUL, DANISH TRAVEL BLOG, DET SKAL DU SE I ISTANBUL, TYRKISK REJSEBLOG, REJSEBLOG OM ISTANBUL, REJSEBLOG OM TYRKIET, BLOG OM AT REJSE, REJSEBLOGGER ANBEFALING, REJSEBLOGGEN, ISTANBUL HISTORIE, VISITISTANBUL.